¹Quixye li Kâcuaß: —Aßan aßin laj cßanjel chicuu, li sicßbil ru inban. Lâin nintenkßan re ut sa saß inchßôl riqßuin. Tinqßue lin musikß re ut aßan târakok âtin saß tîquilal saß xbêneb li xnînkal ru tenamit.

¹Se min tjener, som jeg støtter, min utvalgte, som min sjel har velbehag i! Jeg legger min Ånd på ham, han skal føre rett* ut til hedningefolkene. / {* d.e. Guds lov; JES 42, 4.}

²Incßaß tâcuechßînk chi moco tixjap re ut incßaß tâabîk lix yâb xcux saß be.

²Han skal ikke skrike og ikke rope, og han skal ikke la sin røst høre på gaten.

³Incßaß tixrahobtesi li tacuajenakeb. Incßaß tixchoy xtokbal li caxlan aj li ac tokecß re, chi moco tixchoy xchupbal li ru xam li toj yô chi êlc xsibel. Tixxakab lix cuanquil ut târakok âtin saß tîquilal.

³Det knekkede rør skal han ikke knuse, og den rykende tande skal han ikke slukke; på rette måte skal han føre retten ut til dem.

⁴Aßan incßaß tâlûbk chi moco tâchßinânk xchßôl toj retal tixxakab li tîquilal saß ruchichßochß. Ut chixjunileb li tenamit riqßuin aßan teßyoßonînk.

⁴Han skal ikke bli mødig, og hans kraft ikke bli knekket før han får grunnlagt retten på jorden; og på hans lov venter øene.

⁵Li Kâcuaß li quiyîban re li choxa ut quixhel ru, li quiyîban re li ruchichßochß ut chixjunil li cuan chiru, li quiyoßobtesin reheb li tenamit ut quixqßue xyußameb naxye chi joßcaßin re laj cßanjel chiru:

⁵Så sier Gud Herren, som skapte himmelen og utspente den, som bredte ut jorden med det som gror på den, som gir ånde til folket som bor på den, og ånd til dem som ferdes på den:

⁶Lâin li Kâcuaß li nimajcual Dios. Lâin xinsicßoc âcuu. Lâin xinqßuehoc re lâ cuanquilal re nak tâxakab li tîquilal saß ruchichßochß. Saß âcßabaß lâat lâin tinbânu li contrato riqßuineb li tenamit. Ut lâat tatcutanobresînk re lix cßaßuxeb li tenamit li mâcuaßeb aj judío.

⁶Jeg, Herren, har kalt dig i rettferd og tatt dig ved hånden, og jeg vil verne dig og gjøre dig til en pakt for folket, til et lys for hedningene,

⁷Lâat tatqßuehok reheb li mutzß chi iloc li chanchan cuanqueb saß kßojyîn. Ut lâat tatcutanobresînk re lix cßaßuxeb laj mâc li chanchan tzßaptzßôqueb saß tzßalam.

⁷forat du skal åpne blinde øine, føre de bundne ut av fengslet og føre dem som sitter i mørke, ut av fangehuset.

⁸Lâin li Kâcuaß. “Nimajcual Dios” incßabaß. Lâin incßaß nacuaj têqßue lin lokßal re jalan chic, chi moco naru têlokßoni li yîbanbil dios xban nak caßaj cuiß lâin li tzßakal Dios.

⁸Jeg er Herren, det er mitt navn, og jeg gir ikke nogen annen min ære eller de utskårne billeder min pris.

⁹Li cßaßru quinye chak junxil qui-uxman. Anakcuan tinye êre cßaßru tâuxmânk. Tinye êre nak toj mâjiß nacßulman, chan li Kâcuaß.

⁹De ting som er forkynt tidligere, se, de er kommet, og nu forkynner jeg nye ting; før de spirer frem, lar jeg eder høre om dem.

¹⁰Bichahomak junak acß bich re xlokßoninquil li Kâcuaß. Chêjunilex lâex li cuanquex saß ruchichßochß bichankex re xqßuebal xlokßal. Chêjunilex lâex li nequexxic chiru li palau saß lê jucub chelokßoni taxak li Kâcuaß. Chixjunil li cuan saß li palau cheßxlokßoni taxak. Chexbichânk re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß lâex li cuanquex saß najtil tenamit.

¹⁰Syng Herren en ny sang, hans pris fra jordens ende, I som farer ut på havet, og alt som fyller det, I øer og I som bor der!

¹¹Cheßbichânk chixjunileb li cuanqueb saß li chaki chßochß joß eb ajcuiß li cuanqueb saß eb li tenamit. Cheßsahokß taxak saß xchßôleb li cuanqueb Cedar. Cheßbichânk xban xsahil xchßôl li cuanqueb Sela. Cheßxjapak reheb xban xsahil xchßôleb saß xbêneb li tzûl.

¹¹Ørkenen og dens byer skal opløfte røsten, de teltbyer hvor Kedar* bor; de som bor på fjellet, skal juble, fra fjelltoppene skal de rope høit. / {* SLM 120, 5. JES 60, 7.}

¹²Cheßxqßuehak taxak xlokßal li Kâcuaß ut cheßxyehak taxak reheb li cuanqueb saß najtil tenamit nak kßaxal nim xcuanquil li Kâcuaß.

¹²De skal gi Herren ære og forkynne hans pris på øene.

¹³Li Kâcuaß riqßuin xnimal xcuanquil tâpletik riqßuineb li xicß nequeßiloc re. Chanchanak jun li soldado ac cauresinbil chi pletic. Tixjap re, re xtiquibanquil li pletic ut tânumtâk saß xbêneb li xicß nequeßiloc re.

¹³Herren skal dra ut som en kjempe, som en krigsmann egge sin harme; han skal rope høit, ja skrike; mot sine fiender skal han vise sin makt.

¹⁴Li Kâcuaß quixye: —Lâin mâcßaß xinye. Najt xincuy cuib ut mâcßaß xinbânu. Abanan anakcuan tinjap cue joß nak naxjap re jun li ixk li oc re chi qßuirâc. Jun xxiquic nak tinsacheb ru li xicß nequeßiloc cue.

¹⁴Jeg har tidd fra eldgammel tid, jeg talte ikke, jeg holdt mig tilbake. Nu vil jeg skrike som den fødende kvinne, jeg vil puste og fnyse.

¹⁵Lâin tinsacheb ru li tzûl ut eb li cocß bol. Tinqßue chi chakic li racuîmkeb. Tinsukßisi li nimaß chokß chaki chßochß ut tinchakihobresiheb li xnaßaj li haß.

¹⁵Jeg vil legge fjell og hauger øde og la alle deres urter tørke bort, og jeg vil gjøre elver til land og tørke ut sjøer.

¹⁶Abanan lâin tinberesiheb li mutzß saß eb li be li mâ jun sut xeßnumeß cuiß. Saß eb li be li incßaß xeßxnau lâin tinberesiheb. Tinsukßisi li kßojyîn chokß cutan chiruheb ut tintîcobresi li be chiruheb. Chixjunil li cßaßak re ru aßin tinbânu. Incßaß tintzßektânaheb.

¹⁶Og jeg vil føre blinde på en vei de ikke kjenner; på stier de ikke kjenner, vil jeg la dem ferdes; jeg vil gjøre mørke steder for deres åsyn til lys og bakker til sletteland. Dette er de ting jeg vil gjøre, jeg vil visselig ikke la det være.

¹⁷Abanan lâin tincßut xxutâneb li nequeßxcßojob xchßôleb riqßuineb li yîbanbil dios ut nequeßxye reheb, “Lâat lin dios.”

¹⁷De skal vike tilbake og bli storlig til skamme de som setter sin lit til utskårne billeder, som sier til støpte billeder: I er våre guder.

¹⁸Lâex li chanchan tzßaptzßo êxic cherabihak. Ut lâex li chanchan mutzß êru, ilomak.

¹⁸I døve, hør! Og I blinde, lukk øinene op og se!

¹⁹¿Aniheb li chanchaneb mutzß? Aßaneb lin tenamit. Ut, ¿aniheb li chanchaneb tzßap xic? Aßaneb li sicßbileb ru inban li quebintakla chixchßolobanquil lix yâlal.

¹⁹Hvem er blind uten min tjener* og døv som det bud som jeg sender? Hvem er blind som min fortrolige venn, blind som Herrens tjener? / {* Israel.}

²⁰Lâex aj Israel, nabal li cßaßru xeril, abanan incßaß xetau ru li cßaßru xeril. Nequex-abin, abanan incßaß nequeqßue retal li cßaßru nequerabi, chan li Dios.

²⁰Du har sett meget, men du tar ikke vare på det, han har åpne ører, men han hører ikke.

²¹Li Kâcuaß nacuulac chiru xbânunquil chixjunil saß tîquilal. Joßcan nak quixqßue xcuanquil li chakßrab ut quixqßue ajcuiß xlokßal.

²¹Det er Herrens vilje å gjøre loven stor og herlig for sin rettferdighets skyld.

²²Lix tenamit li Dios queßchapeß ut queßrahobtesîc. Queßqßueheß saß tzßalam ut queßtzßapeß saß eb li ochoch pec. Quimakßeß li cßaßru reheb ut mâ ani quicoloc reheb.

²²Men det er et røvet og plyndret folk; de ligger alle sammen bundet i huler og skjult i fangehus; de blev røvet, og ingen reddet dem, de blev plyndret, og ingen sa: Gi tilbake!

²³¿Ma cuan junak saß êyânk lâex târaj rabinquil li cßaßru xcßulman? Ut, ¿ma cuan junak târaj tixjultica mokon?

²³Hvem blandt eder vil herefter vende øret til dette, gi akt og høre på det?

²⁴¿Ani li quiqßuehoc re chi elkßâc li cßaßru reheb li ralal xcßajol laj Jacob? Ut, ¿Ani li quikßaxtesin reheb laj Israel chi rahobtesîc? ¿Ma mâcuaß ta biß aßan li Kâcuaß li xeßmâcob chiru? Eb aßan incßaß xeßxbânu li cßaßru quiraj li Kâcuaß chi moco queßxbânu li cßaßru naxye saß lix chakßrab.Joßcan nak li Dios quirisi xjoskßil saß xbêneb ut xeßrahobtesîc riqßuin li pletic li xeßxbânu li xicß nequeßiloc reheb. Chanchan nak xeßcßateß saß xam. Abanan incßaß queßxqßue retal li yô chixcßutbal chiruheb li Kâcuaß. Queßrahobtesîc xban, abanan incßaß queßraj xqßuebal retal lix yâlal.

²⁴Hvem har overgitt Jakob til plyndring og Israel til røvere? Var det ikke Herren, han som vi syndet mot, og på hvis veier de ikke vilde vandre, og på hvis lov de ikke hørte?

²⁵Joßcan nak li Dios quirisi xjoskßil saß xbêneb ut xeßrahobtesîc riqßuin li pletic li xeßxbânu li xicß nequeßiloc reheb. Chanchan nak xeßcßateß saß xam. Abanan incßaß queßxqßue retal li yô chixcßutbal chiruheb li Kâcuaß. Queßrahobtesîc xban, abanan incßaß queßraj xqßuebal retal lix yâlal.

²⁵Så utøste han over dem sin brennende vrede og en veldig krig; den satte dem i brand rundt omkring, men de forstod det ikke, den brente dem, men de la det ikke på hjerte.