¹Raylal tâchâlk saß xbêneb li nequeßxic Egipto chixsicßbal xtenkßanquileb ut nequeßxcßojob lix chßôleb saß xbêneb li cacuây. Nequeßxcacuubresi lix chßôleb xban nak nabaleb lix carruaje ut kßaxal cauheb rib li nequeßxic chirix cacuây. Abanan incßaß nequeßxsicß li Dios Santo, lix Dioseb laj Israel, chi moco nequeßxtzßâma xtenkßanquil riqßuin.

¹Ve dem som farer ned til Egypten efter hjelp og setter sin lit til hester og stoler på vogner fordi de er mange, og på hestfolk fordi de er så tallrike, men ikke vender sine øine til Israels Hellige og ikke søker Herren!

²Li Kâcuaß, aßan li cuan xnaßleb ut aßan li nasachoc. Incßaß naxjal lix cßaßux. Tixqßue chixtojbal lix mâqueb li nequeßxbânu li mâusilal joß ajcuiß eb li nequeßtenkßan reheb.

²Men også han er vis, han lar ulykke komme, og sine ord tar han ikke tilbake; men han reiser sig mot de ondes hus og mot deres hjelp som gjør urett.

³Eb laj Egipto yal cuînkeb. Moco dioseb ta. Ut lix cacuâyeb yal xuleb. Moco musikßejeb ta. Nak li Kâcuaß tixyeß li rukß chixqßuebaleb chixtojbal lix mâc, jun xxiquic nak teßosokß. Tâosokß laj tenkßanel ut tâosokß ajcuiß li natenkßâc.

³Og egypterne er mennesker og ikke Gud, og deres hester er kjøtt og ikke ånd, og Herren skal rekke ut sin hånd, og hjelperen skal snuble, og den hjulpne falle, og de skal omkomme alle sammen.

⁴Li Kâcuaß quixye cue chi joßcaßin: —Lâin tinpletik re xcolbal rix lin tenamit saß li tzûl Sión. Mâ ani târûk târamok chicuu joß jun li cakcoj naxcol rix lix tib li ac xchap. Usta japjôqueb re laj ilol re li xul chixcolbal lix carner, li cakcoj incßaß tâxucuak.

⁴For så sa Herren til mig: Likesom en løve, en ungløve, knurrer over sitt rov, om en hel flokk hyrder kalles sammen mot den, og ikke skremmes av deres skrik og ikke blir redd for den støi de gjør, således skal Herren, hærskarenes Gud, fare ned for å stride mot Sions berg og mot Jerusalem-haugen.

⁵Joß nak li xul nequeßrupupic saß xbên lix soc chixcolbaleb li cocß ral, joßcan nak lâin li nimajcual Dios tincuileb ut tincoleb laj Jerusalén ut tintenkßaheb.

⁵Som fuglene breder ut sine vinger, således skal Herren, hærskarenes Gud, verne Jerusalem, verne og frelse, gå forbi* og redde. / {* som i Egypten; 2MO 12, 13. 23.}

⁶Lâex aj Israel, xexmâcob chicuu ut xekßet li cuâtin. Abanan sukßinkex cuiqßuin.

⁶Vend om til ham som I er falt fra så dypt, I Israels barn!

⁷Tâcuulak xkßehil nak lâex têtzßektâna lê dios oro ut plata li xeyîb riqßuin lê rukß xban lê mâusilal.

⁷For på den tid skal hver av eder forkaste sine sølvguder og gullguder, som eders hender har gjort eder til å synde med.

⁸Li tenamit Asiria tâsachekß ru saß li plêt, abanan mâcuaß riqßuin xcuanquil cuînk chi moco riqßuin xchßîchß cuînk tâsachekß ruheb. Teßêlelik saß li plêt ut eb lix soldado li toj sâjeb teßchapekß ut teßcanâk rubel xcuanquileb lin tenamit.Lix reyeb laj Asiria tâêlelik xban xxiu joß eb ajcuiß li nequeßtaklan saß xbêneb li soldados, chan li nimajcual Dios, li cuan xxam ac cauresinbil Jerusalén re xqßuebal chixtojbaleb xmâqueb li xicß nequeßiloc reheb laj Israel.

⁸Og Assur skal falle for et sverd som ikke er en manns, og et sverd som ikke er et menneskes, skal fortære ham, og han skal rømme for sverdet, og hans unge menn skal bli træler.

⁹Lix reyeb laj Asiria tâêlelik xban xxiu joß eb ajcuiß li nequeßtaklan saß xbêneb li soldados, chan li nimajcual Dios, li cuan xxam ac cauresinbil Jerusalén re xqßuebal chixtojbaleb xmâqueb li xicß nequeßiloc reheb laj Israel.

⁹Og hans klippe* skal rømme i redsel, og hans fyrster skal skremmes bort fra sitt banner, sier Herren, han som har sin ild i Sion og sin ovn i Jerusalem. / {* Assyrias mektige konge; 2KG 19, 36 fg.}