1Raylal tâchâlk saß xbên li tenamit Jerusalén, li nequeßxye ajcuiß Ariel re, li tenamit li quicuan cuiß laj David. Xbânuhakeb cuan cuib oxibak chihab lix ninkßeheb.
1Ve Ariel*, Ariel, du by hvor David slo leir! Legg år til år, la høitidene gå sin rundgang! / {* Guds løve (JES 33, 7); så kalles her Jerusalem.}
2Chirix aßan li Dios tixqßue li raylal saß xbên li tenamit Jerusalén. Teßyotßekß xchßôleb ut teßyâbak ut chixjunil li tenamit chanchanak jun li artal li junelic cuan quicß saß xbên.
2Da vil jeg gjøre det trangt for Ariel, og der skal være sorg og jammer; men så skal det* bli mig et virkelig Ariel. / {* Jerusalem.}
3Li Kâcuaß tixcanabeb li xicß nequeßiloc reheb chixsutbal li tenamit. Teßxyîb lix muhebâleb chi xjun sutam ut teßpletik riqßuineb li cuanqueb saß li tenamit.
3Jeg vil slå leir rundt omkring dig, og jeg vil kringsette dig med vaktposter og bygge voller mot dig.
4Li tenamit Jerusalén tâcubsîk xcuanquil ut tßantßôkeb saß chßochß. Saß has teßâtinak saß li chßochß. Chanchanak jun li musikßej.
4Da skal du tale lavmælt fra jorden, og fra støvet skal du mumle frem dine ord; og din røst skal lyde fra jorden likesom fra en dødningemaner, og fra støvet skal din tale hviskes.
5Abanan li Kâcuaß saß junpât tixqßue chixtojbal lix mâqueb li xicß nequeßiloc reheb laj Jerusalén. Chanchanakeb li poks malaj ut lix mokoj ixim li nacßameß chi junpât xban li ikß.
5Men så skal dine fienders mengde bli som fint støv, og voldsmennenes flokk som fykende agner, og det skal skje i et øieblikk, med ett.
6Chi mâcßaß saß xchßôleb aßan, li Kâcuaß li nimajcual Dios tixsacheb ru li xicß nequeßiloc reheb laj Israel. Tâcuânk li chokînc ut li câk ut li hîc. Ut tâcuânk ajcuiß li câk-sut-ikß ut li xam re sachoc.
6Fra Herren, hærskarenes Gud, skal det komme en hjemsøkelse med bulder og brak og veldige drønn, hvirvelvind og storm og fortærende ildslue.
7Ut chixjunileb li tenamit li yôqueb chi pletic riqßuineb laj Jerusalén joß eb li nequeßrahobtesin reheb telajeßosokß. Chanchanakeb li matcß malaj ut jun li visión chiru kßojyîn li yal nanumeß.
7Og mengden av alle de hedningefolk som strider mot Ariel, skal bli som en drøm, et syn om natten, alle de som strider mot det og dets borg, og som trenger inn på det.
8Chanchanakeb li tâtzßocâk ut naxmatqßue nak yô chi cuaßac. Abanan nak na-aj ru tâtzßocâk. Malaj ut chanchanakeb li tâchakik re. Naxmatqßue nak yô chi ucßac. Abanan nak na-aj ru, târaj ucßac. Joßcan teßxcßul li qßuila tenamit li nequeßpletic saß li tzûl Sión.
8Og det skal gå som når den sultne drømmer og synes han eter, men når han våkner, da er han tom, og som når den tørste drømmer og synes han drikker, men når han våkner, se, da er han matt, og hans sjel blir maktløs; således skal det gå alle de mange hedningefolk som strider mot Sions berg.
9Lâex aj Jerusalén, canâkex saß lê tôntil naßleb. Chanchanakex li mutzß ut chanchanakex li calajenak usta incßaß tex-ucßak vino. Taclôkex usta incßaß yôkex chi calâc.
9Stirr på hverandre og bli forvirret! Stirr eder blinde, og vær blinde! I er drukne, men ikke av vin; I raver, men ikke av sterk drikk.
10Li Kâcuaß xsach lê naßleb. Chanchan yôquex chi cuârc. Eb li profeta, aßaneb raj li nequeßqßuehoc xnaßlebeb li tenamit. Abanan li Dios quixsach lix naßlebeb. Chanchan nak quixtzßap li ruheb riqßuin tßicr.
10For Herren har utøst over eder en dyp søvns ånd, og han har tillukket eders øine, profetene, og tildekket eders hoder, seerne.
11Chêru lâex, li visión chanchan li âtin tzßîbanbil saß junak hu tzßaptzßo chi us. Cui têqßue li hu re junak naxnau iloc ru hu ut têye re nak târil xsaß chêru, li jun aßan tixye êre: “Incßaß naru xban nak tzßaptzßo li hu”.
11Og således er synet av alt dette blitt eder likesom ordene i en forseglet bok; gir en den til en som skjønner skrift, og sier: Les dette! så sier han: Jeg kan ikke, for den er forseglet.
12Ut cui ta têye re junak incßaß naxnau iloc ru hu: “Il xsaß li hu aßin”, aßan tixye êre: “Lâin incßaß ninnau iloc ru hu”, chaßak.
12Eller en rekker boken til en som ikke skjønner skrift, med de ord: Les dette! så sier han: Jeg skjønner ikke skrift.
13Li Kâcuaß quixye: —Li tenamit aßin niquineßxlokßoni yal riqßuin xtzßûmal reheb. Moco nequeßxbânu ta chi anchal xchßôleb. Mâcßaß rajbal nak niquineßxlokßoni xban nak li cßaßru nequeßxbânu re inlokßoninquil, aßan yal jun chakßrab qßuebil xbaneb li cuînk.
13Og Herren sier: Fordi dette folk holder sig nær til mig med sin munn og ærer mig med sine leber, men holder sitt hjerte langt borte fra mig, og deres frykt for mig er et menneskebud som de har lært,
14Joßcan nak lâin tinbânu jun li sachba chßôlej xiu xiu rilbal riqßuineb li tenamit aßin. Eb li cuanqueb xnaßleb mâcßaßak chic xnaßlebeb ut eb li sêbeb xchßôl incßaß chic sêbak xchßôleb, chan li Dios.
14se, derfor vil jeg bli ved å gå underlig frem mot dette folk, underlig og forunderlig, og dets vismenns visdom skal forgå, og dets forstandige menns forstand skal skjule sig.
15Raylal tâchâlk saß xbêneb li nequeßxcßoxla xbânunquil chi mukmu chiru li Kâcuaß li cßaßru nequeßxcßûb ru xbânunquil. Nequeßxcßoxla nak mâ ani na-iloc reheb. Saß xchßôleb aßan nak mâ ani nanaßoc re li cßaßru nequeßxbânu.
15Ve dem som vil skjule i det dype for Herren hvad de har fore, og hvis gjerninger skjer i mørke, og som sier: Hvem ser oss, og hvem kjenner oss?
16Kßaxal cuißchic nanumta lê mâusilal. Lâex incßaß nequeßtau xyâlal. ¿Ma naxkßax ta biß xlokßal laj pacßonel li cuc? Junak li cuc incßaß târûk tixye re laj pacßol re, “Mâcuaß lâat xatyîban cue”. Chi moco târûk tixye, “Incßaß nacanau cßaßru yôcat chixbânunquil”.
16Hvor forvendte I er! - Er pottemakeren å akte som hans ler, så verket kunde si om ham som gjorde det: Han har ikke gjort mig, og det som er laget, si om ham som laget det: Han skjønner det ikke?
17Chi sêb nacuulac xkßehil nak li qßuicheß re Líbano tâsukßisîk chokß xnaßaj li acuîmk. Ut li xnaßaj li acuîmk tâsukßisîk chokß qßuicheß.
17Ennu bare en liten stund, så skal Libanon bli til fruktbar mark, og den fruktbare mark aktes som skog.
18Saß eb li cutan aßan eb li chanchaneb tzßap xic teßrabi nak tâilekß xsaß li hu saß xxiqueb. Ut eb li chanchaneb mutzß teßxtau chic ru lix yâlal. Incßaß chic teßcuânk chi sachso xnaßlebeb.
18Og på den dag skal de døve høre bokens ord, og ut fra mulm og mørke skal de blindes øine se,
19Ut eb li tûlaneb teßsahokß cuißchic xchßôl riqßuin li Kâcuaß. Eb li nebaß teßsahokß xchßôl riqßuin li Kâcuaß lix Dios Santo laj Israel.
19Og de saktmodige skal glede sig enn mere i Herren, og de fattige blandt menneskene skal fryde sig i Israels Hellige;
20Eb li nequeßrahobtesin teßsachekß ruheb. Ut eb li nequeßhoboc teßosokß. Chixjunileb li nequeßxbânu mâusilal telajeßosokß.
20for det er forbi med voldsmannen, og det er ute med spotteren, og utryddet blir alle de som er årvåkne til å gjøre urett,
21Li Dios tixsach ruheb li nequeßkßaban ut tixsach ajcuiß ruheb li nequeßbalakßin re laj rakol âtin. Ut tixsach ajcuiß ruheb li nequeßxsicß xyâlal re nak incßaß târakekß âtin saß tîquilal saß xbêneb li mâcßaßeb xmâc.
21de som gjør et menneske til synder for et ords skyld og legger snarer for den som hevder retten på tinget, og som ved løgn bøier retten for den rettferdige.
22Joßcan nak li Kâcuaß li quicoloc re laj Abraham, naxye chi joßcaßin: —Ex ralal xcßajol laj Jacob, incßaß chic tâcßutekß lê xutân, chi moco texsakquirinokß xban lê xiu.
22Derfor sier Herren så til Jakobs hus, Herren som forløste Abraham: Nu skal Jakob ikke bli til skamme, og nu skal hans åsyn ikke blekne;
23Nak teßril lê ralal êcßajol li cßaßru xinbânu lâin, teßxqßue retal nak lâin santin ut tineßxlokßoni lâin lix Dioseb laj Israel, li ralal xcßajol laj Jacob. Ut teßxxucua cuu.Ut eb li incßaß nequeßxtau xyâlal teßxtau chic ru ut eb li junes cuechßînc nequeßxbânu teßxcßul lix kßusbaleb.
23for når han og hans barn ser mine henders gjerning i sin midte, så skal de hellige mitt navn, og de skal hellige Jakobs Hellige, og Israels Gud skal de frykte.
24Ut eb li incßaß nequeßxtau xyâlal teßxtau chic ru ut eb li junes cuechßînc nequeßxbânu teßxcßul lix kßusbaleb.
24Og de hvis ånd fór vill, skal lære forstand, og de knurrende skal ta imot lærdom.