¹Abihomak lâex li cuanquex saß najtil tenamit. Qßuehomak retal li oc cue chixyebal. Nak toj mâjiß ninyoßla li Kâcuaß quixsicß chak cuu chi cßanjelac chiru. Nak toj mâjiß ninyoßla ac naxnau ani incßabaß.

¹Hør på mig, I øer, og gi akt, I folk fra det fjerne! Herren har kalt mig fra mors liv av, han har nevnt mitt navn fra min mors skjød.

²Quixqßue innaßleb re tinnau âtinac chi châbil. Chanchanin jun li chßîchß kßes rußuj. Aßan qui-iloc cue re nak mâcßaß tincßul. Quinixcauresi chi us. Chanchanin li tzimaj li kßes rußuj cuan saß rochochil.

²Han har gjort min munn til et skarpt sverd og skjult mig i sin hånds skygge; han har gjort mig til en blank pil og gjemt mig i sitt kogger.

³Li Dios quixye cue: —At Israel, lâat tatcßanjelak chicuu. Lâat tatcßutbesînk re inlokßal, chan.

³Og han sa til mig: Du er min tjener, du er Israel, på hvem jeg vil åpenbare min herlighet.

⁴Abanan lâin quincßoxla nak yôquin chi cßanjelac chi mâcßaß rajbal. Saß inchßôl lâin nak yôquin chixchoybal inmetzßêu chi mâcßaß aj e. Abanan, li Dios naxnau ma us ma incßaß yôquin chixbânunquil. Aßan tâqßuehok re lin kßajcâmunquil.

⁴Men jeg sa: Forgjeves har jeg arbeidet mig trett, og til ingen nytte har jeg fortært min kraft; men min rett er allikevel hos Herren, og min lønn hos min Gud.

⁵Li Kâcuaß quiqßuehoc cue chi yoßlâc riqßuin lin naß re nak tinsukßisiheb cuißchic riqßuin laj Israel, li ralal xcßajol laj Jacob. Chiru li Kâcuaß lin Dios lâin cuan inlokßal ut li Kâcuaß lin Dios naqßuehoc inmetzßêu.

⁵Og nu sier Herren, som fra mors liv har dannet mig til sin tjener, for å føre Jakob tilbake til ham og samle Israel for ham, og jeg er æret i Herrens øine, og min Gud er blitt min styrke -

⁶Li Kâcuaß quixye cue: —Mâcuaß caßaj cuiß aßin li cßanjel tâbânu. Tinqßue ban chic jun li cßanjel âcue kßaxal lokß. Mâcuaß caßaj cuiß xtenkßanquileb li ralal xcßajol laj Jacob tâbânu re nak teßsukßîk cuißchic cuiqßuin. Tatinqßue aj ban cuiß chokß xcutan xsakeneb li mâcuaßeb aj Israel ut lâat tatyehok resil li colba-ib reheb li cuanqueb saß chixjunil li ruchichßochß.—

⁶han sier: Det er for lite at du er min tjener til å gjenreise Jakobs stammer og føre den frelste rest av Israel tilbake; så vil jeg da gjøre dig til hedningenes lys, forat min frelse må nå til jordens ende.

⁷Li Dios santo, laj Colol reheb laj Israel quixye re li jun li xicß qui-ileß xbaneb li xnînkal ru tenamit ut quitzßektânâc xbaneb usta quicßanjelac chiruheb: —Eb li rey tateßril ut teßxqßue âlokßal. Eb li cuanqueb saß xcuanquil teßxcuikßib ribeb châcuu. Teßxqßue âlokßal xban nak lâin xinsicßoc âcuu. Lâin tîc inchßôl ut ninbânu li cßaßru ninye. Lâin lix santil Dioseb laj Israel.—

⁷Så sier Herren, Israels gjenløser, Israels Hellige, til ham som er foraktet av hver sjel, til ham som vekker folks avsky, til ham som er herskeres tjener: Konger skal se det og reise sig, fyrster skal se det og kaste sig ned, for Herrens skyld, som er trofast, for Israels Helliges skyld, som utvalgte dig.

⁸Joßcaßin naxye li Kâcuaß li nimajcual Dios: —Saß xkßehil lâin tinsume lâ tij. Saß xkßehil li colba-ib lâin tintenkßânk âcue. Lâin tin-ilok âcue ut tatinqßue chixxakabanquil lin contrato riqßuineb lin tenamit. Tatinqßue cuißchic chi cuânc saß lâ naßaj ut tâcßameb cuißchic lin tenamit saß xnaßajeb.

⁸Så sier Herren: På den tid som behager mig, bønnhører jeg dig, og på frelsens dag hjelper jeg dig, og jeg vil bevare dig og gjøre dig til en pakt for folket, forat du skal gjenreise landet og utskifte de øde arvelodder

⁹Tâcuachßabeb li chapchôqueb ut tâcutanobresi lix beheb li cuanqueb saß kßojyîn. Lâat tat-ilok reheb joß nak li pastor narileb lix carner nak naxqßueheb chi ichajibc chire li be ut saß li pachßayaß saß eb li cocß bol.

⁹og si til de fangne: Gå ut! - til dem som er i mørket: Kom frem! På veiene skal de beite, og på alle de bare hauger skal det være beitemark for dem.

¹⁰Incßaß chic teßtzßocâk chi moco tâchakik reheb, ut lix tikcual li sakße incßaß tâchßißchßißînk reheb xban nak li Jun li na-uxtânan ruheb tixberesiheb ut tixcßameb cuan cuiß li yußam haß.

¹⁰De skal ikke sulte og ikke tørste, og hverken det glødende sandhav eller solen skal skade dem; for han som forbarmer sig over dem, skal føre dem og lede dem til kildevell,

¹¹Lâin tintîcobresiheb li be saß eb li tzûl ut tinyîbeb li nînki be re teßnumekß cuiß lin tenamit, chan li Dios.

¹¹og jeg vil gjøre alle mine fjell til veier, og mine ryddede veier skal bygges høiere.

¹²Cuan li teßchâlk chak saß najtil tenamit. Teßchâlk saß li norte ut saß li oeste ut teßchâlk ajcuiß saß li naßajej Sinim.

¹²Se, de kommer langt borte fra, nogen fra nord og nogen fra vest og nogen fra Sinims land.

¹³At choxa, jap âcue xban xsahil âchßôl. At ruchichßochß, chisahokß âchßôl. Ut lâex tzûl chisahokß saß êchßôl xban nak li Kâcuaß tixcßojob cuißchic xchßôleb lix tenamit ut târil cuißchic xtokßobâl ruheb nak yôqueb chi cßuluc raylal.

¹³Juble, I himler, og fryd dig, du jord! I fjell, bryt ut i frydesang! For Herren trøster sitt folk, og over sine elendige forbarmer han sig.

¹⁴Eb li cuanqueb Sión yôqueb chixyebal: —Li Kâcuaß xoxcanab kajunes. Li kaDios xosach saß xchßôl, chanqueb.

¹⁴Sion sa: Herren har forlatt mig, Herren har glemt mig.

¹⁵Li Dios quixye: —¿Ma nasach ta biß saß xchßôl lix cßulaßal junak naßbej? ¿Ma tixcanab ta biß xrâbal? Usta li naßbej nasach saß xchßôl lix cßulaßal, lâin incßaß texsachk saß inchßôl.

¹⁵Glemmer vel en kvinne sitt diende barn, så hun ikke forbarmer sig over sitt livs sønn? Om også de glemmer, så glemmer ikke jeg dig.

¹⁶Junelic ban cuânkex saß inchßôl. Chanchan nak tzßîbanbil lê cßabaß saß li cuukß. Junelic cuan saß inchßôl li tzßac li sutsu cuiß lê tenamit.

¹⁶Se, I begge mine hender har jeg tegnet dig, dine murer står alltid for mig.

¹⁷Eb li teßcuaclesînk cuißchic re lê tenamit saß junpât teßcßulûnk. Ut li queßsachoc êru ut queßpoßoc re lê tenamit teßêlelik.

¹⁷Dine barn kommer i hast; de som brøt dig ned og ødela dig, de skal dra bort fra dig.

¹⁸Ilon châjun sutam. Qßue retal nak eb li tenamit yôqueb chi sukßîc cuißchic saß xtenamiteb. Relic chi yâl lâin li yoßyôquil Dios ninye âcue nak tâsahokß saß âchßôl chirilbal eb li tenamit nak teßxchßutub cuißchic ribeb saß lix tenamiteb. Aßan jun lokßal chokß âcue. Chanchan nak tâqßuehekß xsahob ru li tukß ix li oc re chi sumlâc.

¹⁸Løft dine øine og se dig omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig. Så sant jeg lever, sier Herren, du skal iføre dig dem alle sammen som en prydelse og binde dem om dig lik bruden;

¹⁹Usta xsacheß ru lâ tenamit ut xtzßektânâc lâ chßochß, abanan teßnabalokß cuißchic li tenamit ut incßaß chic tâtzßaklok li naßajej chokß reheb. Ut eb li xeßsachoc âcuu teßcuânk chi najt.

¹⁹for dine ruiner og dine øde steder og ditt herjede land - sannelig, nu skal du være for trang for innbyggerne, og dine ødeleggere skal være langt borte.

²⁰Ut eb li cocßal li xeßyoßla nak yôcat chixcßulbal li raylal teßxye âcue, “Incßaß tzßakal li naßajej aßin chokß ke. Qßue junak kanaßaj nim re tocuânk cuiß,” chaßakeb.

²⁰Ennu skal du få høre barna fra din barnløshets dager si: Plassen er for trang for mig; flytt dig, så jeg kan få bo her!

²¹Ut lâat tâye saß âchßôl, “¿Bar xeßchal chak li tenamit aßin? Lâin ra saß inchßôl xban nak lin tenamit xcana chi mâcßaß chic cristian chi saß. Xintzßektânâc ut quincßameß saß jalan naßajej. Quincanabâc injunes. Ut ¿bar xeßchal chak eb li tenamit aßin?”

²¹Og du skal si i ditt hjerte: Hvem har født mig disse barn? Jeg var jo barnløs og ufruktbar, landflyktig og jaget bort. Og hvem har fostret disse? Jeg var jo enslig tilbake. Hvor var da disse?

²²Aßan aßin li naxye li nimajcual Dios: —Lâin tinye reheb li xnînkal ru tenamit nak teßxqßueheb chi sukßîc cuißchic lê tenamit. Tinye reheb nak teßxtaklaheb lê ralal êcßajol. Chanchan pakonbil teßxbânu reheb nak teßxtakla cuißchic saß lix tenamiteb.

²²Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vil løfte min hånd til hedningene og reise mitt banner for folkene, og de skal komme med dine sønner ved barmen, og dine døtre skal de bære på skulderen.

²³Eb li rey ut eb li reina chanchanakeb lix naß xyucuaßeb lâ tenamit. Eb li jalan tenamit teßxcubsi ribeb châcuu. Teßxcuikßib ribeb châcuu re xqßuebal âlokßal. Ut lâat tânau nak lâin li Kâcuaß ut eb li cauheb xchßôl cuiqßuin incßaß teßchßinânk xchßôleb.

²³Og konger skal være dine fosterfedre, og deres dronninger dine ammer; de skal kaste sig på sitt ansikt til jorden for dig, og dine føtters støv skal de slikke, og du skal kjenne at jeg er Herren, og at de som bier efter mig, ikke skal bli til skamme.

²⁴¿Ma târûk ta biß tâmakßekß chiru junak cuînk cau rib li cßaßru târêchani saß li plêt? ¿Ma târûk ta biß tâcolekß li prêx chiru laj ilol re li kßaxal joskß?

²⁴Kan vel nogen ta hærfanget fra en kjempe, eller kan fangene slippe fra den som de med rette* tilhører? / {* JER 25, 9; 27, 5-8.}

²⁵Li Kâcuaß naxye: —Aßan aßin li tâcßulmânk. Eb li cuanqueb chi prêxil teßmakßekß chiruheb li soldado. Ut li cßaßru quirêchani li kßaxal joskß tâmakßekß chiru. Lâin tinpletik riqßuineb li nequeßpletic âcuiqßuin ut lâin tincolok reheb lâ tenamit.Lâin tinqßueheb chixcamsinquil ribeb chi ribileb rib li queßrahobtesin âcue. Chanchan nak teßcalâk xban li camsînc xeßxbânu. Ut chixjunileb li tenamit teßxnau nak lâin li Kâcuaß, li nacoloc âcue. Teßxnau nak lâin lix Dios laj Jacob ut cau cuib.—

²⁵Ja! For så sier Herren: Både skal fangene tas fra kjempen, og voldsmannens hærfang slippe unda, og med din motpart vil jeg gå i rette, og dine barn vil jeg frelse.

²⁶Lâin tinqßueheb chixcamsinquil ribeb chi ribileb rib li queßrahobtesin âcue. Chanchan nak teßcalâk xban li camsînc xeßxbânu. Ut chixjunileb li tenamit teßxnau nak lâin li Kâcuaß, li nacoloc âcue. Teßxnau nak lâin lix Dios laj Jacob ut cau cuib.—

²⁶Og jeg vil la dine undertrykkere ete sitt eget kjøtt, og av sitt eget blod skal de bli drukne som av druesaft; og alt kjød skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser, Jakobs Veldige din gjenløser.