¹Nak toj cuan chi prêxil laj Jeremías saß li nebâl re li cab li nequeßcuan cuiß li nequeßcßacßalen, li Kâcuaß quiâtinac riqßuin xcaß sut.

¹Og Herrens ord kom til Jeremias annen gang, mens han ennu satt fengslet i vaktgården, og det lød så:

²Li Kâcuaß li quiyîban re li ruchichßochß ut quixxakab saß xnaßaj, li nimajcual Dios xcßabaß, quixye re laj Jeremías:

²Så sier Herren, som gjør det han vil, Herren som uttenker det for også å fullføre det, han hvis navn er Herren:

³—Chatzßâma âtenkßanquil cue ut lâin tatinsume. Ut tincßutbesi châcuu li xnînkal ru naßleb li incßaß nacanau ut tinchßolob xyâlal châcuu li cßaßru chßaßaj xtaubal ru.

³Rop til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil forkynne dig store og ufattelige ting, ting som du ikke kjenner.

⁴Aßan aßin li ninye lâin li Kâcuaß, lix Dioseb laj Israel chirixeb li ochoch li cuanqueb Jerusalén ut chirixeb li palacio li cuanqueb Judá li teßjuqßuekß ut teßsachekß ru nak eb laj Babilonia teßchâlk chi pletic riqßuineb.

⁴For så sier Herren, Israels Gud, om husene i denne by og om husene til Judas konge, som er revet ned til forsvar mot fiendens voller og sverd:

⁵Eb li ochoch teßnujak riqßuineb li camenak li tincanabeb chi camsîc xban nak yô injoskßil saß xbêneb. Lâin tincanabeb xjunes li tenamit aßin xban li mâusilal nequeßxbânu.

⁵De kommer for å stride mot kaldeerne; men det blir bare til å fylle husene med døde kropper av de menn som jeg slår i min vrede og harme, og som ved sin store ondskap har voldt at jeg har skjult mitt åsyn for denne by.

⁶Abanan lâin tinqßuirtesiheb lin tenamit Jerusalén ut tinqßue xcacuilal xchßôleb. Ut tebinqßue cuißchic chi cuânc saß tuktûquil usilal. Ut mâcßaß chic tâchßißchßißînk reheb.

⁶Se, jeg legger forbinding og lægedom på den og læger dem, og jeg vil la dem se en overflod av fred og trygghet.

⁷Tebinsukßisi cuißchic saß lix tenamiteb laj Judá li queßcßameß chi prêxil joß eb ajcuiß laj Israel. Tebinqßue cuißchic chi cuânc saß lix tenamiteb joß nak queßcuan junxil.

⁷Og jeg vil gjøre ende på Judas fangenskap og Israels fangenskap, og jeg vil bygge dem op som i den første tid.

⁸Lâin tincuisi lix mâusilaleb. Tincuy li mâc li queßxbânu chicuu ut tincuy ajcuiß xmâqueb nak queßxkßetkßeti ribeb chicuu.

⁸Og jeg vil rense dem fra all deres misgjerning, hvormed de har syndet mot mig, og jeg vil forlate alle deres misgjerninger, hvormed de har syndet og forbrutt sig mot mig.

⁹Cßajoß nak tâsahokß saß inchßôl chirilbal li tenamit Jerusalén. Ut eb li jalan tenamit li cuanqueb saß ruchichßochß teßxqßue inlokßal ut teßxnima cuu. Nak teßrabi resil li us li yôquin chixbânunquil reheb, teßxucuak. Ut teßsach xchßôleb chirabinquil chanru nak xinqßueheb cuißchic chi cuânc saß tuktûquil usilal lin tenamit.

⁹Og byen skal være mig til et gledesnavn, til pris og pryd for alle jordens folkeslag, når de får høre om alt det gode jeg gjør imot den, og de skal skjelve og beve når de får se alt det gode og all den fred jeg gir den.

¹⁰Li Kâcuaß quixye: —Lâex nequeye nak li naßajej aßin mâcßaß cuan chi saß, chi moco li cristian, chi moco li xul. Abanan saß eb li tenamit li cuanqueb Judá ut saß eb li be li cuanqueb Jerusalén, usta mâcßaßeb cristian ut mâcßaßeb xul, tâabimânk cuißchic li japoc e.

¹⁰Så sier Herren: På dette sted om hvilket I sier: Det er øde, uten mennesker og uten fe - her i Judas byer og på Jerusalems gater, som ligger øde, uten mennesker og uten innbyggere og uten fe, skal det ennu en gang høres

¹¹Tâabimânk cuißchic xyâb xcuxeb li yôqueb chixjapbal reheb xban xsahil xchßôleb. Tâabimânk nak yôkeb chi sahokß saß xchßôleb li yôqueb chi ninkßeîc saß li sumlâc. Tâabîk ajcuiß xyâb xcuxeb nak yôkeb chixlokßoninquil li Dios ut nequeßxye: Lokßoninbil taxak li Kâcuaß li nimajcual Dios xban nak aßan châbil ut kßaxal nim li ruxtân saß kabên junelic. Tâabîk ajcuiß xyâb xcuxeb nak yôkeb chixcßambal lix mayejeb re bantioxînc saß lix templo li Kâcuaß. Tebinqßue cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb eb li queßcßameß chi prêxil ut teßcuânk cuißchic joß nak queßcuan junxil.

¹¹fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst, rop av dem som sier: Lov Herren, hærskarenes Gud, for Herren er god, hans miskunnhet varer evindelig - dem som bærer frem takkoffer i Herrens hus. For jeg vil gjøre ende på fangenskapet, så landet blir som i den første tid, sier Herren.

¹²Li nimajcual Dios quixye: Saß chixjunil li naßajej aßin li mâcßaß nayoßla chi saß anakcuan, chi moco cristian chi moco xul, tâcuânk cuißchic li pachßayaß li teßxqßue cuiß chi cuaßac lix quetômkeb laj ilol xul.

¹²Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal det på dette sted som er øde, både uten mennesker og uten fe, og i alle dets byer være et tilhold for hyrder som lar fårene hvile der.

¹³Eb laj ilol xul teßrajla cuißchic lix quetômkeb saß eb li tenamit li tzûl ru, ut saß eb li tenamit li cuanqueb Sefela, ut saß eb li tenamit li cuanqueb Neguev, joß ajcuiß saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Benjamín ut saß lix naßajeb li cuanqueb chi xjun sutam Jerusalén, ut saß eb li tenamit li cuanqueb Judá.

¹³I byene i fjellbygdene, i byene i lavlandet og i byene i sydlandet og i Benjamins land og i landet omkring Jerusalem og i Judas byer skal fårene ennu en gang gå forbi den som teller dem, sier Herren.

¹⁴Cuulac re xkßehil nak tinbânu li cßaßru quinyechißi reheb laj Israel joßqueb ajcuiß laj Judá, chan li Kâcuaß.

¹⁴Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil opfylle det gode ord jeg har talt om Israels hus og om Judas hus.

¹⁵Saß eb li cutan aßan, lâin tinxakab jun li Rey. Li Rey aßan tâyoßlâk saß xyânkeb li ralal xcßajol laj David. Aßan tâcßamok xbe li tenamit saß tîquilal ut cuânk xcuanquil.

¹⁵I de dager og på den tid vil jeg la spire frem for David en rettferdig spire, og han skal gjøre rett og rettferdighet i landet.

¹⁶Saß eb li cutan aßan, eb laj Judá colbilakeb ut eb laj Jerusalén cacuakeb xchßôl riqßuin li Kâcuaß ut aßin li teßxqßue chokß xcßabaß: Li Kâcuaß, Aßan aj qßuehol tîquilal, chaßakeb.

¹⁶I de dager skal Juda bli frelst og Jerusalem bo trygt, og dette er det navn det skal kalles med: Herren, vår rettferdighet.

¹⁷Lâin li Kâcuaß ninyehoc re nak junelic cuânk jun reheb li ralal xcßajol laj David tâoc chokß xreyeb laj Israel.

¹⁷For så sier Herren: Det skal aldri fattes en mann av Davids ætt som skal sitte på Israels trone,

¹⁸Ut teßcuânk ajcuiß eb li ralal xcßajol laj Leví li teßcßanjelak chicuu chokß aj tij. Rajlal teßmayejak chicuu ut teßxqßue lix cßatbil mayej joß ajcuiß li mayej cßaj.

¹⁸og av de levittiske presters ætt skal det aldri fattes en mann for mitt åsyn som ofrer brennoffer og brenner matoffer og bærer frem slaktoffer alle dager.

¹⁹Li Kâcuaß quixye ajcuiß re laj Jeremías:

¹⁹Og Herrens ord kom til Jeremias, og det lød så:

²⁰—Incßaß naru risinquil xcuanquil li contrato quinbânu nak quinxakab saß xnaßaj li cutan ut li kßojyîn. Ac chßolchßo jokße tâcutanokß ut jokße tâkßojyînokß.

²⁰Så sier Herren: Dersom I kan bryte min pakt med dagen og min pakt med natten, så det ikke blir dag og natt i sin tid,

²¹Joßcan ajcuiß moco naru ta risinquil xcuanquil li contrato quinbânu riqßuin laj David laj cßanjel chicuu. Lâin quinye nak junelic cuânk jun reheb li ralal xcßajol tâoc chokß xreyeb laj Israel. Ut quinbânu ajcuiß li contrato riqßuineb li ralal xcßajol laj Leví ut quinye nak junelic teßcßanjelak chicuu chokß aj tij.

²¹da skal også min pakt med min tjener David bli brutt, så han ikke får nogen sønn som blir konge og sitter på hans trone, og min pakt med mine tjenere de levittiske prester.

²²Lâin tinqßue chi qßuiânc li ralal xcßajol laj David ut tinqßueheb chi qßuiânc li ralal xcßajol laj Leví. Chanchanakeb xqßuial li chahim ut chanchanakeb xqßuial li samaib li cuan chire li palau. Incßaß târûk rajlanquileb, chan li Dios.

²²Likesom himmelens hær ikke kan telles og havets sand ikke måles, således vil jeg gjøre min tjener Davids ætt og levittene som tjener mig, tallrike.

²³Li Kâcuaß quixye cuißchic re laj Jeremías:

²³Og Herrens ord kom til Jeremias, og det lød så:

²⁴—¿Ma incßaß nacaqßue retal nak eb li tenamit aßin yôqueb chixyebal nak lâin quintzßektânaheb li ralal xcßajol laj Judá ut eb li ralal xcßajol laj Israel, li cuib xtêpaleb li tenamit li quinsicß ruheb? Joßcan nak xicß chic nequeßrileb lin tenamit ut incßaß chic nequeßxqßue xcuanquileb chokß nimla tenamit.

²⁴Har du ikke gitt akt på hvad dette folk har talt og sagt: De to slekter som Herren hadde utvalgt, dem forkastet han? Og mitt folk forakter de, så det ikke mere er noget folk i deres øine.

²⁵Cui ta incßaß xakxo xcuanquil li contrato li quinbânu nak quinxakab li cutan ut li kßojyîn saß xnaßaj, ut cui ta incßaß quinxakab saß xnaßaj li choxa ut li ruchichßochß,lâin xintzßektâna ajcuiß raj li ralal xcßajol laj Jacob ut eb li ralal xcßajol laj David laj cßanjel chicuu. Ut incßaß raj quebinxakab chi taklânc eb li ralal xcßajol laj Abraham ut laj Isaac ut laj Jacob. Abanan lâin incßaß tintzßektânaheb. Tincuuxtâna ban ruheb ut tebinqßue cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb li queßcßameß cuiß chi prêxil, chan li Kâcuaß.

²⁵Så sier Herren: Dersom jeg ikke har oprettet min pakt med dag og natt, ikke gitt lover for himmel og jord,

²⁶lâin xintzßektâna ajcuiß raj li ralal xcßajol laj Jacob ut eb li ralal xcßajol laj David laj cßanjel chicuu. Ut incßaß raj quebinxakab chi taklânc eb li ralal xcßajol laj Abraham ut laj Isaac ut laj Jacob. Abanan lâin incßaß tintzßektânaheb. Tincuuxtâna ban ruheb ut tebinqßue cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb li queßcßameß cuiß chi prêxil, chan li Kâcuaß.

²⁶så vil jeg også forkaste Jakobs og min tjener Davids ætt, så jeg ikke av hans ætt tar nogen til å herske over Abrahams, Isaks og Jakobs ætt; for jeg vil gjøre ende på deres fangenskap og forbarme mig over dem.