¹Us raj cui tâte li choxa ut tatcubek chak cuanco cuiß. Us raj cui eb li tzûl teßecßânk saß xnaßajeb châcuu.

¹Gid du vilde sønderrive himmelen og fare ned, så fjellene skalv for ditt åsyn, likesom ilden setter kvister i brand og får vannet til å koke - for å kunngjøre ditt navn for dine motstandere, så folkene måtte skjelve for ditt åsyn,

²Cuben chak ut cßut lâ cuanquil chiruheb li xicß nequeßiloc âcue. Ut eb li xnînkal ru tenamit sicsotkeb teßcanâk châcuu. Chanchan nak naloch li xam ut nacuokxin li haß xban xtikcual.

²når du gjorde forferdelige ting som vi ikke ventet, når du for ned, og fjellene skalv for ditt åsyn!

³Nak mâcßaß saß kachßôl lâat cabânu li sachba chßôlej. Catcubeß chak saß choxa ut eb li tzûl queßecßan saß xnaßajeb châcuu.

³Fra gammel tid har jo ingen spurt eller hørt, og intet øie sett nogen annen gud enn du gjøre slikt for dem som bier efter ham.

⁴Mâ jun sut qui-abîc chi moco qui-ileß junak chic Dios li natenkßan reheb li nequeßxcßojob xchßôl riqßuin. Caßaj cuiß lâat li tzßakal Dios.

⁴Du kommer dem i møte som gjør rettferdighet med glede, dem som kommer dig i hu på dine veier. Se, du vrededes, og vi syndet; således var det med oss fra gammel tid, og kunde vi da bli frelst?

⁵Lâat nacattenkßan reheb li nequeßxbânu li us chi anchaleb xchßôl ut junelic cuan saß xchßôleb li cßaßru nacacuaj lâat. Abanan xban nak junelic yôco chi mâcobc châcuu, joßcan nak xatjoskßoß kiqßuin. ¿Ma naru ta biß nak tocolekß xban li mâc xkabânu?

⁵Vi blev som den urene alle sammen, og all vår rettferdighet som et urent klæsplagg, og som løvet visnet vi alle sammen, og som vinden førte våre misgjerninger oss bort.

⁶Chikajunilo xomâcob châcuu. Li katîquilal, aßan chanchan jun li tßicr tzßaj ru. To-osokß joß nak nachakic li xak kßên. Aß ajcuiß li mâusilal li nakabânu tâsachok ke joß nak nacßameß li chaki xak kßên xban ikß.

⁶Og det er ingen som påkaller ditt navn, som manner sig op til å holde fast ved dig; for du har skjult ditt åsyn for oss og latt oss tæres bort i våre misgjerningers vold.

⁷Mâ ani chic nayâban lâ cßabaß ut mâ ani chic naxsicß xtenkßanquil âcuiqßuin. Joßcan nak xoâcanab kajunes. Xoâcanab chi sachecß xban li kamâc.

⁷Men nu, Herre! Du er vår far; vi er leret, og du den som former oss, og et verk av din hånd er vi alle sammen.

⁸Anakcuan ut, at Kâcuaß, lâat li kayucuaß. Lâat aj êchal ke. Lâo chanchano li seb ut lâat laj pacßonel. Lâat catyîban ke riqßuin lâ cuukß. Lâat catyîban chak ke chikajunilo.

⁸Herre, vær ikke så over all måte vred og kom ikke evindelig misgjerning i hu! Men tenk på at vi alle sammen er ditt folk!

⁹At Kâcuaß, incßaß taxak chinumtâk lâ joskßil saß kabên. Incßaß taxak chi cuânk saß âchßôl junelic li kamâc. Chacuil taxak xtokßobâl ku xban nak lâo lâ tenamit.

⁹Dine hellige stæder er blitt en ørken; Sion er blitt en ørken, Jerusalem en ødemark.

¹⁰Lâ santil tenamit xsacheß ru. Sión mâcßaß chic cuan chi saß. Li tenamit Jerusalén chanchan chic chaki chßochß.

¹⁰Vårt hellige og herlige hus, hvor våre fedre lovet dig, er blitt opbrent av ild, og alt som var vår lyst, er blitt til ruiner.

¹¹Quicßateß li lokßlaj templo li cßajoß xchßinaßusal li cateßxlokßoni cuiß li kaxeßtônil yucuaß. Chixjunil li lokß chiku queßxpoßi li xicß nequeßiloc ke.At Kâcuaß, ¿ma mâcßaß tâbânu re katenkßanquil? ¿Ma incßaß tâcuil xtokßobâl ku? ¿Ma toj yôkat chikaqßuebal chi cßuluc raylal?

¹¹Vil du tross dette holde dig tilbake, Herre? Vil du tie og trykke oss så tungt?

¹²At Kâcuaß, ¿ma mâcßaß tâbânu re katenkßanquil? ¿Ma incßaß tâcuil xtokßobâl ku? ¿Ma toj yôkat chikaqßuebal chi cßuluc raylal?