¹Raylal tâchâlk saß êbên lâex li xicß nequex-iloc ke. Lâex li nequex-elkßan ut nequexbalakßin ke. Lâex mâ ani xeßelkßan re li cßaßru êre chi moco xexbalakßîc. Abanan tâcuulak xkßehil nak lâex chic tâelkßâk cßaßru êre ut texbalakßîk.

¹Ve dig, du ødelegger, som selv ikke er blitt ødelagt, og du røver som ingen har røvet noget fra! Når du er ferdig med å ødelegge, skal du bli ødelagt; når du har sluttet med å røve, skal andre røve fra dig.

²At Kâcuaß, chacuuxtâna taxak ku. Lâat li kayoßon. Chaqßue taxak xcacuil li kok kukß chi cuulaj cuulaj. Ut choâcol nak yôko chixcßulbal li raylal.

²Herre, vær oss nådig! På dig bier vi; vær vår arm hver morgen, ja vår frelse i nødens tid!

³Nak nacat-âtinac chi cau xyâb lâ cux eb li xnînkal ru tenamit nequeßêlelic. Nak nacat-oquen chikix, nequeßxchaßchaßi ribeb li xicß nequeßiloc ke.

³For tordenrøsten flyr folkene; når du reiser dig, spredes hedningene.

⁴Tâxoquekß ut tâcßamekß chixjunil li cßaßru reheb. Chanchanakeb laj sâcß li mâcßaß chic nequeßxcanab.

⁴Og eders bytte sankes, likesom skaveren* sanker; som gresshoppene springer, springer de efter det. / {* gresshoppen; JOE 1, 4.}

⁵Li Kâcuaß cuan saß choxa ut kßaxal nim lix cuanquil saß xbên chixjunil li cßaßru cuan. Ut tixqßueheb chi cuânc saß tîquilal ut saß châbilal li cuanqueb Sión.

⁵Ophøiet er Herren, for han bor i det høie; han fyller Sion med rett og rettferdighet.

⁶Junelic naxcoleb lix tenamit ut naxqßueheb xnaßleb. Naxtenkßaheb chixtaubal ru lix yâlal. Li xxucuanquil ru li Kâcuaß, aßan li kßaxal lokß chiruheb.

⁶Og det skal komme trygge tider for dig, en fylde av frelse, av visdom og kunnskap; Herrens frykt skal være dets* skatt. / {* Israels.}

⁷Eb li cuînk li cauheb rib japjôqueb re saß eb li be. Eb li takl li queßraj nak li tenamit teßcuânk saß tuktûquil usilal yôqueb chi yâbac chi kßaxal ra saß xchßôleb.

⁷Se, deres løvehelter* skriker der ute, fredsbudene gråter sårt. / {* 2SA 23, 20.}

⁸Eb li be poßinbileb. Mâ ani chic nequeßbêc saß eb li be. Incßaß chic nequeßxbânu li cßaßru xeßxye saß eb li contrato. Nequeßxkßet ban li râtineb. Mâ ani chic na-oxlokßi li ras rîtzßin.

⁸Allfarveiene er øde, det er ingen veifarende mere - han* har brutt pakten**, foraktet byene***, ikke aktet noget menneske. / {* Sankerib.} / {** 2KG 18, 14 fg. 17 fg.} / {*** HAB 1, 10.}

⁹Mâcßaß chic li acuîmk saß lix chßochßeb. Kßaxal ra saß xchßôl li naßajej. Quicßuteß xxutân li tenamit Líbano. Ut li ru takßa Sarón quisukßisîc chaki chßochß. Mâcßaß chic xxak li cheß li cuan Basán, chi moco cuan xxak li cheß li cuan saß li tzûl Carmelo.

⁹Landet visner og sykner bort; Libanon står skamfull og visner; Saron er som den øde mark, og Basan og Karmel ryster løvet av.

¹⁰Li Kâcuaß quixye reheb li xnînkal ru tenamit: —Anakcuan lâin tincßut lin cuanquil chêru ut tâqßuehekß inlokßal.

¹⁰Nu vil jeg stå op, sier Herren, nu vil jeg reise mig, nu vil jeg ikke lenger bli sittende.

¹¹Lâex nequeßcßûb ru li cßaßru nequebânu. Abanan mâcßaß rajbal li nequecßûb ru xbânunquil. Yal riqßuin lin musikß tinsach ruheb joß nak li qßuim ut li mul nacßateß xban xam.

¹¹I skal være svangre med strå og føde halm; eders fnysen er en ild som skal fortære eder.

¹²Eb li tenamit teßsachekß ru. Chanchanakeb li chun li nacßateß. Chanchanakeb li qßuix nak teßcßatekß. Junes cha chic tâcanâk.

¹²Og folkeslag skal bli brent til kalk, de skal bli lik avskårne tornekvister som opbrennes med ild.

¹³Lâex li cuanquex chi najt, cherabihak resil li cßaßru xinbânu. Lâex li cuanquex chi nachß cheqßuehak retal lin cuanquil, chan li Dios.

¹³Hør I som er langt borte, hvad jeg har gjort, og kjenn min styrke, I som er nær!

¹⁴Eb li nequeßxbânu li mâusilal li cuanqueb Sión cßajoß nak nequeßxucuac. Nequeßsicsot xbaneb xiu ut nequeßxye: —¿Ani ta biß târûk tâcolekß chiru li xam li lochlo chi junelic? ¿Ani ta biß târûk tâcolekß chiru li Kâcuaß nak târakok âtin saß kabên? chanqueb.

¹⁴Syndere bever på Sion, skjelving har grepet de gudløse: Hvem kan bo ved en fortærende ild? Hvem kan bo ved evige bål?

¹⁵Naru texcolekß cui nequex-âtinac saß xyâlal ut nequebânu li tîquilal. Mêrelkßa li cßaßru reheb li nebaß ut mêqßue êrib chi tuminâc. Mêjunaji êrib riqßuineb li nequeßxcßûb ru xbânunquil li mâusilal ut li camsînc.

¹⁵Den som vandrer i rettferdighet og taler det som rett er, den som forakter det som vinnes ved urett og vold, den som ryster sine hender så han ikke rører ved gaver, som stopper sitt øre til for ikke å høre på blodråd, og som lukker sine øine for ikke å se på det som ondt er,

¹⁶Li ani naxbânu li us, aßan tâcolekß. Mâcßaß tixcßul. Chanchan nak cuan saß jun naßajej najt xteram li nequeßxcol cuiß ribeb li tenamit. Ut junelic tâcuânk xcua rucßa.

¹⁶han skal bo på høie steder, fjellfestninger er hans borg; sitt brød skal han få, vannet skal ikke slippe op for ham.

¹⁷Saß jun cutan tâoc cuißchic saß xcuanquil lê rey ut têril lix lokßal. Ut nimak chic lê tenamit. Najt tâcuulak lix nubâl.

¹⁷Dine øine skal skue kongen i hans herlighet, de skal se et vidstrakt land.

¹⁸Tâjulticokß êre chanru nak xiu xiu quexcuan rubeleb xcuanquil li jalan tenamit. Ut têye: —¿Bar cuan laj tzßîb? ¿Bar cuan laj titzßol toj? Ut, ¿bar cuan li quitaklan saß eb li cab li nequeßxcol cuiß rib? ¿Cßaßru queßxcßul?—

¹⁸Ditt hjerte skal tenke tilbake på redselen: Hvor er han som skrev op? Hvor er han som veide pengene? Hvor er han som teller tårnene?

¹⁹Incßaß chic texcuânk saß xyânkeb li tenamit li kßaxal kßetkßeteb. Incßaß chic têril ruheb li nequeßâtinac saß jalan âtinobâl li incßaß nequetau ru.

¹⁹Det ville folk skal du ikke se mere, folket med det vanskelige sprog som en ikke skjønner, med den stammende tunge som en ikke forstår.

²⁰Ilomak li tenamit Sión li noconinkßeîc cuiß. Têril li tenamit Jerusalén. Tuktûk chic ru chixjunil. Chanchanak jun li nimla muhebâl tßicr li incßaß chic tâjalmânk xnaßaj. Incßaß chic tâisîk li cheß li nachapoc re saß chßochß, chi moco tâtßupekß li cßâm li nachapoc re.

²⁰Se på Sion, våre høitidsstevners by! Dine øine skal se Jerusalem som en trygg bolig, som et telt som ikke flyttes, hvis peler aldri rykkes op, og hvis snorer aldri brister.

²¹Ut li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil cuânk kiqßuin ut toxcol. Chanchanak jun li nimaß nim ru ut tuktu ru. Ut mâ jun li xicß na-iloc ke târûk tâxic saß li nimaß aßan saß lix jucub chikachßißchßißinquil.

²¹Men der skal vi ha Herren, den Veldige, i stedet for brede elver og strømmer; ingen roskute skal gå der, intet mektig krigsskib fare der.

²²Li Kâcuaß Dios, aßan li târakok âtin saß kabên. Aßan tâqßuehok ke li chakßrab. Li Kâcuaß, aßan li karey ut aßan ajcuiß li tâcolok ke.

²²For Herren er vår dommer, Herren er vår lovgiver, Herren er vår konge, han skal frelse oss.

²³Lix jucubeb li xicß nequeßiloc ke mâcßaß nequeßoc cuiß. Xplojoß lix cßâmal li cheß li nachapoc re li nimla tßicr ut incßaß chic naru xhelbal. Lâo takêchani li cßaßru reheb. Chikajunilo totzßakônk. Usta yêk rok junak tixcßul li cßaßru re.Mâ ani chic tixye “yajin”. Ut li Kâcuaß tixcuy tixsach lix mâqueb li cuanqueb Jerusalén. Mâ ani chic tâyajêrk xban nak cuybil chic lix mâqueb li cuanqueb Jerusalén.

²³Slappe henger dine* taug, de støtter ikke masten, de holder ikke seilet utspent - da deles røvet bytte i mengde, endog de lamme røver og plyndrer. / {* fiendens.}

²⁴Mâ ani chic tixye “yajin”. Ut li Kâcuaß tixcuy tixsach lix mâqueb li cuanqueb Jerusalén. Mâ ani chic tâyajêrk xban nak cuybil chic lix mâqueb li cuanqueb Jerusalén.

²⁴Og ingen innbygger skal si: Jeg er syk. Det folk som bor der, har fått sin misgjerning forlatt.