1Tinbicha jun li bich saß xcßabaß li kßaxal raro inban. Tinbichânk chirix li racuîmk. Aßan aßin li bich: Li kßaxal raro inban cuan jun lix chßochß kßaxal châbil saß jun li chßina tzûl.
1Jeg vil synge om min elskede, synge min venns sang om hans vingård. Min venn hadde en vingård på en fruktbar haug.
2Quixyîb lix corral. Quixbec ru li chßochß ut quilajrisi li pec chi saß. Quixsicß li châbil uvas ut quirau saß li chßochß. Ut saß xyi li acuîmk quixyîb jun li chßina cab najt xteram re xcßacßalenquil. Ut quixyîb jun li yatzßleb ut quiroybeni tâûchînk li acuîmk. Aban nak quiûchin, mâcuaß chic li châbil uva quirûchin. Aß ban chic li rare qui-el.
2Og han gravde den om og renset den for sten og plantet edle vintrær i den og bygget et tårn i dens midte og hugg også ut en perse i den; og han ventet at den skulde bære gode druer, men den bar ville.
3Ut li raro inban quixye: —Lâex aj Jerusalén ut lâex aj Judá, tzßilomak rix anakcuan ani cuan xmâc. ¿Ma lâin malaj ut li cuacuîmk?
3Og nu, I Jerusalems innbyggere og Judas menn, døm mellem mig og min vingård!
4¿Cßaß chic ru incßaß xinbânu re li cuacuîmk nak nequeye lâex? Nak quicuoybeni nak tixqßue li châbil uvas, aß chic li mâcuaß châbil li qui-el.
4Hvad var det mere å gjøre med min vingård, som jeg ikke har gjort med den? Hvorfor bar den ville druer når jeg ventet at den skulde bære gode?
5Anakcuan chinêrabi. Tinye êre cßaßru tinbânu riqßuin li cuacuîmk. Tincuisi li corral li xinyîb re nak tâosokß. Tintßan li tzßac re nak tâyekßîk ut tâsachekß.
5Så vil jeg nu la eder vite hvad jeg vil gjøre med min vingård: Jeg vil ta bort dens gjerde, så den blir avgnaget; jeg vil rive ned dens mur, så den blir nedtrådt.
6Tintzßektâna li chßochß aßan. Tincanab chi pimocß ut tincanab chi tâmc li qßuix saß xyânk. Incßaß chic tinsabesi ru, chi moco kßunobresinbilak chic ru. Ut incßaß chic tintakla li chok re tixqßue li hab saß xbên, chan li raro inban.
6Og jeg vil la den ligge øde; den skal ikke skjæres og ikke hakkes, så den skyter op i torn og tistel, og skyene vil jeg byde at de ikke skal la regn falle på den.
7Li xyâlal li bich, aßan aßin: Li racuîmk li Kâcuaß li nimajcual Dios, aßan li tenamit Israel. Li racuîmk, aßan li ralal xcßajol laj Judá. Aßaneb li sicßbileb ru xban li Kâcuaß. Aßan quiroybeni nak teßcuânk saß tîquilal. Abanan, aß chic li xcamsinquileb ribeb queßxbânu. Ut quiroybeni nak châbilakeb. Aß ban chic lix yâb xcßuxeb li nequeßxrahobtesi quirabi.
7For Herrens, hærskarenes Guds vingård er Israels hus, og Judas menn hans kjæreste plantning; og han ventet rett, men se, der er blodsutgydelse; han ventet rettferdighet, men se, der er skrik.
8Raylal châlel saß êbên lâex li junes xsicßbal xtzßakob lê rochoch nequebânu. Raylal châlel saß êbên xban nak junes xsicßbal xtzßakob lê chßochß nequebânu toj retal nequechap chixjunil chokß êre. ¿Ma caßaj cuiß ta biß lâex texcuânk saß ruchichßochß?
8Ve eder som legger hus til hus og mark til mark, inntil det ikke er mere rum tilbake, så I blir boende alene i landet.
9Li Kâcuaß li nimajcual Dios quixye cue nak relic chi yâl eb li xnînkal ru cab li xeyîb teßcanâk chi mâcßaß chic cuan chi saß.
9I mine ører lyder det fra Herren, hærskarenes Gud: Sannelig, mange hus skal bli øde, store og gode hus skal stå tomme;
10Têrau lajêb cßam lê uvas, ut jun chßina barril ajcuiß lix yaßal tâêlk. Ut têrau lajêb coxtal li iyaj trigo, abanan jun coxtal ajcuiß li ru tixqßue.
10for en vingård på ti dagers plogland skal gi en bat*, og en homers utsæd skal gi en efa**. / {* omkring 36 liter.} / {** en homer var ti efa, og en efa lik en bat.}
11Raylal châlel saß êbên lâex li nequexcuacli toj ekßela ut nequexxic chi calâc toj retal nequex-oc kßojyîn chi calâc.
11Ve dem som står tidlig op om morgenen og jager efter sterk drikk, som sitter langt utover aftenen, glødende av vin!
12Ut saß li ninkße li nequebânu yô lê son. Nak nequeqßue lê son nequechßeß li arpa, li salterio, li tambor, ut li xôlb. Ut nequerucß li vino. Abanan incßaß nequecßoxla li Dios chi moco nequeqßue retal li cßaßru naxbânu.
12Citar og harpe, pauke og fløite og vin har de i sine drikkelag; men Herrens verk ser de ikke, og hans henders gjerning har de ikke øie for.
13Joßcan nak eb li tenamit teßchapekß ut teßcßamekß saß jalan tenamit xban nak incßaß nequeßxtau xyâlal. Eb li cuanqueb xcuanquil teßcâmk xban xtzßocajiqueb ut eb li jun chßol chic teßcâmk xban chaki el.
13Derfor blir mitt folk bortført uforvarende, dets stormenn lider hunger, og dets larmende hop vansmekter av tørst.
14Lix naßajeb li camenak ac cauresinbil ut yô chiroybeninquil li ani tâcâmk. Chanchan teto li re nak yô chiroybeninquil chixjunileb li teßcâmk. Ut eb li cuanqueb xcuanquil joß eb ajcuiß li mâcßaßeb xcuanquil telajeßxic saß li naßajej aßan.
14Derfor blir dødsriket ennu grådigere og spiler op sin munn umåtelig, og ned farer byens fornemme og dens larmende hop og dens buldrende sverm og alle som jubler i den.
15Eb li cristian teßcubsîk xcuanquileb. Ut teßcubsîk ajcuiß xcuanquileb li nequeßxkßetkßeti ribeb.
15Og mennesket blir bøiet, og mannen ydmyket, og de overmodiges øine blir ydmyket.
16Caßaj chic li nimajcual Dios tâqßuehekß xlokßal xban nak narakoc âtin saß tîquilal. Li Kâcuaß Dios tixcßutbesi lix santilal xban lix tîquilal xchßôl.
16Og høi blir Herren, hærskarenes Gud, ved dommen, og den hellige Gud viser sig hellig ved rettferdighet.
17Eb li carner teßcuaßak saß li tenamit jucßbil. Ut eb li jalaneb xtenamit teßcuânk saß lix naßajeb li biom li ac juqßuinbil.
17Og lam skal beite der som på sin egen mark, og de rikes* jord legges øde og fortæres av fremmede. / {* d.e. de ugudelige rikmenns; JES 5, 8. 9.}
18Raylal tâchâlk saß êbên lâex li nequexcßamoc chak mâusilal riqßuin ticßtiß. Chanchan li bacßbo chêrix; joß ajcuiß lâex li nequexcßamoc chak re li mâc li chanchan li yôquex chixquelonquil chêrix.
18Ve dem som drar på misgjerningen med løgnens tauger og på synden som med vognrep,
19Lâex li nequexyehoc re: —Chibânuhâk chi junpât li cßaßru naraj li Dios re takil. Kilak nak lix Santil Dioseb laj Israel tixbânu chi junpât li cßaßru naxye nak tixbânu.—
19de som sier: La ham skynde sig, la ham haste med sin gjerning, så vi kan få se den! La det råd som Israels Hellige har tatt, nærme sig, la det komme, så vi kan lære det å kjenne!
20Raylal tâchâlk saß êbên lâex li nequexyehoc us re li incßaß us, ut li us, incßaß us nequeye re. Li cutan nequeqßue chokß kßojyîn, ut li kßojyîn nequeqßue chokß cutan. Li quiß nequeye cßa re, ut li cßa, aßan quiß nequeye re.
20Ve dem som kaller det onde godt og det gode ondt, som gjør mørke til lys og lys til mørke, som gjør bittert til søtt og søtt til bittert!
21Raylal tâchâlk saß êbên lâex li nequeye nak cuan ênaßleb êjunes êrib ut lâex li sêb êchßôl nak nequecßoxla êrib.
21Ve dem som er vise i egne øine og forstandige i egne tanker!
22Raylal tâchâlk saß êbên lâex li nequexnumta chi calâc ut lâex li cuan ênaßleb re xyîbanquil li haß li nacaltesin.
22Ve dem som er helter til å drikke vin og dyktige til å blande sterk drikk,
23Nequecol rix li cuanqueb xmâc xban nak nequeßxtumina êru, ut aß chic li tîqueb xchßôl nequeye nak cuanqueb xmâc.
23de som for gave gir rett til den som har urett, og tar retten fra de rettferdige!
24Xban lê mâusilal, lâex tex-osokß joß na-osoß li qßuim ut li chaki pim nak nacßat xban xam. Joß nak nakßa lix xeß li acuîmk ut li rutzßußujil nachakic ut nasukßi poks, joßcan ajcuiß nak tex-osokß lâex xban nak nequetzßektâna lix chakßrab li nimajcual Dios. Nequetzßektâna li râtin li Dios santo, lix Dioseb laj Israel.
24Derfor, som ilden fortærer halm, og høi synker sammen i luen, så skal deres rot råtne, og deres blomst fare op som støv; for de har forkastet Herrens, hærskarenes Guds lov og foraktet Israels Helliges ord.
25Joßcan nak li Kâcuaß Dios xjoskßoß saß êbên lâex lix tenamit ut xqßueheb chixtojbal lix mâqueb. Eb li tzûl xeßecßan saß xnaßajeb ut eb li camenak nequeßtßanaxin saß eb li be. Abanan li Kâcuaß toj mâjiß na-el xjoskßil. Toj yô xjoskßil saß xbêneb.
25Derfor optendes Herrens vrede over hans folk, og han rekker ut sin hånd mot det og slår det, så fjellene bever, og likene ligger som skarnet midt på gatene. Men med alt dette vender hans vrede ikke tilbake, og ennu er hans hånd rakt ut.
26Li Kâcuaß Dios chanchan nak tixtaksi lix bandera re xbokbaleb li jalan tenamit li cuanqueb chi najt. Chanchan nak xuxbanbil tixbânu reheb nak tixbokeb li tenamit li kßaxal najt cuanqueb chak. Ut eb li tenamit aßan saß junpât teßchâlk.
26Og han løfter et banner for hedningefolkene langt borte og piper fienden hit fra jordens ende*; og se, hastig og lett kommer han. / {* JES 7, 18.}
27Mâ jun reheb lix soldado li tenamit aßan lublûkeb. Ut mâ jun reheb teßxtich rokeb, chi moco teßchâlk xcuara. Ut mâ jun reheb tâhitekß lix cßâmal xsaßeb, chi moco tâtßupekß xcßâmal lix xâbeb.
27Der er ingen trett og ingen som snubler blandt dem, ingen som blunder eller sover; beltet om lendene går ikke op, og ingen skorem sønderrives.
28Lix tzimajeb kßesak rußuj ut cauresinbilakeb. Ut li rixißijeb lix cacuây cauhakeb joß li pec. Ut lix ruedil lix carruajes nak nequeßsuri rib chanchan li ikß li naxsuti rib.
28Fiendens piler er hvesset, og alle hans buer spent; hans hesters hover kan lignes med flintesten, og hans vognhjul er som stormvinden.
29Nak teßxjap reheb li soldado chanchan nak nequeßxjap re li cakcoj malaj ut li ral li cakcoj nak oc re chixchapbal lix tib ut mâ ani tâmakßok chiru.Japjôk reheb li soldado nak teßoc chi pletic. Chanchan nak na-ecßan ru li palau. Li ani tâilok re li tenamit aßan tixqßue retal nak junes raylal ut rahil chßôlej cuan aran. Chanchan nak tâkßojyînokß ru li cutan xban li chok.
29Hans brøl er som løvinnens, han brøler som de unge løver og brummer og griper sitt rov og bærer det bort, og der er ingen som redder.
30Japjôk reheb li soldado nak teßoc chi pletic. Chanchan nak na-ecßan ru li palau. Li ani tâilok re li tenamit aßan tixqßue retal nak junes raylal ut rahil chßôlej cuan aran. Chanchan nak tâkßojyînokß ru li cutan xban li chok.
30Og det bruser over det* på den dag, likesom havet bruser; og skuer en til jorden, se, da er det mørke! Trengsel og lys! Det blir mørkt på dets** skydekte himmel. / {* Juda.} / {** landets.}