1Li Kâcuaß tixpoß ru li ruchichßochß. Tâcanâk chi mâcßaß cuan chiru. Ut tixchaßchaßiheb li tenamit yalak bar.
1Se, Herren tømmer jorden og legger den øde; han omskifter dens skikkelse og adspreder dem som bor på den.
2Juntakßêt li raylal teßxcßul chixjunileb. Juntakßêt li raylal teßxcßul laj tij riqßuin li teßxcßul li tenamit. Juntakßêt li raylal teßxcßul li môs riqßuin li teßxcßul lix patrón. Juntakßêt li raylal li teßxcßul li nequeßcßayin riqßuin li teßxcßul li nequeßlokßoc. Ut juntakßêt li raylal li teßxcßul li nequeßqßuehoc toß tumin riqßuineb li nequeßcßuluc tumin chi toß. Ut juntakßêt li raylal li teßxcßul li nebaß riqßuin li texcßul li biom.
2Da går det presten som folket, herren som trælen, fruen som trælkvinnen, selgeren som kjøperen, låntageren som långiveren, ågerkaren som hans skyldner.
3Tâsachekß ru chixjunil li cuan saß ruchichßochß. Mâcßaß chic cuan chiru tâcanâk. Li Kâcuaß li nimajcual Dios, aßan li quiyehoc re aßin.
3Tømmes, ja tømmes skal jorden og plyndres, ja plyndres; for Herren har talt dette ord.
4Tâchakik li ruchichßochß ut tâosokß. Chixjunil li cuan saß ruchichßochß tâsachk. Ut tâsachekß ajcuiß ruheb li xnînkal tenamit.
4Jorden sørger og visner bort; jorderike sykner og visner bort; de ypperste av dem som bor på jorden, sykner bort.
5Eb li cristian queßxmux ru li ruchichßochß xban nak queßxkßet lix chakßrab li Dios. Queßxkßet li contrato li xakxo xcuanquil chi junelic.
5Og jorden er vanhelliget under dem som bor på den; for de har krenket lovene, overtrådt budet, brutt den evige pakt.
6Xban li mâusilal li queßxbânu quisacheß ru li ruchichßochß. Ut eb li cristian yôqueb chixtojbal rix li mâc queßxbânu. Moco qßuiheb ta chic li teßcanâk.
6Derfor fortærer forbannelse jorden, og de som bor på den, må bøte; derfor brenner jordboerne, og det blir bare få mennesker igjen.
7Lix tônal li uvas xchakic. Mâcßaß chic li vino. Kßaxal ra saß xchßôleb li cristian li sa saß xchßôleb nak queßcuan.
7Mosten visner, vintreet sykner bort; alle de som før var så hjerteglade, sukker nu.
8Incßaß chic na-abîc xyâb li cuajb ut li tambor. Ut incßaß chic na-abîc li chokînc li nequeßxbânu li tenamit nak sa saß xchßôleb.
8Det er forbi med gleden ved trommenes lyd, det er slutt med de jublendes larm; det er forbi med gleden ved citarens klang.
9Incßaß chic nequeßbichan ut incßaß chic nequeßucßac vino. Incßaß chic sa nequeßrecßa li vino. Cßa ban chic.
9De drikker ikke lenger vin under sang; besk er den sterke drikk for dem som drikker den.
10Poßbil chic chixjunil li tenamit. Ut tzßaptzßo li rochocheb. Mâ ani chic naru nequeßoc riqßuineb.
10Nedbrutt er den øde by; stengt er hvert hus, så ingen kan gå inn.
11Japjôqueb re saß eb li be xban nak mâcßaß chic li vino. Li sahil chßôlejil quixsukßisi rib chokß rahil chßôlejil. Mâ bar chic natauman li sahil chßôlej.
11På gatene lyder klagerop over vinen; all glede er borte, landets fryd er blitt landflyktig.
12Jucßbil chic chixjunil li cuan saß li tenamit ut jucßbil li puerta li cuan saß li oquebâl.
12Tilbake i byen er bare ødeleggelse, og porten er slått i stumper og stykker.
13Joßcan tâcßulmânk saß chixjunileb li tenamit li cuanqueb yalak bar saß ruchichßochß. Chanchan nak nachikßchikßîc li cheß olivo re tâtßanekß li ru. Chanchan nak ac xeßrakeß chixsicßbal chixjunil li ru li uvas.
13For således skal det gå til blandt folkene på jorden som når oliven slåes ned, som ved efterhøsten, når vinhøsten er forbi.
14Eb li incßaß teßsachekß teßbichânk xban xsahil xchßôleb ut eb li cuanqueb chire li palau teßxye nak kßaxal nim xcuanquil li Kâcuaß.
14De*, de skal opløfte sin røst og rope med fryd; over Herrens herlighet jubler de fra havet. / {* de som er blitt igjen.}
15Cheßxqßuehak taxak xlokßal li Dios li cuanqueb saß li ru takßa. Cheßxnimâk ru lix Dioseb laj Israel li cuanqueb chire li palau.
15Ær derfor Herren, I som bor i Østens land; ær Herrens, Israels Guds navn, I som bor på havets øer*! / {* Vesten.}
16Yalak bar saß ruchichßochß takabi nak yôkeb chixbichanquil xlokßal li Kâcuaß ut teßxye: —Lokßoninbil taxak li Kâcuaß li tîc xchßôl.— Abanan lâin mâcßaß naru ninye xban nak li tenamit toj yôkeb ajcuiß chi balakßînc ut numtajenak li mâusil nequeßxbânu.
16Fra jordens ytterste kant hører vi lovsanger: Ære være den Rettferdige! Men jeg sier: Jeg forgår, jeg forgår, ve mig! Røvere røver, ja, røvere røver og plyndrer.
17Raylal tâchâlk saß êbên lâex li cuanquex saß ruchichßochß. Chanchanakex li xul li yôqueb chi âlinâc xbaneb laj yo. Chanchan nak oc êre chi tßanecß saß jun li jul malaj ut saß jun li raßal.
17Gru og grav og garn over dig, du som bor på jorden!
18Nabal li raylal tâchâlk saß êbên. Chanchan nak nachal li cacuil hab ut li ruchichßochß tâecßânk saß xnaßaj. Li ani naêlelic chiru li raßal tâchapekß xban jun chic li raßal. Li ani tixcol rib chiru li raylal tâtßanekß saß jun chic li raylal.
18Og det skal skje at den som flyr for den grufulle larm, skal falle i graven, og den som kommer op av graven, skal fanges i garnet; for slusene i det høie er åpnet, og jordens grunnvoller skjelver.
19Tâosokß li ruchichßochß. Tâecßasîk chi cau saß xnaßaj ut tâjachekß ru.
19Jorden brister, ja, den brister; jorden revner, ja, den revner; jorden rystes, ja, den rystes.
20Tâecßânk li ruchichßochß. Chanchanak jun li calajenak. Malaj ut chanchanak jun li cab li na-ecßasîc xban ikß. Li mâc li quibânûc xnumta saß xbên. Incßaß chic târûk tâcuaclîk.
20Jorden skal rave som den drukne og svinges hit og dit som en hengekøi, og dens misgjerning skal gynge på den, og den skal falle og ikke reise sig mere.
21Tâcuulak xkßehil nak li Kâcuaß tixqßueheb chixtojbal xmâqueb li cuanqueb xcuanquil saß choxa joßqueb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil saß ruchichßochß.
21På den tid skal Herren hjemsøke himmelens hær i det høie og jordens konger nede på jorden;
22Tixchßutub ru joß nak nequeßchßutubâc li prêx ut teßtzßapekß saß jun naßajej joß nak nequeßtzßapeß li prêx li nînkeb xmâc. Ut najt teßcuânk aran toj tâcuulak xkßehil nak teßqßuehekß chixtojbal xmâqueb.Tâkßojyînokß ru li sakße joß ajcuiß li po nak li nimajcual Dios cuânk chokß tzßakal rey. Ut aßan tâtaklânk saß xbêneb li cuanqueb Jerusalén saß li tzûl Sión. Ut li nequeßtaklan saß xbêneb li tenamit teßril lix lokßal li Kâcuaß.
22og de skal samles sammen som fanger i hulen og settes fast i fengslet, og langt om lenge skal de få sin straff.
23Tâkßojyînokß ru li sakße joß ajcuiß li po nak li nimajcual Dios cuânk chokß tzßakal rey. Ut aßan tâtaklânk saß xbêneb li cuanqueb Jerusalén saß li tzûl Sión. Ut li nequeßtaklan saß xbêneb li tenamit teßril lix lokßal li Kâcuaß.
23Og månen skal blyges, og solen skamme sig; for Herren, hærskarenes Gud, er konge på Sions berg og i Jerusalem, og for hans eldstes øine er det herlighet.