¹Li Kâcuaß quixye cue:

¹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

²—Matsumla chi moco cheßcuânk âcualal âcßajol saß li naßajej aßin.

²Du skal ikke ta dig en hustru, og du skal ikke ha sønner og døtre på dette sted.

³Lâin li Kâcuaß tinye âcue cßaßru teßxcßul eb li teßyoßlâk saß li tenamit aßin, joß eb ajcuiß li naßbej ut li yucuaßbej.

³For så sier Herren om de sønner og døtre som fødes på dette sted, og om deres mødre som føder dem, og om deres fedre som avler dem i dette land:

⁴Jun li yajel kßaxal ra tâcamsînk reheb. Mâ ani tâyâbak chirixeb chi moco teßmukekß. Nequeßtßanaxin saß chßochß teßcanâk. Chanchanakeb li cßot. Teßcamsîk saß li plêt, malaj ut xban li cueßej. Ut eb li xul li nequeßrupupic ut eb li joskß aj xul teßxtiu lix tibeleb.

⁴En smertefull død skal de dø, ingen skal gråte over dem, og ingen begrave dem; til gjødsel på marken skal de bli, og ved sverd og hungersnød skal de omkomme, og deres lik skal bli til føde for himmelens fugler og for jordens dyr.

⁵Mat-oc saß li cab li yôkeb cuiß chi yoßlênc camenak, chi moco chi rahocß âchßôl chirixeb, chi moco chacßojobeb xchßôl xban nak lâin li Kâcuaß xcuisi li tuktûquil usilal saß xyânkeb li tenamit aßin. Incßaß chic tincuuxtâna ruheb chi moco tincuil xtokßobâl ruheb.

⁵For så sier Herren: Gå ikke inn i sørgehus, og gå ikke avsted for å holde klage over en død, og vis dem ikke medynk! For jeg har tatt min fred bort fra dette folk, sier Herren, min miskunnhet og barmhjertighet.

⁶Chixjunileb li cuanqueb saß li naßajej aßin teßcâmk, joß li cuanqueb xcuanquil, joß li mâcßaßeb xcuanquil. Mâ ani tâmukuk reheb, ut mâ ani târahokß xchßôl chirixeb. Incßaß teßxjo li rismal xjolomeb, chi moco teßxset xtibeleb xban xrahil xchßôleb.

⁶Og de skal dø, både store og små, i dette land; de skal ikke begraves, og ingen skal holde klage over dem eller skjære i sitt kjøtt eller rake håret av for deres skyld.

⁷Mâ ani tixtakla lix tzacaêmk ut li rucßaheb re xcßojobanquil xchßôleb li yôkeb chixyoßlenquil lix camenakeb, usta naßbej yucuaßbej li xeßcam.

⁷Og ingen skal bryte brød til dem for å trøste dem i sorgen over en avdød, og ingen skal gi nogen trøstens beger å drikke når han har mistet far eller mor.

⁸Mat-oc saß junak cab yô cuiß junak ninkße. Matcßojla chi cuaßac chi ucßac rochbeneb.

⁸Og i gjestebudshus skal du heller ikke gå inn for å sitte hos dem og ete og drikke.

⁹Li Kâcuaß li nimajcual Dios, lix Dioseb laj Israel quixye: —Lâin tincuisi li sahil chßôlejil saß li tenamit aßin. Incßaß chic tâabîk xbicheb li tenamit nak saheb saß xchßôl. Mâcßaßak chic li ninkße saß eb li tenamit chi moco tâcuânk sumlâc. Eb li cuanqueb anakcuan teßril nak tinbânu aßin.

⁹For så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Se, for eders øine og i eders dager lar jeg fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst bli borte på dette sted.

¹⁰Nak tâye reheb li tenamit li cßaßru xinye, eb aßan teßxye âcue, “¿Cßaßut nak li Kâcuaß tixqßue chak li nimla raylal aßin saß kabên? ¿Cßaßru li incßaß us xkabânu lâo? ¿Ma cuan ta biß kamâc chiru li Kâcuaß li kaDios?” chaßakeb.

¹⁰Når du da forkynner dette folk alle disse ord, og de sier til dig: Hvorfor har Herren varslet all denne store ulykke over oss, hvad er vår misgjerning, hvad er vår synd som vi har gjort mot Herren vår Gud?

¹¹Ut lâat tâye reheb, “Li Kâcuaß tixbânu êre chi joßcan xban nak eb lê xeßtônil yucuaß queßxcanab xlokßoninquil li Kâcuaß ut queßxlokßoniheb li jalanil dios ut queßcßanjelac chiruheb. Queßxtzßektâna li Kâcuaß ut incßaß queßxbânu li cßaßru naxye saß lix chakßrab.

¹¹da skal du si til dem: Fordi eders fedre forlot mig, sier Herren, og fulgte andre guder og dyrket dem og tilbad dem, men forlot mig og ikke holdt min lov,

¹²Ut lâex kßaxal cuißchic yibru nequebânu chiru li queßxbânu lê xeßtônil yucuaß. Nequebânu li mâusilal li nequeraj xbânunquil yal êjunes ut incßaß us lê naßleb. Incßaß nequebânu li cßaßru naxye li Kâcuaß.

¹²og I har gjort verre synd enn eders fedre, I som alle følger eders onde, hårde hjerte uten å høre på mig,

¹³Joßcan nak li Dios texrisi saß li naßajej aßin. Texqßue chi cßamecß saß jalan chic naßajej li incßaß xenau chi moco lê xeßtônil yucuaß queßxnau. Nak cuânkex aran, lâex texcßanjelak chiruheb li jalanil dios chi kßek chi cutan ut li Dios incßaß târil xtokßobâl êru.”

¹³derfor vil jeg kaste eder ut av dette land, bort til et land I ikke har kjent, hverken I eller eders fedre, og der skal I dyrke andre guder dag og natt, fordi jeg ikke vil gi eder nåde.

¹⁴Li Kâcuaß quixye: —Tâcuulak xkßehil nak eb laj Israel teßxbânu li juramento saß incßabaß lâin li yoßyôquil Dios, abanan incßaß chic teßxpatzß li naßajej Egipto li queßisîc cuiß.

¹⁴Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da det ikke mere skal sies: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,

¹⁵Teßxpatzß ban li naßajej li cuan saß li norte ut eb li naßajej li queßjeqßuîc cuiß ruheb nak teßxbânu li juramento saß incßabaß lâin. Relic chi yâl lâin tinqßueheb cuißchic chi sukßîc saß li naßajej li quinqßue reheb lix xeßtônil yucuaß.

¹⁵men: Så sant Herren lever, som førte Israels barn op fra landet i nord og fra alle de land som han hadde drevet dem bort til. Og jeg vil føre dem tilbake til deres land, det som jeg gav deres fedre.

¹⁶Li Kâcuaß quixye: —Lâin tintaklaheb li jalan tenamit chixchapbaleb laj Israel. Chanchanakeb laj chapol car ut chanchanakeb laj yô nak yôkeb chixsicßbaleb li xul saß eb li tzûl ut saß eb li ochoch pec ut saß eb li sakônac.

¹⁶Se, jeg sender bud efter mange fiskere, sier Herren, og de skal fiske dem, og derefter sender jeg bud efter mange jegere, og de skal jage dem bort fra hvert fjell og fra hver haug og fra bergkløftene.

¹⁷Lâin nacuil chixjunil li cßaßru nequeßxbânu. Mâcßaß mukmu chicuu. Incßaß naru teßxmuk lix mâusilaleb.

¹⁷For mine øine er rettet på alle deres veier; de er ikke skjult for mitt åsyn, og deres misgjerning er ikke dulgt for mine øine.

¹⁸Nak toj mâjiß nequeßsukßi saß lix naßajeb, lâin tinqßueheb chixtojbal lix mâusilaleb. Caß sut xqßuial li raylal li tinqßue saß xbêneb re xtojbal rix li mâc queßxbânu nak queßxmux ru lin naßaj riqßuin xlokßoninquil li yîbanbil dios. Saß chixjunil li naßajej li quinqßue reheb queßxqßue li yîbanbil dios li xicß nacuil, chan li Dios.

¹⁸Først vil jeg da gjengjelde deres misgjerning og deres synd dobbelt, fordi de vanhelliget mitt land med sine vederstyggelige avguders døde kropper og fylte min arvedel med sine avskyeligheter.

¹⁹Laj Jeremías quixye: —At Kâcuaß lâat nacatqßuehoc incacuilal ut lâat nacatqßuehoc inmetzßêu. Âcuiqßuin nincol cuib nak cuanquin saß raylal. Eb li najtil tenamit teßchâlk âcuiqßuin ut teßxye, “Relic chi yâl nak li yîbanbil dios li xeßxlokßoni chak li kaxeßtônil yucuaß moco yâl ta. Mâcßaß nequeßoc cuiß.

¹⁹Herre, min styrke og mitt sterke vern og min tilflukt på nødens dag! Til dig skal hedningefolk komme fra jordens ender og si: Bare løgn fikk våre fedre i arv, falske guder, og det var ingen iblandt dem som kunde hjelpe.

²⁰¿Ma naru ta biß teßxyîb lix dioseb li cristian? Naru nequeßxyîb, abanan moco tzßakal dioseb ta.”Li Dios quixye: —Joßcan nak lâin tincßutbesi lin cuanquil chiruheb ut teßxqßue retal nak nim incuanquil. Ut teßxqßue ajcuiß retal nak “Kâcuaß Dios” incßabaß.—

²⁰Skal et menneske gjøre sig guder? De er jo ikke guder.

²¹Li Dios quixye: —Joßcan nak lâin tincßutbesi lin cuanquil chiruheb ut teßxqßue retal nak nim incuanquil. Ut teßxqßue ajcuiß retal nak “Kâcuaß Dios” incßabaß.—

²¹Se, derfor lar jeg dem denne gang kjenne, ja, jeg lar dem kjenne min hånd og min styrke, og de skal vite at mitt navn er Herren.