1Câlaju chihab roquic laj Ezequías chokß xreyeb laj Judá nak laj Senaquerib lix reyeb laj Asiria cô chi pletic riqßuineb laj Judá saß eb li tenamit li ac cauresinbileb chi pletic ut quirêchaniheb.
1I kong Esekias' fjortende år drog kongen i Assyria Sankerib op imot alle Judas faste byer og inntok dem.
2Tojoßnak lix reyeb laj Asiria quixtakla laj Rabsaces, li nim xcuanquil, chi âtinac riqßuin li rey Ezequías. Qui-el saß li tenamit Laquis ut cô Jerusalén rochbeneb lix qßuila soldados. Queßxyîb lix muhebâleb cuan cuiß li rok haß li nanumeß cuiß li haß li na-el saß li nimla pila li naxic saß li tenamit. Li pila aßan cuan chire li be li nequeßpuchßuc cuiß.
2Kongen i Assyria sendte Rabsake med en stor hær fra Lakis til Jerusalem mot kong Esekias; han stanset ved vannledningen fra den øvre dam, ved allfarveien til Vaskervollen.
3Oxib reheb laj Jerusalén li nequeßcßanjelac saß li palacio queßcôeb chi âtinac riqßuineb. Aßaneb aßin: laj Eliaquim li mertôm li ralal laj Hilcías; laj Sebna laj tzßîb; laj Joa laj ilol re li hu. Aßan ralal laj Asaf.
3Da gikk slottshøvdingen Eljakim, Hilkias' sønn, ut til ham sammen med statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs sønn.
4Laj Rabsaces quixye reheb li oxib chi cuînk: —Têye resil aßin re laj Ezequías lê rey, “Lix reyeb laj Asiria li nim xcuanquil xye chi joßcaßin. ¿Ani aj iqßuin cau âchßôl nak incßaß nacatxucuac chicuu?
4Og Rabsake sa til dem: Si til Esekias: Så sier den store konge, kongen i Assyria: Hvad er det for en trygghet som er kommet over dig?
5Mâre nacacßoxla nak riqßuin âtinac naru tâcol âcuib chicuu. ¿Ma aßan tâqßuehok xcacuil âchßôl? ¿Ani tâtenkßânk âcue chi pletic cuiqßuin nak nacacßoxla?
5Jeg sier: Bare tomme ord [er det du sier]: Her er innsikt og styrke nok til krig. Til hvem setter du da din lit, siden du har gjort oprør mot mig?
6Lâat nacacßoxla nak eb laj Egipto teßtenkßânk âcue. Cui lâat tâcßojob âchßôl saß xbêneb laj Egipto chanchan nak tâqßue jun li caxlan aj chokß âxukß. Li caxlan aj tâtokekß ut tixhop lâ cuukß. Joßcan nak incßaß naru tâcßojob âchßôl saß xbêneb aßan.”
6Vel, du setter din lit til Egypten, denne knekkede rørstav, som når en støtter sig på den, går inn i hans hånd og gjennemborer den; således er kongen i Egypten Farao for alle dem som setter sin lit til ham.
7Ut cui lâex têye cue nak cßojcßo êchßôl riqßuin li Kâcuaß lê Dios, ¿ma incßaß ta biß isinbil saß êyânk chixjunileb li artal xban li rey Ezequías? ¿Ma mâcuaß ta biß aßan quiyehoc reheb laj Judá ut laj Jerusalén nak jun ajcuiß li artal texlokßonînk cuiß aran Jerusalén?
7Men sier du til mig: Vi setter vår lit til Herren vår Gud - er det da ikke hans offerhauger og altere Esekias har tatt bort, da han sa til Juda og Jerusalem: For dette alter skal I tilbede?
8Joßcan ut anakcuan lâin ninye êre nak takacßûb ru junak li naßleb. Lâin tinqßue êre cuib mil li cacuây ut lâex têril ma têtau cuib mil li cuînk li teßxic chirixeb li cacuây.
8Men gjør nu et veddemål med min herre, kongen i Assyria: Jeg vil gi dig to tusen hester om du kan få dig folk til å ride på dem.
9Lâex incßaß têcuy pletic riqßuin li nataklan saß xbêneb lix soldado lin rey usta aßan incßaß cau rib. ¿Ma tixqßue ta biß lê carruaje laj faraón? ¿Ma tixqßueheb ta biß li soldado li teßxic chirix cacuây nak nequecßoxla?
9Hvorledes skulde du da kunne drive tilbake en eneste stattholder, en av min herres ringeste tjenere? Derfor setter du din lit til Egypten og håper å få vogner og hestfolk derfra.
10¿Ma mâcuaß ta biß li Kâcuaß xtaklan chak cue saß li naßajej aßin chi pletic? ¿Ma xinchal ta biß chixsachbal ru yal injunes? chan.
10Mener du da at jeg har draget op mot dette land for å ødelegge det, uten at Herren har villet det? Nei, Herren har selv sagt til mig: Dra op mot dette land og ødelegg det!
11Queßchakßoc laj Eliaquim, laj Sebna ut laj Joa ut queßxye re laj Rabsaces: —Nakatzßâma châcuu nak toâcuâtina saß li âtinobâl arameo xban nak lâo nakatau ru li âtin aßan. Moâcuâtina saß li râtinobâleb laj Judá xban nak chixjunileb li tenamit li cuanqueb saß xbên li tzßac yôqueb chirabinquil li yôcat chixyebal, chanqueb.
11Da sa Eljakim og Sebna og Joah til Rabsake: Tal til dine tjenere på syrisk, for vi forstår det sprog, og tal ikke til oss på jødisk, så folket som står på muren, hører det!
12Abanan laj Rabsaces quixye reheb: —Lâin incßaß xintaklâc chi âtinac caßaj cuiß êriqßuin lâex ut riqßuin lê rey. Xintaklâc ban chi âtinac riqßuineb li cuanqueb saß li tzßac xban nak tâcuulak xkßehil nak eb aßan joß ajcuiß lâex têlou êcßot ut têrucß lê chuß, chan.
12Men Rabsake svarte: Er det til din herre og til dig min herre har sendt mig for å tale disse ord? Er det ikke til de menn som sitter på muren og må ete sitt eget skarn og drikke sitt eget vann likesom I selv?
13Ut chirix aßan quixakli ut quixjap re chixyebal saß li râtinobâleb laj Judá: —Abihomak chêjunilex li cßaßru naxye êre lix reyeb laj Asiria li nim xcuanquil.
13Og Rabsake trådte frem og ropte med høi røst på jødisk og sa: Hør den store konges, den assyriske konges ord!
14Joßcaßin naxye êre lix reyeb laj Asiria, “Mêqßue êrib chixbalakßi laj Ezequías xban nak aßan incßaß târûk texcol saß cuukß lâin.”
14Så sier kongen: La ikke Esekias få narret eder! For han makter ikke å redde eder.
15Mâre laj Ezequías tixye êre, “Cßojobomak êchßôl riqßuin li Kâcuaß. Relic chi yâl aßan tâcolok ke. Li Kâcuaß incßaß toxkßaxtesi saß rukß lix reyeb laj Asiria,” chaßak êre.
15Og la ikke Esekias få eder til å sette eders lit til Herren, idet han sier: Herren vil redde oss, denne by skal ikke gis i kongen av Assyrias hånd.
16Mêpâb li cßaßru tixye êre laj Ezequías. Aßan aßin li naxye êre lix reyeb laj Asiria: Cui têcßam êrib saß usilal cuiqßuin, chêjûnkal têtzaca li ru lê uvas ut têtzaca li ru lê higo ut naru ajcuiß têrucß li haß li na-el saß lê jul haß,
16Hør ikke på Esekias! For så sier kongen i Assyria: Gjør fred med mig og kom ut til mig, så skal I få ete hver av sitt vintre og av sitt fikentre og drikke hver av vannet i sin brønn,
17toj retal nak texincßam chi cuânc saß jalan chic naßajej kßaxal châbil joß lê naßaj. Aran na-el nabal li uvas ut na-el nabal li trigo. Cuânk êvino ut cuânk êcaxlan cua.
17til jeg kommer og henter eder til et land som ligner eders land, et land med korn og most, et land med brød og vingårder.
18Mêpâb li cßaßru naxye laj Ezequías xban nak yô chêbalakßinquil nak naxye êre nak li Kâcuaß tâcolok êre. ¿Ma cuan ta biß junak dios quixcol ta lix tenamit saß rukß lix reyeb laj Asiria?
18La ikke Esekias forføre eder og si: Herren vil redde oss! Har vel nogen av folkenes guder reddet sitt land av kongen i Assyrias hånd?
19¿Bar cuan lix dioseb li tenamit Hamat ut Arfad? ¿Bar cuan lix dioseb li tenamit Sefarvaim? ¿Ma queßxcol ta biß li tenamit Samaria saß cuukß lâin?
19Hvor er Hamats og Arpads guder? Hvor er Sefarva'ims guder? Har vel Samarias guder reddet det av min hånd?
20¿Ma cuan ta biß junak Dios saß eb li naßajej aßan li quixcuy xcolbal lix tenamit saß cuukß lâin? ¿Chanru nak li Kâcuaß Dios tixcol li tenamit Jerusalén saß cuukß? chan li rey.
20Hvem er det blandt alle disse lands guder som har reddet sitt land av min hånd, så Herren skulde redde Jerusalem av min hånd?
21Eb laj Judá mâ jun âtin queßxye xban nak li rey Ezequías quixye reheb nak incßaß teßxsume.Ut laj Eliaquim li ralal laj Hilcías, li na-iloc re li palacio, ut laj Sebna laj tzßîb, joß ajcuiß laj Joa li ralal laj Asaf li najolomin reheb li nequeßxococ re li hu, queßxpej li rakßeb ut queßcôeb riqßuin laj Ezequías ut queßxye re chixjunil li quixye laj Rabsaces.
21Men de tidde og svarte ham ikke et ord; for kongens bud lød så: I skal ikke svare ham.
22Ut laj Eliaquim li ralal laj Hilcías, li na-iloc re li palacio, ut laj Sebna laj tzßîb, joß ajcuiß laj Joa li ralal laj Asaf li najolomin reheb li nequeßxococ re li hu, queßxpej li rakßeb ut queßcôeb riqßuin laj Ezequías ut queßxye re chixjunil li quixye laj Rabsaces.
22Så kom slottshøvdingen Eljakim, Hilkias' sønn, og statsskriveren Sebna og historieskriveren Joah, Asafs sønn, til Esekias med sønderrevne klær og meldte ham hvad Rabsake hadde sagt.