¹Li Kâcuaß lê Dios quixye: —Checßojobakeb xchßôl lin tenamit. Ut cheqßuehak xcacuileb xchßôl.

¹Trøst, trøst mitt folk, sier eders Gud.

²Chex-âtinak riqßuineb lin tenamit Jerusalén saß kßunil. Cheye reheb nak tzßakal li raylal li ac xeßxcßul. Cuybil sachbil chic lix mâqueb. Nabal lix tojbal rix lix mâqueb xinqßue, chan li Dios.

²Tal vennlig til Jerusalem og rop til det at dets strid er endt, at dets skyld er betalt, at det av Herrens hånd har fått dobbelt for alle sine synder.

³Quicuabi jun xyâb cux quixye cue chi joßcaßin: —Yîbomak ru li be saß li chaki chßochß chiru li Kâcuaß. Tîcobresihomak li be chiru li kaDios.

³Hør! Det er en som roper: Rydd i ørkenen vei for Herren! Gjør i ødemarken en jevn vei for vår Gud!

⁴Têtßan li tzûl ut li cocß bol ut têhel li chßochß re têbutß ru li takßa. Têtîcobresi ru li be re nak tîc ru tâcanâk.

⁴Hver dal skal heves, og hvert fjell og hver haug skal senkes, det bakkete skal bli til slette, og hamrene til flatt land.

⁵Ut tixcßutbesi lix lokßal li Kâcuaß. Ut chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß teßril lix lokßal. Li Kâcuaß, aßan li quiyehoc re aßin.

⁵Og Herrens herlighet skal åpenbares, og alt kjød skal se det, for Herrens munn har talt.

⁶Quicuabi jun xyâb cux. Joßcaßin quixye cue: —Jap âcue xyebal li âtin aßin, chan cue. Ut lâin quinchakßoc ut quinye, ¿Cßaßru tinye nak tinjap cue? ¿Cßaßru tinye nak tinjap cue? chanquin. Ut aßan quixye cue: —Ye resil nak eb li cristian, aßan yal tibelejeb. Chanchaneb li ichaj. Ut lix chßinaßusaleb chanchan xchßinaßusal li utzßußuj li nacuan saß cßalebâl.

⁶Hør! Det er en som sier: Rop! Og en annen svarer: Hvad skal jeg rope? - Alt kjød er gress, og all dets herlighet som markens blomst.

⁷Li ichaj nachakic ut li utzßußuj nasach xchßinaßusal nak na-ecßasîc xban li ikß li naxqßue li Kâcuaß. Relic chi yâl chanchaneb aßan li cristian nak teßosokß.

⁷Gresset blir tørt, blomsten visner når Herrens ånde blåser på det; ja sannelig, folket er gress.

⁸Li ichaj nequeßchakic ut li utzßußuj nequeßosoß. Abanan li râtin li kaDios incßaß na-osoß. Cuan ban chi junelic.—

⁸Gresset blir tørt, blomsten visner; men vår Guds ord står fast til evig tid.

⁹At aj yehol esil, taken saß li nimla tzûl re nak chi cau xyâb âcux tâye li châbil esil reheb li tenamit Sión. Tâye reheb laj Jerusalén chi mâcßaß âxiu. Chayehak resil reheb chixjunileb li tenamit li cuanqueb xcuênt Judá ut tâye, “châlc re li Kâcuaß lê Dios.”

⁹Stig op på et høit fjell, du Sions gledesbud! Opløft din røst med kraft, du Jerusalems gledesbud! Opløft den, frykt ikke! Si til Judas byer: Se, der er eders Gud!

¹⁰Li Kâcuaß Dios tâchâlk riqßuin xnimal xcuanquil ut aßan chic tâtaklânk saß xbên chixjunil. Ut tixcßam chak lix kßajcâmunquileb li ac xcoleb.

¹⁰Se, Herren, Israels Gud, kommer med velde, og hans arm råder; se, hans lønn er med ham, og hans gjengjeldelse går foran ham.

¹¹Li Kâcuaß târileb li ralal xcßajol chi châbil joß nak li pastor narileb lix carner. Tixchßutubeb lix cocß carner ut tixcßam saß xbên xtel. Ut saß tûlanil tixberesiheb lix naßeb li cocß carner.

¹¹Som en hyrde skal han vokte sin hjord; i sin arm skal han samle lammene, og ved sin barm skal han bære dem; de får som har lam, skal han lede.

¹²¿Ma cuan ta biß junak quiru xbisbal li palau riqßuin li rukß? Ut, ¿ma cuan ta biß junak quiru xbisbal lix nimal ru li choxa riqßuin li rukß? ¿Ani ta biß quiru xbisbal chixjunil li ruchichßochß? ¿Ma cuan ta biß junak quiru xbisbaleb li tzûl riqßuin lix bisleb?

¹²Hvem har målt vannene med sin hule hånd og utmålt himmelen med sine utspente fingrer og samlet jordens muld i skjeppe og veid fjell på vekt og hauger i vektskåler?

¹³¿Ma cuan ta biß junak tâyehok re li Dios cßaßru tixbânu? Ut, ¿ma cuan ta biß junak tâqßuehok xnaßleb?

¹³Hvem har målt Herrens Ånd, og hvem lærer ham som hans rådgiver?

¹⁴¿Ma quixpatzß ta biß re anihak chanru tixbânu li Dios? ¿Ma cuan ta biß junak quicßutuc chiru chanru târakok âtin? Ut, ¿ma quixpatzß ta biß xnaßleb re anihak? ¿Ma quicßuteß ta biß lix yâlal chiru?

¹⁴Hvem har han rådført sig med, så han gav ham forstand og oplyste ham om den rette vei og gav ham kunnskap og lærte ham å kjenne visdoms vei?

¹⁵Chiru li Kâcuaß eb li xnînkal ru tenamit mâcßaß nequeßoc cuiß. Chanchaneb jun tzßukul chi haß malaj ut chanchan li poks li na-osoß. Mâcßaß na-oc cui. Ut eb li chßochß li sutsu saß haß naxqßue chi sachc.

¹⁵Se, folkeferd er som en dråpe av et spann, og som et støvgrand i en vektskål er de aktet; se, øene* er som det fine støv han lar fare til værs. / {* SLM 97, 1. JES 42, 10.}

¹⁶Chixjunileb li xul li cuanqueb saß li qßuicheß aran Líbano incßaß teßtzßaklok chokß xmayej li Kâcuaß. Chi moco tâtzßaklok li cheß chokß siß re xcßatbal li mayej.

¹⁶Libanon forslår ikke til brensel, og dets dyr forslår ikke til brennoffer.

¹⁷Chiru li Kâcuaß mâcßaß nequeßoc cuiß li xnînkal ru tenamit. Chi tîc mâcßaß nequeßoc cuiß.

¹⁷Alle folkene er som intet for ham; som ingenting og bare tomhet er de aktet av ham.

¹⁸¿Ani têjuntakßêta cuiß li Dios? ¿Ma târûk ta biß têjuntakßêta riqßuin junak li jalam ûch?

¹⁸Hvem vil I da ligne Gud med? Og hvad for et billede vil I sette ved siden av ham?

¹⁹Laj yîbom chßîchß naxyîb li jalam ûch ut eb laj yîbom plata nequeßxletz li oro chirix ut nequeßxqßue lix sahob ru riqßuin cadena yîbanbil riqßuin plata.

¹⁹Gudebilledet er støpt av en mester, og en gullsmed klær det med gull, og han støper sølvkjeder til det.

²⁰Li nebaß naxsicß li cheß li incßaß nakßumetoß ut naxsicß laj pechß li naxnau xcßanjelanquil li cheß re nak tixyîb lix jalam ûch li incßaß na-ecßan saß xnaßaj.

²⁰Den som ikke har råd til en sådan gave, han velger tre som ikke råtner; han søker op en kyndig mester forat han skal få i stand et billede som står støtt.

²¹¿Ma incßaß ta biß nequenau? ¿Ma incßaß ta biß querabi chak resil junxil? ¿Ma incßaß ta biß quiyeheß chak resil saß xticlajic? ¿Ma incßaß ta biß quicßuteß chak chêru lix yâlal chalen saß xticlajic li ruchichßochß?

²¹Skjønner I ikke? Hører I ikke? Er det ikke fra begynnelsen kunngjort for eder? Har I ikke forstått jordens grunnvoller?

²²Li Dios cuan chak toj saß choxa. Ut eb li cristian saß ruchichßochß chanchaneb laj sâcß chiru li Dios. Li Dios naxhel ru li choxa. Chanchan jun li muhebâl nequeßcuan cuiß li cristian.

²²Han er jo den som troner over den vide jord, og de som bor på den, er som gresshopper; han er den som bredte ut himmelen som et tynt teppe og utspente den som et telt til å bo i,

²³Naxcubsi xcuanquileb li nînkeb xcuanquil ut naxcanabeb chi mâcßaß nequeßoc cuiß li nequeßtaklan saß ruchichßochß.

²³den som gjør fyrster til intet, ordens dommere til ingenting;

²⁴Eb aßan teßosokß. Chanchan li mâ jun sut queßcuan saß ruchichßochß. Chanchaneb li acuîmk li tojeß xmok ut toj mâjiß xchap xxeß chi us. Nak li Kâcuaß naxtakla li ikß, nequeßchakic ut nequeßcßameß xban li ikß joß li qßuim.

²⁴neppe er de plantet, neppe er de sådd, neppe har deres stamme skutt rot i jorden, før han har blåst på dem, og de blir tørre, og en storm fører dem bort som strå.

²⁵¿Cßaßru aj iqßuin tinêjuntakßêta? ¿Ani aj iqßuin tinêjuntakßêta? chan li Dios santo.

²⁵Hvem vil I da ligne mig med, så jeg skulde være ham lik? sier den Hellige.

²⁶Taksihomak lê rilobâl saß choxa ut têqßue retal. ¿Ani li quiyoßobtesin re li choxa ut lix sahob ru? Aßan li Kâcuaß li kßaxal nim xcuanquil. Aßan naxqßue li junjûnk saß xnaßaj ut naxqßue xcßabaß li junjûnk. Mâ jun tâpaltok.

²⁶Løft eders øine mot det høie og se: Hvem har skapt disse ting? Han er den som fører deres hær ut i fastsatt tall, som kaller dem alle ved navn; på grunn av hans veldige kraft og hans mektige styrke savnes ikke én.

²⁷Ex aj Israel, ralal xcßajolex laj Jacob, ¿cßaßut nak nequecuechßi rix li Kâcuaß? ¿Cßaßut nak nequeye nak li Kâcuaß incßaß naxqßue retal li raylal li yôquex chixcßulbal? ¿Cßaßut nak nequeye nak li Dios incßaß naxqßue xchßôl chêtenkßanquil?

²⁷Hvorfor vil du si, Jakob, og tale så, Israel: Min vei er skjult for Herren, og min rett går min Gud forbi?

²⁸¿Ma incßaß ta biß nequenau nak li Kâcuaß ac aßan ajcuiß chalen chak najter kße cutan? Ut, ¿Ma incßaß ta biß êrabiom nak li Kâcuaß, aßan li quiyoßobtesin re li cßaßru cuan saß chixjunil li ruchichßochß? Aßan incßaß nalub chi moco nalaj lix metzßêu. Lix cßaßux mâ ani nataßoc re.

²⁸Vet du det ikke, eller har du ikke hørt det? Herren er en evig Gud, den som har skapt jordens ender; han blir ikke trett, og han blir ikke mødig; hans forstand er uransakelig.

²⁹Aßan naxqßue xcacuilal li tacuajenak, ut naxqßue xmetzßêu li mâcßaß xmetzßêu.

²⁹Han gir den trette kraft, og den som ingen krefter har, gir han stor styrke.

³⁰Usta toj sâjeb, nequeßlub. Ut li cauheb rib nalaj lix metzßêuheb ut nequeßtßaneß.Aßut eb li nequeßyoßonin riqßuin li Kâcuaß teßqßuehekß lix metzßêu. Cuânkeb xmetzßêu joß xmetzßêu li tßiu li naxicßan chi najt ut incßaß nalub. Teßâlinak ut incßaß teßlubk; teßbêk ut incßaß teßtacuâk. Incßaß teßchßinânk xchßôl xban nak li Kâcuaß cuânk riqßuineb.

³⁰Gutter blir trette og mødige, og unge menn snubler.

³¹Aßut eb li nequeßyoßonin riqßuin li Kâcuaß teßqßuehekß lix metzßêu. Cuânkeb xmetzßêu joß xmetzßêu li tßiu li naxicßan chi najt ut incßaß nalub. Teßâlinak ut incßaß teßlubk; teßbêk ut incßaß teßtacuâk. Incßaß teßchßinânk xchßôl xban nak li Kâcuaß cuânk riqßuineb.

³¹Men de som venter på Herren, får ny kraft, løfter vingene som ørner; de løper og blir ikke trette, de går og blir ikke mødige.