¹Cherabihak lâex li ralal xcßajol laj Jacob, li nequecßabaßin Israel. Lâex xcomonex li ralal xcßajol laj Judá. Lâex li nequebânu li juramento saß xcßabaß li Kâcuaß ut nequextijoc saß xcßabaß li Dios. Nequeyâba xcßabaß li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel. Abanan incßaß nequebânu saß xyâlal, chi moco saß tîquilal.

¹Hør dette, I av Jakobs hus, I som kalles med Israels navn og er runnet av Judas kilde, I som sverger ved Herrens navn og priser Israels Gud, men ikke i sannhet og rettskaffenhet!

²Abanan nequenimobresi êrib ut nequeye nak li Santil Tenamit, aßan lê tenamit lâex. Ut nequeye nak cau êchßôl riqßuin lix Dioseb laj Israel, li Kâcuaß li nimajcual Dios xcßabaß.

²For efter den hellige stad kaller de sig, og på Israels Gud stoler de*, på ham hvis navn er Herren, hærskarenes Gud. / {* MIK 3, 11.}

³Li Kâcuaß Dios quixye reheb laj Israel: —Li cßaßru xcßulman, ac inyehom chak resilal junxil. Lâin quinyehoc chak re ut li cßaßru quinye quicßulman saß junpât.

³De forrige ting* har jeg for lenge siden forkynt, de gikk ut av min munn, og jeg kunngjorde dem; brått satte jeg dem i verk, og de kom. / {* JES 46, 9. 10.}

⁴Lâin xinbânu chi joßcan xban nak ninnau nak lâex incßaß nequetau xyâlal. Cau êchßôl. Chanchan xcacuil li chßîchß hierro ut bronce.

⁴Fordi jeg visste at du er hård, og din nakke en jernsene, og din panne av kobber,

⁵Lâin quinye chak resil êre junxil li cßaßru tâcßulmânk. Nak toj mâjiß nacßulman quinye chak resil êre re nak incßaß têye nak aßaneb lê yîbanbil dios xbânun re li cßaßak re ru aßin. Incßaß têye nak lê dios cheß ut lê dios chßîchß xeßbânun re.

⁵så forkynte jeg dig det for lenge siden; før det kom, kunngjorde jeg det for dig, forat du ikke skulde si: Mitt gudebillede har gjort det, mitt utskårne billede og mitt støpte billede har styrt det så.

⁶Ac xerabi chixjunil li ac xcßulman. Cßoxlankex chi us. Tento nak têye nak yâl li cßaßru xinye êre. Chalen anakcuan jalan chic li tinye êre. Tinye êre li mâ jun sut êrabiom junxil.

⁶Du har hørt det; nu kan du se det alt sammen! Og I, må I ikke bekjenne det? Fra nu av kunngjør jeg noget nytt for dig, dulgte ting, som du ikke har visst om.

⁷Anakcuan tinbânu. Mâcuaß li quinbânu najter. Incßaß xerabi resil toj anakcuan. Joßcan nak incßaß naru têye nak ac êrabiom junxil li cßaßru tinbânu anakcuan.

⁷Nu først er det skapt, og ikke for lenge siden, og før idag hadde du ikke hørt det, forat du ikke skulde si: Det visste jeg!

⁸Incßaß xerabi chi moco xetau ru. Chalen najter incßaß nequetau xyâlal. Lâin ninnau chanru lê naßleb. Lâin ninnau nak kßetkßetex chalen saß lê yoßlajic.

⁸Du har ikke hørt det eller fått det å vite, heller ikke er ditt øre for lenge siden blitt oplatt; for jeg visste at du er troløs og er blitt kalt en overtreder fra mors liv av.

⁹Abanan xban xtîquilal inchßôl, lâin incßaß xincßut injoskßil. Xban lin lokßal xincuy cuib. Joßcan nak incßaß xinsach êru.

⁹For mitt navns skyld er jeg langmodig, og for min æres skyld legger jeg bånd på mig og skåner dig, så du ikke skal bli utryddet.

¹⁰Lâin xinyal êrix riqßuin li raylal li xinqßue saß êbên. Incßaß xexinnumsi saß xam joß nak nacßatman li plata re risinquil lix tzßajnil.

¹⁰Se, jeg renser dig, men ikke som sølv*; jeg prøver dig i lidelsens ovn**. / {* ikke så strengt som sølv; SLM 12, 7.} / {** d.e. ved hårde tuktelser, uten å utrydde dig; OSP 17, 3. 1PE 1, 7.}

¹¹Saß incßabaß lâin ut xban lin rahom nincuy cuib. Incßaß ninsach êru. Incßaß tinqßue cuib chi hobecß ut incßaß tinqßue lin lokßal re jalan chic.

¹¹For min skyld, for min skyld gjør jeg det; for hvorledes skulde jeg kunne la mitt navn bli vanhelliget? Og min ære gir jeg ikke til nogen annen.

¹²Lâex laj Israel, li ralal xcßajol laj Jacob, cherahihak li oc cue chixyebal. Lâin li Kâcuaß. Lâin cuanquin saß xticlajic ut cuânkin ajcuiß toj saß rosoßjic.

¹²Hør på mig, Jakob, og du Israel, som jeg har kalt! Jeg er Gud, jeg er den første, jeg er også den siste.

¹³Lâin quinyîban re li ruchichßochß ut lâin ajcuiß quinyîban re li choxa. Yal riqßuin li cuâtin queßcana saß xnaßajeb chixjunileb.

¹³Min hånd har også grunnfestet jorden, og min høire hånd har utspent himmelen; jeg kaller på dem, da står de der begge.

¹⁴Chßutubomak êrib ut abihomak li cßaßru tinye. ¿Ani junak êre tâyehok re cßaßru tâcßulmânk mokon? Lâin xinsicß ru jun li cuînk. Aßan tâbânûnk re li cßaßru xincßoxla xbânunquil reheb laj Babilonia ut reheb laj Caldea.

¹⁴Samle eder alle sammen og hør: Hvem iblandt dem* har forkynt dette? - Han som Herren elsker**, skal fullbyrde hans vilje mot Babel og vise hans makt mot kaldeerne. / {* avgudene.} / {** Kyros; JES 44, 28.}

¹⁵Lâin xinyehoc re ut lâin xinxakaban re ut lâin tintaklânk re. Ut li cßaßru tixbânu, us tâêlk chiru.

¹⁵Jeg, jeg har talt; jeg har også kalt ham, jeg har latt ham komme, og han har lykke på sin ferd.

¹⁶Châlkex cuiqßuin ut cherabihak li tinye êre. Chalen saß xticlajic incßaß xinâtinac êriqßuin riqßuin âtin chßaßaj xtaubal ru. Cuanquin êriqßuin nak yô chi cßulmânc chixjunil aßin. Li nimajcual Dios ut li Santil Musikßej queßtaklan chak cue.—

¹⁶Kom nær til mig, hør dette! Fra begynnelsen av har jeg ikke talt i lønndom; fra den tid det kom, var jeg der*. Og nu har Herren, Israels Gud, sendt mig** og sin Ånd. / {* fra den tid det forkynte begynte å opfylles, var jeg virksom til stede.} / {** d.e. profeten.}

¹⁷Li Dios Santo, lê Dios lâex aj Israel, laj Colol êre, quixye chi joßcaßin: —Lâin li Kâcuaß lê Dios. Lâin nincßutuc chêru li cßaßru têbânu re nak us tex-êlk. Lâin ninberesin êre re nak têbânu li us.

¹⁷Så sier Herren, din gjenløser, Israels Hellige: Jeg er Herren din Gud, som lærer dig å gjøre det som er dig til gagn, som fører dig på den vei du skal gå.

¹⁸Xebânu raj li xinye êre. Cui ta xebânu, cuanquex raj saß tuktûquil usilal. Li tuktûquil usilal chanchan raj jun nimaß incßaß nachakic. Ut lê tîquilal chanchan raj lix cau ok li palau li mâcßaß rosoßjic.

¹⁸Gid du vilde akte på mine bud! Da skulde din fred bli som elven, og din rettferdighet som havets bølger;

¹⁹Kßaxal nabaleb raj lê ralal êcßajol. Lix qßuialeb chanchaneb raj li samaib chire li palau. Incßaß naru rajlanquileb. Ut incßaß raj xexintzßektâna chi moco xcßabaß lê tenamit raj xinsach.

¹⁹da skulde din ætt bli som sanden, og din livsfrukt som sandkornene; dens navn skulde ikke utryddes og ikke utslettes for mitt åsyn.

²⁰Elenkex saß li naßajej Babilonia. Chex-êlelik chiruheb laj Caldea. Japomak êre xban xsahil êchßôl. Yehomak resil reheb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß nak sukßîc êre saß lê naßaj. Yehomak resil chi joßcaßin, “Aß li Kâcuaß xcoloc ke lâo li ralal xcßajol laj Jacob, aj cßanjel chiru li Kâcuaß,” chaßakex.—

²⁰Dra ut av Babel, fly fra kaldeerne! Forkynn dette, fortell det med jubelrøst, utbred det like til jordens ende, si: Herren har gjenløst sin tjener Jakob!

²¹Incßaß queßxcuy xchaki el nak li Kâcuaß quixqßueheb chi numecß saß li chaki chßochß. Li Kâcuaß quixqßue chi êlc li haß saß li pec. Quixjor li pec ut aran qui-el chi nabal li haß re xeßrucß.—Abanan mâcßaß li tuktûquil usilal chokß reheb li nequeßxbânu mâusilal, chan li Kâcuaß.

²¹De lider ingen tørst; gjennem ørkenen fører han dem, vann av klippen lar han rinne for dem; han kløver klippen, og det flyter vann.

²²—Abanan mâcßaß li tuktûquil usilal chokß reheb li nequeßxbânu mâusilal, chan li Kâcuaß.

²²Det er ingen fred, sier Herren, for de ugudelige.