¹Li Kâcuaß târil xtokßobâl ruheb laj Israel, li ralal xcßajol laj Jacob. Tixsicß cuißchic ruheb ut tixcßameb cuißchic saß lix naßajeb. Ut eb li jalaneb xtenamiteb teßchâlk chi cuânc aran rochbeneb.

¹For Herren skal forbarme sig over Jakob og igjen utvelge Israel og bosette dem i deres land, og fremmede skal slå sig sammen med dem og holde sig til Jakobs hus.

²Eb li jalaneb xtenamiteb teßxtenkßaheb laj Israel chi sukßîc saß lix naßajeb. Nak cuanqueb chic aran, eb li jalaneb xtenamiteb teßcßanjelak chiruheb laj Israel joß môs saß li naßajej li quiqßueheß reheb xban li Kâcuaß. Eb li queßnumta saß xbêneb laj Israel junxil, aßan eb chic li teßchapekß ut teßcßanjelak chiruheb laj Israel. Eb laj Israel chic teßtaklânk saß xbêneb li queßrahobtesin reheb junxil.

²Og folkeslag skal ta dem og føre dem hjem igjen, og Israels hus skal få dem i eie i Herrens land og gjøre dem til træler og trælkvinner, og de skal nu holde dem fanget som har holdt dem selv fanget, og herske over sine voldsherrer.

³Ex aj Israel, li Kâcuaß texqßue chi hilânc chiru li cacuil cßanjel ut li xiu ut li raylal li yôquex chixcßulbal.

³På den dag Herren gir dig ro for din møie og din angst og for den hårde trældom som blev lagt på dig,

⁴Saß eb li cutan aßan lâex têseße lix reyeb laj Babilonia ut têye: —Qßuehomak retal chanru nak qui-isîc xcuanquil li quirahobtesin ke. Qßuehomak retal chanru nak quisacheß xlokßal li tenamit li cßajoß xchßinaßusal nak quicuan.

⁴da skal du istemme denne spottesang over Babels konge og si: Se, hvad ende det har tatt med voldsherren, med trengselsstedet!

⁵Li Kâcuaß quixsach xcuanquileb li nequeßtaklan saß mâusilal. Ut quirisi xcuanquileb li nequeßnumta saß xbêneb li tenamit.

⁵Herren har brutt i stykker de ugudeliges stav, herskernes spir,

⁶Li Dios quixsach xcuanquileb li queßtacuasin reheb li tenamit saß joskßil. Quixsach xcuanquileb li incßaß queßxcanab xrahobtesinquileb li tenamit. Rajlal queßxsicß xyâlal chanru nak teßxchßißchßißi.

⁶som slo folkeferd i harme med slag på slag, som underkuet folkeslag i vrede og forfulgte dem uten skånsel.

⁷Anakcuan eb li tenamit cuanqueb saß tuktûquil usilal ut nequeßbichan xban xsahil xchßôleb.

⁷All jorden har nu fått hvile og ro; de bryter ut i jubelrop.

⁸Li cheß ciprés ut li chacalteß li cuan Líbano nequeßsahoß saß xchßôleb ut nequeßxye, “Chalen nak quisacheß ru lix reyeb laj Babilonia mâ ani chic nequeßtßanoc ke,” chanqueb.—

⁸Også cypressene gleder sig over dig, Libanons sedrer: Siden du falt og blev liggende, stiger ingen hugger op til oss.

⁹Chanchan nak queßsach xchßôleb li camenak nak queßril nak yô chi cuulac lix reyeb laj Babilonia saß xnaßajeb li camenak. Chanchan nak quilajeßcuacli saß li cßojaribâl li queßcuan chokß xreyeb li qßuila tenamit chixcßulbal lix reyeb laj Babilonia.

⁹Dødsriket der nede kommer i uro for din skyld, når det skal ta imot dig; for din skyld vekker det dødninger, alle jordens fyrster; det får alle folkenes konger til å stå op fra sine troner.

¹⁰Teßâtinak ut teßxye: —At xreyeb laj Babilonia, xsacheß lâ cuanquil joß nak xsach kacuanquil lâo. Juntakßêto anakcuan, chaßakeb.

¹⁰De tar alle til orde og sier til dig: Også du er blitt kraftløs som vi; du er blitt lik oss.

¹¹Junxil quiqßueheß âlokßal riqßuin arpa, abanan mâcßaß chic lâ lokßal. Xnujâc lâ tibel chi motzoß. Chanchan nak yocyôcat saß xbêneb li motzoß.

¹¹Nedstøtt til dødsriket er din herlighet, dine harpers klang; under dig er redt et leie av ormer, og ditt dekke er makk.

¹²Chanchanat laj Lucero li qui-isîc saß choxa. Lâat chanchanat raj li cak chahim li nalemtzßun ekßela xban nak cßajoß lâ lokßal junxil. Catnumta saß xbêneb li tenamit ut cacuêchaniheb. Abanan qui-isîc lâ cuanquil joß laj Lucero nak quicuteß chak saß ruchichßochß.

¹²Hvor er du ikke falt ned fra himmelen, du strålende stjerne, du morgenrødens sønn! Hvor er du ikke felt til jorden, du som slo ned folkeslag!

¹³Lâat cacßoxla nak kßaxal nim âcuanquil. Caye saß âchßôl: —Tintakekß toj saß choxa ut tinqßue lin cßojaribâl saß xbêneb li chahim li quixyîb li Dios. Tincßojlâk saß li tzûl li nacana saß li norte bar nequeßxchßutub cuiß ribeb chixlokßoninquil lix dioseb.

¹³Det var du som sa i ditt hjerte: Til himmelen vil jeg stige op, høit over Guds stjerner vil jeg reise min trone, og jeg vil ta sete på gudenes tingfjell i det ytterste nord,

¹⁴Tinxic toj takecß toj jun pacßal li chok. Chanchanakin li nimajcual Dios, chancat.

¹⁴jeg vil stige op over skyenes topper, jeg vil gjøre mig lik den Høieste.

¹⁵Abanan quicubsîc lâ cuanquil ut catcuteß toj takßa saß li chamal jul cuanqueb cuiß li camenak.

¹⁵Nei, til dødsriket skal du støtes ned, til hulens dypeste bunn.

¹⁶Eb li tenamit yôkeb châcaßyanquil. Teßsach xchßôleb chirilbal cßaßru xacßul. Teßxye: —¿Ma mâcuaß ta biß aßin li cuînk li quiqßuehoc re li ruchichßochß chi ecßânc? ¿Ma mâcuaß ta biß xban li cuînk aßin nak nequeßsicsot xban xxiuheb li tenamit?

¹⁶De som ser dig, skal stirre på dig, undres over dig og si: Er dette den mann som fikk jorden til å beve, kongeriker til å skjelve,

¹⁷¿Ma mâcuaß ta biß aßin li cuînk li quisachoc ruheb li xnînkal ru tenamit ut quixsukßisi li qßuicheß chokß chaki chßochß? ¿Ma mâcuaß ta biß aßin li cuînk li incßaß quirachßabeb li cristian li queßcßameß chi prêxil? chanqueb.

¹⁷som gjorde jorderike til en ørken og rev ned dets byer, og som ikke slapp sine fanger hjem?

¹⁸Chixjunileb lix reyeb li tenamit queßmukeß saß xyâlal ut aran yôqueb chi hilânc chi xjûnkaleb saß lix muklebâleb.

¹⁸Alle folkenes konger, alle sammen, de ligger med ære, hver i sitt hus;

¹⁹Abanan lâat incßaß catmukeß saß xyâlal. Xattzßekeß joß nak natzßekman li rukß cheß. Tzßektzßôcat saß xyânkeb li queßcamsîc chi chßîchß. Tatcutekß saß chamal jul rochbeneb joß eb li camenak li yekßinbileb.

¹⁹men du er slengt bort, langt fra din grav, lik en foraktet kvist, du ligger dekket av drepte, som er gjennemboret av sverd, og som kastes ned i en stengrav - lik et nedtrådt åtsel.

²⁰Lâat incßaß tatmukekß joß nak xeßmukeß li jun chßol chic rey xban nak xasach ru lâ tenamit ut xacamsiheb li cristian. Ut mâ ani chic tâjulticânk reheb lâ cualal âcßajol xban li mâusilal xabânu.

²⁰Du skal ikke bli jordet som de, for ditt land har du ødelagt, ditt folk har du myrdet; ugjerningsmenns avkom skal aldri mere nevnes.

²¹Ex tenamit, cauresihomak êrib ut têcamsiheb li ralal xcßajol li rey aßin xban li mâusilal li queßxbânu lix yucuaßeb. Eb aßan incßaß teßrêchani li naßajej chi moco teßxyîb li xnînkal ru tenamit saß ruchichßochß.

²¹Gjør et blodbad på hans sønner for deres fedres misgjerning! De skal ikke få reise sig og ta jorden i eie og fylle jorderike med byer.

²²Li Kâcuaß li nimajcual Dios quixye: —Lâin tinsacheb ru. Tinsach li nimla tenamit Babilonia. Mâ ani chic tâcanâk chi yoßyo, chi moco li ralal xcßajol. Lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios ninyehoc re aßin.

²²Jeg vil reise mig mot dem, sier Herren, hærskarenes Gud, og jeg vil utrydde av Babel både navn og levning, både barn og barnebarn, sier Herren.

²³Lâin tinsukßisi li tenamit Babilonia chokß xnaßajeb li cuarom. Tinsukßisi chokß xsâb haß. Chanchan mesunbil tâcanâk li naßajej nak tinsach ru, chan li nimajcual Dios.

²³Og jeg vil gjøre det til et hjem for pinnsvin og fylle det med vannpytter, og jeg vil feie det bort med ødeleggelsens feiekost, sier Herren, hærskarenes Gud.

²⁴Ac xye riqßuin juramento li nimajcual Dios li âtin aßin: —Relic chi yâl nak tâcßulmânk joß xincßûb ru lâin. Tâcßulmânk joß xinye lâin.

²⁴Herren, hærskarenes Gud, har svoret og sagt: Sannelig, som jeg har tenkt, så skal det skje, og det jeg har besluttet, det skal stå fast.

²⁵Lâin tinsach ruheb laj Asiria li cuanqueb saß xnaßajeb laj Israel lin tenamit. Tinyekßiheb saß cuok aran saß eb lin tzûl. Tojoßnak tincuisi li âlal îk li xeßxqßue saß xbêneb laj Israel lin tenamit.

²⁵Jeg vil knuse Assur i mitt land og trede ham ned på mine fjell, og hans åk skal tas fra dem, og hans byrde skal løftes fra deres skulder.

²⁶Aßan aßin li xincßûb ru xbânunquil saß li ruchichßochß. Aßan aßin xinteneb saß xbêneb li xnînkal ru tenamit, chan li Kâcuaß.

²⁶Dette er det råd som er tatt om all jorden, og dette er den hånd som er rakt ut over alle folkene;

²⁷Li Kâcuaß li nimajcual Dios xteneban chak re aßin. ¿Ani ta biß târûk tâpoßok re li quixye? Cui li Kâcuaß quixye nak tixbânu chi joßcan, ¿ani ta biß târûk tâjalok re lix cßaßux?

²⁷for Herren, hærskarenes Gud, har besluttet det, og hvem gjør det til intet? Og hans hånd er det som er utrakt, og hvem kan vende den bort?

²⁸Saß li chihab nak quicam li rey Acaz, laj Isaías quixye li esilal aßin:

²⁸I kong Akas' dødsår kom dette utsagn:

²⁹Lâex aj filisteo, misahoß saß êchßôl nak xtokeß li cheß li xexsaqßueß cuiß. Nak nacam jun li cßantiß, nachal chokß rêkaj jun chic li cßantiß kßaxal yibru chiru li quicuan junxil. Nak tâmok lix mol li cßantiß, tâyoßlâk jun li cßantiß li napiscßoc. Li cßantiß aßan kßaxal xiu xiu.

²⁹Gled dig ikke, hele du Filisterland, fordi den stav som slo dig, er brutt i stykker! For av ormens rot skal en basilisk komme frem, og dens frukt er en flyvende serafslange*. / {* 4MO 21, 6.}

³⁰Eb li nebaß teßxtau lix tzacaêmkeb usta kßaxal nebaßeb. Eb li mâcßaß cuan reheb teßhilânk chi tuktu xchßôleb. Aban li Kâcuaß tixtakla jun li cueßej saß êbên lâex aj filisteo ut telajexcâmk chêjunilex.

³⁰Og de ringeste blandt de ringe skal finne rikelig føde, og de fattige hvile i trygghet, og jeg vil drepe din rot ved hunger, og din levning skal han* slå ihjel. / {* fienden; JES 14, 29.}

³¹Japomak êre chi yâbac chêjunilex lâex aj filisteo. Nabaleb li soldado xeßchal saß li norte chi pletic êriqßuin. Chanchan li sib. Ut mâ jun reheb tâêlk saß xyânkeb lix comon.¿Cßaßru tâyehekß reheb laj filisteo li nequeßchal kiqßuin? Takaye reheb nak li Kâcuaß quixxakab saß xnaßaj li tenamit Sión ut eb lix tenamit, li rahobtesinbileb, teßcolekß aran.

³¹Hyl, du port! Skrik, du by! Skjelv, hele du Filisterland! For fra Norden kommer en røk, og blandt fiendens skarer er det ingen som ligger efter.

³²¿Cßaßru tâyehekß reheb laj filisteo li nequeßchal kiqßuin? Takaye reheb nak li Kâcuaß quixxakab saß xnaßaj li tenamit Sión ut eb lix tenamit, li rahobtesinbileb, teßcolekß aran.

³²Hvad skal vi da svare hedningefolkets sendebud? - At Herren har grunnfestet Sion, og at der finner de ly de elendige i hans folk.