¹Cuan naßajej bar nequeßxtau cuiß li plata saß chßochß. Ut cuan ajcuiß naßajej re xcßatbal li oro re nak tâêlk lix tzßajnil.

¹Sølvet har jo sin grube, og gullet, som renses, sitt finnested;

²Li chßîchß na-isîc chak saß li chßochß ut cuan ajcuiß li pec nequeßrisi cuiß li kßan chßîchß.

²jern hentes frem av jorden, og sten smeltes til kobber.

³Eb li cuînk incßaß nequeßxucuac chi xic saß li naßajej li kßaxal kßojyîn. Nequeßxic aran chixsicßbal li châbil pec. Usta naru nequeßcam aran, abanan nequeßxic aran chixsicßbal li tertôquil pec.

³De gjør ende på mørket, og inn i de innerste kroker gransker de stener som ligger i det sorte mørke;

⁴Nequeßxbec li xnînkal jul rubel chßochß saß li naßajej mâ ani naru nacuan. Nequeßcubeß riqßuin cßâm saß li naßajej aßan. Ut aran nequeßtrabajic xjuneseb.

⁴de bryter en sjakt langt borte fra menneskers bolig; der ferdes de glemt, dypt under menneskers føtter; der henger de og svever langt borte fra mennesker.

⁵Saß xbên li chßochß na-el li cßaßru natzacaman. Abanan rubel li chßochß na-el li pec nalemtzßun joß li xam.

⁵Av jorden kommer det brød; men inne i den blir alt veltet om som av ild.

⁶Rubel li chßochß natauman li châbil pec safiro. Ut aran ajcuiß natauman li oro.

⁶Safiren har sin bolig i dens stener, og gullklumper finnes der.

⁷Mâ jun li cßuch chi moco li soßsol nequeßcuulac saß li xnînkal jul aßan.

⁷Ingen rovfugl kjenner stien dit ned, og intet falkeøie har sett den;

⁸Eb li joskß aj xul incßaß nequeßcuulac aran, chi moco eb li cakcoj.

⁸stolte rovdyr har ikke trådt på den, ingen løve har skredet frem over den.

⁹Eb li cuînk nequeßxjor li pec li kßaxal cau ut nequeßxbec li jul saß eb li tzûl.

⁹På den hårde sten legger de sin hånd, de velter hele fjell om fra grunnen av.

¹⁰Nequeßxbec li xnînkal jul saß eb li pec ut aran nequeßxtau nabal pây ru chi tertôquil pec.

¹⁰I berget sprenger de ganger, og allehånde kostelige ting får de se.

¹¹Nequeßxsicß chak li cßaßak re ru incßaß na-ilman ru saß li nayoßla cuiß chak li nimaß.

¹¹De demmer for dryppet av vannårene og fører skjulte ting frem i lyset.

¹²Abanan, ¿ani aj iqßuin natauman li naßleb? Ut, ¿ani aj iqßuin nequeßxtau lix sêbal xchßôleb?

¹²Men visdommen hvor skal den finnes? Og hvor har forstanden sin bolig?

¹³Li naßleb li naxqßue li Dios, aßan kßaxal terto xtzßak. Incßaß naru xtaubal riqßuineb li cuanqueb saß ruchichßochß.

¹³Intet menneske kjenner dens verd, og den finnes ikke i de levendes land.

¹⁴Li naßleb incßaß natauman saß li palau usta nequeßxic chixsicßbal toj saß xchamal.

¹⁴Dypet sier: I mig er den ikke, og havet sier: Den er ikke hos mig.

¹⁵Incßaß naru xlokßbal riqßuin oro, chi moco riqßuin li plata.

¹⁵Den kan ikke kjøpes for kostelig gull, og dens pris ikke opveies med sølv.

¹⁶Li châbil naßleb kßaxal cuißchic terto xtzßak chiru li châbil oro li natauman saß li naßajej Ofir. Ut kßaxal cuißchic terto xtzßak chiru li châbil pec ónice ut li tertôquil pec zafiro.

¹⁶Den opveies ikke med Ofirs gull, med den dyre onyks og safir.

¹⁷Li châbil naßleb incßaß naru xjuntakßêtanquil riqßuin li tertôquil pec diamante. Incßaß naru xjalbal riqßuin li oro li kßaxal châbil.

¹⁷Gull og glass kommer ikke op imot den, og en kan ikke bytte den til sig for kar av fint gull.

¹⁸Li châbil naßleb, aßan kßaxal terto xtzßak chiru li châbil pec coral ut chiru li tertôquil pec perla. Li châbil naßleb, aßan kßaxal châbil chiruheb chixjunil li tertôquil pec.

¹⁸Koraller og krystall kan ikke engang nevnes, og det å eie visdom er bedre enn perler.

¹⁹Incßaß naru xjuntakßêtanquil riqßuin li châbil pec topacio li natauman aran Etiopía, chi moco naru xlokßbal riqßuin li châbil oro.

¹⁹Etiopias topas kommer ikke op imot den; den kan ikke opveies med det reneste gull.

²⁰¿Bar takatau li naßleb aßin chi joßcanan? Ut, ¿bar takatau lix sêbal li kachßôl?

²⁰Hvor kommer da visdommen fra? Og hvor har forstanden sin bolig?

²¹Li naßleb aßin mukmu chiruheb chixjunileb li cuanqueb saß ruchichßochß ut mukmu ajcuiß chiruheb li xul li nequeßrupupic.

²¹Den er dulgt for alle levendes øine, den er skjult for himmelens fugler;

²²Lix naßajeb li camenak ut eb li camenak rabiomeb resil nak cuan li naßleb abanan incßaß nequeßxnau bar natauman.

²²avgrunnen og døden sier: Bare et frasagn om den er kommet oss for øre.

²³Li Dios naxnau nak caßaj cuiß riqßuin aßan naru xtaubal li naßleb. Ut caßaj cuiß riqßuin aßan naru nakatau lix sêbal li kachßôl.

²³Gud kjenner veien til den, og han vet hvor den har sin bolig.

²⁴Aßan naril li cßaßru na-uxman saß chixjunil li ruchichßochß. Ut naxnau ajcuiß chixjunil li cßaßru cuan saß ruchichßochß.

²⁴For hans øie når til jordens ender; allting under himmelen ser han.

²⁵Aßan quibisoc re xcacuil li ikß. Ut aßan ajcuiß quibisoc re li xcacuil rok li haß.

²⁵Da han fastsatte vindens vekt og gav vannet dets mål,

²⁶Ut aßan ajcuiß quixakaban re xcutanquil li habalkße. Ut quixye ajcuiß bar tânumekß li câk-sut-ikß.

²⁶da han satte en lov for regnet og en vei for lynstrålen,

²⁷Quixqßue retal nak li naßleb cuan xlokßal ut cuan xcßanjel. Aßan quixye nak us ut quixxakab xcuanquil.Ut quixye reheb li cristian, “Li ani cuan xnaßleb, aßan li nacßanjelac chicuu chi tzßakal. Ut li ani sêb xchßôl, aßan li naxcanab xbânunquil li mâusilal,” chan li Dios.—

²⁷da så han visdommen og åpenbarte den, da lot han den stå frem og utforsket den.

²⁸Ut quixye reheb li cristian, “Li ani cuan xnaßleb, aßan li nacßanjelac chicuu chi tzßakal. Ut li ani sêb xchßôl, aßan li naxcanab xbânunquil li mâusilal,” chan li Dios.—

²⁸Og han sa til mennesket: Se, å frykte Herren, det er visdom, og å fly det onde er forstand.