¹Li Dios quixye re laj Jeremías: —Tatxic saß rochoch lix reyeb laj Judá ut tâye li âtin aßin re,

¹Så sa Herren: Gå ned til Judas konges hus og tal der dette ord:

²At rey, lâat lix reyeb laj Judá. Lâat chunchûcat saß xcßojaribâl laj David. Chacuabihak li âtin aßin lâat, joß eb ajcuiß li nequeßcßanjelac châcuu ut chixjunileb lâ tenamit li nequeßnumeß saß eb li oquebâl aßin.

²Hør Herrens ord, du Judas konge som sitter på Davids trone, du selv og dine tjenere og ditt folk, I som går inn gjennem disse porter!

³Lâin li Kâcuaß yôquin chi âtinac âcuiqßuin. Chebânuhak li us ut texcuânk saß tîquilal. Checoleb li rahobtesinbileb chiruheb li nequeßrahobtesin reheb. Mêbalakßiheb ut mêrelkßa cßaßru reheb li jalaneb xtenamit. Ut mêbânu raylal reheb li mâcßaßeb xnaß xyucuaß, chi moco reheb li xmâlcaßan. Mêcamsiheb saß li naßajej aßin li mâcßaßeb xmâc.

³Så sier Herren: Gjør rett og rettferdighet, fri den plyndrede ut av undertrykkerens hånd, og gjør ikke urett og vold mot den fremmede, den farløse og enken, og utøs ikke uskyldig blod på dette sted!

⁴Cui têbânu chi tzßakal li us li yôquin xyebal êre, junes lâex li ralal xcßajol laj David tex-oc chokß rey. Ut tex-oc saß li oquebâl re li palacio aßin êrochben li teßcßanjelak chêru joßqueb ajcuiß li tenamit. Cuan teßxic chirix cacuây ut cuan teßxic saß carruaje.

⁴For dersom I gjør efter dette ord, så skal konger som sitter på Davids trone, dra inn gjennem portene til dette hus på vogner og hester, kongen selv og hans tjenere og hans folk.

⁵Abanan cui incßaß têbânu joß ninye êre, tâsachekß ru li palacio aßin. Juqßuinbil chic tâcanâk. Saß incßabaß ajcuiß lâin xinbânu li juramento nak tâcßulmânk li cßaßru xinye.

⁵Men dersom I ikke hører på disse ord, da sverger jeg ved mig selv, sier Herren, at dette hus skal bli ødelagt.

⁶Chicuu lâin, lix palacio lix reyeb laj Judá kßaxal chßinaßus. Chanchan li naßajej Galaad ut chanchan li tzûl li cuan Líbano. Abanan lâin tinsach lix chßinaßusal ut tincanab chi mâcßaß chic cuan chi saß, chi moco cristian.

⁶For så sier Herren om Judas konges hus: Et Gilead er du for mig, en Libanons topp; men sannelig, jeg vil gjøre dig til en ørken, til byer som ingen bor i.

⁷Lâin tintakla eb laj sachonel cuânkeb xchßîchß saß rukßeb. Telajeßxyoqßui li tzßamba yîbanbil riqßuin li cheß chacalteß ut teßxcut saß xam.

⁷Og jeg vil innvie ødeleggere mot dig, hver med sine våben, og de skal hugge ned dine herligste sedrer og kaste dem på ilden.

⁸Ut nabal li cristian li teßchâlk chak saß jalan tenamit teßnumekß saß li naßajej aßin ut teßxye chi ribileb rib, ¿Cßaßut nak li Kâcuaß xsach ru li nimla tenamit aßin?” chaßakeb.

⁸Og mange hedninger skal gå forbi denne by og si til hverandre: Hvorfor har Herren gjort så med denne store by?

⁹Ut teßchakßok li tenamit ut teßxye, “Quixsach ru xban nak queßxkßet li contrato li quixbânu li Dios riqßuineb, ut queßxlokßoni li yîbanbil dios ut queßcßanjelac chiruheb,” chaßakeb.

⁹Og de skal svare: Fordi de forlot Herrens, sin Guds pakt og tilbad andre guder og dyrket dem.

¹⁰Mexyâbac xban nak quicam li rey Josías. Chexyâbak ban chirix li ralal li tâchapekß ut tâcßamekß saß jalan tenamit xban nak incßaß chic tâsukßîk chak saß lix tenamit li quiyoßla cuiß.

¹⁰Gråt ikke over en død og klag ikke over ham! Gråt over ham som har draget bort! For han skal ikke mere komme tilbake og se sitt fødeland.

¹¹Joßcaßin quixye li Kâcuaß chirix laj Salum li qui-oc chokß xreyeb laj Judá chokß rêkaj laj Josías lix yucuaß. “Laj Salum li nequeßxye ajcuiß Joacaz re, tâisîk saß li naßajej aßin ut incßaß chic tâsukßîk.

¹¹For så sier Herren om Judas konge Sallum*, Josias' sønn, som blev konge efter sin far Josias, og som drog bort fra dette sted: Han skal ikke mere komme tilbake hit; / {* d.e. Joakas. 2KG 23, 30-34. 2KR 36, 1-4. ESK 19, 3. 4.}

¹²Tâcâmk saß li naßajej li tâcßamekß cuiß chi prêxil. Incßaß chic tâsukßîk saß li naßajej aßin,” chan li Kâcuaß.

¹²men på det sted som de har ført ham til i fangenskap*, der skal han dø, og dette land skal han ikke se mere. / {* d.e. Egypten.}

¹³At rey, raylal tâchâlk saß âbên xban nak nacayîb lâ palacio ut incßaß nacabânu saß tîquilal. Nacanimobresi ban âcuib riqßuin balakßîc ut nacaqßueheb lâ cuas âcuîtzßin chi trabajic ut incßaß nacatojeb.

¹³Ve ham som bygger sitt hus med urettferdighet og sine saler med urett, som lar sin næste træle for intet og ikke gir ham hans lønn,

¹⁴Lâat xaye, “Lâin tinyîb junak cuochoch kßaxal châbil. Ut saß li xcaß tasalil nabal tasal xsaß tinqßue ut nînk xsaß. Tinyîb li nimla cab ut tinqßue xventanil. Tinyîb riqßuin li cheß chacalteß ut tinbon riqßuin caki bon,” chancat.

¹⁴som sier: Jeg vil bygge mig et rummelig hus og luftige saler, og som hugger ut vinduer på det og paneler det med sedertre og maler det med rødt.

¹⁵At rey, ¿ma nacacßoxla nak lâat châbil rey yal xban nak cuânk lâ châbil palacio yîbanbil riqßuin li cheß chacalteß? Lâ yucuaß quixbânu li us ut quicuan saß tîquilal. Joßcan nak us qui-el riqßuin li quixbânu. Incßaß quipaltoß cßaßru re.

¹⁵Er du konge fordi du kappes* i å bygge av sedertre? Din far - mon han ikke åt og drakk og gjorde rett og rettferdighet? Da gikk det ham vel. / {* med andre konger. FRK 3, 13; 5, 18. 2KG 22, 2.}

¹⁶Saß xyâlal quirakoc âtin saß xbêneb li nebaß ut saß xbêneb li rahobtesinbileb. Ut us qui-el riqßuin chixjunil li quixbânu. Joßcan tzßakal inpâbanquil, chan li Dios.

¹⁶Han hjalp den elendige og fattige til hans rett; da gikk det vel. Er ikke dette å kjenne mig? sier Herren.

¹⁷Abanan li cßaßru nacacßoxla lâat, caßaj cuiß xrâbal ru li cßaßak re ru ut li cßaßru nacacßul riqßuin balakßic. Nacarahobtesiheb li mâcßaßeb xmâc ut nacacamsiheb, chan li Kâcuaß.

¹⁷Men dine øine og ditt hjerte er ikke rettet på annet enn på vinning og på å utøse den uskyldiges blod og på å bruke vold og undertrykkelse.

¹⁸Joßcaßin naxye li Kâcuaß chirix laj Joacim li ralal laj Josías lix reyeb laj Judá. “Mâ ani tâyâbak chirix lix camic, chi moco teßxye tokßob xak ru li karey. Xcanab lix cuanquil”.

¹⁸Derfor sier Herren så om Judas konge Jojakim, Josias' sønn: De skal ikke holde sørgehøitid over ham og rope: Ve, min bror! Ve, søster! De skal ikke holde sørgehøitid over ham og rope: Ve, herre! Ve, hans herlighet!

¹⁹Teßxmuk joß nak namukeß li bûr. Quelonbil teßxbânu nak teßxcßam toj chirix li tenamit Jerusalén. Tâcutekß toj jun pacßal li oquebâl.

¹⁹Som de begraver et asen, skal han begraves; de skal slepe ham bort og slenge ham vekk langt fra Jerusalems porter.

²⁰Lâex aj Jerusalén, ayukex Líbano ut japomak êre. Japomak êre saß eb li tzûl li cuanqueb Basán. Ut chi-abîk xyâb lê cux yalak bar xban nak xeßxsach xcuanquileb chixjunileb li queßxjunaji ribeb êriqßuin.

²⁰Stig op* på Libanon og skrik, og la din røst lyde i Basan og skrik fra Abarim**! For alle dine elskere er knust. / {* Judas folk.} / {** 5MO 32, 49.}

²¹Lâin quinyal inkße chixqßuebal ênaßleb nak toj sa cuanquex. Abanan lâex incßaß queraj rabinquil li cßaßru quinye. Joßcan lê naßleb chalen saß êsâjilal. Incßaß quex-abin chicuu.

²¹Jeg talte til dig i din trygghet; men du sa: Jeg vil ikke høre. Dette var din ferd fra din ungdom av at du ikke hørte på min røst.

²²Teßcßamekß chêru chixjunileb li nequeßcßamoc be chêru. Chanchan nak teßcßamekß xban ikß. Teßcßamekß saß jalan naßajej chixjunileb li xeßxjunaji ribeb êriqßuin. Tâcubsîk êcuanquil ut xutânal texcanâk xban lê mâusilal.

²²Alle dine førere skal vinden bortføre, og dine elskere må gå i fangenskap; ja, da skal du vanæres og bli til skamme for all din ondskaps skyld.

²³Lâex li cuanquex saß lê rochoch li xeyîb riqßuin li chacalteß li xchal Líbano, cßajoß nak texyâbak xban li raylal têcßul. Li raylal li têcßul chanchan li raylal li naxcßul li ixk li oc re chi qßuirâc.

²³Du som bor på Libanon, som har ditt rede i sedrene, hvor du vil stønne når smerter kommer over dig, veer som den fødende kvinnes!

²⁴Li Kâcuaß quixye re laj Jeconías li ralal laj Joacim lix reyeb laj Judá: —Saß incßabaß lâin li yoßyôquil Dios, lâin ninye âcue nak usta lâat kßaxal lokß chicuu joß jun li matkßab li cuan saß rußuj cuukß saß lin nim, tatcuisi saß cuukß ut tatintzßektâna.

²⁴Så sant jeg lever, sier Herren, selv om du Konja*, Jojakims sønn, Judas konge, var en signetring på min høire hånd, så vilde jeg rive dig derfra. / {* Konja eller Jekonja (JER 24, 1) d.s.s. Jojakin, 2KG 24, 6. 2KR 36, 9.}

²⁵Tatinkßaxtesi saß rukßeb laj Babilonia li xicß nequeßiloc âcue, li nacaxucuaheb ru. Tatincanab saß rukß laj Nabucodonosor lix reyeb.

²⁵Og jeg vil gi dig i deres hånd som står dig efter livet, og i deres hånd som du gruer for, i Babels konge Nebukadnesars hånd og i kaldeernes hånd.

²⁶Tatincanab chi cßamecß âcuochben lâ naß saß jalan tenamit li incßaß catyoßla cuiß ut aran tatcâmk.

²⁶Og jeg vil kaste dig og din mor som fødte dig, bort til et annet land, hvor I ikke blev født, og der skal I dø.

²⁷Incßaß chic tatsukßîk saß lâ tenamit, usta kßaxal tâcuaj raj sukßîc, chan li Dios.

²⁷Men det land de stunder efter å komme tilbake til, til det skal de ikke komme tilbake.

²⁸Laj Jeremías quixye: —Laj Jeconías chanchan jun li cuc jorol, li mâcßaß na-oc cuiß ut mâ ani na-ajoc re. Joßcan nak queßcßameß aßan rochbeneb li ralal xcßajol saß jalan naßajej li incßaß queßxnau.

²⁸Er han da en foraktet, knust lerkrukke, denne mann Konja, eller et kar som ingen bryr sig om? Hvorfor er de bortkastet, han og hans ætt, og slengt bort til det land de ikke kjente?

²⁹Lâex aj Jerusalén, lâex aj Judá, lâex li cuanquex saß li chßochß aßin, abihomak li râtin li Kâcuaß.Aßan aßin li naxye, “Têtzßîba retalil joß jun li cuînk li mâcßaß ralal xcßajol. Li cuînk aßin incßaß us tâêlk riqßuin li cßaßru tixbânu. Ma jun reheb li ralal xcßajol tâoc chokß rey saß lix naßaj laj David. Incßaß teßoc chokß xreyeb laj Judá.”

²⁹Land! land! land! Hør Herrens ord!

³⁰Aßan aßin li naxye, “Têtzßîba retalil joß jun li cuînk li mâcßaß ralal xcßajol. Li cuînk aßin incßaß us tâêlk riqßuin li cßaßru tixbânu. Ma jun reheb li ralal xcßajol tâoc chokß rey saß lix naßaj laj David. Incßaß teßoc chokß xreyeb laj Judá.”

³⁰Så sier Herren: Skriv denne mann op som barnløs, som en mann som ingen lykke har i sine levedager! For ingen av hans ætt skal mere få lykke til å sitte på Davids trone og herske over Juda.