¹Li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Jeremías ut quixye re:

¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

²—Anakcuan tatxic saß rochoch laj pacßonel ut aran tâcuabi li tinye âcue, chan li Dios.

²Stå op og gå ned til pottemakerens hus, og der vil jeg la dig høre mine ord.

³Joßcan nak côin saß rochoch laj pacßonel ut aßan yô chi pacßoc saß xbên lix pacßlebâl.

³Og jeg gikk ned til pottemakerens hus, og se, han gjorde sitt arbeid på skiven;

⁴Ut li cuc yô chixyîbanquil qui-ukßeß saß rukß. Ut laj pacßonel quixyokßi cuißchic li seb ut quixyîb jun chic li cuc joß quiraj aßan.

⁴og når det kar han gjorde, blev mislykket, som det kan gå med leret i pottemakerens hånd, så gjorde han det om igjen til et annet kar, slik som han vilde ha det.

⁵Ut li Kâcuaß quixye cue:

⁵Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁶—¿Ma incßaß ta biß târûk tinbânu êre lâex ralal xcßajol laj Israel joß naxbânu laj pacßonel aßin? Lâex cuanquex saß cuukß joß nak li seb cuan saß rukß laj pacßonel.

⁶Skulde jeg ikke kunne gjøre med eder, Israels hus, som denne pottemaker? sier Herren; se, som leret er i pottemakerens hånd, således er I i min hånd, Israels hus!

⁷Lâin naru ninsach ru junak li tenamit saß junpât joß ajcuiß li cuanqueb xcuanquil. Naru tincuisiheb saß xnaßajeb, tinjucß ut tinsacheb.

⁷En gang taler jeg om et folk og et rike, at jeg vil rykke op og rive ned og ødelegge;

⁸Abanan cui eb li tenamit aßin teßxjal xcßaßux ut teßxcanab xbânunquil li mâusilal, lâin tincuil xtokßobâl ruheb ut incßaß chic tinrahobtesiheb joß xincßoxla xbânunquil reheb.

⁸men dersom det folk som jeg har talt om, vender om fra sin ondskap, da angrer jeg det onde som jeg hadde tenkt å gjøre mot det.

⁹Lâin naru tincuaclesi saß junpât junak li tenamit ut tinqßue xcuanquil.

⁹Og en annen gang taler jeg om et folk og om et rike, at jeg vil bygge og plante;

¹⁰Abanan, cui eb li tenamit aßan nequeßxkßet li cuâtin ut nequeßxbânu li mâusilal, incßaß chic tinbânu usilal reheb li xincßoxla xbânunquil, chan li Kâcuaß Dios.

¹⁰men gjør det da det som er ondt i mine øine, så det ikke hører på min røst, da angrer jeg det gode som jeg hadde tenkt å ville gjøre mot det.

¹¹Joßcan nak tâye reheb li cuanqueb Judá ut reheb li cuanqueb Jerusalén nak joßcaßin naxye li Kâcuaß: Lâin oc cue chixqßuebal li raylal saß êbên. Yôquin chixcßûbanquil ru cßaßru tinbânu re êsachbal. Joßcan nak canabomak lê mâusilal. Jalomak êcßaßux ut yîbomak lê yußam.

¹¹Og si nu til Judas menn og til Jerusalems innbyggere: Så sier Herren: Se, jeg emner på en ulykke for eder og uttenker et ondt råd mot eder; vend om, hver fra sin onde vei, og bedre eders veier og eders gjerninger!

¹²Abanan eb aßan teßxye, “Mâcßaß na-oc cuiß li cßaßru yôcat chixyebal. Takabânu cßaßru nakaj lâo. Takabânu li mâusilal li nakacßoxla xbânunquil,” chaßakeb.

¹²Men de sier: Du taler forgjeves! Våre egne tanker vil vi følge, og enhver av oss vil følge sitt onde, hårde hjerte.

¹³Joßcan nak li Kâcuaß naxye: —Patzßomak saß eb li xnînkal ru tenamit ma quicßulman na jun sutak chi joßcaßin. Abanan eb laj Israel queßxbânu chi joßcan. Kßaxal yibru queßxbânu.

¹³Derfor sier Herren så: Spør blandt hedningefolkene: Hvem har hørt slikt? Grufulle ting har jomfruen Israel gjort.

¹⁴¿Ma naru ta biß napaltoß li nieve saß eb li tzûl li cuanqueb Líbano? ¿Ma naru ta biß nachakic li nimaß li nachal chak chi najt?

¹⁴Mon Libanons sne går bort på det høie fjell? Eller uttørkes de fremmede, kjølige, rinnende vann?

¹⁵Li Kâcuaß quixye: —Abanan eb lin tenamit xineßxtzßektâna. Incßaß chic niquineßxlokßoni. Aß chic li jalanil dios nequeßxlokßoni ut nequeßxcßat li pom chiru. Queßxcanab xbânunquil li tîquilal li queßxbânu junxil. Junes chic li incßaß us nequeßxbânu.

¹⁵Men mitt folk har glemt mig, det brenner røkelse for de falske guder; og de førte dem til fall på deres veier, de gamle veier, så de gikk på stier, på uryddede veier,

¹⁶Joßcan nak lix naßajeb tâcanâk joß chaki chßochß. Junelic tâhobekß. Chixjunileb li tenamit li teßnumekß aran teßxsach xchßôleb chirilbal ut teßrecßasi lix jolomeb.

¹⁶og således gjorde de sitt land til en forferdelse, til en evig spott; hver den som går forbi, skal forferdes og ryste på hodet.

¹⁷Chanchan nak nachal li tikcual ikß nak tinjeqßuiheb laj Israel nak teßêlelik chiruheb li xicß nequeßiloc reheb. Tintzßektânaheb ut incßaß tintenkßaheb nak tâchâlk li raylal saß xbêneb.

¹⁷Som østenvinden vil jeg adsprede dem for fiendens åsyn; med nakken og ikke med ansiktet vil jeg se på dem på deres ulykkes dag.

¹⁸Ut eb li tenamit queßxye: —Takacßûb ru cßaßru takabânu riqßuin laj Jeremías. Moco palta tixbânu chiku. Eb laj tij junelic teßxcßut chiku li cßaßru naxye li chakßrab. Eb li cuanqueb xnaßleb junelic teßxqßue kanaßleb ut eb li profeta junelic teßxye ke li râtin li Dios. Takajit laj Jeremías ut incßaß takabi li cßaßru tixye, chanqueb.

¹⁸Da sa de: Kom og la oss uttenke onde råd mot Jeremias! For presten har jo loven, den vise har råd, og profeten har ord fra Gud. Kom, la oss slå ham med tungen og ikke akte på noget av hans ord!

¹⁹Laj Jeremías quixye: —At Kâcuaß, chacuabi lin tij. Chaqßue taxak retal li cßaßru yôqueb chixyebal chicuix eb li xicß nequeßiloc cue.

¹⁹Akt på mig, Herre, og hør hvorledes de strider mot mig!

²⁰¿Ma naru ta biß tâkßajcâmûk li us riqßuin li mâusilal? Eb aßan chanchan nak ac xeßxbec injulel. Jultic âcue nak xincol rixeb châcuu. Us xinâtinac chirixeb re nak incßaß tâqßueheb chixtojbal xmâqueb xban âjoskßil.

²⁰Skal en gjengjelde godt med ondt? For de har gravd en grav for mitt liv. Kom i hu at jeg stod for ditt åsyn og talte godt for dem for å vende din vrede bort fra dem!

²¹Anakcuan tâtakla taxak li cueßej saß xbêneb li ralal xcßajoleb. Cheßcamsîk ta riqßuin chßîchß. Eb li ixakilbej cheßcanâk chi mâcßaßak chic lix cocßaleb ut chi mâcßaßak chic lix bêlomeb. Eb li bêlomej cheßcâmk ut eb li toj sâjeb cheßcamsîk saß li plêt.

²¹Gi derfor deres barn til hungeren, og overgi dem selv i sverdets vold, og la deres hustruer bli barnløse og enker, og deres menn bli drept av pesten, deres ungdom bli slått ihjel av sverdet i krigen!

²²Chataklaheb li xicß nequeßiloc reheb chi pletic riqßuineb chi mâcßaß saß xchßôleb xban nak eb aßan xeßxbec li jul re intßanbal ut xeßxqßue li raßal re inchapbal. Japjôk ta reheb xban xxiuheb.At Kâcuaß, lâat nacanau nak xeßxcßûb ru incamsinquil. Mâcuy xmâqueb ut misach taxak saß âchßôl li mâusilal xeßxbânu. Teßsachekß taxak ruheb. Chaqßueheb ta chixtojbal lix mâqueb nak yô âjoskßil saß xbêneb, chan laj Jeremías.

²²La skrik bli hørt fra deres hus, når du lar en fiendeskare komme brått over dem! For de har gravd en grav for å fange mig og lagt skjulte snarer for mine føtter.

²³At Kâcuaß, lâat nacanau nak xeßxcßûb ru incamsinquil. Mâcuy xmâqueb ut misach taxak saß âchßôl li mâusilal xeßxbânu. Teßsachekß taxak ruheb. Chaqßueheb ta chixtojbal lix mâqueb nak yô âjoskßil saß xbêneb, chan laj Jeremías.

²³Men du, Herre, kjenner alle deres onde råd mot mitt liv; forlat dem ikke deres misgjerning og utslett ikke deres synd for ditt åsyn, men styrt dem ned for ditt åsyn! Straff dem på din vredes tid!