1Chi-ajk êru lâex li cuanquex Sión. Cacuubresihomak êchßôl. Qßuehomak lê châbil akß chêrix xban nak eb li incßaß useb xnaßleb li mâjiß nequeßxcßul li circuncisión, incßaß chic teßoc saß li santil tenamit Jerusalén.
1Våkn op, våkn op, iklæ dig din styrke, Sion! Klæ dig i ditt høitidsskrud, Jerusalem, du hellige stad! For ingen uomskåren eller uren skal mere komme inn i dig.
2Cuaclinkex ut chikßomak li poks chêrix. Cßojlankex saß lê cßojaribâl lâex aj Jerusalén. Isihomakeb li cadena li chapchôquex cuiß, lâex li cuanquex Sión.
2Ryst støvet av dig, stå op, ta sete, Jerusalem! Gjør dig løs fra båndene om din hals, du fangne Sions datter!
3Aßan aßin li naxye li Kâcuaß: —Moco quitojeß ta êrix nak quexcßameß chi prêxil. Joßcan ajcuiß lâin. Moco riqßuin ta tumin texincol.—
3For så sier Herren: For intet blev I solgt, og uten penger skal I bli gjenløst.
4Naxye ajcuiß chi joßcaßin li Kâcuaß li nimajcual Dios: —Xbên cua eb lin tenamit queßcôeb chi cuânc Egipto. Mokon chic eb laj Asiria queßxcßameb chi prêxil chi mâcßaßeb xmâc.
4Ja, så sier Herren, Israels Gud: I sin første tid drog mitt folk ned til Egypten for å bo der som fremmed, og siden undertrykte Assur det uten nogen rett.
5Ut, ¿anakcuan cßaßru tinbânu? chan li Kâcuaß. —Eb lin tenamit queßcßameß Babilonia chi mâcßaßeb xmâc. Ut eb li nequeßtaklan saß xbêneb nequeßxrahobtesiheb. Ut rajlal nequeßxmajecua incßabaß.
5Og nu, hvad skal jeg gjøre her? sier Herren; for mitt folk er ført bort for intet, dets herskere brøler, sier Herren, og hele dagen igjennem blir mitt navn spottet.
6Joßcan nak tâcuulak xkßehil nak eb lin tenamit teßxqßue retal ut teßxnau nak lâin li Kâcuaß li yôquin chi âtinac riqßuineb.—
6Derfor skal mitt folk lære å kjenne mitt navn; derfor skal det på den dag lære å kjenne at jeg er den som sier: Se, her er jeg!
7Cßajoß xlokßal li rokeb li tenamit nak yôkeb chi xic saß eb li tzûl chixyebal resil li châbil esilal. Nequeßxye resil li tuktûquil usilal ut li châbilal. Ut nequeßxye ajcuiß resil li colba-ib. Nequeßxye reheb li cuanqueb Sión, “Li Kâcuaß lê Dios, aßan li Rey”.
7Hvor fagre er på fjellene dens føtter som kommer med gledesbud, som forkynner fred, som bærer godt budskap, som forkynner frelse, som sier til Sion: Din Gud er blitt konge!
8¡Abihomak! Eb li nequeßcßacßalen re li tenamit yôqueb chi bichânc xban xsahil xchßôleb. Chixjunileb teßril riqßuin xnakß ruheb nak li Kâcuaß tixcßameb cuißchic saß lix tenamiteb Sión.
8Hør! Dine vektere opløfter sin røst, de jubler alle sammen; for like for sine øine ser de at Herren vender tilbake til Sion.
9Jap âcue xban xsahil âchßôl ut bichan re xlokßoninquil li Kâcuaß, lâat tenamit Jerusalén, li juqßuinbil âcuu. Sahak saß âchßôl xban nak li Kâcuaß tixcoleb lix tenamit ut tixcßojob xchßôleb. Tixcoleb lix tenamit Jerusalén.
9Bryt ut og juble alle sammen, Jerusalems ruiner! For Herren trøster sitt folk, han gjenløser Jerusalem.
10Li Kâcuaß tixcßutbesi lix cuanquil chiruheb li xnînkal tenamit. Ut chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue retal nak li Kâcuaß, aßan xcoloc ke.
10Herren avdekker sin hellige arm for alle folkenes øine, og alle jordens ender får se vår Guds frelse.
11Joßcan nak elenkex chêjunilex lâex. Tex-êlk Babilonia. Ut mêchßeß li cßaßak re ru li cuan aran xban nak incßaß us. Ut mêmux êrib lâex li texcßamok re li cßaßru nacßanjelac saß lix templo li Kâcuaß.
11Avsted, avsted! Dra ut derfra*! Rør ikke ved noget urent! Dra ut derfra! Rens eder, I som bærer Herrens kar! / {* fra Babel.}
12Abanan moco saß ânil ta tex-êlk, chi moco tex-êlelik nak tex-êlk. Li Kâcuaß aßan li tâcßamok be chêru ut aßan ajcuiß li tâilok êre.
12For I skal ikke dra ut i hast og ikke fare bort som flyktninger; for Herren går foran eder, og Israels Gud slutter eders tog.
13Li Kâcuaß Dios quixye chi joßcaßin: —Abihomak li oc cue chixyebal êre anakcuan. Laj cßanjel chicuu us tâêlk riqßuin li cßaßru tixbânu. Nimak xcuanquil ut tâqßuehekß xnimal xlokßal.
13Se, min tjener skal gå frem med visdom; han skal bli opløftet og ophøiet og være meget høi.
14Nabaleb li cristian queßxucuac nak queßril. Incßaß queßxnau ru xban nak mâcuaß chic ru cristian li ru xban nak numtajenak li raylal li qui-ux re.Abanan nabaleb li tenamit teßsach xchßôleb xban ut li nequeßtaklan saß ruchichßochß mem teßcanâk nak teßril li mâ jun sut rilomeb ut nak teßxtau ru lix yâlal li mâ jun sut rabiomeb, chan li Dios.
14Likesom mange blev forferdet over ham - så ille tilredt var han at han ikke så ut som et menneske, og hans skikkelse ikke var som andre menneskebarns -
15Abanan nabaleb li tenamit teßsach xchßôleb xban ut li nequeßtaklan saß ruchichßochß mem teßcanâk nak teßril li mâ jun sut rilomeb ut nak teßxtau ru lix yâlal li mâ jun sut rabiomeb, chan li Dios.
15således skal han få mange folkeferd til å fare op*, for ham skal konger lukke sin munn; for det som ikke var fortalt dem, det har de sett, og det de ikke hadde hørt, det har de fornummet. / {* av forundring. MIK 7, 16. RMR 15, 21.}