¹Laj Job quixye ajcuiß reheb:

¹Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:

²—Us raj tinsukßîk ta cuißchic saß eb li cutan xeßnumeß nak li Dios toj yô chi iloc cue,

²Å, om jeg hadde det som i fordums måneder, som i de dager da Gud vernet om mig,

³nak li Dios toj yô chixqßuebal innaßleb. Chanchan nak yô chixcutanobresinquil lin be nak yôquin chi bêc saß kßojyîn.

³da hans lampe skinte over mitt hode, da jeg ved hans lys vandret gjennem mørket,

⁴Kßaxal us raj chokß cue nak tinsukßîk ta cuißchic saß insâjilal nak toj cuan chak nabal cßaßru cue, ut nak li Dios toj yô chirilbal lin jun cablal,

⁴slik som jeg hadde det i min modne manndoms dager, da Guds vennskap hvilte over mitt telt,

⁵nak li nimajcual Dios toj cuan cuiqßuin ut eb li cualal incßajol toj cuanqueb saß li cuochoch.

⁵da den Allmektige ennu var med mig, og jeg hadde mine barn omkring mig,

⁶Saß eb li cutan aßan toj cuanqueb nabal li cuacax ut nabal li leche. Ut nabal li aceite na-el. Usta saß xyânkeb li pec, na-el chi châbil li cheß olivo.

⁶da mine føtter badet sig i melk, og berget ved mitt hus lot bekker av olje strømme frem!

⁷Nak ninxic saß li tenamit, lâin ninchunla saß xyânkeb li nequeßrakoc âtin.

⁷Når jeg gikk op til porten i byen og inntok mitt sete på torvet,

⁸Eb li toj sâjeb nequeßel saß lin be nak ninnumeß re xqßuebal inlokßal. Ut eb li ac chêqueb nequeßxakli re incßulbal.

⁸da drog de unge sig unda ved synet av mig, og de gråhårede reiste sig og blev stående;

⁹Ut eb li cuanqueb xcuanquil nequeßxcanab âtinac nak nequeßril cuu ut nequeßxcßut li rukßeb re nak incßaß chic teßecßânk li jun chßol.

⁹høvdinger lot være å tale og la hånden på sin munn;

¹⁰Eb li nequeßcßamoc be, usta nînkeb xcuanquil, nequeßxcanab âtinac nak nin-oc saß xyânkeb re xqßuebal inlokßal.

¹⁰de fornemme tidde stille, og deres tunge blev hengende ved ganen.

¹¹Eb li cristian li nequeßabin re li cßaßru ninye, nequeßxye, “Us xak re”, chanqueb. Ut eb li ani nequeßiloc re li cßaßru ninbânu, châbil nequeßxye chicuix.

¹¹Enhver som hørte om mig, priste mig lykkelig, og hver den som så mig, gav mig lovord.

¹²Queßxye chi joßcan xban nak lâin nintenkßaheb li nebaß li tenkßâc teßraj, ut nintenkßaheb ajcuiß li mâcßaßeb xnaß xyucuaß, li mâ ani natenkßan reheb.

¹²For jeg berget armingen som ropte om hjelp, og den farløse som ingen hjelper hadde.

¹³Lâin xintenkßaheb li cuanqueb saß raylal, ut eb aßan nequeßxtzßâma usilal saß inbên. Ut ninqßueheb ajcuiß xsahil xchßôleb li xmâlcaßan xban nak nintenkßaheb.

¹³Den som var sin undergang nær, velsignet mig, og enkens hjerte fikk jeg til å juble.

¹⁴Junelic xinbânu li tîquilal ut li châbilal. Chanchan aj chic li cuakß li tîquilal ninbânu junelic.

¹⁴Jeg klædde mig i rettferdighet, og den opslo sin bolig i mig; rettsinn bar jeg som kappe og hue.

¹⁵Lâin junelic xintenkßaheb li mutzß ut eb li yêk rok. Chanchanin chic li xnakßeb ru ut chanchanin chic li rokeb.

¹⁵Øine var jeg for den blinde, og føtter var jeg for den halte.

¹⁶Chanchanin chic lix yucuaßeb li nequeßraj tenkßâc. Ut lâin ajcuiß nincoloc reheb li jalaneb xtenamit.

¹⁶En far var jeg for de fattige, og ukjente folks sak gransket jeg.

¹⁷Lâin nacuisi xcuanquileb li incßaß useb xnaßleb ut nincoleb li tacuasinbileb chiruheb li nequeßrahobtesin reheb.

¹⁷Jeg knuste den urettferdiges kjever og rev byttet bort fra hans tenner.

¹⁸Lâin nincßoxla saß inchßôl ut ninye: Najt tincuânk saß ruchichßochß. Ut nak ac tîxin chic tincâmk saß li cuochoch.

¹⁸Jeg tenkte da: I mitt rede skal jeg få dø, og mine dager skal bli tallrike som sand.

¹⁹Cßajoßak xsahil saß inchßôl. Chanchanakin jun tôn li cheß aubil chire li nimaß. Ut li rukß natßakresîc xban li xchußque natßaneß chi kßek.

¹⁹Min rot skal ligge åpen for vann, og nattens dugg skal falle på mine grener.

²⁰Junelic châbil teßxye chicuix. Ut junelic cauhak cuib, chanquin saß inchßôl.

²⁰Min ære blir alltid ny, og min bue forynges i min hånd.

²¹Eb aßan nequeßxcanab ribeb chirabinquil li cßaßru ninye nak ninqßueheb lix naßlebeb.

²¹Mig hørte de på, de ventet og lyttet i taushet til mitt råd.

²²Mâcßaß nequeßxye chirix li cßaßru ninye xban nak eb aßan nequeßxnau nak yâl li ninye. Chanchan nak narucß li haß li chßochß nak nequeßrabi li cuâtin.

²²Når jeg hadde talt, tok de ikke til orde igjen, og min tale dryppet ned over dem.

²³Junelic yôqueb chiroybeninquil nak tinâtinak. Chanchan nak na-oybenîc li hab saß li sakßehil.

²³De ventet på min tale som på regn, de åpnet sin munn som for vårregn.

²⁴Nak raheb saß xchßôl lâin quinqßueheb xsahil xchßôleb ut xban nak sa saß inchßôl, quinqßueheb xcacuilal xchßôleb.Lâin ninyehoc reheb cßaßru teßxbânu ut lâin nincßamoc be chiruheb. Chanchanin jun li rey nacßamoc be chiruheb lix soldado. Nak raheb saß xchßôl, lâin nincßojobeb xchßôleb.

²⁴Når de var motløse, smilte jeg til dem, og mitt åsyns lys kunde de ikke formørke.

²⁵Lâin ninyehoc reheb cßaßru teßxbânu ut lâin nincßamoc be chiruheb. Chanchanin jun li rey nacßamoc be chiruheb lix soldado. Nak raheb saß xchßôl, lâin nincßojobeb xchßôleb.

²⁵Fikk jeg lyst til å gå til dem, da satt jeg der som høvding og tronte som en konge i sin krigerskare, lik en som trøster de sørgende.