¹Aßan aßin li quiril saß visión laj Isaías li ralal laj Amoz chirixeb laj Judá ut laj Jerusalén.

¹Det ord som Esaias, sønn av Amos, mottok i et syn om Juda og Jerusalem.

²Saß rosoßjiqueb li cutan tâcuulak xkßehil nak tâcßulmânk chi joßcaßin: Li tzßakal rochoch li Kâcuaß li cuan saß li tzûl aßanak li kßaxal nim xcuanquil saß xbên chixjunileb ut aßan li tâjolomînk reheb. Ut nabaleb li cuânkeb saß ruchichßochß teßcuulak aran.

²Og det skal skje i de siste dager*, da skal fjellet der Herrens hus står, være grunnfestet på toppen av fjellene og høit hevet over alle høider, og alle hedningefolk skal strømme til det. / {* 1MO 49, 1. JER 3, 17. MIK 4, 1 fg. SKR 8, 20 fg.}

³Ut eb li tenamit teßxye: —Quimkex ut takekßo saß xbên li tzûl cuan cuiß li rochoch li Dios. Toxic saß li rochoch lix Dios laj Jacob. Ut aßan tixcßut chiku li cßaßru naraj takabânu. Ut lâo takabânu li bar cuan tixye ke, xban nak saß li tzûl Sión tâêlk chak li chakßrab ut saß li tenamit Jerusalén tâchâlk li râtin li Kâcuaß.—

³Og mange folkeslag skal gå avsted og si: Kom, la oss gå op til Herrens berg, til Jakobs Guds hus, så han kan lære oss sine veier, og vi ferdes på hans stier! For fra Sion skal lov utgå, og Herrens ord fra Jerusalem.

⁴Li Kâcuaß târakok âtin saß xbêneb li xnînkal tenamit li yôqueb chi pletic ut aßan tâkßusuk reheb nabal chi tenamit. Ut eb aßan teßxqßue lix chßîchßeb chokß xchßîchßul arado. Ut teßxqßue lix lânseb chokß re sabesînc. Mâ ani chic tixrahobtesi jalan tenamit riqßuin chßîchß, chi moco teßxcauresi chic rib re teßxic chi pletic.

⁴Og han skal dømme mellem hedningefolkene og skifte rett for mange folkeslag, og de skal smi sine sverd om til hakker og sine spyd til vingårdskniver; et folk skal ikke lenger løfte sverd mot et annet, og de skal ikke mere lære å føre krig.

⁵Abihomak ex ralal xcßajol laj Jacob. Chocuânk saß xcutan xsaken li Kâcuaß li nimajcual Dios.

⁵Jakobs hus! Kom, la oss vandre i Herrens lys!

⁶At Kâcuaß, lâat xacanabeb lâ tenamit, li ralal xcßajol laj Jacob xban nak eb aßan yôqueb chixqßuebal xcuanquil eb laj kße li cuanqueb saß li este. Nequeßtûlac joß nequeßxbânu eb laj filisteo ut nequeßxcßam rib saß usilal riqßuineb li incßaß nacateßxpâb.

⁶For du har forkastet ditt folk, Jakobs hus, fordi de er fulle av Østerlands kunster og spår av skyene som filistrene, og mennesker av fremmed ætt drar de inn i landet i mengde.

⁷Cßajoß li plata ut li oro cuan saß lix tenamiteb. Nabal li cßaßak re ru terto xtzßak cuan riqßuineb. Nabaleb lix cacuây ut kßaxal cuißchic nabal lix carruajeb.

⁷Deres land blev fullt av sølv og gull, og det er ingen ende på dets skatter; deres land blev fullt av hester, og det er ingen ende på dets vogner;

⁸Lix tenamit laj Israel numtajenak chi yîbanbil dios. Li cuanqueb aran nequeßxlokßoni li jalanil dios, li yal yîbanbil riqßuin ukßej. Nequeßxcuikßib ribeb chiruheb li dios li nequeßxyîb riqßuin rukßeb.

⁸deres land blev fullt av avguder; de tilbeder sine henders verk, det deres fingrer har gjort.

⁹Eb li cristian queßxcuikßib ribeb chixlokßoninquileb li jalanil dios. Joßcan nak tâcubsiheb xcuanquil ut incßaß tâcuyeb xmâqueb at Kâcuaß.

⁹Og mennesket blir bøiet, og mannen ydmyket - tilgi dem ikke!

¹⁰Mukumak chak êrib saß li ochoch pec. Mukumak chak êrib saß li nînki jul xban nak xiu xiu rilbal lix lokßal ut lix cuanquilal li Kâcuaß.

¹⁰Gå inn i fjellet og skjul dig i støvet for Herrens gru og for hans høihets herlighet!

¹¹Tâcubsîk xcuanquileb li nequeßxnimobresi ribeb. Ut teßcubsîk xcuanquileb li kßetkßeteb. Saß eb li cutan aßan caßaj cuiß li nimajcual Dios nimak xcuanquil.

¹¹Menneskets stolte øine blir ydmyket, og mennenes stolthet blir bøiet, og Herren alene er høi på den dag.

¹²Saß eb li cutan aßan li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil târakok âtin saß xbêneb li nequeßrecßa nak nînkeb xcuanquil. Târisi xcuanquileb li nequeßxnimobresi ribeb ut eb li nequeßxkßetkßeti ribeb.

¹²For Herren, hærskarenes Gud, har satt en dag til dom over alt stolt og høit og over alt ophøiet, så det blir ydmyket,

¹³Târisi xcuanquileb li nequeßrecßa rib nak nînkeb xcuanquil joß li nînki cheß chacalteß li cuan Líbano ut li ji li cuan Basán.

¹³både over alle Libanons sedrer, de høie og ophøiede, og over alle Basans eker

¹⁴Târisi xcuanquileb li nequeßrecßa rib nak nînkeb xcuanquil joß eb li nînki tzûl.

¹⁴og over alle de høie fjell og over alle de stolte høider

¹⁵Târisi xcuanquileb li nequeßrecßa nak cauheb rib joß eb li cab li najt xteram ut eb li tzßac li sutsu cuiß eb li tenamit.

¹⁵og over hvert høit tårn og over hver fast mur

¹⁶Târisiheb xcuanquil li nequeßrecßa nak cauheb rib joß eb li nînki jucub re Tarsis ut târisiheb ajcuiß xcuanquil li nequeßrecßa nak kßaxal lokßeb joß li cßaßak re ru terto xtzßak.

¹⁶og over alle Tarsis-skib og over alt som er fagert å skue.

¹⁷Eb li nequeßxnimobresi ribeb ut eb li nequeßxkßetkßeti ribeb tâcubsîk xcuanquileb. Saß eb li cutan aßan caßaj cuiß li Kâcuaß Dios tânimâk xcuanquil.

¹⁷Og menneskets overmot blir bøiet, og mennenes stolthet blir ydmyket, og Herren alene er høi på den dag.

¹⁸Ut târisiheb chixjunileb li yîbanbil dios. Mâ jun chic tâcanâk.

¹⁸Og avgudene - med dem er det helt forbi.

¹⁹Nak tâchâlk chi rakoc âtin li Kâcuaß Dios saß ruchichßochß, eb li cristian teßxmuk ribeb saß eb li ochoch pec ut saß eb li jul xban nak incßaß teßxcuy rilbal lix joskßil, lix lokßal ut lix cuanquilal li Dios.

¹⁹Og folk skal gå inn i fjellhulene og i jordens revner for Herrens gru og for hans høihets herlighet, når han reiser sig for å forferde jorden.

²⁰Nak tâcßulmânk aßin, eb li cristian teßxcut chi najt lix dioseb yîbanbil riqßuin plata ut oro. Teßxcut chiruheb li chßo ut li tzßûm xicß lix dioseb li queßxyîb eb aßan re teßxlokßoni.

²⁰På den dag skal menneskene kaste sine guder av sølv og gull, som de har gjort sig for å tilbede dem, bort til muldvarpene og flaggermusene

²¹Nak tâchâlk chi rakoc âtin li Kâcuaß Dios saß ruchichßochß, eb li cristian teßxmuk ribeb saß eb li ochoch pec ut saß eb li jul xban nak incßaß teßxcuy rilbal lix joskßil, lix lokßal, ut lix cuanquilal li Dios.Mêcßojob êchßôl saß xbêneb li cristian xban nak eb aßan mâcßaß nequeßoc cuiß. Moco najt ta nequeßcuan. ¿Cßaßru aj e nak têqßueheb xlokßal?

²¹og gå inn i fjellkløftene og i berghulene for Herrens gru og for hans høihets herlighet, når han reiser sig for å forferde jorden.

²²Mêcßojob êchßôl saß xbêneb li cristian xban nak eb aßan mâcßaß nequeßoc cuiß. Moco najt ta nequeßcuan. ¿Cßaßru aj e nak têqßueheb xlokßal?

²²Hold da op med å stole på mennesket, i hvis nese det bare er et pust! Hvad er han å akte for?