¹Li Kâcuaß quixye: —Lâex aj Judá, tzßîbanbil retalil lê mâc. Chanchan nak juchßbil riqßuin chßîchß. Chanchan nak tzßîbanbil retalil chiru lê râm riqßuin jun li tertôquil pec diamante. Ut chanchan nak tzßîbanbil ajcuiß retalil chiru li xucub li cuan saß xxuc li artal.

¹Judas synd er skrevet med en jerngriffel, med en diamantspiss; den er inngravet på deres hjertes tavle og på deres alteres horn,

²Jultic reheb lê ralal êcßajol eb li artal ut li yîbanbil dios xAsera li quelokßoni rubeleb li cheß li nînk xmuheb ut saß eb li naßajej li nînkeb xteram.

²likesom også deres barn kommer deres altere og deres Astarte-billeder i hu ved de grønne trær og på de høie bakker.

³Ut quelokßoniheb li yîbanbil dios saß eb li tzûl ut saß eb li cßalebâl. Lâin tincanab chi elkßâc lê biomal xbaneb li xicß nequeßiloc êre. Teßrelkßa li cßaßru êre xban li mâusilal xebânu saß eb li naßajej li najt xteram li cuan saß chixjunil lê naßaj.

³Du mitt berg på marken*! Ditt gods, alle dine skatter vil jeg overgi til plyndring, likeså dine hauger, til straff for den synd som er gjort i hele ditt land. / {* d.e. Sion; JER 21, 13; 15, 13 fg.}

⁴Têsach lê naßaj li quinqßue êre xban li mâc li xebânu. Texinqßue chi cßanjelac chiruheb li xicß nequeßiloc êre saß li naßajej li incßaß nequenau xban nak xechikß injoskßil. Anakcuan junelic yôk injoskßil saß êbên, chan li Dios.

⁴Og du skal, og det ved din egen skyld, la din arv som jeg gav dig, hvile efter dig*, og jeg vil la dig tjene dine fiender i et land du ikke kjenner; for en ild har I optendt i min vrede, den skal brenne til evig tid. / {* 3MO 26, 33 fg. JER 5, 19. 5MO 32, 22.}

⁵Li Kâcuaß quixye: —Tzßektânanbil li ani naxcanab inlokßoninquil ut naxcßojob xchßôl saß xbên junak yal cuînk ut naxsicß xtenkßanquil riqßuin.

⁵Så sier Herren: Forbannet er den mann som setter sin lit til mennesker og holder kjød for sin arm, og hvis hjerte viker fra Herren.

⁶Li jun aßan mâcßaß na-oc cuiß. Chanchanak li tun qßuix li cuan saß li chaki chßochß. Tâcuânk saß li naßajej li chaki ru bar mâcßaß cuiß cristian.

⁶Han skal bli som en hjelpeløs mann på den øde mark og ikke få se at det kommer noget godt; men han skal bo på avsvidde steder i ørkenen, i et saltland som ingen bor i.

⁷Abanan osobtesinbil li ani naxcßojob xchßôl riqßuin li Dios ut naxsicß xcacuilal xchßôl riqßuin.

⁷Velsignet er den mann som stoler på Herren, og hvis tillit Herren er.

⁸Ut chanchanak jun li cheß aubil chire li haß. Lix xeß naxtau li haß ut incßaß nachakic saß sakßehil. Junelic rax ru lix xak. Li cheß aßan incßaß nachakic nak incßaß naxqßue li hab. Junelic naûchin saß xkßehil.

⁸Han skal bli lik et tre som er plantet ved vann og skyter sine røtter ut ved en bekk, og som ikke frykter når heten kommer, men alltid har grønne blad, og som ikke sørger i tørre år og ikke holder op å bære frukt.

⁹Numtajenak li balakß saß xchßôleb li cristian ut numtajenak li mâusilal. ¿Ma cuan ta biß junak naru tânaßok re lix cßaßuxeb?

⁹Svikefullt er hjertet, mere enn noget annet, og ondt er det; hvem kjenner det?

¹⁰Caßaj cuiß lâin li Kâcuaß li ninnaßoc re cßaßru cuan saß lix cßaßuxeb. Ut lâin ninqßue xkßajcâmunquil li junjûnk aß yal chanru lix yehom xbânuhomeb.—

¹⁰Jeg, Herren, ransaker hjerter og prøver nyrer og gir enhver efter hans ferd, efter frukten av hans gjerninger.

¹¹Li ani naxtau xbiomal riqßuin balakßic, aßan chanchan li xul li naxhupub rib saß xbên li mol li mâcuaß re. Nak toj mâjiß tîx, tixsach lix biomal ut tâcßutûnk nak mâcßaß xnaßleb.

¹¹Lik en rapphøne som samler unger den ikke har utklekket, er den som vinner rikdom, men ikke med rett; midt i sine dager skal han forlate den, og til sist skal han være en dåre.

¹²Li katemplo kßaxal lokß. Chalen saß xticlajic qßuebil xlokßal. Chanchan jun li cßojaribâl najt xteram.

¹²En herlighetens trone, høit ophøiet fra begynnelsen av, er vår helligdoms sted.

¹³At Kâcuaß, lâat li kayoßon lâo aj Israel. Eb li nequeßtzßektânan âcue xutânal teßêlk. Joß nak nasach li cßabaßej tzßîbanbil saß li poks, joßcan ajcuiß nak teßsachekß ruheb li nequeßtzßektânan âcue. At Kâcuaß, lâat li nacatqßuehoc junelic yußam. Chanchanat li yußam haß li incßaß nachakic.

¹³Herre, du Israels håp! Alle de som forlater dig, skal bli til skamme; de som viker fra dig, skal skrives i støvet; for de har forlatt kilden med det levende vann, Herren.

¹⁴At Kâcuaß, chinâqßuirtesi re nak tincacuûk. Ut chinâcol re nak tincolekß xban nak caßaj cuiß lâat nacatinlokßoni.

¹⁴Læg mig, Herre, så blir jeg lægt! Frels mig, så blir jeg frelst! For du er min lovsang.

¹⁵Qßue retal li cßaßru nequeßxye cue li tenamit, “¿Ma toj takacßul ta biß li cßaßru quixye âcue li Kâcuaß? Cui toj takacßul, chicßulmânk anakcuan,” chanqueb.

¹⁵Se, de sier til mig: Hvor blir det av Herrens ord? La det komme!

¹⁶At Kâcuaß, lâin incßaß xintzßâma châcuu nak tâtakla li raylal saß xbêneb, chi moco nacuaj nak teßxcßul li raylal. Lâat nacanau. Lâat nacacuabi chixjunil li ninye.

¹⁶Men jeg har ikke nektet å følge dig og være hyrde, heller ikke har jeg ønsket en ubotelig ulykkes dag*, du vet det; - det som kom fra mine leber, det kjente du. / {* over dem; JER 18, 20.}

¹⁷At Kâcuaß, minâcanab injunes re nak incßaß tinxucuak. Caßaj cuiß lâat nacattenkßan cue nak cuanquin saß chßaßajquilal.

¹⁷Vær ikke til forferdelse for mig! Du er min tilflukt på ulykkens dag.

¹⁸Tâcßuteb taxak xxutâneb li yôqueb chinsicßbal re teßxbânu raylal cue. Ut incßaß taxak tâcßut inxutân lâin. Yôk ta xxiuheb teßcanâk. Abanan lâin incßaß tâqßue chi sachc inchßôl. Nabal taxak li raylal tâtakla saß xbêneb toj retal teßosokß.

¹⁸La mine forfølgere bli til skamme, og la ikke mig bli til skamme! La dem forferdes, og la ikke mig forferdes! La ulykkens dag komme over dem, og knus dem med dobbelt knusende slag!

¹⁹Li Kâcuaß quixye cue: —Ayu ut tâxakab âcuib saß li oquebâl re li tenamit Jerusalén, li nequeßnumeß cuiß li cristian joß eb ajcuiß lix reyeb laj Judá. Chirix aßan tatxic ut tatxaklîk chire li jun chßôl chic li oquebâl.

¹⁹Så sa Herren til mig: Gå og still dig i folkets port, som Judas konger går inn og ut gjennem, og i alle Jerusalems porter!

²⁰Tâye reheb chi joßcaßin, “Cherabihak li cßaßru oc re chixyebal li Kâcuaß, chêjunilex lâex aj Judá ut eb lê rey, joß ajcuiß lâex li cuanquex Jerusalén, li nequexnumeß saß eb li oquebâl aßin.

²⁰Og du skal si til dem: Hør Herrens ord, Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems innbyggere, I som går inn gjennem disse porter!

²¹Aßan aßin li naxye li Kâcuaß: Cui nequera lê yußam, mex-îkan saß li hilobâl cutan chi moco têrocsi li cßaßak re ru saß eb li oquebâl re li tenamit Jerusalén.

²¹Så sier Herren: Ta eder i vare så sant I har eders liv kjært, og bær ikke nogen byrde og før ikke nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter på sabbatens dag!

²²Chi moco têrisi li îk saß lê rochoch saß li hilobâl cutan. Ut incßaß texcßanjelak. Cheqßuehak xlokßal li hilobâl cutan joß quinye reheb lê xeßtônil yucuaß.

²²Og I skal ikke bære nogen byrde ut av eders hus og ikke gjøre nogen gjerning på sabbatens dag; men I skal holde sabbatens dag hellig, som jeg bød eders fedre.

²³Abanan eb aßan incßaß queßraj rabinquil li cßaßru quinye reheb. Queßxcacuubresi ban xchßôleb ut incßaß queßxcßul lix kßusbaleb li quinqßue.

²³Men de hørte ikke og vendte ikke sitt øre til; de gjorde sin nakke hård, så de ikke hørte og ikke tok imot tukt.

²⁴Lâin li Kâcuaß ninye: Chebânuhak chi anchal êchßôl li cßaßru ninye êre. Incßaß tênumsi li cßaßak re ru saß eb li oquebâl re li tenamit chiru li hilobâl cutan ut incßaß texcßanjelak. Cheqßuehak xlokßal li hilobâl cutan.

²⁴Men hvis I hører på mig, sier Herren, så I ikke lar nogen byrde komme gjennem denne bys porter på sabbatens dag, men holder sabbatens dag hellig og ikke gjør nogen gjerning på den dag,

²⁵Cui têbânu li cßaßru ninye, eb li rey li ralal xcßajol laj David, ut eb li cuanqueb xcuanquil teßnumekß saß eb li oquebâl re Jerusalén saß eb lix carruaje ut chirix cacuây rochbeneb laj Judá ut rochbeneb laj Jerusalén. Ut junelic cuânk cristian saß li tenamit Jerusalén.

²⁵da skal konger og fyrster som sitter på Davids trone, dra inn gjennem denne bys porter på vogner og hester, de selv og deres fyrster, Judas menn og Jerusalems innbyggere, og denne by skal bli stående til evig tid,

²⁶Eb li cristian telajeßchâlk saß eb li tenamit li cuanqueb Judá ut saß eb li cocß cßalebâl li cuanqueb chi xjun sutam Jerusalén. Telajeßchâlk saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Benjamín ut aran Sefela li tzûl ru. Ut telajeßchâlk saß li naßajej Neguev. Teßxcßam chak lix mayej saß lin templo ut teßxcßat lix xuleb. Ut teßxmayeja chicuu li ru li racuîmkeb, ut teßxcßat li incienso, ut teßmayejak re bantioxînc saß lin templo.Abanan cui lâex incßaß têbânu li cßaßru ninye ut cui incßaß nequeqßue xlokßal li hilobâl cutan, ut cui nequerocsi lê rîk saß li hilobâl cutan saß eb li oquebâl re Jerusalén, lâin tinsach ruheb li oquebâl ut eb li palacio li cuanqueb Jerusalén. Tincßateb ut mâ ani târûk tâchupuk re li xam li tinsach cuiß,” chan li Dios.

²⁶og fra Judas byer og fra landet omkring Jerusalem og fra Benjamins land og fra lavlandet og fra fjellbygdene og fra sydlandet skal de komme og bære frem brennoffer og slaktoffer og matoffer og virak, og bære frem takkoffer til Herrens hus.

²⁷Abanan cui lâex incßaß têbânu li cßaßru ninye ut cui incßaß nequeqßue xlokßal li hilobâl cutan, ut cui nequerocsi lê rîk saß li hilobâl cutan saß eb li oquebâl re Jerusalén, lâin tinsach ruheb li oquebâl ut eb li palacio li cuanqueb Jerusalén. Tincßateb ut mâ ani târûk tâchupuk re li xam li tinsach cuiß,” chan li Dios.

²⁷Men dersom I ikke hører på mig, så I holder sabbatens dag hellig og ikke bærer nogen byrde inn gjennem Jerusalems porter på sabbatens dag, da vil jeg tende ild på dets porter, og den skal fortære Jerusalems palasser og ikke slukkes.