¹—Cherabihak lâex aj Israel ralal xcßajolex laj Jacob laj cßanjel chicuu. Lâex li sicßbil êru inban.

¹Men hør nu, Jakob, min tjener, og Israel, som jeg har utvalgt!

²Lâin li Kâcuaß Dios. Lâin quinyoßobtesin êre. Chalen saß lê yoßlajic lâin xintenkßan êre. Mexxucuac, lâex aj cßanjel chicuu. Lâex sicßbil êru ut rarôquex inban.

²Så sier Herren, som skapte dig og dannet dig fra mors liv, som hjelper dig: Frykt ikke, min tjener Jakob, Jesurun* som jeg har utvalgt! / {* 5MO 32, 15.}

³Lâin tinqßue li haß saß li chaki chßochß ut tinqßueheb li nimaß. Tinqßue lin musikß reheb lê ralal êcßajol ut tincuosobtesiheb.

³For jeg vil øse vann over det tørste og strømmer over det tørre; jeg vil utgyde min Ånd over din sæd og min velsignelse over dine spirer,

⁴Teßtâmk lê ralal êcßajol joß nak natam li pim saß li cßalebâl. Chanchanakeb li cheß li naqßui chire li nimaß.

⁴så de vokser op som iblandt gress, som piletrær ved bekkene.

⁵Cuanqueb li teßxye, “Lâin rehin li Kâcuaß.” Ut cuanqueb cuißchic li teßxye, “Lâin rehin laj Jacob.” Ut cuanqueb li teßxtzßîba chiruheb xtel “Lâin rehin li Kâcuaß” ut teßxye nak aßan xcomoneb laj Israel.—

⁵En skal si: Jeg hører Herren til, en annen skal kalle sig med Jakobs navn, en tredje skal skrive med sin hånd: Jeg hører Herren til, og Israel skal han bruke som hedersnavn.

⁶Li Kâcuaß li nimajcual Dios, lix Reyeb laj Israel ut laj Colol reheb naxye chi joßcaßin: —Lâin ac cuanquin ajcuiß chak nak toj mâjiß nayîbâc li ruchichßochß. Ut cuânkin ajcuiß saß rosoßjic. Mâcßaß junak chic dios chicuu lâin. Caßaj cuiß lâin.

⁶Så sier Herren, Israels konge og gjenløser, Herren, hærskarenes Gud: Jeg er den første, og jeg er den siste, og foruten mig er det ingen Gud.

⁷¿Ma cuan ta biß junak li quixye cßaßru tâcßulmânk chalen saß xticlajic ut li tâchâlk mokon? ¿Ma cuan ta biß junak li quiru xbânunquil li quinbânu lâin nak quinxakabeb lin tenamit saß xnaßajeb junxil? Cui cuan junak, xyehak chak cßaßru tâcßulmânk mokon.

⁷Hvem forkynner som jeg det som skal skje? La ham kunngjøre og legge frem for mig det han har forkynt, like siden jeg skapte oldtidens ætt! Og det som i fremtiden skal komme - la dem kunngjøre det!

⁸Ex intenamit, mexxucuac. Lâex nequenau nak chalen chak junxil lâin quinchßolob xyâlal cßaßru tâcßulmânk. ¿Ma cuan ta biß junak chic Dios chicuu lâin? Lâex nequenau nak mâcßaß chic junak dios chicuu lâin. Caßaj cuiß lâin.—

⁸Frykt ikke og forferdes ikke! Har jeg ikke for lenge siden latt dig høre det og forkynt dig det? I er mine vidner. Er det nogen Gud foruten mig? Det er ingen klippe, jeg kjenner ingen.

⁹Eb li nequeßyîban re li yîbanbil dios mâcßaß nequeßoc cuiß. Ut lix dioseb li nequeßxyîb mâcßaß nequeßoc cuiß. Eb aßan nequeßxnau nak li cßaßru nequeßxbânu, aßan ajcuiß nabalakßin reheb xban nak lix dioseb incßaß nequeßiloc ut mâcßaß nequeßxnau.

⁹De som lager utskårne billeder, er alle sammen intet, og deres kjære guder er til ingen nytte, og de som gir dem vidnesbyrd, ser ikke og skjønner ikke, så de skal bli til skamme.

¹⁰Li ani naxyîb junak xdios riqßuin cheß malaj ut riqßuin chßîchß mâcßaß na-oc cuiß.

¹⁰Hvem har dannet en gud og støpt et billede - til ingen nytte?

¹¹Eb li nequeßyîban re li yîbanbil dios aßin xutânal teßêlk joß ajcuiß li nequeßlokßonin re xban nak yal cuînkeb li queßyîban re. Nak teßxchßutub ribeb saß rakleb âtin, sachsôkeb xchßôl ut xutânal teßêlk.

¹¹Se, alle de som holder sig til det, skal bli til skamme, og mestrene selv er jo mennesker; la dem samle sig alle sammen, la dem trede frem! De skal reddes, de skal bli til skamme alle sammen.

¹²Junak laj tenol chßîchß naxqßue lix chßîchß saß xam re tixyîb li cßaßru naraj. Riqßuin xmetzßêu naxten chi martillo. Abanan cui incßaß tâtzacânk, tâlajk lix metzßêu. Cui incßaß tâucßak, incßaß chic tixcuy cßanjelac.

¹²Smeden bruker sin meisel og arbeider ved kullild; han former billedet med hamrer, han arbeider på det med sin kraftige arm; han blir sulten under arbeidet og kraftløs, han drikker ikke vann og blir slapp.

¹³Ut junak laj pechß naxbis riqßuin bisleb li cßaßru naraj xyîbanquil ut naxtzßîba retalil. Naxjiß ru lix cheß riqßuin chßîchß. Naxqßue retalil li jalam ûch ut naxyîb joß rilobâl li cuînk re nak chßinaßus tâêlk re tixqßue saß rochoch.

¹³Treskjæreren spenner ut en målesnor, risser av med en stift, arbeider treet med en kniv og risser av med passer, og han lager det til som billedet av en mann, som en prektig menneskeskikkelse, til å bo i et hus.

¹⁴Naxtßan li cheß chacalteß malaj ut li ciprés ut li ji li naqßui saß qßuicheß saß xyânkeb li nînki cheß. Malaj ut narau li chaj ut li hab naqßuiresin re.

¹⁴En gir sig til å felle sedrer, og han tar stenek og ek og velger sig ut et blandt skogens trær; han planter en furu, og regnet får den til å vokse.

¹⁵Li cuînk naxyocß li cheß chokß xsiß ut riqßuin aßan naxkßixna rib. Naxtzßab lix xam re tixyîb lix caxlan cua. Ut riqßuin ajcuiß li cheß aßan naxyîb lix dios re tixlokßoni. Naxyîb lix jalam ûch ut naxcuikßib rib chiru.

¹⁵Og så tjener treet mennesket til brenne; han tar av det og varmer sig med det; han fyrer også og baker brød med det; han gjør også en gud av det, som han tilbeder, han gjør et utskåret billede av det, som han faller ned for.

¹⁶Jun jachal li cheß naxcßat chokß xsiß ut aran naxcßub lix tzacaêmk. Naxpom lix tib ut naxtiu toj nacßojla xchßôl. Nakßixin chiru li xam ut naxye: —Cßajoß xsahil li xam. Xinxkßixna, chan.

¹⁶Halvdelen av det brenner han op med ild; med halvdelen av det tillager han det kjøtt han skal ete, han steker en stek og metter sig; han varmer sig også og sier: Å! Jeg er blitt varm, jeg kjenner ilden.

¹⁷Riqßuin li jun jachal chic naxyîb jun li jalam ûch chokß xdios. Naxcuikßib rib chiru ut naxlokßoni. Natijoc ut natzßâman chiru ut naxye re li jalam ûch aßan: —Lâat lin dios. Chinâcol, chan.

¹⁷Resten av det gjør han til en gud, til sitt utskårne billede; han faller ned for det og tilbeder det; han ber til det og sier: Frels mig, for du er min gud!

¹⁸Eb li nequeßyîban re li dios aßan incßaß nequeßxtau xyâlal xban nak chanchaneb li mutzß. Incßaß nequeßraj xtaubal xyâlal xban nak mâcßaßeb xnaßleb.

¹⁸De skjønner intet og forstår intet; for han* har klint deres øine til, så de ikke ser, forherdet deres hjerter, så de ikke forstår. / {* Gud; JES 6, 10.}

¹⁹Li cuînk li quiyîban re mâcßaß xnaßleb. Incßaß nacßoxlac chi moco naru tixye, “Jun jachal li cheß xincßat. Xinyîb lin tzacaêmk ut xinpom lin tib ut xincuaßac. ¿Ma tinyîb ta biß li dios cheß li mâcßaß na-oc cuiß riqßuin li jun jachal chic? ¿Ma naru ta biß tincuikßib cuib chiru jun tokolak li cheß?”

¹⁹Han* tar sig det ikke til hjerte, og han har ikke klokskap og forstand nok til å si: Halvdelen av det har jeg brent op med ild, jeg har også bakt brød over glørne av det, jeg steker kjøtt og eter, og resten av det skulde jeg gjøre til en vederstyggelighet, for en treklubbe skulde jeg falle ned! / {* avgudsdyrkeren.}

²⁰Chanchan nak naxcuaß li cha. Naxqßue rib chi balakßîc. Incßaß naru tixcol rib chiru li ticßtiß. Incßaß naru tixye, “moco dios ta li cuan saß lin nim ukß.”

²⁰Den som holder sig til det som bare er aske, ham har et dåret hjerte ført vill, og han redder ikke sin sjel og sier ikke: Er det ikke løgn det jeg har i min høire hånd?

²¹Li Kâcuaß quixye: —Lâex aj Israel, lâex ralal xcßajol laj Jacob. Chijulticokß taxak êre li naßleb aßin. Lâex aj cßanjel chicuu. Lâin quinyoßobtesin êre. Lâex aj Israel, incßaß taxak tinsachk saß êchßôl.

²¹Kom dette i hu, Jakob! Kom det i hu, Israel! For du er min tjener; jeg har dannet dig, du er min tjener; Israel, du skal ikke bli glemt av mig.

²²Lâin xinsachoc re lê mâc joß nak nasach li chok. Sukßinkex cuiqßuin xban nak lâin xincoloc êre.

²²Jeg utsletter dine overtredelser som en tåke og dine synder som en sky; vend om til mig, for jeg gjenløser dig!

²³Chanchan nak tixjap re chi bichânc li choxa re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß. Chanchan nak tixjap re li chamal li ruchichßochß, joß ajcuiß li tzûl ut chixjunil li cheß li cuan saß qßuicheß. Teßsahokß saß xchßôleb xban nak li Kâcuaß quixcßutbesi lix cuanquilal nak quixcoleb laj Israel li ralal xcßajol laj Jacob.

²³Juble, I himler! For Herren utfører sitt verk. Rop med fryd, I jordens dybder! Bryt ut i jubel, I fjell, du skog, hvert tre i dig! For Herren gjenløser Jakob, og på Israel vil han åpenbare sin herlighet.

²⁴Aßan aßin li quixye li Kâcuaß: —Lâin li Kâcuaß laj Colol êre. Lâin quinyoßobtesin êre nak toj mâjiß nequexyoßla. Lâin li Kâcuaß. Lâin quinyîban re chixjunil li cßaßru cuan. Lâin quinyîb li choxa ut quinhel ru. Mâ ani quitenkßan cue nak quinyîb li ruchichßochß.

²⁴Så sier Herren, din gjenløser, han som dannet dig fra mors liv: Jeg er Herren, som gjør alle ting, som utspente himmelen alene, som bredte ut jorden uten hjelp fra nogen,

²⁵Lâin nincßutbesi nak mâcßaß na-oc cuiß li cßaßru nequeßxye laj kße. Lâin ninbânun re nak incßaß na-uxman li cßaßru nequeßxye li nequeßbalakßin. Ut lâin ajcuiß nincßutbesin re nak mâcßaß xyâlal li cßaßru nequeßxye li nequeßxcßoxla nak cuanqueb xnaßleb xjuneseb.

²⁵som gjør snakkernes tegn til intet og spåmennene til dårer, som driver de vise tilbake og gjør deres visdom til dårskap,

²⁶Abanan, lâin ninbânun re nak tâuxmânk li cßaßru nequeßxye laj cßanjel chicuu. Us tâêlk lix cßanjeleb li tintaklaheb. Lâin ninye nak teßcuânk cuißchic cristian saß li tenamit Jerusalén. Ut teßyîbâk cuißchic li tenamit li cuanqueb Judá, li queßsacheß junxil.

²⁶som stadfester sin tjeners ord og fullbyrder sine sendebuds råd*, som sier om Jerusalem: Der skal bo folk, og om Judas byer: De skal bygges op igjen, deres ruiner vil jeg reise, / {* d.e. sine rådslutninger som profetene har forkynt.}

²⁷Cui lâin tinye nak tâchakik li palau, tâchakik. Ut cui tinye nak teßchakik li nimaß, teßchakik ajcuiß.Nak lâin tinye re laj Ciro nak aßan tâcßanjelak chicuu, laj Ciro tixbânu li cßaßru nacuaj toj retal nak tixye nak li tenamit Jerusalén tâyîbâk cuißchic. Ut tixye ajcuiß nak li templo tâyîbâk cuißchic, chan li Kâcuaß.

²⁷som sier til dypet: Bli tørt, dine strømmer vil jeg tørke ut,

²⁸Nak lâin tinye re laj Ciro nak aßan tâcßanjelak chicuu, laj Ciro tixbânu li cßaßru nacuaj toj retal nak tixye nak li tenamit Jerusalén tâyîbâk cuißchic. Ut tixye ajcuiß nak li templo tâyîbâk cuißchic, chan li Kâcuaß.

²⁸som sier om Kyros: Han er min hyrde; all min vilje skal han fullbyrde og si om Jerusalem: Det skal bygges op igjen, og templet skal bli grunnlagt.