¹At Kâcuaß, lâat lin Dios. Tinqßue âlokßal ut tinnima lâ cßabaß. Xban nak tîc âchßôl, xabânu li sachba chßôlej li xacßûb chak ru xbânunquil najter.

¹Herre, du er min Gud; jeg vil ophøie dig, jeg vil prise ditt navn, for du har gjort underverk; dine råd fra gammel tid er sannhet og trofasthet.

²Xasacheb ru li xnînkal tenamit ut xajuqßueb li tzßac li sutsu cuiß li nequeßxcol cuiß rib li cuanqueb aran. Xapoß chi junaj cua eb li palacio li queßxyîb li xicß nequeßiloc ke. Ut mâ jokße chic târûk xyîbanquileb.

²For du har gjort en by til en stenhaug, en fast by til en grusdynge, du har ødelagt de fremmedes palasser, så det ikke mere er nogen by; de skal aldri mere bygges op igjen.

³Joßcan nak eb li tenamit li cauheb rib teßxqßue âlokßal. Ut eb li tenamit li kßaxal joskßeb teßxxucua âcuu.

³Derfor skal et sterkt folk ære dig, de ville hedningers stad skal frykte dig;

⁴Lâat xatenkßaheb li nebaß. Xatenkßaheb li tenkßâc nequeßraj. Xacoleb chiruheb li joskß aj cristian li nequeßrahobtesin reheb. Chanchan nak xacoleb chiru li câk-sut-ikß ut chiru xtikcual li sakße.

⁴for du har vært et vern for den ringe, et vern for den fattige i hans trengsel, et ly mot regnskyll, en skygge mot hete; for voldsmenns fnysen er som regnskyll mot en vegg.

⁵Tâcubsi xcuanquileb li jalan xtenamit joß nak narisi xtikcual li sakße li chok saß junak li naßajej chaki ru. Tâcubsi xcuanquileb li nequeßxnimobresi ribeb.

⁵Som du demper hete i tørt land, så demper du de fremmedes bulder; som hete ved skyggen av en sky, så dempes voldsmenns sang.

⁶Saß li tzûl Sión li Kâcuaß li nimajcual Dios tixbânu jun li nînkße re chixjunileb li xnînkal ru tenamit. Teßxtzaca li châbil tzacaêmk ut teßrucß li châbil vino.

⁶Og Herren, hærskarenes Gud, skal på dette fjell gjøre et gjestebud for alle folk, et gjestebud med fete retter, et gjestebud med gammel vin, med fete, margfulle retter, med klaret gammel vin.

⁷Nak cuânkeb saß li tzûl Sión li Kâcuaß târisi lix rahileb xchßôl ut li raylal li cuanqueb cuiß. Ut incßaß chic teßrahokß saß xchßôleb.

⁷Og han skal på dette fjell tilintetgjøre det slør som omslører alle folkene, og det dekke som dekker alle hedningefolkene.

⁸Li nimajcual Dios târisi xcuanquil li câmc. Tixmes li xyaßal ruheb. Târisi lix xutâneb lix tenamit saß chixjunil li ruchichßochß. Li Kâcuaß, aßan li quiyehoc re aßin.

⁸Han skal opsluke døden for evig, og Herren, Israels Gud, skal tørke gråten av alle ansikter, og sitt folks vanære skal han ta bort fra hele jorden; for Herren har talt.

⁹Saß li cutan aßan eb li tenamit teßxye: —Relic chi yâl li Kâcuaß, aßan li kaDios. Xkacßojob kachßôl riqßuin ut aßan xcoloc ke. Aßan li Kâcuaß li kaDios. Xkapâb li Dios ut anakcuan aßan xcoloc ke. Joßcan nak sa saß kachßôl, chaßakeb.

⁹På den tid skal de si: Se, der er vår Gud, han som vi ventet skulde frelse oss, dette er Herren som vi ventet på; la oss fryde og glede oss i hans frelse!

¹⁰Li cuanqueb saß li tzûl Sión li Kâcuaß tâcolok reheb. Abanan eb li tenamit Moab teßsachekß ruheb joß nak nayekßîc li qßuim saß li mul.

¹⁰For Herrens hånd skal hvile på dette fjell; men Moab skal tredes ned i sitt eget land, likesom halm tredes ned i gjødselvann.

¹¹Teßxyeß li rukßeb re xbânunquil li cßaßru nequeßraj joß nequeßxbânu li nequeßnumxic. Abanan incßaß teßrûk xban nak li Dios tixcubsi xcuanquileb.Li Dios tixsach li nînki cab li nequeßxcol cuiß ribeb joß ajcuiß li tzßac li najt xteram li sutsûqueb cuiß li tenamit. Tixjuqßueb ut tßantßo teßcanâk saß chßochß.

¹¹Og Moab skal brede ut sine hender der, likesom svømmeren breder ut sine hender for å svømme; men Herren skal kue dets stolthet til tross for dets henders kunstgrep.

¹²Li Dios tixsach li nînki cab li nequeßxcol cuiß ribeb joß ajcuiß li tzßac li najt xteram li sutsûqueb cuiß li tenamit. Tixjuqßueb ut tßantßo teßcanâk saß chßochß.

¹²Og dine* murers høie festning skal han rive ned, omstyrte, jevne med jorden, så den ligger i støvet. / {* nemlig Moabs.}