¹Aßan aßin li quicßutbesîc chiru laj Isaías li ralal laj Amoz xban li Dios. Li cßaßru quicßutbesîc chiru saß visión, aßan chirixeb laj Judá ut laj Jerusalén. Aßin quicßutbesîc chiru nak queßcuan chokß xreyeb laj Judá laj Uzías, laj Jotam, laj Acaz ut laj Ezequías.

¹Dette er de syner som Esaias, sønn av Amos, så om Juda og Jerusalem i de dager da Ussias, Jotam, Akas og Esekias var konger i Juda.

²Cherabihak lâex li cuanquex saß choxa joß ajcuiß lâex li cuanquex saß ruchichßochß xban nak li Kâcuaß oc re chixyebal chi joßcaßin: —Quebinqßuiresi li cualal incßajol toj retal queßnînkan. Abanan eb aßan xeßxkßetkßeti ribeb chicuu.

²Hør, I himler, og lytt til, du jord! For Herren taler: Barn har jeg opfødd og fostret; men de er falt fra mig.

³Li bôyx naxnau ru laj êchal re ut li bûr naxnau bar qßuebil xnaßaj xban laj êchal re. Abanan lin tenamit Israel incßaß nequeßxnau cuu chi moco nequeßxtau ru lix yâlal.

³En okse kjenner sin eiermann, og et asen sin herres krybbe; Israel kjenner intet, mitt folk forstår intet.

⁴Ex tenamit, lâex aj mâc. Numtajenak lê mâusilal. Lâex ralal xcßajolex li incßaß useb xnaßleb. Kßaxal numtajenak lê joß mâjoßil naßleb. Xecanab inpâbanquil. Xechikß injoskßil lâin li Dios Santo, lê Dios lâex aj Israel ut xinêtzßektâna.

⁴Ve det syndige folk, det folk med tung misgjerning, den yngel av ugjerningsmenn, de vanartede barn! De har forlatt Herren, har foraktet Israels Hellige, er veket fra ham.

⁵¿Ma toj têraj nak texinqßue chixtojbal rix lê mâc? ¿Cßaßut nak toj yôquex chixbânunquil lê mâusilal? Tochßol lê jolom ut tacuajenakex xban li raylal yôquex chixcßulbal.

⁵Hvorfor vil I la eder slå fremdeles? Hvorfor øker I eders frafall? Hvert hode er sykt, og hvert hjerte er svakt.

⁶Mâcßaß chic rusil lê tibel. Naticla chak lê raylal saß lê rok ut toj saß lê jolom. Chixjunil lê tibel cuan xtochßolal ut cuan xyocßolal. Tetôqueb chic ru lê tochßolal. Ut mâ ani nabanoc re chi moco naru nequeßxlan ru. Ut mâ ani naqßuehoc li aceite chiru lê ra re risinquil lix rahil.—

⁶Fra fotsåle til hode er der intet helt på det; sår, buler og friske slag! De er ikke klemt ut og ikke forbundet og ikke utbløtt med olje.

⁷Queßsacheß ruheb lê tenamit ut queßcßateß. Yôquex chi iloc lâex nak eb li jalan xtenamit nequeßxtzaca li cßaßru xerau. Eb li jalan xtenamit queßxchap chixjunil li cßaßru êre ut lê chßochß xcana chi mâcßaß chic cuan chi saß.

⁷Eders land er en ørken, eders byer opbrent med ild; eders jord opetes av fremmede for eders øine, og en ørken er der, som efter fremmedes herjing.

⁸Caßaj chic li tenamit Sión xcana sutsu xbaneb li xicß nequeßiloc re. Nacßutun chanchan li chßina cab li cuan saß xnaßaj li acuîmk uvas. Chanchan li chßina cab saß xnaßaj li acuîmk melón.

⁸Bare Sions datter er blitt igjen som en løvhytte i en vingård, som en vekterhytte på en agurkmark, som en kringsatt by.

⁹Cui ta incßaß quixcanab coßxibakeb kacomon nak quixsach ru li katenamit li nimajcual Dios, co-osoß raj joß nak queßosoß li tenamit Sodoma ut Gomorra.

⁹Hadde ikke Herren, hærskarenes Gud, levnet oss en liten rest, da var vi som Sodoma, da lignet vi Gomorra.

¹⁰Lâex li nequexcßamoc be saß li tenamit Jerusalén chanchanex laj Sodoma. Ut chanchanex laj Gomorra. Abihomak li yô chixyebal êre li Kâcuaß li kaDios. Qßuehomak retal lix yâlal li yô chixchßolobanquil chêru.

¹⁰Hør Herrens ord, I Sodomafyrster! Lytt til vår Guds lov, du Gomorra-folk!

¹¹Li Dios quixye: —Mâcßaß na-oc cuiß cue li qßuila mayej nequemayeja chicuu. Xintitzß xban lê cßatbil mayej. Xintitzß riqßuin li cßatbil carner ut lix xêbul li sâj cuacax nînkeb xtibel. Incßaß chic nacuulac chicuu lix quiqßuel li toro, li carner, ut li chibât.

¹¹Hvad skal jeg med eders mange slaktoffer? sier Herren; jeg er mett av brennoffer av værer og av gjøkalvers fett, og til blod av okser og lam og bukker har jeg ikke lyst.

¹²¿Ani xtaklan chak êre nak nequexchal chi mayejac saß li cuochoch? ¿Cßaßut nak nequexchal chixmuxbal ru li cuochoch?

¹²Når I kommer for å vise eder for mitt åsyn, hvem har da krevd dette av eder at I skal nedtrede mine forgårder?

¹³Mêcßam chak chic lê mayej li mâcßaß na-oc cuiß. Incßaß chic nacuaj rutzßbal li pom. Xintitzß xban. Lâex nequeninkßei li xyoßlajic li po ut li hilobâl cutan. Abanan incßaß chic nacuaj rilbal lê ninkße xban nak junes mâusilal nequebânu.

¹³Kom ikke mere frem med tomt matoffer! Det er mig en vederstyggelig røkelse. Nymåne og sabbat, festlig forsamling - jeg tåler ikke høitid og urett sammen.

¹⁴Xicß chic nacuil lê ninkße li nequebânu saß xyoßlajic li po ut xicß nacuil nak nequechßutub êrib chi ninkßeîc. Chßaßaj chokß cue xcuybal rilbal li joß qßuial nequebânu.

¹⁴Eders nymåner og fester hater min sjel, de er blitt mig en byrde; jeg er trett av å bære dem.

¹⁵Incßaß chic nacuaj rilbal nak têtaksi lê rukß chi tijoc. Usta qßuila sut nequextijoc, abanan lâin incßaß chic tincuabi xban nak lâex aj camsinel.

¹⁵Og når I breder ut eders hender, skjuler jeg mine øine for eder; om I enn beder meget, hører jeg ikke; eders hender er fulle av blod.

¹⁶Yîbomak lê yußam. Tîcobresihomak lê chßôl. Canabomak li mâcobc. Ut mêbânu chic li mâusilal.

¹⁶Tvett eder, rens eder, ta eders onde gjerninger bort fra mine øine, hold op å gjøre det som er ondt!

¹⁷Chetzol xbânunquil li us. Chesicß li tîquilal. Chekßuseb li nequeßxrahobtesi ras rîtzßin. Chebânuhak usilal reheb li nebaß. Ut chetokßoba ruheb li xmâlcaßan.

¹⁷Lær å gjøre det gode, legg vinn på det som er rett, vis voldsmannen på rett vei, hjelp den farløse til hans rett, før enkens sak!

¹⁸Joßcaßin quixye li Kâcuaß: —Quimkex. Abihomak ut chetauhak xyâlal li cßaßru tinye êre. Cui tzßaj ru lê râm xban li mâc, lâin tinsakobresi nak tincuy lê mâc. Sak chic tâcanâk joß xsakal li ratzßam que. Cui lê mâc joß li caki bon mâ jokße na-el, aban lâin tinsakobresi lê râm ut joß xsakal li nokß tâcanâk.

¹⁸Kom og la oss gå i rette med hverandre, sier Herren; om eders synder er som purpur, skal de bli hvite som sne; om de er røde som skarlagen, skal de bli som den hvite ull.

¹⁹Cui tixcßul êchßôl xbânunquil li cßaßru ninye êre, têtzaca li ru li acuîmk li na-el saß li chßochß.

¹⁹Er I villige og hører, skal I ete landets gode ting,

²⁰Abanan cui nequekßet li cuâtin li yôquin chixyebal êre, camsinbil nak tex-osokß. Mâcßaß chic xjalenquil. Lâin li Kâcuaß li xinyehoc êre aßin, chan li Dios.

²⁰men er I uvillige og gjenstridige, skal I bli opett av sverdet; for Herrens munn har talt.

²¹¿Chanru nak xejal ênaßleb, ex tenamit? Junxil xinêlokßoni ut xexcuan saß tîquilal. Abanan anakcuan xinêtzßektâna. Chanchanex chic li ixk li naxcßayi rib. Anakcuan lâex chic aj camsinel.

²¹Hvor den er blitt til en horkvinne, den trofaste by, som var full av rett, hvor rettferd hadde hjemme, og nu - mordere!

²²Junxil chanchanex li châbil plata nak xexcuan. Abanan xban nak incßaß us lê naßleb, chanchanex chic lix tzßajnil li plata. Chanchanex li châbil vino nak xexcuan, abanan anakcuan chanchanex chic li vino li junajinbil haß chi saß.

²²Ditt sølv er blitt til slagger, din vin blandet op med vann;

²³Eb li nequeßcßamoc be chêru aj kßetoleb âtin ut nequeßxjunaji rib riqßuineb laj êlkß. Nequeßxra ru li tumin ut nequeßxqßue rib chi tuminâc. Incßaß nequeßxbânu usilal reheb li mâcßaßeb xnaß xyucuaß chi moco nequeßxtenkßaheb li xmâlcaßan.

²³dine førere er oprørere og tyvers stallbrødre; enhver av dem elsker bestikkelse og jager efter gaver; den farløse hjelper de ikke til hans rett, og enkens sak tar de sig ikke av.

²⁴Joßcan nak li Kâcuaß li nimajcual Dios, li cau rib saß xbêneb laj Israel, naxye chi joßcaßin: —Lâin tincuisi injoskßil saß êbên lâex li xicß nequex-iloc cue. Tinqßue rêkaj êre li cßaßru nequebânu cue.

²⁴Derfor sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, Israels Veldige: Ve! Jeg vil kjøle min harme på mine motstandere og ta hevn over mine fiender.

²⁵Lâin tinrakok âtin saß êbên. Ut tincuisi lê mâusilal joß nak na-isîc xtzßajnil li plata saß li xam.

²⁵Og jeg vil igjen ta mig av dig og smelte ut dine slagger som med lutsalt og skille ut alt ditt bly.

²⁶Tinxakabeb cuißchic laj rakol âtin joß li queßcuan junxil ut tinxakabeb ajcuiß laj qßuehol naßleb joß li queßcuan saß xticlajic. Chi joßcan teßxye cuißchic êre, “Aßan li tenamit li tîc xchßôl. Aßan li tenamit li châbil,” chaßakeb.

²⁶Og jeg vil atter gi dig slike dommere som i førstningen og rådsherrer som i begynnelsen; derefter skal du kalles rettferdighetens stad, en trofast by.

²⁷Xban intîquilal lâin tincoleb cuißchic li tenamit Sión. Lâin tincolok reheb li teßraj cuißchic sukßîc cuiqßuin.

²⁷Sion skal forløses ved rett, og de omvendte der ved rettferdighet.

²⁸Abanan eb laj kßetol âtin ut eb laj mâc teßsachekß ruheb. Teßosokß chixjunileb li nequeßtzßektânan cue.

²⁸Men undergang skal ramme alle overtredere og syndere, og de som forlater Herren, skal omkomme;

²⁹Lâex texxutânâk xban nak xelokßoni li nînki cheß ji. Cßajoß nak texxutânâk nak têril lix naßaj li utzßußuj li quesicß ru re têlokßoni.

²⁹for de skal få skam av de eketrær som er eders lyst, og I skal bli til skamme ved de haver som I har så kjær;

³⁰Chanchanakex chic li nînki ji li yô chi tßanecß lix xak. Chanchanakex lix naßaj li utzßußuj li incßaß tßakresinbil.Li cuînk li kßaxal cau xmetzßêu chanchanak chic li qßuim. Lix cßanjel li quixbânu chanchanak li rakß xam. Chi xcaßbichaleb teßosokß saß xam ut mâ ani tâchupuk lix xamlel.—

³⁰for I skal bli som en ek med visne blad og som en have uten vann.

³¹Li cuînk li kßaxal cau xmetzßêu chanchanak chic li qßuim. Lix cßanjel li quixbânu chanchanak li rakß xam. Chi xcaßbichaleb teßosokß saß xam ut mâ ani tâchupuk lix xamlel.—

³¹Og den sterke skal bli til stry, og hans gjerning til en gnist, og de skal brenne begge tilsammen, og der er ingen som slukker.