¹Li Kâcuaß quixye: —Eb li tenamit li incßaß nequeßxcßoxla insicßbal xineßxtau. Eb li tenamit li incßaß queßtzßâman chicuu xineßxtau. Ut lâin quinye “cueßquin” reheb li tenamit li mâ jun sut queßxyâba lin cßabaß.

¹Jeg bød mig frem for dem som ikke spurte; jeg var å finne for dem som ikke søkte mig; jeg sa til et hedningefolk som ikke var kalt med mitt navn: Se. her er jeg, her er jeg!

²Lâin junelic xinqßue inchßôl re xtenkßanquileb lin tenamit. Abanan eb aßan xeßxkßetkßeti ribeb chicuu. Ut nequeßxbânu li incßaß us li nequeßraj eb aßan.

²Jeg bredte ut mine hender hele dagen til et gjenstridig folk, som går på den vei som ikke er god, efter sine egne tanker,

³Junelic nequeßxchikß injoskßil. Nequeßmayejac saß eb li naßajej li nequeßxlokßoni cuiß li jalanil dios ut nequeßxcßat li pom saß xbêneb li artal yîbanbil riqßuin xan.

³til et folk som alltid krenker mig like i mitt åsyn, som ofrer i havene og brenner røkelse på teglstenene,

⁴Nequeßxnumsi li kßojyîn saß xnaßajeb li camenak ut saß eb li naßajej li cuanqueb chi mukmu. Nequeßxtiu xtibel li âk ut nequeßrucß li xyaßal li tib li incßaß raj teßxtzaca.

⁴som sitter i gravene og overnatter i avkrokene, som eter svinekjøtt, og hvis kar er fulle av vederstyggelig suppe,

⁵Nequeßxye reheb li ras rîtzßin, “Canâkat aran. Matjiloc chak cuiqßuin. Minâmux xban nak santin lâin,” chanqueb. Cßajoß nak nequeßxtaksi lin joskßil. Chanchaneb li xam li naxnumsi li cutan chi lochlo. Chanchaneb li sib li nachßißchßißin cue.

⁵som sier: Hold dig unda, kom mig ikke nær, for jeg er hellig for dig! De folk er en røk i min nese, en ild som brenner hele dagen.

⁶Abanan chixjunil tzßîbanbil retalil inban. Incßaß tincanab yal chi joßcan li cßaßru nequeßxbânu. Tinqßueheb ban lix kßajcâmunquileb.

⁶Se, det står skrevet for mitt åsyn: Jeg vil ikke tie før jeg får betalt det, ja betalt det i deres fang,

⁷Lâin tinqßueheb chixtojbal rix li mâusilal li queßxbânu eb aßan joß ajcuiß li mâc li queßxbânu lix xeßtônil yucuaßeb nak queßxcßat li pom saß eb li tzûl chiru lix artaleb ut quineßxtzßektâna. Lâin tinqßueheb lix kßajcâmunquil, chan li Dios.

⁷både eders misgjerninger og eders fedres misgjerninger, sier Herren, at de brente røkelse på fjellene og hånte mig på haugene; deres lønn vil jeg fremfor alt tilmåle dem i deres fang.

⁸Joßcaßin naxye li Kâcuaß Dios: —Lâin incßaß tinsach ruheb chixjunileb lin tenamit. Toj cuan ban li tebincol, joß nak nasiqßueß ru li uvas. Incßaß natzßekman chixjunil xban nak cuan li toj châbil saß xyânkeb.

⁸Så sier Herren: Likesom folk sier når de finner saft i druen: Ødelegg den ikke, for det er en velsignelse i den, således vil jeg gjøre for mine tjeneres skyld og ikke ødelegge hele folket.

⁹Lâin tinqßueheb chi tâmc li ralal xcßajol laj Jacob ut laj Judá. Eb aßan teßcuânk saß eb lin tzûl li quinqßue reheb. Li sicßbil ruheb inban teßcuânk saß li naßajej li teßrêchani. Aran teßcuânk li nequeßcßanjelac chicuu.

⁹Men jeg vil la en ætt komme av Jakob og av Juda en arving til mine fjell, og mine utvalgte skal arve landet, og mine tjenere skal bo der.

¹⁰Lix quetômkeb li cualal incßajol li nequeßsicßoc cue teßcuânk saß li ru takßa Sarón. Ut eb lix cuacax teßichajibk saß li ru takßa Acor.

¹⁰Og Saron skal bli til en beitemark for småfe, og Akors dal til et hvilested for storfe, til gagn for mitt folk, som søker mig.

¹¹Abanan lâex li nequextzßektânan cue, ra têcßul joß ajcuiß li nequeßtzßektânan re lin santil tzûl. Ra têcßul lâex li nequemayeja li tzacaêmk ut li vino chiruheb li yîbanbil dios Gad ut Mení, lix diosil li biomal.

¹¹Men I som forlater Herren, som glemmer mitt hellige berg, som dekker bord for Gad*, og som fyller begeret med krydret vin for Meni, / {* navn på avguder.}

¹²Joßcan nak lâin xinteneb câmc saß êbên. Texinqßue chi camsîc chi chßîchß xban nak quexinbok ut incßaß quinêchakßbe. Nak quexcuâtina incßaß quinêrabi. Quebânu ban li incßaß us chicuu. Quebânu li incßaß nacuulac chicuu.

¹²eder vil jeg overgi til sverdet, og I skal alle sammen måtte bøie eder ned for å slaktes, fordi jeg kalte, og I ikke svarte, fordi jeg talte, og I ikke hørte, men gjorde det som ondt var i mine øine, og valgte det jeg ikke hadde behag i.

¹³Li Kâcuaß li nimajcual Dios quixye: —Eb li nequeßcßanjelac chicuu cuânk xcuaheb, abanan lâex li nequexkßetoc li cuâtin têcuy êsaß. Eb li nequeßcßanjelac chicuu cuânk rucßaheb, abanan lâex têcuy êchaki el. Eb li nequeßcßanjelac chicuu teßsahokß saß xchßôleb, abanan lâex li nequebânu li incßaß us, tâcßutekß êxutân.

¹³Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Se, mine tjenere skal ete, men I skal hungre; se, mine tjenere skal drikke, men I skal tørste; se, mine tjenere skal glede sig, men I skal skamme eder;

¹⁴Eb li nequeßcßanjelac chicuu teßbichânk xban xsahileb xchßôl. Abanan lâex, li nequebânu li incßaß us, texyâbak xban li raylal li têcßul. Tâyotßekß êchßôl ut japjôk êre xban li raylal.

¹⁴se, mine tjenere skal juble av hjertens lyst, men I skal skrike av hjertets pine og hyle i fortvilelse.

¹⁵Eb li nequeßcßanjelac chicuu teßxpatzß lê cßabaß nak teßmajecuânk. Lâin li nimajcual Dios texinqßue chi camsîc. Ut tinqßue jun li acß cßabaßej reheb li nequeßxbânu li cßaßru nacuaj lâin.

¹⁵Og I skal efterlate eders navn til en ed* for mine utvalgte, og Herren, Israels Gud, skal drepe dig; men sine tjenere skal han kalle med et annet navn, / {* folk skal si: Gud straffe mig som han straffet dem, dersom jeg o.s.v. SLM 102, 9. JER 29, 22. Es. 62, 2. ÅPE 2, 17.}

¹⁶Li ani naraj nak tâosobtesîk tixtzßâma li rosobtesinquil cuiqßuin lâin, li tzßakal Dios. Ut li ani tixbânu li juramento tixbânu saß incßabaß lâin, li tzßakal Dios. Ut tâsachk saß inchßôl chi junaj cua li cßaßru quicßulman. Chanchan tzßaptzßo xbên tâcanâk, chan li Dios.

¹⁶så den som velsigner sig på jorden, skal velsigne sig i den trofaste Gud, og den som sverger på jorden, skal sverge ved den trofaste Gud. For de forrige trengsler er glemt og skjult for mine øine.

¹⁷Qßuehomak retal. Lâin tinyîb jun acß choxa ut tinyîb ajcuiß jun li acß ruchichßochß. Incßaß chic tâjulticamânk li cßaßak re ru quilajnumeß ut mâ ani chic tâcßoxlak chirix.

¹⁷For se, jeg skaper en ny himmel og en ny jord, og de første ting skal ikke minnes og ikke mere rinne nogen i hu.

¹⁸Chisahokß taxak saß lê chßôl chi junelic xban li cßaßru tinyîb. Lâin tinyîb jun acß Jerusalén nujenak chi sahil chßôlejil. Ut numtajenak xsahileb xchßôl li teßcuânk aran.

¹⁸Men gled og fryd eder til evig tid over det jeg skaper! For se, jeg skaper Jerusalem til jubel og dets folk til fryd.

¹⁹Joßcan ajcuiß lâin tâsahokß saß inchßôl riqßuin li Jerusalén ut tâsahokß saß inchßôl xbaneb li cualal incßajol. Mâcßaßak chic li yâbac chi moco teßxjap chic reheb xban raylal.

¹⁹Og jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig i mitt folk, og det skal ikke mere høres gråt eller skrik der.

²⁰Incßaß chic teßcâmk li cßulaßal. Eb li chêquel cristian toj tâtzßaklok lix chihabeb. Li ani teßcâmk nak ac xeßxbânu oßcßâl chihab, chanchan nak toj sâjeb nak teßcâmk. Cui ani nacam nak toj mâjiß naxbânu oßcßâl chihab, aßan retalil nak tzßektânanbilak xban lix mâc.

²⁰Det skal ikke mere komme derfra noget diebarn som bare lever få dager, eller en gammel mann som ikke fyller sine dagers mål; nei, en ung mann skal den være som dør hundre år gammel, og hundre år gammel skal den synder bli som forbannes*. / {* SLM 55, 24.}

²¹Teßxyîb li rochocheb ut aran teßcuânk. Teßâuk ut teßxtzaca li ru li racuîmkeb.

²¹Og de skal bygge hus og bo i dem og plante vingårder og ete deres frukt;

²²Incßaß teßxyîb li rochocheb re nak jalan teßcuânk aran, chi moco teßâuk re nak jalan chic teßtzacânk re. Li sicßbil ruheb inban teßxyal xsahil li cßaßru reheb li xeßxcßanjela ru xban nak najtak rok lix yußameb joß eb li nînki cheß.

²²ikke skal de bygge og en annen bo, ikke skal de plante og en annen ete; nei, som treets dager skal mitt folks dager være, og mine utvalgte skal selv få nyte frukten av sine henders gjerning.

²³Incßaß teßcßanjelak chi mâcßaß rajbal, chi moco eb li ralal xcßajol teßcâmk chi toj mâjiß nacuulac xkßehil. Li tenamit aßan osobtesinbilakeb xban li Kâcuaß joß ajcuiß li ralal xcßajoleb.

²³De skal ikke gjøre sig møie forgjeves og ikke føde barn til en brå død; for de er en ætt velsignet av Herren, og sitt avkom får de ha hos sig.

²⁴Nak toj mâjiß nequeßtzßâman chicuu, lâin tinqßue reheb li cßaßru teßraj. Toj yôkeb ajcuiß chi âtinac nak lâin tinsume lix tijeb.Eb laj xoj ut eb li carner cuotz teßcuaßak. Ut li cakcoj teßcuaßak pim joß li bôyx. Ut li cßantiß teßxlou li poks ut incßaß chic teßtißok. Saß li tzûl Sión li sicßbil ru inban, incßaß chic teßtißok li xul ut incßaß chic teßxbânu raylal, chan li Dios.

²⁴Og det skal skje: før de roper, skal jeg svare, mens de ennu taler, skal jeg høre.

²⁵Eb laj xoj ut eb li carner cuotz teßcuaßak. Ut li cakcoj teßcuaßak pim joß li bôyx. Ut li cßantiß teßxlou li poks ut incßaß chic teßtißok. Saß li tzûl Sión li sicßbil ru inban, incßaß chic teßtißok li xul ut incßaß chic teßxbânu raylal, chan li Dios.

²⁵Ulven og lammet skal beite sammen, og løven skal ete halm som oksen, og ormens føde skal være støv; ingen skal gjøre noget ondt og ingen ødelegge noget på hele mitt hellige berg, sier Herren.