¹Joßcaßin quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios chirixeb laj Amón: —¿Ma mâcßaß ta biß ralal xcßajoleb laj Israel? ¿Ma mâcßaßeb ta biß ralal xcßajoleb teßêchanînk re lix naßajeb? ¿Cßaßut nak eb laj Amón li nequeßlokßonin li yîbanbil dios Milcom queßxchap li naßajej Gat? ¿Cßaßut nak xeßcana chi cuânc saß eb li tenamit aßan?

¹Om Ammons barn. Så sier Herren: Har Israel ingen barn, eller har han ingen arving? Hvorfor har deres konge* tatt Gad til eie, og hans folk bosatt sig i dets byer? / {* d.e. deres (ammonittenes) avgud Molok; 1KG 11, 5. 7. AMO 1, 15.}

²Tâcuulak xkßehil nak eb laj Amón li cuanqueb saß li tenamit Rabá teßrabi nak eb li tenamit teßxjap reheb chi pletic. Ut li tenamit juqßuinbil chic tâcanâk. Eb li tenamit li cuanqueb chi xjun sutam teßcßatekß. Ut eb laj Israel teßrêchani cuißchic li naßajej li quimakßeß chiruheb xbaneb laj Amón, chan li Kâcuaß.

²Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg lar krigsskrik høre mot Rabba i Ammons land, og det skal bli til en øde grusdynge, og dets døtre* skal brennes op med ild, og Israel skal ta sine eiere til eie, sier Herren. / {* d.e. dets omliggende byer.}

³Chexyâbak lâex li cuanquex Hesbón xban nak quisacheß ruheb li tenamit Hai. Japomak êre lâex li cuanquex Rabá. Qßuehomak li kßes ru tßicr chêrix ut chexyâbak. Texxic yalak bar chi saß li tzßac li sutsu cuiß li tenamit xban nak li yîbanbil dios Milcom tâcßamekß chi prêxil rochbeneb laj tij ut eb li cuanqueb xcuanquil.

³Hyl, Hesbon! For Ai er ødelagt. Skrik, I Rabbas døtre, omgjord eder med sekk, jamre eder og løp omkring ved kveene! For deres konge* går i fangenskap, hans prester og høvdinger alle sammen. / {* JER 49, 1.}

⁴¿Cßaßut nak nequenimobresi êrib xban li ru takßa li na-el cuiß chi us li acuîmk? Lâex li incßaß us ênaßleb, ¿ma incßaß nequeqßue retal nak tâsachekß ru li ru takßa? ¿Cßaßut nak nequecßojob êchßôl saß xbên lê biomal? Ut nequeye “¿Ani ta cuiß târûk chi châlc chi pletic kiqßuin?” chanquex.

⁴Hvorfor roser du dig av dine daler, av din dals overflod, du frafalne datter, som setter din lit til dine skatter og sier: Hvem kan gjøre mig noget?

⁵Lâin texinqßue chi xucuac xbaneb chixjunileb li cuanqueb chêjun sutam. Chêjunilex tex-isîk saß li naßajej li cuanquex cuiß. Ut mâ ani tâchßutubânk reheb li teßêlelik.

⁵Se, jeg lar frykt komme over dig, sier Herren, Israels Gud, hærskarenes Gud, fra alle dem som bor rundt omkring dig, og I skal bli drevet bort, hver til sin kant, uten at nogen samler de flyktende.

⁶Abanan, mokon chic lâin tinqßueheb cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Amón ut sa chic teßcuânk, chan li Kâcuaß li nimajcual Dios.

⁶Men derefter vil jeg gjøre ende på Ammons barns fangenskap, sier Herren.

⁷Joßcaßin quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios chirixeb laj Edom: —¿Ma mâcßaß chic xnaßlebeb li cuanqueb Temán? ¿Ma incßaß chic naru teßxqßue xnaßlebeb li tenamit laj qßuehol naßleb? ¿Ma xsach lix naßlebeb?

⁷Om Edom. Så sier Herren, hærskarenes Gud: Er det ikke mere nogen visdom i Teman? Finnes ikke lenger råd hos de forstandige? Er deres visdom uttømt?

⁸Elenkex chi junpât ut mukumak chak êrib saß eb li ochoch pec lâex li cuanquex Dedán xban nak lâin tinqßue li raylal saß xbêneb li ralal xcßajol laj Esaú nak tinqßueheb chixtojbal rix lix mâqueb.

⁸Fly, vend eder, skjul eder dypt nede, I Dedans innbyggere! For jeg lar Esaus ulykke komme over ham, den tid da jeg hjemsøker ham.

⁹Nak teßsicßok uvas, ¿ma incßaß ta biß teßxcanab caßchßinak li ru? Ut nak nequeßchal laj êlkß chiru kßojyîn, ¿ma incßaß ta biß teßxcßam caßaj cuiß li joß qßuial nequeßraj chokß reheb?

⁹Om vinhøstere kommer over dig, så vil de ikke levne nogen efterhøst, om tyver kommer om natten, så vil de ødelegge til de har nok.

¹⁰Abanan lâin tinmakß chiruheb li ralal xcßajol laj Esaú chixjunil li cßaßru cuan reheb. Tincanab chi cutanquil li naßajej li nequeßxmuk cuiß ribeb. Teßsachekß ruheb li ralal xcßajol, eb li rechßalal ut eb li rech cabal. Teßsachekß ruheb chi junaj cua.

¹⁰For jeg klær Esau naken, jeg avdekker hans skjulesteder, og vil han skjule sig, så kan han det ikke; hans barn og hans brødre og hans naboer blir ødelagt, og han er ikke mere.

¹¹Canabomakeb li mâcßaß xnaß xyucuaßeb. Lâin tin-ilok reheb. Ut eb li xmâlcaßan naru teßxcßojob xchßôleb cuiqßuin.

¹¹Forlat dine farløse! Jeg vil holde dem i live, og dine enker kan stole på mig.

¹²Li Kâcuaß quixye chi joßcaßin: —Cui eb li mâcßaßeb xmâc queßqßueheß chixcßulbal li raylal, ¿ma tojaß ta chic lâex incßaß texqßuehekß chixtojbal rix lê mâc? Tento nak lâex têtoj rix lê mâc.

¹²For så sier Herren: Se, de som det ikke tilkom å drikke begeret*, de skal drikke, og så skulde du bli ustraffet? Nei, du skal ikke bli ustraffet, drikke skal du. / {* d.e. Herrens folk. JER 25, 29. KLA 4, 21.}

¹³Saß incßabaß lâin xinbânu jun li juramento ut xinye nak li tenamit Bosra tâsachekß ru ut xucuajel chic rilbal tâcanâk. Tzßektânanbilak ut majecuanbilak. Chixjunileb li tenamit li cuanqueb chi xjun sutam teßsachekß ruheb chi junaj cua, chan li Dios.

¹³For jeg har svoret ved mig selv, sier Herren, at Bosra skal bli til en forferdelse, til spott, til en ørken og til en forbannelse, og alle dets byer skal bli til evige grusdynger.

¹⁴Laj Jeremías quixye: —Li Kâcuaß quiâtinac cuiqßuin. Quixtaklaheb lix takl chixyebal reheb li xnînkal ru tenamit nak teßxchßutubeb lix soldado ut teßxcauresi ribeb chi pletic riqßuineb laj Edom.

¹⁴En tidende har jeg hørt fra Herren, og et bud er sendt ut iblandt folkene: Samle eder og dra imot det, stå op til krig!

¹⁵Li Dios quixye: —Anakcuan lâin tincuisi lix cuanquileb saß xyânkeb li xnînkal ru tenamit ut tzßektânanbilakeb chic.

¹⁵For se, jeg gjør dig liten blandt folkene, foraktet blandt menneskene.

¹⁶Xeßxbalakßi ribeb nak xeßxqßue xxiuheb li tenamit. Xeßxbalakßi ribeb nak xeßxnimobresi ribeb. Eb aßan xeßxyîb lix naßajeb saß xyânkeb li sakônac saß eb li nînki tzûl joß naxbânu li tßiu. Abanan usta najt xteram teßxyîb chak lix naßajeb, lâin tebincubsi chak toj aran.

¹⁶Redsel over dig! Ditt hjertes overmot har dåret dig, du som bor i fjellkløfter, du som holder til oppe på høidene. Om du bygger ditt rede høit som ørnen, så vil jeg styrte dig ned derfra, sier Herren.

¹⁷Xucuajel chic rilbaleb laj Edom teßcanâk. Chixjunileb li teßnumekß aran teßsach xchßôleb ut teßxhob xban li cßaßru teßxcßul.

¹⁷Og Edom skal bli til en forferdelse; hver den som går forbi det, skal forferdes og spotte over alle dets plager.

¹⁸Joß nak queßsacheß ru li tenamit Sodoma ut Gomorra rochbeneb li cocß tenamit li cuanqueb chi xjun sutam, joßcan ajcuiß teßxcßul eb laj Edom nak teßsachekß ruheb. Mâ ani chic teßcuânk saß li tenamit aßan, chan li Dios.

¹⁸Som da Sodoma og Gomorra og dets nabobyer blev lagt i grus, sier Herren, skal ingen mann bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

¹⁹Lâin tincuisiheb laj Edom saß lix naßajeb chi junpât. Chanchanakin jun li cakcoj li na-el saß li qßuicheß chire li nimaß Jordán chixsicßbal xtzacaêmk. Lâin tinsicß ru junak ut aßan tinqßue chi cßanjelac saß li naßajej aßan. ¿Ma mâcuaß ta biß lâin yâl cue? ¿Ma cuan ta biß junak tânumtâk chicuu lâin? ¿Ma cuan ta biß junak târûk tixxakab rib chicuu? chan li Dios.

¹⁹Se, han* stiger op som en løve fra Jordans prakt** til de alltid grønne enger; for i et øieblikk vil jeg jage Edoms folk bort derfra, og den som er utvalgt, ham vil jeg sette over det; for hvem er som jeg, og hvem vil stevne mig, og hvem er den hyrde som kan stå for mitt åsyn? / {* Nebukadnesar.} / {** JER 12, 5.}

²⁰Abihomak li cßaßru quixcßûb ru xbânunquil reheb laj Edom li Kâcuaß. Abihomak li cßaßru tixbânu reheb li cuanqueb Temán. Quelonbil nak teßisîk li mâcßaßeb chic xmetzßêu saß li tenamit aßan ut tâsachekß ru lix naßajeb.

²⁰Hør derfor det råd som Herren har lagt mot Edom, og de tanker som han har tenkt mot Temans innbyggere: Visselig, de skal bli slept bort de små lam; visselig, deres beitemark skal forferdes over dem.

²¹Nak tâsachekß ru li tenamit aßan, chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß sicsotkeb xbaneb xxiu nak teßrabi li chokînc. Tâabîk lix yâbeb chi najt toj saß li Caki Palau.

²¹Ved braket av deres fall bever jorden; det lyder skrik som høres like til det Røde Hav.

²²Qßuehomak retal. Eb li xicß nequeßiloc reheb laj Bosra yôqueb chi châlc chixsachbal ruheb. Chanchaneb li tßiu nak naxic chixchapbal lix tib. Saß eb li cutan aßan eb li soldado aj Edom sicsotkeb. Chanchanakeb jun li ixk li yô chi cßuluc raylal.

²²Se, som en ørn farer han op og flyver og breder sine vinger ut over Bosra, og Edoms kjemper blir på den dag til mote som en kvinne i barnsnød.

²³Joßcaßin quixye li Kâcuaß chirixeb laj Damasco: —Queßsach xchßôleb li cuanqueb aran Hamat ut eb li cuanqueb Arfad xban nak queßrabi resil li raylal li tâchâlk. Incßaß chic cßojcßo xchßôleb. Chanchaneb li palau li yô chi ecßânc ru.

²³Om Damaskus. Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har hørt en ond tidende, de forgår av angst; i havet er det uro, det kan ikke være stille.

²⁴Incßaß chic cauheb xchßôl laj Damasco. Yôqueb chi êlelic xban xxiuheb. Cßajoß li raylal yôqueb chixcßulbal. Chanchaneb jun li ixk oc re chi qßuirâc.

²⁴Damaskus er motløst, det vender sig til flukt, forferdelse har grepet det; angst og veer har grepet det som den fødende kvinne.

²⁵¿Cßaßut nak xcßul li tenamit aßin chi joßcaßin? Aßin li tenamit li qßuebil xlokßal junxil. Aßin li tenamit li quisahoß cuiß inchßôl.

²⁵Hvor den er forlatt, den lovpriste stad, min gledes by*! / {* således klager Damaskus' innbyggere.}

²⁶Relic chi yâl nak eb li sâj cuînk teßcanâk chi tßantßo saß eb li be. Ut eb li soldado teßcamsîk saß li plêt saß eb li cutan aßan, chan li Kâcuaß.

²⁶Derfor skal dens unge menn falle på dens gater, og alle krigsmennene skal tilintetgjøres på den dag, sier Herren, hærskarenes Gud.

²⁷Lâin tincßateb li tzßac li sutsu cuiß li tenamit Damasco ut tâcßatekß lix palacio li rey Ben-adad, chan li Kâcuaß.

²⁷Jeg vil sette ild på Damaskus' mur, og den skal fortære Benhadads palasser.

²⁸Aßan aßin li quixye li Kâcuaß chirixeb li ralal xcßajol laj Cedar ut chirixeb li xnînkal ru tenamit li cuanqueb Hazor li teßêchanîk xban laj Nabucodonosor lix reyeb laj Babilonia. Li Kâcuaß quixye: —Ayukex chi pletic riqßuineb li cuanqueb Cedar ut sachomakeb ru li cristian li cuanqueb saß li este.

²⁸Om Kedar og om Hasors riker*, som Babels konge Nebukadnesar slo. Så sier Herren: Stå op, dra op mot Kedar og ødelegg Østens barn! / {* d.e. Arabia. JES 21, 13 fg. JER 9, 25. 26; 25, 23. 24.}

²⁹Teßchapekß ut teßcßamekß lix quetômkeb ut eb lix muhebâleb yîbanbil riqßuin tßicr. Tâcßamekß lix muhebâleb ut chixjunil li cßaßru cuan reheb, joß eb ajcuiß lix camello. Ut eb li cristian teßxjap re chixyebal: —Kßaxal ra yô chi cßulmânc yalak bar.

²⁹Deres telt og deres småfe skal de ta; deres telttepper og alle deres redskaper og deres kameler skal de føre bort med sig, og de skal rope til dem: Redsel rundt omkring!

³⁰Elenkex chi junpât. Mukumak êrib saß eb li nînki ochoch pec lâex li cuanquex Hazor, xban nak li rey Nabucodonosor xcßûb ru chanru nak tixsach êru, chan li Kâcuaß.

³⁰Fly, flykt alt det I kan, skjul eder dypt nede, I Hasors innbyggere, sier Herren; for Babels konge Nebukadnesar har lagt råd imot eder og tenkt ut ondt imot eder.

³¹Ayukex chi pletic riqßuin li nimla tenamit li cßojcßo xchßôleb xban nak cuan chixjunil li cßaßru reheb. Li tenamit aßan moco sutsu ta saß tzßac chi moco tzßaptzßo ta li oquebâl. Xjunes cuan li tenamit.

³¹Stå op, dra op mot et rolig folk, som bor trygt, sier Herren; de har hverken port eller bom, de bor for sig selv.

³²Teßchapekß ut teßcßamekß eb lix camello ut eb lix quetômk. Lâin tinjeqßuiheb ru ut tintaklaheb saß najtil tenamit. Chanchan nak teßcßamekß xban ikß. Raylal tâchâlk saß xbêneb yalak bar, chan li Kâcuaß.

³²Deres kameler skal bli til rov, og deres store buskap skal bli til hærfang, og jeg vil sprede dem for alle vinder, dem med rundklippet hår, og fra alle kanter vil jeg la ulykke komme over dem, sier Herren.

³³Li tenamit Hazor tâcanâk chokß xnaßajeb laj xoj. Mâcßaß chic cuânk aran. Mâcßaßak chic cristian sa li tenamit aßan, chi moco teßnumekß aran.

³³Og Hasor skal bli til bolig for sjakaler, en ørken til evig tid; ingen mann skal bo der, og intet menneskebarn opholde sig der.

³⁴Aßan aßin li quixye li Kâcuaß re laj Jeremías chirix li naßajej Elam nak tojeß qui-oc laj Sedequías chokß xreyeb laj Judá.

³⁴Dette er Herrens ord som kom til profeten Jeremias om Elam* i begynnelsen av Judas konge Sedekias' regjering: / {* d.e. Persia. JER 25, 25. JES 21, 2.}

³⁵Joßcaßin quixye li Kâcuaß li nimajcual Dios: —Lâin tinqßueheb chi camsîc chixjunileb li cuînk li queßxnau cutuc riqßuin tzimaj li nequeßxcacuubresi cuiß xchßôleb li tenamit Elam.

³⁵Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, jeg knekker Elams bue, deres beste våben.

³⁶Tebinqßue chi châlc saß xcâ pacßalil li ruchichßochß eb li teßchâlk chi pletic riqßuineb laj Elam ut teßjeqßuîk ruheb saß chixjunil li ruchichßochß. Ut mâ jun li xnînkal tenamit incßaß ta teßcuulak eb laj Elam chixcolbal cuiß ribeb.

³⁶Og jeg vil la fire vinder fra himmelens fire hjørner komme over Elam og sprede dem for alle disse vinder, og det skal ikke være noget folk som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til.

³⁷Tincanabeb laj Elam chi sachecß ruheb xbaneb li xicß nequeßiloc reheb, li teßajok xcamsinquileb. Xban nak xnumta lin joskßil saß xbêneb, lâin tintakla xcamsinquileb chi chßîchß toj retal nak teßosokß chixjunileb, chan li Kâcuaß.

³⁷Og jeg vil gjøre Elam redd for sine fiender og for dem som står dem efter livet, og jeg vil la ulykke komme over dem, min brennende vrede, sier Herren, og jeg vil sende sverd efter dem, inntil jeg får gjort ende på dem.

³⁸Lâin tinxakab lin cuanquil aran Elam ut lâin tinsacheb ru lix reyeb laj Elam ut eb li nequeßtenkßan re.Abanan tâcuulak xkßehil nak lâin tinqßueheb cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Elam ut sa chic teßcuânk, chan li Kâcuaß.

³⁸Og jeg vil sette min trone i Elam, og jeg vil utrydde konge og høvdinger der, sier Herren.

³⁹Abanan tâcuulak xkßehil nak lâin tinqßueheb cuißchic chi sukßîc saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Elam ut sa chic teßcuânk, chan li Kâcuaß.

³⁹Men det skal skje i de siste dager, da vil jeg gjøre ende på Elams fangenskap, sier Herren.