¹Anakcuan ut joßcaßin naxye êre li nimajcual Dios, li quiyoßobtesin êre lâex aj Israel, li ralal xcßajolex laj Jacob: —Mexxucuac xban nak Lâin xincoloc êre ut lâin xinqßuehoc êcßabaß. Lâex cuehex chic.

¹Og nu, så sier Herren, som skapte dig, Jakob, og som dannet dig, Israel: Frykt ikke! Jeg har gjenløst dig, kalt dig ved navn, du er min.

²Nak texnumekß saß li palau, lâin cuânkin êriqßuin re êcolbal. Nak texnumekß saß li nimaß, incßaß texcßam li rok li haß. Cui texnumekß saß li xam incßaß texcßatk, chi moco li rakß xam tâcßatok êre.

²Når du går gjennem vann, så er jeg med dig, og gjennem elver, så skal de ikke overskylle dig; når du går gjennem ild, skal du ikke svies, og luen skal ikke brenne dig;

³Lâin li Kâcuaß lê Dios. Lâin lê santil Dios lâex aj Israel. Lâin laj Colol êre. Lâin xinkßaxtesiheb laj Egipto chokß êrûchil lâex ut xinqßueheb laj Etiopía ut laj Seba chokß êrêkaj.

³for jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din frelser; jeg gir Egypten til løsepenger for dig, Etiopia og Seba gir jeg i ditt sted.

⁴Lâex rarôquex inban ut kßaxal lokßex chicuu. Lâex sicßbil êru inban. Joßcan nak lâin tinqßueheb li jalaneb xtenamit chokß êrûchil.

⁴Fordi du er dyrebar i mine øine, fordi du er aktet høit og jeg elsker dig, så gir jeg mennesker i ditt sted og folkeslag i stedet for ditt liv.

⁵Mexxucuac. Lâin cuânkin êriqßuin. Lâin tinqßueheb chi sukßîc saß lix naßajeb lê ralal êcßajol li cuanqueb chak saß li este ut li cuanqueb chak saß li oeste.

⁵Frykt ikke! Jeg er med dig. Fra Østen vil jeg la din ætt komme, og fra Vesten vil jeg samle dig.

⁶Lâin tinye reheb li cuanqueb saß li norte nak teßxcanabeb chi xic li cualal incßajol. Ut tinye reheb li cuanqueb saß li sur nak teßxcanabeb chi sukßîc saß xnaßajeb li cualal incßajol li cuanqueb chak saß chixjunil li ruchichßochß.

⁶Jeg vil si til Norden: Gi dem hit, og til Syden: Hold dem ikke tilbake, la mine sønner komme fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende,

⁷Aßaneb lin tenamit. Lâin quinyoßobtesin reheb ut quinqßue incßabaß reheb re nak teßxqßue inlokßal, chan li Kâcuaß.

⁷hver den som nevnes med mitt navn, og som jeg har skapt til min ære, som jeg har dannet og gjort.

⁸Li Kâcuaß Dios quixye: —Cßamomakeb li tenamit li cuanqueb xnakß ru abanan chanchaneb li mutzß, ut eb li tenamit li cuanqueb xic, abanan chanchaneb li tzßap xic xban nak incßaß nequeßxtau lix yâlal.

⁸For frem et blindt folk som dog har øine, og døve som dog har ører!

⁹Chßutubomak li xnînkal ru tenamit. Chßutubomak chixjunileb li tenamit. ¿Ma cuan junak saß xyânkeb li quiyehoc re li cßaßru ac xcßulman? ¿Ma cuan junak saß xyânkeb li nanaßoc re li cßaßru toj tâcßulmânk? Cui cuan, chixcßamak li ani tââtinak chirix re xcßutbal nak yâl li cßaßru tixye.

⁹La alle hedningefolk samle sig, alle folkeferd komme sammen! Hvem blandt dem* er det som kunngjør slikt**? La dem si oss hvad de tidligere har spådd***! La dem stille sine vidner, så de kan få rett, la dem høre og si: Det er sannhet! / {* avgudene.} / {** JES 43, 5 fg.} / {*** JES 41, 22.}

¹⁰Lâin li Kâcuaß ninyehoc re chi joßcaßin: —Lâex aj Israel, lâexak li texchßolobânk li yâl nak lâin li tzßakal Dios. Lâex laj cßanjel chicuu. Lâin xinsicßoc êre re nak tênau cuu ut tinêpâb. Têtau ru nak lâin li Kâcuaß. Moco cuanjenak ta chak junak Dios junxil chicuu lâin, chi moco tâcuânk mokon.

¹⁰I er mine vidner, sier Herren, og min tjener, som jeg har utvalgt, forat I skal kjenne og tro mig og forstå at jeg er Gud*; før mig er ingen gud blitt til, og efter mig skal det ingen komme. / {* 5MO 32, 39.}

¹¹Caßaj cuiß lâin li nimajcual Dios. Caßaj cuiß lâin nincoloc.

¹¹Jeg, jeg er Herren, og foruten mig er det ingen frelser.

¹²Lâin xinyehoc re li cßaßru tâcßulmânk ut lâin quincoloc êre. Mâcuaß junak jalanil dios xbânun re. Lâex têchßolob xyâlal nak lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios.

¹²Jeg har forkynt det og frelst, jeg har kunngjort det, og der var ingen fremmed gud blandt eder. I er mine vidner, sier Herren, og jeg er Gud.

¹³Chalen najter kße cutan ac lâin ajcuiß chak li Kâcuaß. Mâ ani târûk tixcol rib saß cuukß. Li cßaßru ninbânu lâin, mâ ani târûk tâjalok re.—

¹³Endog fra dag blev til, er jeg det, og det er ingen som redder av min hånd; jeg gjør en gjerning, og hvem gjør den ugjort?

¹⁴Li Kâcuaß lix santil Dioseb laj Israel li nacoloc êre naxye chi joßcaßin: —Lâin tintaklaheb li xicß nequeßiloc reheb laj Babilonia chi pletic riqßuineb re êcolbal lâex. Lâin tinqßueheb chi numtâc saß xbêneb. Ut eb li tenamit teßchapekß ut teßcßamekß saß lix jucubeb li queßxkßetkßeti cuiß ribeb junxil.

¹⁴Så sier Herren, eders gjenløser, Israels Hellige: For eders skyld sender jeg bud til Babel og lar dem alle sammen flykte nedover elven, jeg lar kaldeerne flykte på de skib som var deres lyst.

¹⁵Lâin li Kâcuaß. Lâin lê Dios santo. Lâex aj Israel, lâin li quinyoßobtesin êre ut lâin lê rey.

¹⁵Jeg er Herren, eders Hellige, Israels skaper, eders konge.

¹⁶Najter kße cutan lâin quexinqßue chi numecß saß li palau. Lâin quinramoc re li haß re nak incßaß chic tâbêk.

¹⁶Så sier Herren, som gjorde vei i havet og sti i mektige vann,

¹⁷Lâin quinqßuehoc reheb li soldado chi osocß saß li haß. Ut quinqßueheb ajcuiß chi osocß saß li haß li carruaje ut eb li cacuây. Quilajeßtßaneß ut incßaß chic queßcuacli. Queßosoß joß nak nachup li xam.

¹⁷som lot vogner og hester, hær og krigsmakt dra ut - alle sammen ligger de der, de står ikke op, de er slukket, som en tande sluknet de - :

¹⁸Abanan mêcßoxla chic li ac xnumeß ut mêcßoxla chic li cßaßru quicßulman junxil.

¹⁸Kom ikke i hu de forrige ting, akt ikke på fortiden!

¹⁹Jalan chic li cßaßru tinbânu anakcuan. Chi sêb nequeril li cßaßru tinbânu. Tinyîb jun li be saß li chaki chßochß ut tinqßueheb ajcuiß li nimaß.

¹⁹Se, jeg gjør noget nytt, nu skal det spire frem; skal I ikke opleve det? Ja, jeg vil gjøre vei i ørkenen, strømmer i ødemarken.

²⁰Eb li joskß aj xul teßxqßue inlokßal joß eb laj xoj ut eb li nînki xul avestruces xban nak lâin tinqßue li haß saß li chaki chßochß. Tinqßue li rok haß saß li chßochß li mâcßaß na-el chiru. Tâcuânk rucßaheb li tenamit li sicßbil ruheb inban.

²⁰Markens ville dyr, sjakaler og strutser, skal ære mig fordi jeg gir vann i ørkenen, strømmer i ødemarken, så mitt folk, mine utvalgte, kan drikke.

²¹Li tenamit aßin quinsicß ruheb re teßxqßue inlokßal.

²¹Det folk jeg har dannet mig, skal forkynne min pris.

²²Abanan lâex aj Israel, li ralal xcßajolex laj Jacob, incßaß xinêlokßoni. Xextitzß ban chinsicßbal.

²²Men mig har du ikke påkalt; Jakob, så du gjorde dig møie for mig, Israel!

²³Lâex incßaß xeqßue lê carner chokß êcßatbil mayej re inlokßoninquil. Ut incßaß xexmayejac chicuu re xqßuebal inlokßal. Lâin incßaß xexinchßißchßißi riqßuin xyebal nak texmayejak chicuu, chi moco xinye êre nak têcßat li incienso re inlokßoninquil.

²³Du har ikke gitt mig dine brennoffers får og ikke æret mig med dine slaktoffer; jeg har ikke trettet dig med matoffer og ikke voldt dig møie med virak.

²⁴Ut lâex incßaß xelokß li incienso re têcßat chicuu, chi moco xecßat lix xêbul lê xul. Xexmâcob ban chicuu toj retal xintitzß xban lê mâusilal.

²⁴Du har ikke kjøpt mig Kalmus* for sølv og ikke mettet mig med dine slaktoffers fedme; du har bare trettet mig med dine synder, voldt mig møie med dine misgjerninger. / {* 2MO 30, 23.}

²⁵Abanan lâin li Kâcuaß Dios. Lâin nincuyuc re lê mâc. Ninbânu aßan xban nak lâin li Dios. Lâin tincuy lê mâc ut incßaß chic tâjulticokß cue.

²⁵Jeg, jeg er den som utsletter dine misgjerninger for min skyld, og dine synder kommer jeg ikke i hu.

²⁶Cui lâin xinpaltoß chêru toxic saß li rakleb âtin ut takatzßil rix re rilbal ani na cuan xmâc.

²⁶Minn mig*, la oss gå i rette med hverandre! Fortell du, så du kan få rett! / {* om det du har gjort for mig.}

²⁷Eb lê xeßtônil yucuaß xeßmâcob chicuu. Ut eb li nequeßcßamoc be chêru xeßmâcob chicuu.Eb li nequeßtaklan saß êbên xeßxmux ru lin templo. Joßcan nak lâin xincanabeb chi sachc laj Israel. Xincanabeb lin tenamit chi hobecß, chan li Dios.

²⁷Din første far syndet, og dine talsmenn falt fra mig;

²⁸Eb li nequeßtaklan saß êbên xeßxmux ru lin templo. Joßcan nak lâin xincanabeb chi sachc laj Israel. Xincanabeb lin tenamit chi hobecß, chan li Dios.

²⁸så vanhelliget jeg de hellige høvdinger og overgav Jakob til bann og Israel til spott.