¹Raylal tâchâlk saß xbêneb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb lin tenamit xban nak xeßxcanab chi jeqßuîc ruheb lin tenamit ut xeßxcanab chi sachecß ruheb.

¹Ve de hyrder som ødelegger og adspreder den hjord jeg før, sier Herren.

²Aßan aßin li naxye li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel reheb laj cßamol be li sicßbileb ru chirilbal lix tenamit: —Lâex incßaß xerileb chi us lin tenamit. Xejeqßui ban ruheb ut xecanabeb chi êlelic. Joßcan nak lâin texinqßue chixtojbal êmâc xban li mâusilal xebânu.

²Derfor sier Herren, Israels Gud, så om de hyrder som røkter mitt folk: I har adspredt mine får og jaget dem bort og ikke sett efter dem; se, jeg hjemsøker eder for eders onde gjerninger, sier Herren.

³Ut lâin tinchßutubeb cuißchic ruheb lin tenamit li joß qßuial xeßcoleß saß eb li naßajej li xinjeqßui cuiß ruheb. Tebincßam cuißchic saß lix naßajeb ut tâcuânk ralal xcßajoleb ut teßqßuiânk cuißchic.

³Og jeg vil selv samle resten av mine får fra alle de land jeg har drevet dem bort til, og jeg vil føre dem tilbake til deres egne beitemarker, og de skal være fruktbare og bli mange.

⁴Ut lâin tinxakabeb cuißchic laj ilol reheb. Ut incßaß chic teßxucuak chi moco teßsachekß ruheb, chan.

⁴Og jeg vil sette hyrder over dem, og de skal røkte dem; og de skal ikke frykte mere og ikke forferdes, og ingen av dem skal savnes, sier Herren.

⁵Quixye li Kâcuaß: —Tâcuulak xkßehil nak lâin tinqßue chi yoßlâc jun li Rey tîc xchßôl. Aßan tâyoßlâk saß xyânkeb li ralal xcßajol laj David. Aßan tâcuânk xnaßleb chi taklânc. Ut târakok âtin saß tîquilal saß ruchichßochß.

⁵Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil la stå frem for David en rettferdig spire, og han skal regjere som konge og gå frem med visdom og gjøre rett og rettferdighet i landet.

⁶Nak cuânk saß xcuanquil, eb laj Judá teßcuânk chi mâcßaß chßaßajquilal. Eb laj Israel teßcuânk chi cßojcßo xchßôleb. Ut li rey aßan tixcßabaßin “Li Kâcuaß aj qßuehol tîquilal”.

⁶I hans dager skal Juda bli frelst, og Israel bo trygt; og dette er det navn som han skal kalles med: Herren, vår rettferdighet*. / {* d.e. den ved hvem Herren skaffer oss rettferdighet. JES 45, 17. 25. SKR 14, 11.}

⁷Li Kâcuaß quixye: —Tâcuulak xkßehil nak eb laj Israel teßxbânu li juramento saß incßabaß lâin li yoßyôquil Dios, abanan incßaß chic teßxpatzß li naßajej Egipto, li queßisîc cuiß.

⁷Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,

⁸Teßxpatzß ban li naßajej li cuan saß li norte ut eb li naßajej li queßjeqßuîc cuiß ruheb nak teßxbânu li juramento saß incßabaß lâin. Ut eb laj Israel teßcuânk cuißchic saß lix naßajeb, chan li Dios.

⁸men: Så sant Herren lever, som førte Israels hus og ætt op og lot dem komme fra et land i nord og fra alle de land jeg hadde drevet dem bort til. Og de skal bo i sitt land.

⁹Laj Jeremías quixye: —Xban li cßaßru nequeßxbânu li profetas, lâin nayotßeß inchßôl chiru li Kâcuaß. Ut xban lix santil âtin, ninsicsot. Chanchan tincalâk. Chanchan nak xcuucß nabal li vino.

⁹Om profetene. Mitt hjerte er sønderknust i mitt indre, alle mine ben skjelver, jeg er som en drukken mann, en mann som vinen har overveldet, for Herrens skyld og for hans hellige ords skyld.

¹⁰Saß li naßajej aßin nabaleb li nequeßxmux ru xsumlajiqueb. Eb li tenamit yalyôqueb xkße chixbânunquil li mâusilal. Xban nak li cuanqueb saß xcuanquil nequeßxbânu li cßaßru nequeßraj xjuneseb, joßcan nak li Kâcuaß quixtzßektâna li chßochß. Chaki chic li chßochß ut chaki chic li pachßayaß.

¹⁰For landet er fullt av horkarler; for forbannelsens skyld visner landet, for dens skyld er ørkenens beitemarker avsvidd; deres* løp er ondt, og deres styrke er urett. / {* de ugudeliges.}

¹¹Eb li profeta ut eb laj tij incßaß us xnaßlebeb. Eb aßan mâcßaß nequeßraj re. Usta saß lin templo nequeßxbânu li mâusilal, chan li Kâcuaß.

¹¹For både profet og prest er gudløse; selv i mitt hus har jeg funnet deres ondskap, sier Herren.

¹²Tâcuulak xkßehil nak lâin tinqßue li raylal saß xbêneb. Tinqßueheb chixtojbal lix mâqueb. Chanchan nak tincanabeb saß kßojyîn saß jun be yolyo ru. Chanchan nak tiquisinbilakeb nak tebinsach ruheb.

¹²Derfor skal deres vei bli for dem som glatte steder i mørket; de skal støtes over ende og falle der; for jeg lar ulykke komme over dem i det år da de blir hjemsøkt, sier Herren.

¹³Lâin ninnau cßaßru li mâc nequeßxbânu lix profeteb laj Samaria. Queßâtinac saß xcßabaß li yîbanbil dios Baal. Ut aßaneb li queßqßuehoc reheb lin tenamit chi mâcobc.

¹³Hos Samarias profeter har jeg sett dårskap; de profeterte ved Ba'al og førte mitt folk Israel vill.

¹⁴Joßcaneb ajcuiß li profetas li cuanqueb Jerusalén. Kßaxal cuißchic yibru nequeßxbânu. Nequeßxmux ru lix sumlajiqueb ut nequeßticßtißic. Eb aßan nequeßoquen chirixeb li incßaß useb xnaßleb. Ut incßaß nequeßxcanab xbânunquil li mâusilal. Chicuu lâin eb aßan juntakßêteb riqßuineb laj Sodoma ut eb laj Gomorra.

¹⁴Men hos Jerusalems profeter har jeg sett grufulle ting; de driver hor og farer med løgn og styrker de ondes hender, så ingen av dem vender om fra sin ondskap; de er alle sammen blitt for mig som Sodoma, og dets innbyggere som Gomorra.

¹⁵Aßan aßin li quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios chirixeb li profeta: Xban li mâc queßxbânu li profetas aj Jerusalén, xnumta li mâc saß chixjunil li naßajej aßin. Xban li mâc queßxbânu, lâin tinqßue raylal saß xbêneb. Chanchan nak tinqßue li tzacaêmk cßa chixtzacaheb ut chanchan nak tinqßue li haß li banbil xsaß chiruqßueb, chan.

¹⁵Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så om profetene: Se, jeg gir dem malurt å ete og beskt vann å drikke; for fra Jerusalems profeter er gudløshet gått ut over hele landet.

¹⁶Li Kâcuaß li nimajcual Dios quixye reheb li cuanqueb Jerusalén: —Mêrabi li cßaßru nequeßxye eb li profeta aßin. Junes ticßtiß nequeßxye. Yal cßoxlanbil xbaneb aßan. Mâcuaß lâin quinyehoc re.

¹⁶Så sier Herren, hærskarenes Gud: Hør ikke på de profeters ord som profeterer for eder! De fyller eder med tomme innbilninger; de bærer frem sitt eget hjertes syner, ikke ord av Herrens munn.

¹⁷Rajlal nequeßxye reheb li xicß nequeßiloc cue, “Li Kâcuaß xye nak texcuânk saß tuktûquil usilal”. Ut nequeßxye ajcuiß reheb li nequeßxqßue xchßôl chixbânunquil li cßaßru nequeßraj xjuneseb, “Bânuhomak li cßaßru nequeraj. Mâcßaß têcßul”, chanqueb.

¹⁷De sier atter og atter til dem som forakter mig: Herren har sagt: I skal ha fred. Og til hver den som følger sitt hårde hjerte, sier de: Det skal ikke komme ulykke over eder.

¹⁸Abanan, ¿Ma cuan ta biß junak naxnau cßaßru cuan saß xchßôl li Kâcuaß? ¿Ma cuan ta biß junak quiril ut quirabi nak yô chi âtinac? ¿Ma queßraj ta biß rabinquil li râtin li Kâcuaß? ¿Ma queßxbânu ta biß li cßaßru quixye?

¹⁸For hvem av dem har stått i Herrens fortrolige råd, så han så og hørte hans ord? Hvem har gitt akt på mitt ord og hørt det?

¹⁹Lix joskßil li Kâcuaß chanchan li câk-sut-ikß. Nak li Kâcuaß târisi xjoskßil saß xbêneb li nequeßxbânu li mâusilal, chanchanak li câk-sut-ikß nak tâchâlk saß xbêneb.

¹⁹Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en hvirvlende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.

²⁰Lix joskßil li Kâcuaß incßaß tânumekß toj tixbânu li cßaßru quixcßoxla xbânunquil. Saß eb li cutan tâchâlk têtau ru lix yâlal chi tzßakal.

²⁰Herrens vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det helt.

²¹Li Kâcuaß quixye: —Usta mâcuaß lâin quinxakaban reheb, abanan eb aßan queßxqßue rib chokß profeta. Lâin incßaß queßcuâtina, abanan eb aßan queßxqßue rib chi âtinac saß incßabaß.

²¹Jeg har ikke sendt profetene, allikevel løp de; jeg har ikke talt til dem, allikevel profeterte de.

²²Cui ta queßxnau li cßaßru cuan saß inchßôl lâin, queßxye raj li cuâtin reheb lin tenamit. Ut eb aßan queßsukßi raj cuiqßuin ut queßxcanab raj xbânunquil li mâusilal.

²²Og hadde de stått i mitt fortrolige råd, vilde de la mitt folk høre mine ord og føre dem tilbake fra deres onde vei og fra deres onde gjerninger.

²³Lâin li Kâcuaß Dios. Cuanquin yalak bar chi nachß ut chi najt.

²³Er jeg en Gud bare nær ved, sier Herren, og ikke en Gud langt borte?

²⁴¿Ma naru ta biß nequeßxmuk rib li cristian chicuu? ¿Ma cuan ta biß junak naßajej li incßaß nacuil lâin? Lâin cuanquin yalak bar, joß saß choxa joß saß ruchichßochß.

²⁴Eller kan nogen skjule sig på lønnlige steder så jeg ikke kan se ham? sier Herren. Opfyller jeg ikke himmelen og jorden? sier Herren.

²⁵Lâin nacuabi li cßaßru nequeßxye li profetas aj balakß. Nequeßticßtißic saß incßabaß ut nequeßxye: “Joßcaßin xinmatqßue”, chanqueb.

²⁵Jeg har hørt hvad de profeter har sagt som profeterer løgn i mitt navn og sier: Jeg har drømt, jeg har drømt.

²⁶¿Joß najtil chic teßxye li ticßtiß saß incßabaß, li ticßtiß li yal nequeßxcßoxla xjuneseb?

²⁶Hvor lenge skal dette vare? Har de i sinne de profeter som profeterer løgn, og som bærer frem sitt eget hjertes svik -

²⁷¿Ma nequeßxcßoxla ta biß li profeta aßan nak tineßxtzßektâna lin tenamit riqßuin li cßaßru nequeßxye chi ribileb rib joß queßxbânu lix xeßtônil yucuaß nak queßxlokßoni li yîbanbil dios Baal?

²⁷tenker de på å få mitt folk til å glemme mitt navn ved sine drømmer som de forteller hverandre, likesom deres fedre glemte mitt navn for Ba'als skyld?

²⁸Li ani namatqßuec chixyehak cßaßru lix matcß. Ut li ani naxnau li cuâtin, chixyehak resil chi anchal xchßôl. ¿Ma kßaxal us ta biß li qßuim chiru li trigo?

²⁸Den profet som har en drøm, han får fortelle en drøm, og den som har mitt ord, han skal tale mitt ord i sannhet! Hvad har halmen å gjøre med kornet? sier Herren.

²⁹¿Ma mâcuaß ta biß chanchan li xam li cuâtin? Li cuâtin chanchan li martillo li naxjori li pec li naxten.

²⁹Er ikke mitt ord som en ild, sier Herren, og lik en hammer som knuser berg?

³⁰Yô injoskßil saß xbêneb li profetas li nequeßâtinac chi ribileb rib ut nequeßxye nak lâin xinyehoc re li cßaßru nequeßxye.

³⁰Se, derfor, sier Herren, kommer jeg over de profeter som stjeler mine ord fra hverandre.

³¹Yô injoskßil saß xbêneb li nequeßâtinac chi nabal ut nequeßxye nak lâin xinyehoc re li cßaßru nequeßxye.

³¹Se, jeg kommer over de profeter som bruker sin tunge og sier: Så sier Herren.

³²Yô injoskßil saß xbêneb li nequeßâtinac joß profeta ut nequeßxye lix matqßueb li mâcßaß nequeßoc cuiß. Nequeßxqßue lin tenamit chi mâcobc riqßuin li ticßtiß nequeßxye. Mâcuaß lâin xinâtinac riqßuineb chi moco xinxakabeb chokß profeta. Incßaß nequeßxtenkßaheb lin tenamit, chan li Kâcuaß.

³²Se, jeg kommer over dem som bærer frem løgnaktige drømmer, sier Herren, og som forteller dem og fører mitt folk vill ved sine løgner og ved sitt skryt; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling, og noget gagn gjør de ikke dette folk, sier Herren.

³³At Jeremías, cui eb lin tenamit teßpatzßok âcue, malaj ut junak profeta malaj ut aj tij, ut teßxye âcue, “¿Cßaßru xye li Kâcuaß anakcuan?” tâye reheb, “Li cßaßru xye li Kâcuaß, aßan nak lâex tzßektânanbilex chic.”

³³Og når dette folk eller en profet eller en prest spør dig: Hvad er Herrens byrde? - da skal du si dem hvad byrden er: [I er byrden] og jeg vil kaste eder bort, sier Herren*. / {* Det hebraiske ord "massa" betyr både en byrde og et utsagn. De spørrende kaller Herrens utsagn ved Jeremias en byrde. Profeten skal da svare dem at de selv er Herren en byrde som han vil kaste fra sig.}

³⁴Cui junak profeta malaj ut junak laj tij malaj ut eb li tenamit teßxye, “Joßcaßin xye li Kâcuaß” chaßakeb, lâin tinqßueheb chixtojbal xmâqueb, joß eb ajcuiß li ralal xcßajol.

³⁴Og den profet og den prest og den av folket som sier: Herrens byrde, den mann og hans hus vil jeg hjemsøke.

³⁵Li junjûnk tixpatzß reheb li ras ut rîtzßin ut tixpatzß reheb li ramîg cßaßru quixye li Kâcuaß. ¿Cßaßru catxsume cuiß li Kâcuaß? chaßakeb.

³⁵Således skal I si hver til sin næste og hver til sin bror: Hvad har Herren svart? Hvad har Herren talt?

³⁶Incßaß chic tâjulticokß reheb xyebal, “Aßin râtin li Kâcuaß” xban nak cui teßxbânu aßan, lâin tinsukßisi li cuâtin chokß raylal chokß reheb. Eb li tenamit queßxjal ru li cuâtin lâin lix Dioseb laj Israel. Nim incuanquil ut yoßyôquin.

³⁶Men "Herrens byrde" skal I ikke nevne mere; for hver manns eget ord skal være hans byrde, fordi I har forvendt den levende Guds, Herrens, hærskarenes Guds, vår Guds ord.

³⁷At Jeremías, lâat tâpatzß reheb li profeta cßaßru quinye reheb ut chanru quinsumeheb.

³⁷Således skal du si til profeten: Hvad har Herren svart dig? Hvad har Herren talt?

³⁸Cui nequeßxkßet li cuâtin ut nequeßxye nak aßan li râtin li Dios li yôqueb chixyebal, cui teßxye cuißchic “Aßin râtin li Kâcuaß” ut lâin ac xinye reheb nak incßaß teßxye chi joßcan,

³⁸Men dersom I sier "Herrens byrde", da sier Herren så: Fordi I sier dette ord, "Herrens byrde", enda jeg sendte eder bud og sa: I skal ikke si "Herrens byrde",

³⁹lâat tâye reheb nak lâin tintzßektânaheb ut tintzßektâna ajcuiß li tenamit li xinqßue reheb aßan ut reheb ajcuiß lix xeßtônil yucuaß.Tincubsi xcuanquileb chi junaj cua ut tincßut xxutâneb chi junelic. Ut mâ jokße tâsachk saß xchßôleb, chan li Dios.

³⁹se, derfor vil jeg aldeles glemme eder og kaste eder og den by jeg gav eder og eders fedre, bort fra mitt åsyn,

⁴⁰Tincubsi xcuanquileb chi junaj cua ut tincßut xxutâneb chi junelic. Ut mâ jokße tâsachk saß xchßôleb, chan li Dios.

⁴⁰og jeg vil legge på eder en evig skam og en evig vanære, som aldri skal glemmes.