¹Li Kâcuaß quixye: —Saß eb li cutan aßan lâinak lix Dioseb chixjunileb lix têpaleb laj Israel ut aßanakeb lin tenamit.

¹På den tid, sier Herren, vil jeg være alle Israels ætters Gud, og de skal være mitt folk.

²Quixye ajcuiß li Kâcuaß: —Eb li incßaß teßcamsîk saß li plêt tincuil xtokßobâl ruheb nak cuânkeb saß li chaki chßochß. Lâin tinqßueheb laj Israel chi hilânc chiru li raylal li yôqueb chixcßulbal.

²Så sier Herren: Det folk som er undkommet fra sverdet, har funnet nåde i ørkenen; jeg vil gå og føre Israel til ro.

³Li Kâcuaß quixcßutbesi rib chiruheb laj Israel junxil ut quixye reheb: —Lâin junelic ninrahoc êre. Joßcan nak junelic nacuuxtâna êru.

³Fra det fjerne har Herren åpenbaret sig for mig: Ja, med evig kjærlighet har jeg elsket dig; derfor har jeg latt min miskunnhet mot dig vare ved.

⁴Lâin tinyîb cuißchic lê tenamit, lâex aj Israel. Ut texinqßue cuißchic chi cuânc saß lê tenamit. Têchap cuißchic lê cuajb ut texxic chi xajoc xban xsahil êchßôl.

⁴Ennu en gang vil jeg bygge dig, og du skal bli bygget, du jomfru, Israel! Ennu en gang skal du pryde dig med dine trommer og gå ut i dansen med de glade.

⁵Têrau cuißchic lê uvas saß eb li tzûl li cuanqueb Samaria. Eb laj acuinel teßâuk ut teßxyal xsahil li ru li racuîmkeb.

⁵Ennu en gang skal du plante vingårder på Samarias fjell; de som planter dem, skal også ta dem i bruk.

⁶Tâcuulak xkßehil nak eb li yôqueb chi cßacßalênc saß eb li tzûl li cuanqueb aran Efraín teßxjap re chixyebal, “¡Quimkex! Toxic Sión chixlokßoninquil li Kâcuaß li kaDios,” chaßakeb.

⁶For det kommer en dag da vektere skal rope på Efra'ims fjell: stå op og la oss dra op til Sion, til Herren vår Gud!

⁷Li Kâcuaß quixye: —¡Bichankex xban xsahil êchßôl saß xcßabaßeb li ralal xcßajol laj Jacob, li nim xcuanquil saß xyânkeb chixjunileb li tenamit! Chi-abîk xyâb lê cux nak têlokßoni li Kâcuaß ut têye, “Li Kâcuaß xcoloc reheb lix tenamit. Aßan xcoloc ke lâo aj Israel li joß qßuial chic xocana.”

⁷For så sier Herren: Juble over Jakob med glede og rop med fryd over det ypperste blandt folkene*! La lovsang lyde og si: Herre, frels ditt folk, dem som er igjen av Israel! / {* AMO 6, 1.}

⁸Lâin tincßameb chak lin tenamit saß eb li naßajej li cuanqueb cuiß saß li norte. Tinchßutub ruheb chixjunileb yalak bar cuânkeb saß ruchichßochß. Eb li mutzß ruheb ut eb li yêk rok teßchâlk rochbeneb, joß eb ajcuiß li yaj aj ixk ut li ac xeßqßuira. Kßaxal nabaleb li qßuila tenamit li teßchâlk.

⁸Se, jeg fører dem fra landet i nord og samler dem fra jordens ytterste ende; blandt dem er det både blinde og halte, både fruktsommelige og fødende; som en stor skare skal de komme hit tilbake.

⁹Yôkeb chi tijoc ut yôkeb chi yâbac nak yôkeb chi sukßîc. Tincßameb chireheb li rok haß saß li be tîc ru. Ut incßaß teßxtich li rokeb. Tinbânu chi joßcan xban nak lâin lix yucuaßeb laj Israel ut laj Efraín, aßan li xbên cualal.

⁹Med gråt skal de komme og med ydmyke bønner, og jeg vil lede dem; jeg vil føre dem til rinnende bekker på en jevn vei, hvor de ikke skal snuble; for jeg er blitt en far for Israel, og Efra'im er min førstefødte.

¹⁰Ex tenamit, abihomak râtin li Dios ut yehomak resil reheb li tenamit li cuanqueb chire li palau. Li jun li quijeqßuin reheb laj Israel tixchßutub cuißchic ruheb ut aßan tâilok reheb joß nak laj ilol xul naril lix carner.

¹⁰Hør Herrens ord, I folk, og forkynn det på øene langt borte og si: Han som adspredte Israel, skal samle det og vokte det, som en hyrde vokter sin hjord.

¹¹Li Kâcuaß tâcolok reheb li ralal xcßajol laj Jacob. Aßan tâcolok reheb saß rukßeb li kßaxal cauheb rib chiruheb aßan.

¹¹For Herren har fridd Jakob ut og løst ham av dens hånd som var sterkere enn han.

¹²Japjôkeb re xban xsahil xchßôleb nak yôkeb chi châlc saß li tzûl Sión. Teßsahokß saß xchßôleb xban li usilal tinbânu reheb. Lâin li Kâcuaß. Tinqßueheb lix trigo, li acß vino ut li aceite, joß eb ajcuiß lix carner, ut eb lix quetômk. Kßaxal us cuânkeb. Chanchanakeb li acuîmk li natßakresîc chi us. Mâcßaßak chic rahil chßôlej.

¹²Og de skal komme og synge med fryd på Sions berg, og de skal strømme til Herrens gode ting, til korn og til most og til olje og til unge får og okser, og deres sjel skal være som en vannrik have, og de skal ikke vansmekte mere.

¹³Eb li tukß ix teßxajok xban xsahil xchßôleb. Sahakeb saß xchßôl li chßajom ut eb li chêquel cristian. Lâin tincßojob xchßôleb ut tinsukßisi lix rahil xchßôleb chokß sahil chßôlejil.

¹³Da skal jomfruer glede sig i dans, og unge og gamle skal glede sig sammen, og jeg vil vende deres klage til fryd og trøste dem og glede dem efter deres sorg.

¹⁴Tinqßueheb li châbil tzacaêmk chixtzacaheb laj tij. Ut eb lin tenamit sa teßcuânk xban nak lâin tinqßue reheb li cßaßru teßraj. Lâin li Kâcuaß yôquin chi yehoc re aßin.

¹⁴Og jeg vil vederkvege prestene med det fete, og mitt folk skal mettes med mine gode ting, sier Herren.

¹⁵Aßan aßin li quixye li Kâcuaß: —Qui-abîc li yâbac saß li tenamit Ramá xban li nimla rahil chßôlej, ut li yotßba chßôlej li queßxcßul. Aßaneb li ralal xcßajol lix Raquel li yôqueb chi yâbac chirixeb lix cocßal. Ut incßaß chic nacßojla xchßôleb xban nak ac camenakeb chic li ralal xcßajoleb.

¹⁵Så sier Herren: En røst høres i Rama, veklage, bitter gråt; Rakel gråter over sine barn; hun vil ikke la sig trøste over sine barn, for de er ikke mere til.

¹⁶Joßcaßin quixye li Kâcuaß: —Ex ixk, canabomak yâbac xban nak li raylal li yôquex chixcßulbal tâcuânk xkßajcâmunquil. Eb lê ralal êcßajol teßêlk saß xtenamiteb li xicß nequeßiloc reheb ut teßsukßîk cuißchic saß lix naßajeb.

¹⁶Så sier Herren: Hold op med din gråt, og la ikke dine øine felle tårer mere! Du skal få lønn for ditt arbeid, sier Herren, og de skal vende tilbake fra fiendens land.

¹⁷Cuan cßaßru nequeroybeni. Eb lê ralal êcßajol teßsukßîk cuißchic saß lix tenamiteb. Lâin li Kâcuaß yôquin chi yehoc re aßin.

¹⁷Og det er håp for din fremtid, sier Herren, og barna skal vende tilbake til sitt land.

¹⁸Lâin quicuabi nak eb li ralal xcßajol laj Efraín yôqueb chi yâbac xban li raylal yôqueb chixcßulbal. Ut queßxye, “Xoâtij joß nak natijeß junak bôyx toj sâj li mâjiß tijbil. Ut xkacßul li kakßusbal. At Kâcuaß, choâcßul ta cuißchic xban nak nakaj cuißchic sukßîc âcuiqßuin. Lâat li kaDios.

¹⁸Jeg har hørt Efra'im klage: Du har tuktet mig, ja, jeg blev tuktet som en utemmet kalv; omvend mig du, så blir jeg omvendt, du er jo Herren min Gud.

¹⁹Nak ac xatkatzßektâna xkacßoxla nak incßaß us xkabânu ut xkajal kacßaßux. Nak ac xoâqßue chixtojbal kamâc, xkatacuasi kib xban xrahil kachßôl. Xutânal xkacßul xban li mâusilal xkabânu saß kasâjilal.”

¹⁹For efterat jeg har vendt mig bort fra dig, angrer jeg, og efterat jeg har fått forstand, slår jeg mig på lenden; jeg blues, ja, jeg skammer mig, for jeg bærer min ungdoms skam.

²⁰Li Dios quixye: —¿Ma mâcuaßeb ta biß cualal incßajol li ralal xcßajol laj Efraín? Aßaneb li kßaxal rarôqueb inban. Aßaneb li nequeßqßuehoc xsahil inchßôl. Usta ninkßuseb, abanan junelic cuanqueb saß inchßôl. Nayotßeß inchßôl xbaneb. Joßcan nak nacuuxtâna ruheb, chan li Dios.

²⁰Er da Efra'im en så dyrebar sønn for mig eller mitt kjæreste barn, siden jeg ennu må komme ham i hu, enda jeg så ofte har talt mot ham? Derfor røres mitt hjerte av medynk med ham, jeg må forbarme mig over ham, sier Herren.

²¹Qßuehomak retalil li be li quexnumeß cuiß nak quexcôex. Qßuehomak retal chi us. Sukßinkex cuißchic saß lê naßaj, ex tukß ix aj Israel.

²¹Reis dig merkestener, sett dig veivisere, gi akt på den banede vei, den vei du gikk! Vend tilbake, du jomfru, Israel, vend tilbake til dine byer her!

²²¿Joß najtil chic têbeni êrib yalak bar, lâex li incßaß nequex-abin chicuu? Lâin li Kâcuaß tinqßue jun li acß naßleb saß ruchichßochß. Aßan nak li ixk li tâilok re li cuînk.

²²Hvor lenge vil du vanke omkring, du frafalne datter? For Herren skaper noget nytt i landet: Kvinnen* skal stadig være om mannen**. / {* Israel.} / {** Herren.}

²³Li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel quixye: —Lâin tebincßam cuißchic laj Israel saß lix naßajeb aran Judá. Nak cuânkeb saß lix tenamiteb, teßxye, “Li Kâcuaß taxak chi-osobtesînk re lix santil tzûl li cuan Jerusalén, li santil naßajej li nacuan cuiß”.

²³Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Ennu en gang skal de si så i Juda land og i dets byer, når jeg gjør ende på deres fangenskap: Herren velsigne dig, du rettferdighets bolig, du hellige berg!

²⁴Eb li cristian cuotz teßcuânk saß li naßajej Judá ut saß eb li tenamit. Teßcuânk laj acuinel ut teßcuânk ajcuiß laj ilol xul.

²⁴Og Juda med alle sine byer skal bo der sammen som jordbrukere og omvandrende hyrder.

²⁵Lâin tinqßueheb xcacuilal li lublûqueb. Ut tincßojob ajcuiß xchßôleb li raheb saß xchßôl, chan li Dios.

²⁵For jeg vil kvege den trette sjel, og hver vansmektende sjel vil jeg mette.

²⁶Ut laj Jeremías quixye: —Nak qui-aj cuu quicuulac chicuu li cßaßru quinmatqßue, chan.

²⁶Ved dette våknet jeg og så mig om, og jeg fant at min søvn hadde vært herlig.

²⁷—Abihomak li tinye êre, chan li Kâcuaß. Tâcuulak xkßehil nak lâin tebinqßue cuißchic chi tâmc li cristian joß ajcuiß li quetômk saß li naßajej Israel ut saß li naßajej Judá.

²⁷Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil tilså Israels land og Judas land med menneskers sæd og med dyrs sæd.

²⁸Chanru nak xebinqßue saß raylal ut xeßcuisi saß lix naßajeb, ut xinrahobtesiheb ut xebinsach, joßcan ajcuiß nak tebincuaclesi cuißchic ut tintenkßaheb chixyîbanquil lix tenamiteb re nak teßcuânk aran.

²⁸Og likesom jeg har våket over dem for å rykke op og for å rive og bryte ned og ødelegge og plage dem, således vil jeg også våke over dem for å bygge og plante, sier Herren.

²⁹Saß eb li cutan nak tebincuaclesi cuißchic li tenamit, incßaß chic teßxye chi joßcaßin: Li naßbej yucuaßbej nequeßxlou li uvas rare ut aß chic lix cocßal nequeßecßan re lix cßahil.

²⁹I de dager skal de ikke mere si: Fedrene åt sure druer, og barnas tenner blev såre.

³⁰Xban nak li ani naxlou li uvas rare, aßan ajcuiß tâecßânk re lix cßahil. Naraj naxye nak li ani naxbânu li mâusilal, aßan ajcuiß li tâcâmk xban lix mâusilal, chan li Dios.

³⁰Men enhver skal dø for sin egen misgjernings skyld; hvert menneske som eter sure druer, han skal selv få såre tenner.

³¹Ut quixye ajcuiß li Dios: —Tâcuulak xkßehil nak lâin tinbânu jun li acß contrato riqßuineb li ralal xcßajol laj Israel, ut riqßuineb li ralal xcßajol laj Judá.

³¹Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil oprette en ny pakt med Israels hus og med Judas hus,

³²Mâcuaß joß li contrato li quinbânu riqßuineb lix xeßtônil yucuaß nak quebinchßilo chak chi rukßeb nak quicuisiheb chak saß li tenamit Egipto. Usta lâin chanchanin jun li bêlomej chokß reheb, abanan eb aßan queßxsach xcuanquil li contrato quinbânu riqßuineb junxil.

³²ikke som den pakt jeg oprettet med deres fedre på den dag da jeg tok dem ved hånden for å føre dem ut av Egyptens land, den pakt med mig som de brøt, enda jeg var deres ektemann, sier Herren;

³³Li acß contrato tinbânu riqßuineb laj Israel nak tâcuulak xkßehil, aßan aßin: Tinqßue chi cuânc lin chakßrab saß li râmeb ut tinqßue chi cuânc saß lix chßôleb. Lâinak lix Dioseb ut aßanakeb lin tenamit.

³³men dette er den pakt jeg vil oprette med Israels hus efter de dager, sier Herren: Jeg vil gi min lov i deres sinn og skrive den i deres hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk;

³⁴Moco tento ta nak toj teßxye re li ras rîtzßin “¿Ma nacanau ani li tzßakal Dios?” xban nak chixjunileb, joß cocß joß nînk, teßxnau nak lâin li Kâcuaß Dios. Ut lâin tincuyeb tinsacheb lix mâqueb ut incßaß chic tânak saß inchßôl lix mâusilaleb, chan li Kâcuaß.

³⁴og de skal ikke mere lære hver sin næste og hver sin bror og si: Kjenn Herren! For de skal alle kjenne mig, både små og store, sier Herren; for jeg vil forlate deres misgjerning og ikke mere komme deres synd i hu.

³⁵Li Kâcuaß quixye: —Lâin li Kâcuaß ninqßuehoc re li sakße chixcutanobresinquil li cutan. Ut ninqßueheb li chahim ut li po chi lemtzßûnc chiru kßojyîn. Lâin ninqßuehoc chi ecßânc ru li palau joß ajcuiß lix cau ok. Lâin li “Nimajcual Dios” incßabaß.

³⁵Så sier Herren, som satte solen til lys om dagen og lover for månen og stjernene, så de lyser om natten, han som oprører havet så dets bølger bruser - Herren, hærskarenes Gud, er hans navn:

³⁶Cui li sakße ut eb li chahim ut li po mâcßaßakeb chic, mâcßaßakeb ajcuiß chic lin tenamit Israel.

³⁶Dersom disse lover ikke lenger står ved makt for mitt åsyn, sier Herren, da skal også Israels ætt ophøre å være et folk for mitt åsyn alle dager.

³⁷Cui nacuulac xkßehil nak târûk teßxbis ru li choxa ut teßxtzol rix li ruchichßochß toj saß xchßamal, saß li cutan aßan lâin tintzßektânaheb laj Israel xban chixjunil li cßaßru queßxbânu, chan li Dios.

³⁷Så sier Herren: Dersom himmelen kan måles der oppe, og jordens grunnvoller utforskes der nede, da vil også jeg forkaste all Israels ætt for alt det de har gjort, sier Herren.

³⁸Tâcuulak xkßehil nak li tenamit aßin tâyîbâk chokß cue. Naticla chak cuan cuiß li cab li najt xteram re laj Hananeel ut nacuulac cuan cuiß li puerta li cuan saß xuc.

³⁸Se, dager kommer, sier Herren, da byen skal bygges for Herren, fra Hananels tårn like til Hjørneporten,

³⁹Li nubâl tâcuulak saß li tzûl Gareb ut tixqßue chak vuêlt toj Goa.Joß ajcuiß chixjunil li ru takßa li nequeßmukeß cuiß li camenak ut nequeßcuteß cuiß lix chahil, joß eb ajcuiß li cßalebâl li cuan cuiß li nimaß Cedrón, ut nacuulac ajcuiß toj saß li xuc li cuan cuiß li oquebâl li nequeßnumeß cuiß li cacuây. Chixjunil li naßajej aßan santobresinbilak chicuu lâin li Kâcuaß. Ut li tenamit incßaß chic tâsachekß ru chi moco tâjuqßuekß, chan li Dios.

³⁹og målesnoren skal gå videre rett frem over Gareb-haugen, og så skal den vende sig til Goa,

⁴⁰Joß ajcuiß chixjunil li ru takßa li nequeßmukeß cuiß li camenak ut nequeßcuteß cuiß lix chahil, joß eb ajcuiß li cßalebâl li cuan cuiß li nimaß Cedrón, ut nacuulac ajcuiß toj saß li xuc li cuan cuiß li oquebâl li nequeßnumeß cuiß li cacuây. Chixjunil li naßajej aßan santobresinbilak chicuu lâin li Kâcuaß. Ut li tenamit incßaß chic tâsachekß ru chi moco tâjuqßuekß, chan li Dios.

⁴⁰og hele dalen med de døde kropper og asken, og alle markene like til Kedrons bekk, til Hesteportens hjørne mot øst, skal være hellige for Herren. Der skal aldri mere rykkes noget op eller brytes noget ned.