¹Li Kâcuaß quixsicß ru li rey Ciro chi numtâc saß xbêneb li xnînkal ru tenamit ut chixcubsinquil xcuanquileb li rey. Li Kâcuaß tixtenkßa ut tixte li oquebâl chiru. Mâ ani târamok chiru. Aßan aßin li quixye li Kâcuaß re li rey Ciro:

¹Så sier Herren til sin salvede, til Kyros, som jeg holder i hans høire hånd for å kaste hedningefolk ned for ham og løse beltet fra kongers lender, for å åpne dører for ham, og forat ingen porter skal holdes stengt:

²—Lâin tincßamok be châcuu. Ut tintîcobresi li be. Tinjuqßueb li oquebâl yîbanbil riqßuin bronce ut hierro.

²Jeg vil gå frem foran dig, og bakker vil jeg jevne; dører av kobber vil jeg sprenge, og bommer av jern vil jeg sønderhugge.

³Tinqßue âcue li terto xtzßak li xocxo chi mukmu. Tinkßaxtesi âcue re nak tânau nak lâin li Kâcuaß. Lâin lix Dioseb laj Israel. Lâin li xinsicßoc âcuu re tâtenkßaheb lin tenamit.

³Og jeg vil gi dig skatter som er skjult i mørket, og rikdommer som er gjemt på lønnlige steder, så du kan vite at jeg er Herren, som kalte dig ved navn, Israels Gud.

⁴Saß xcßabaß laj Jacob laj cßanjel chicuu, ut saß xcßabaßeb lin tenamit Israel, xinsicß âcuu re tâtenkßaheb lin tenamit. Xinqßue âlokßal usta lâat incßaß nacanau cuu.

⁴For Jakobs, min tjeners, og for Israels, min utvalgtes skyld kalte jeg dig ved navn, gav jeg dig hedersnavn, enda du ikke kjente mig.

⁵Lâin li Kâcuaß. Mâ jun chic dios cuan. Caßaj cuiß lâin. Lâin tatincauresi re tatxic chixbânunquil li cßanjel xinteneb saß âbên usta incßaß nacanau cuu.

⁵Jeg er Herren, og det er ingen annen; foruten mig er det ingen Gud. Jeg omgjordet dig, enda du ikke kjente mig,

⁶Tatintenkßa re nak chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue retal nak lâin li Kâcuaß. Saß chixjunil li ruchichßochß teßxnau nak mâcßaß chic junak dios chicuu lâin. Caßaj cuiß lâin li tzßakal Dios.

⁶forat de både i øst og i vest skal vite at det er ingen foruten mig; jeg er Herren, og det er ingen annen,

⁷Lâin quinyîban re li cutan ut lâin ajcuiß quinyîban re li kßojyîn. Lâin ninqßuehoc tuktûquil usilal ut ninqßuehoc ajcuiß chßaßajquilal. Lâin li Kâcuaß ninbânun re chixjunil aßin.

⁷jeg som er lysets ophav og mørkets skaper, som gir lykken og skaper ulykken; jeg, Herren, gjør alt dette.

⁸Tâcuânk li tîquilal yalak bar. Chanchan nak nachal li hab saß choxa. Ut tâcuânk li colba-ib. Chanchan nak na-el li acuîmk saß chßochß. Tâcuânk li tîquilal xban nak lâin li Kâcuaß quinyehoc re.—

⁸Drypp, I himler, fra oven, og fra skyene strømme rettferdighet ned! Jorden skal åpne sig og bære frelse som frukt, og rettferdighet skal den tillike la spire frem. Jeg, Herren, skaper det.

⁹Raylal tâchâlk saß xbên li ani naxcuechß rix li ani quiyîban re. Junak cuc incßaß naru naxye re laj pacßonel, “¿Cßaßut nak xinâyîb chi joßcaßin?” Chi moco naru tixye li seb re laj pacßonel, “¿Cßaßru yôcat? Lâat incßaß nacanau trabajic.”

⁹Ve den som tretter med sin skaper, et skår blandt andre skår av jord! Kan leret si til ham som former det: Hvad gjør du? Og kan ditt verk si om dig: Han har ingen hender?

¹⁰Raylal tâchâlk saß xbên junak cui tixye re lix naß xyucuaß, “¿Cßaßut nak xinêcßam chak saß li ruchichßochß aßin?”

¹⁰Ve den som sier til sin far: Hvorfor avler du? og til kvinnen: Hvorfor føder du?

¹¹Li Kâcuaß lix santil Dioseb laj Israel li quiyoßobtesin re chixjunil quixye: —¿Ma târûk ta biß têcuechß rixeb li cualal incßajol? ¿Ma târûk ta biß têcuechß rix li cßaßru ninbânu lâin?

¹¹Så sier Herren, Israels Hellige, han som skapte det: Spør mig om de kommende ting! La mig dra omsorg for mine barn og for mine henders verk!

¹²Lâin quinyîban re li ruchichßochß ut lâin quinyoßobtesin reheb li cristian li cuanqueb saß ruchichßochß. Riqßuin lin cuanquil quinyîb li choxa. Lâin yal cue saß xbên li sakße, li po ut eb li chahim.

¹²Jeg har gjort jorden, og menneskene på den har jeg skapt; mine hender er det som har utspent himmelen, og all dens hær har jeg latt fremstå.

¹³Lâin xban xtîquilal inchßôl, quinqßue saß xchßôl laj Ciro nak târêchani li xnînkal ru tenamit. Lâin tintîcobresiheb li be chiru. Aßan tâyîbânk cuißchic reheb lin tenamit ut tixcoleb li cualal incßajol saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb. Abanan mâ ani quituminan ru chi moco queßxtoj re xbânunquil, chan li Dios.

¹³Jeg har opvakt ham* i rettferd, og alle hans veier vil jeg jevne; han skal bygge op min by og løslate mitt bortførte folk, ikke for betaling og ikke for gave, sier Herren, hærskarenes Gud. / {* Kyros; JES 45, 1.}

¹⁴Aßan aßin li quixye li Kâcuaß reheb laj Israel: —Li cßaßru nequeßxyîb eb laj Egipto ut li cßaßru nequeßxcßayi eb laj Etiopía, lâex têrêchani. Ut eb li cuanqueb Sabá, li najt rokeb teßcanâk rubel lê cuanquil. Bacßbôkeb riqßuin cadena nak teßxic chêrix. Teßxcuikßib ribeb chêru ut teßxtzßâma usilal chêru. Teßxye, “Relic chi yâl li Dios cuan êriqßuin. Mâ jun chic Dios cuan. Caßaj cuiß aßan.

¹⁴Så sier Herren: Egyptens gods og Etiopias vinning og sabeerne, de høivoksne menn, skal komme til dig, og dig skal de tilhøre, dig skal de følge, i lenker skal de gå, og for dig skal de kaste sig ned, dig skal de bønnfalle: Bare hos dig er Gud, og det er ingen annen, ingen annen Gud.

¹⁵Li Kâcuaß, lê Dios lâex aj Israel, aßan laj Colol êre. Aßan incßaß na-ilman ru.

¹⁵Sannelig, du er en Gud som skjuler sig, du Israels Gud, du frelser!

¹⁶Abanan chixjunileb li nequeßyîban re li jalanil dios sachsôk xnaßleb teßcanâk ut teßxutânâk. Teßseßêk ut teßhobekß nak tâcßutekß xxutâneb.

¹⁶De blir alle sammen til spott og skam; de går alle sammen bort med vanære, avgudsbilledenes mestre.

¹⁷Abanan eb laj Israel teßcolekß xban li Kâcuaß. Junelic teßcolekß ut incßaß tâcßutekß xxutâneb,” chaßakeb.

¹⁷Israel blir frelst ved Herren med en evig frelse; I skal i all evighet ikke bli til spott og skam.

¹⁸Li Kâcuaß li quiyîban re li choxa, aßan li Kâcuaß li tzßakal Dios. Aßan li quixakaban re li ruchichßochß saß xnaßaj. Aßan incßaß quixyîb li ruchichßochß re nak tâcuânk chi mâcßaß cuânk chi saß. Quixyîb ban re nak cuânk xnaßajeb li cristian. Aßan li quiyehoc re: —Lâin li Kâcuaß Dios. Mâcßaß chic junak dios chicuu lâin.

¹⁸For så sier Herren, som skapte himmelen, han som er Gud, han som dannet jorden og gjorde den, han som grunnfestet den, han som ikke skapte den til å være øde, men dannet den til bolig for folk: Jeg er Herren, og det er ingen annen.

¹⁹Lâin incßaß ninâtinac chi mukmu chi moco quinmuk chiruheb li cristian li cßaßru nacuaj. Chi moco quinye reheb li ralal xcßajol laj Jacob nak tineßxsicß bar incßaß târûk tineßxtau. Lâin li Kâcuaß. Saß tîquilal ninâtinac ut junelic ninye li yâl, chan.

¹⁹Ikke i lønndom har jeg talt, ikke på et sted i et mørkt land; jeg har ikke sagt til Jakobs ætt: Søk mig uten nytte! Jeg, Herren, taler rettferdighet, forkynner det som rett er.

²⁰Li Kâcuaß quixye: —Chßutubomak êrib ex tenamit. Quimkex chêjunilex li joß qßuialex incßaß xsacheß êru. Lâex nequepako li yîbanbil dios saß be. Mâcßaß ênaßleb. Nequextijoc chiru li dios cheß li incßaß naru nequexcol.

²⁰Samle eder og kom, tred frem alle sammen, I som er sloppet unda hedningefolkene! De vet intet de som bærer sine trebilleder og ber til en gud som ikke kan frelse.

²¹Âtinankex re xcolbal rixeb lê yîbanbil dios. Chepatzßak saß comonil. ¿Ani li quiyehoc chak re najter kße cutan li cßaßru talajcßulmânk? ¿Ma mâcuaß ta biß lâin li Kâcuaß, li nimajcual Dios? Lâin li nincoloc reheb lin tenamit. Mâ jun chic Dios cuan chicuu lâin. Caßaj cuiß lâin li tzßakal Dios.

²¹Meld og si fra! Ja, la dem rådslå alle sammen! Hvem har kunngjort dette fra fordums tid, forkynt det for lenge siden? Mon ikke jeg, Herren? Og det er ingen annen Gud foruten mig; en rettferdig og frelsende Gud er det ikke foruten mig.

²²Châlkex cuiqßuin re nak texcolekß chêjunilex li cuanquex saß ruchichßochß xban nak lâin li tzßakal Dios ut mâcßaß chic junak dios. Caßaj cuiß lâin.

²²Vend eder til mig og bli frelst, alle jordens ender! For jeg er Gud, og ingen annen.

²³Lâin xinye li cuâtin. Saß incßabaß lâin xinâtinac. Mâ ani tâjalok re li cßaßru xinye lâin saß tîquilal. Relic chi yâl chixjunileb teßxcuikßib ribeb chicuu ut teßxye nak lâin li Kâcuaß Dios.

²³Ved mig selv har jeg svoret, et sannhetsord er utgått av min munn, et ord som ikke skal vende tilbake: For mig skal hvert kne bøie sig, mig skal hver tunge sverge troskap.

²⁴Teßxye nak relic chi yâl caßaj cuiß cuiqßuin cuan li tîquilal ut li cuanquilal. Chixjunileb teßchâlk cuiqßuin ut eb li xicß nequeßiloc cue teßcßutekß xxutân.—Abanan li Kâcuaß tixye nak mâcßaß xmâqueb li ralal xcßajol laj Israel ut teßqßuehekß xlokßaleb.

²⁴Bare i Herren, skal de si om mig, er rettferdighet og styrke; til ham skal de komme, og til skamme skal de bli alle de som brenner av harme mot ham.

²⁵Abanan li Kâcuaß tixye nak mâcßaß xmâqueb li ralal xcßajol laj Israel ut teßqßuehekß xlokßaleb.

²⁵Ved Herren skal de få sin rett, og av ham skal de rose sig, hele Israels folk.