¹Laj Nabucodonosor, lix reyeb laj Babilonia, ut eb lix qßuila soldados, joß eb ajcuiß lix soldâdeb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb rubel xcuanquil laj Nabucodonosor queßpletic riqßuineb laj Jerusalén joß eb ajcuiß li cuanqueb chi xjun sutam. Nak yôqueb chi pletic, li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Jeremías ut quixye re:

¹Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren mens Babels konge Nebukadnesar stred mot Jerusalem og alle dets byer, han og hele hans hær og alle jordens riker som stod under hans herredømme, og alle folkeslagene:

²—Lâin li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel ninye âcue nak tatxic chixyebal re laj Sedequías lix reyeb laj Judá chi joßcaßin: Lâin li Kâcuaß tinkßaxtesi li tenamit aßin saß rukß lix reyeb laj Babilonia ut aßan tixcßat li tenamit.

²Så sier Herren, Israels Gud: Gå og tal til Judas konge Sedekias og si til ham: Så sier Herren: Se, jeg gir denne by i Babels konges hånd, og han skal brenne den op med ild.

³At rey, lâat incßaß tatrûk chi êlelic chiru lix reyeb laj Babilonia. Tatchapekß ut tatqßuehekß saß rukß. Tâcuil ru li rey Nabucodonosor ut tex-âtinak chi ribil êrib. Ut tatcßamekß toj Babilonia.

³Og du selv skal ikke undkomme av hans hånd, men du skal gripes og gis i hans hånd, og dine øine skal se Babels konges øine, og hans munn skal tale med din munn, og til Babel skal du komme.

⁴At Sedequías, chaqßuehak retal li yôquin chixyebal âcue. Lâat incßaß tatcamsîk saß li plêt.

⁴Men hør Herrens ord, Sedekias, Judas konge! Så sier Herren om dig: Du skal ikke dø for sverd.

⁵Lâat tatcâmk ut tatmukekß saß xyâlal. Joß nak eb li tenamit queßxcßat li sununquil ban re xqßuebal xlokßal lâ xeßtônil yucuaß li queßcuan chokß rey xbên cua, joßcan ajcuiß nak teßxcßat li sununquil ban saß âbên nak tatcâmk re xqßuebal âlokßal. Teßyâbak xban xrahil xchßôleb ut teßxye: “Xcam li karey” chaßakeb. Lâin li Kâcuaß ninyehoc re aßin, chan.

⁵I fred skal du dø, og likesom de brente bål til ære for dine fedre, de forrige konger, de som var før dig, således skal de også brenne for dig, og de skal holde sørgehøitid over dig og rope: Ve, herre! For et ord har jeg talt, sier Herren.

⁶Ut li profeta Jeremías quixye chixjunil re laj Sedequías lix reyeb laj Judá aran Jerusalén.

⁶Og profeten Jeremias talte alle disse ord til Judas konge Sedekias i Jerusalem

⁷Aßan quicßulman nak lix soldados lix reyeb laj Babilonia yôqueb chi pletic riqßuineb li cuanqueb Jerusalén, ut riqßuineb ajcuiß li cuib chi tenamit Laquis ut Azeca. Aßaneb li cuib chi tenamit li cauheb rib chi pletic li toj mâjiß queßêchanîc.

⁷mens Babels konges hær stred mot Jerusalem og mot alle Judas byer som ennu var igjen, Lakis og Aseka; for det var de faste byer som ennu var igjen av Judas byer.

⁸Li Kâcuaß quiâtinac riqßuin laj Jeremías nak ac xbânu jun li contrato laj Sedequías riqßuineb chixjunileb li cuanqueb Jerusalén re nak teßachßabâk chixjunileb li lokßbil môs.

⁸Dette er det ord som kom til Jeremias fra Herren efterat kong Sedekias hadde gjort en pakt med alt folket i Jerusalem om å rope ut frihet,

⁹Queßachßabâc chixjunileb li lokßbil môs aj hebreo, joß ixk joß cuînk. Mâ jun chic quicana chokß lokßbil môs chiruheb li rech tenamitil.

⁹så at enhver skulde gi sin træl og sin trælkvinne fri, om de var hebreere, så ikke nogen skulde holde sin jødiske bror i trældom.

¹⁰Joßcan nak chixjunileb li cuanqueb xcuanquil, joß eb ajcuiß li mâcßaßeb xcuanquil, queßxsume rachßabanquileb lix môs, joß ixk joß cuînk. Ut queßxbânu joß queßxye.

¹⁰Da adlød alle høvdingene og alt folket som hadde inngått den pakt at enhver skulde gi sin træl og sin trælkvinne fri og ikke mere holde dem i trældom; de adlød og gav dem fri.

¹¹Abanan mokon chic queßxjal xcßaßux nak queßxbânu chi joßcan. Queßxchap cuißchic lix môseb ut queßxqßue cuißchic chi cßanjelac chokß lokßbil môs.

¹¹Men siden gjorde de det om igjen; de tok tilbake de træler og trælkvinner som de hadde gitt fri, og tvang dem til å være træler og trælkvinner igjen.

¹²Ut li Kâcuaß quiâtinac cuißchic riqßuin laj Jeremías ut quixye:

¹²Da kom Herrens ord til Jeremias - Herren sa:

¹³—Lâin li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel. Lâin quinbânu jun li contrato riqßuineb lê xeßtônil yucuaß nak quicuisiheb saß li naßajej Egipto li queßcuan cuiß chak chokß rahobtesinbil môs. Quinye reheb:

¹³Så sier Herren, Israels Gud: Jeg oprettet en pakt med eders fedre den dag da jeg førte dem ut av Egyptens land, av trælehuset, og jeg sa:

¹⁴Saß xcuuk li chihab tento nak têrachab lê lokßbil môs aj hebreo. Cuakib chihab ajcuiß teßcßanjelak chêru. Ut saß li xcuuk chihab libre chic teßcanâk. Abanan lê xeßtônil yucuaß incßaß queßabin chicuu ut incßaß queßxbânu joß quinye reheb.

¹⁴I det syvende år skal I gi fri hver sin bror som har solgt sig til dig, om han er hebreer; han skal tjene dig i seks år, og så skal du la ham gå fri fra dig. Men eders fedre hørte ikke på mig og vendte ikke sitt øre til.

¹⁵Aßut lâex xejal lê cßaßux ut xebânu li cßaßru nacuulac chicuu nak xerachßab lê lokßbil môs aj hebreo lê rech tenamitil. Xebânu li contrato cuiqßuin saß lin templo li ninlokßonîc cuiß.

¹⁵Men nu hadde I snudd om og gjort det som er rett i mine øine, ved å rope ut frihet, hver for sin næste, og I oprettet en pakt for mitt åsyn i det hus som er kalt med mitt navn.

¹⁶Abanan anakcuan xejal cuißchic lê naßleb ut xekßet li contrato li xebânu cuiqßuin. Xechap cuißchic lê lokßbil môs, joß ixk, joß cuînk, usta ac xerachßab junxil. Ut xepuersiheb cuißchic chi cßanjelac chokß lokßbil môs.

¹⁶Men så snudde I om igjen og vanhelliget mitt navn og tok tilbake hver sin træl og hver sin trælkvinne, som I hadde gitt fri så de kunde råde sig selv, og I tvang dem til å være eders træler og trælkvinner igjen.

¹⁷Joßcan nak lâin li Kâcuaß ninye êre chi joßcaßin: Lâex incßaß xex-abin chicuu. Incßaß xerachßab lê môs, lê rech tenamitil. Joßcan nak lâin texincanab êjunes re nak texcamsîk saß li plêt malaj ut texcâmk xban cueßej malaj ut xban caki yajel. Xicß chic tex-ilekß xbaneb chixjunileb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß.

¹⁷Derfor sier Herren så: I har ikke hørt på mig og ropt ut frihet, hver for sin bror og hver for sin næste; se, jeg roper ut frihet for eder*, sier Herren, så I overgis til sverdet, pesten og hungeren, og jeg lar eder bli mishandlet av alle jordens riker. / {* så jeg ikke lenger er eders herre. JER 21, 9; 24, 10.}

¹⁸Eb li cuînk aßin queßxkßet li contrato li quinbânu riqßuineb. Incßaß queßxbânu joß naxye saß li contrato. Joßcan nak lâin tinbânu reheb joß queßxbânu re li chßina bâc li queßxjach saß xyi nak queßxbânu li contrato ut mokon queßnumeß saß xyi.

¹⁸Og jeg gir de menn som overtrådte min pakt, som ikke holdt ordene i den pakt som de oprettet for mitt åsyn, da de skar pakts-kalven i to stykker og så gikk mellem stykkene av den,

¹⁹Eb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Judá ut saß xyânkeb laj Jerusalén, joß eb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil ut eb laj tij ut chixjunileb li tenamit li queßnumeß saß xyânk li mayejanbil tib, tinkßaxtesiheb saß rukßeb li xicß nequeßiloc reheb.

¹⁹Judas høvdinger og Jerusalems høvdinger, hoffmennene og prestene og alt landets folk, som gikk mellem stykkene av kalven,

²⁰Lâin tinkßaxtesiheb saß rukßeb li teßajok xcamsinquileb. Ut eb li soßsol ut eb li joskß aj xul saß qßuicheß teßxtiu lix tibeleb.

²⁰jeg gir dem i deres fienders hånd og i deres hånd som står dem efter livet, og deres døde kropper skal være til føde for himmelens fugler og for jordens dyr.

²¹Lâin tinkßaxtesi laj Sedequías lix reyeb laj Judá saß rukßeb lix soldado lix reyeb laj Babilonia li queßxcanab pletic êriqßuin. Tinkßaxtesiheb ajcuiß li nequeßtenkßan re laj Sedequías.Lâin tintaklaheb cuißchic laj Babilonia saß li tenamit aßin chi pletic êriqßuin. Teßnumtâk saß êbên ut teßxcßat li tenamit. Lâin tinsach ruheb li tenamit li cuanqueb Judá re nak mâ ani chic târûk tâcuânk aran, chan li Dios.

²¹Og Judas konge Sedekias og hans høvdinger vil jeg gi i deres fienders hånd og i deres hånd som står dem efter livet, og i hendene på Babels konges hær, som nu har draget bort fra eder*. / {* JER 37, 5.}

²²Lâin tintaklaheb cuißchic laj Babilonia saß li tenamit aßin chi pletic êriqßuin. Teßnumtâk saß êbên ut teßxcßat li tenamit. Lâin tinsach ruheb li tenamit li cuanqueb Judá re nak mâ ani chic târûk tâcuânk aran, chan li Dios.

²²Se, jeg byder, sier Herren, at de skal vende tilbake til denne by, og de skal stride mot den og innta den og brenne den op med ild, og Judas byer vil jeg gjøre til en ørken, der ingen bor.