¹Li Kâcuaß quiâtinac cuißchic riqßuin laj Jeremías ut quixye re:

¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren:

²—Aßan aßin li âtin li quixye li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel. Tzßîba saß jun li hu chixjunil li xinye âcue.

²Så sier Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord jeg har talt til dig, i en bok!

³Tâcuulak xkßehil nak lâin tinqßueheb cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb lin tenamit li cuanqueb chi prêxil. Tinqßueheb chi sukßîc saß li naßajej li quinqßue reheb lix xeßtônil yucuaßeb re nak teßcuânk aran, chan li Dios.

³For se, dager kommer, sier Herren, da jeg gjør ende på mitt folks, Israels og Judas, fangenskap, sier Herren, og fører dem tilbake til det land jeg gav deres fedre, så de kan ta det i eie.

⁴Abanan, aßaneb aßin li âtin li quixye li Kâcuaß chirixeb laj Israel ut eb laj Judá.

⁴Og dette er de ord Herren har talt om Israel og Juda:

⁵Li japoc e, retal li xucuac, yô chi abîc. Mâcuaß resil li tuktûquil usilal li yô chi abîc.

⁵Så sier Herren: Et redselsrop har vi hørt; der er frykt og ingen fred.

⁶Cßoxlahomak junpâtak. ¿Ma naru ta biß nayoßla junak xcßulaßal li cuînk? ¿Cßaßut nak yôqueb chi xucuac li cuînk ut yôqueb chi yâbac? Sakquirin aj chic nequeßiloc xbaneb xxiu. Chanchaneb chic li ixk li oqueb re chi qßuirâc.

⁶Spør og se efter om en mann føder! Hvorfor ser jeg hver mann med hendene på sine lender, lik en fødende kvinne, og hvorfor er alle åsyn forandret og blitt bleke?

⁷Tâcuulak xkßehil nak teßxcßul junak li nimla raylal. Mâcßaß naru najuntakßêtaman cuiß li raylal aßan. Kßaxal ra teßxcßul li ralal xcßajol laj Jacob. Abanan eb aßan teßcolekß chiru li raylal.

⁷Ve! Stor er den dag, det er ingen som den, og en trengselstid er det for Jakob; men han skal bli frelst fra den.

⁸Saß li cutan aßan, chan li Kâcuaß, lâin tincuisi li raylal li cuanqueb cuiß. Chanchan nak tintok li yugo ut tincuisi li cadena li bacßbôqueb cuiß. Incßaß chic teßqßuehekß saß cacuil cßanjel xbaneb li jalaneb xtenamit.

⁸Og det skal skje på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud, da vil jeg bryte hans* åk og ta det av din nakke, og dine bånd vil jeg rive i stykker, og fremmede skal ikke mere holde dig i trældom. / {* fiendens.}

⁹Teßcßanjelak ban chic chicuu lâin lix Dioseb ut chiru li ralal laj David li tinxakab chokß xreyeb.

⁹Og de skal tjene Herren sin Gud og David sin konge, som jeg vil opreise for dem.

¹⁰Li Kâcuaß quixye: —Mexxucuac lâex li ralal xcßajol laj Jacob laj cßanjel chicuu. Mexxucuac lâex aj Israel. Lâin tincolok êre saß li najtil tenamit. Lâin tincolok reheb lê ralal êcßajol saß li naßajej li queßcßameß cuiß. Eb li ralal xcßajol laj Jacob teßcuânk cuißchic saß tuktûquil usilal ut incßaß chic teßxucuak.

¹⁰Frykt ikke, du min tjener Jakob, sier Herren, og reddes ikke, Israel! For se, jeg frelser dig fra det fjerne land og din ætt fra deres fangenskaps land, og Jakob skal vende tilbake og leve i ro og være trygg, og ingen skal forferde ham.

¹¹Lâin cuânkin êriqßuin ut lâin tincolok êre. Usta tinsacheb ru chi junaj cua li tenamit li xexinjeqßui cuiß, abanan lâin incßaß tinsach êru chi junaj cua. Lâin tinkßusuk êre, abanan tinbânu saß tîquilal. Incßaß texincanab chi incßaß têtoj rix lê mâc.

¹¹For jeg er med dig, sier Herren, og jeg vil frelse dig; jeg vil gjøre ende på alle de folk som jeg har adspredt dig iblandt; bare dig vil jeg ikke gjøre ende på; jeg vil tukte dig med måte; men helt ustraffet vil jeg ikke la dig være.

¹²Li Kâcuaß quixye reheb lix tenamit: —Li raylal li yôquex chixcßulbal chanchan jun li yocßol li mâcßaß xbanol.

¹²For så sier Herren: Ubotelig er din skade, ulægelig ditt sår.

¹³Mâ ani na-oquen chêrix. Mâ ani nabanoc êre. Ut mâcßaß junak ban tâbanok re lê raylal.

¹³Ingen tar sig av din sak, så han klemmer ditt sår ut; lægedom, plaster finnes ikke for dig.

¹⁴Xextzßektânâc xbaneb li tenamit li xeßoquen chêrix. Incßaß chic nequexcßoxlaheb. Xban lê mâusilal ut xban ajcuiß nak numtajenak li mâc xebânu, lâin xexinqßue saß raylal joß nequeßxbânu li xicß nequeßiloc êre.

¹⁴Alle dine elskere har glemt dig, de spør ikke efter dig; for jeg har slått dig som en fiende slår, som den grusomme tukter, fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike.

¹⁵¿Cßaßut nak nequejap êre xban li raylal li yôquex chixcßulbal? Mâcßaß xbanol lê raylal. Xexinqßue chixcßulbal li raylal aßin xban nak numtajenak li mâc xebânu. Kßaxal numtajenak lê mâusilal.

¹⁵Hvorfor skriker du over din skade, over at din smerte er ubotelig? Fordi din misgjerning er mangfoldig, dine synder tallrike, har jeg gjort dette mot dig.

¹⁶Abanan tâcuulak xkßehil nak kßaxal ra teßxcßul eb li nequeßxbânu raylal êre. Teßchapekß ut teßcßamekß chi prêxil eb li xicß nequeßiloc êre. Tâmakßekß chiruheb li cßaßru reheb li nequeßmakßoc li cßaßru êre lâex. Ut tâelkßâk ajcuiß chiruheb li cßaßru reheb aßan li xeßelkßan re li cßaßru êre lâex.

¹⁶Derfor skal alle de som eter dig, bli ett, og alle de som er dine fiender, dra bort i fangenskap, alle sammen, og de som plyndrer dig, skal bli plyndret, og alle dem som røver dig, vil jeg gjøre til rov.

¹⁷Lâin texinqßuirtesi ut tinban lê yocßolal, usta eb li xicß nequeßiloc êre nequeßxye nak li tenamit Sión tzßektânanbil ut mâ ani nacßoxlan re.

¹⁷For jeg vil legge forbinding på dig og læge dine sår, sier Herren; for de kaller dig den bortdrevne, Sion som ingen spør efter.

¹⁸Ut quixye cuißchic li Kâcuaß: —Lâin tincßameb cuißchic lin tenamit saß li naßajej li quinqßue re laj Jacob. Tincuil xtokßobâl ru lix tenamiteb. Tâyîbâk cuißchic li tenamit saß xbên li quipoßeß najter. Ut li palacio tâxakabâk cuißchic saß lix naßaj joß nak quicuan junxil.

¹⁸Så sier Herren: Se, jeg gjør ende på fangenskapet for Jakobs telt og forbarmer mig over hans boliger; byen skal bygges på sin haug, og palasset skal stå på sitt rette sted.

¹⁹Ut eb li tenamit teßbichânk re bantioxînc ut teßbichânk xban xsahileb xchßôl. Tebinqßue cuißchic chi qßuiânc toj retal teßnabalokß. Tinqßue cuißchic xlokßaleb ut incßaß chic teßtzßektânâk.

¹⁹Og det skal lyde lovsang fra dem, og rop av glade mennesker; jeg vil gjøre dem tallrike, og de skal ikke bli færre; jeg vil ære dem, og de skal ikke bli aktet ringe.

²⁰Eb li ralal xcßajol teßcuânk joß nak queßcuan najter. Ut tinxakab saß xnaßaj lix tenamiteb. Chixjunileb li teßrahobtesînk reheb tinqßueheb chixtojbal xmâc.

²⁰Og hans* sønner skal være som i fordums tid, og hans menighet skal stå fast for mitt åsyn, og jeg vil hjemsøke alle dem som undertrykker ham. / {* Jakobs; JER 30, 18.}

²¹Saß xyânkeb ajcuiß aßan tâêlk chak li tâcßamok be chiruheb. Li ani tâtaklânk saß xbêneb lâin tinsicß ru saß xyânkeb. Aßan tââtinak cuiqßuin ut lâin tincuabi. ¿Ma cuan ta biß junak târûk tââtinak cuiqßuin cui lâin incßaß tinbok?

²¹Og hans herlige* skal være av hans egen ætt, og hans hersker** utgå av hans midte, og jeg vil la ham komme nær, og han skal trede frem for mig; for hvem vil ellers våge sitt liv og komme mig nær? sier Herren. / {* Messias; MIK 5, 1.} / {** Messias; MIK 5, 1.}

²²Aßanakeb lin tenamit ut lâinak lix Dioseb, chan li Dios.

²²Og I skal være mitt folk, og jeg vil være eders Gud.

²³Li Dios naxcßutbesi lix joskßil chiruheb li incßaß useb xnaßleb. Chanchan li câk-sut-ikß.Lix joskßil li Dios incßaß tânumekß toj retal tixbânu chixjunil li naraj xbânunquil. Saß eb li cutan teßchâlk têtau ru li naßleb aßin.

²³Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en rivende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.

²⁴Lix joskßil li Dios incßaß tânumekß toj retal tixbânu chixjunil li naraj xbânunquil. Saß eb li cutan teßchâlk têtau ru li naßleb aßin.

²⁴Herrens brennende vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det.