1Chirix chic a'an, li Jesús yô chixbeninquileb li na'ajej li cuanqueb Galilea. Inc'a' quiraj xic Judea xban nak eb li neque'taklan sa' xyânkeb laj judío te'raj xcamsinquil.
1Og derefter gikk Jesus omkring i Galilea; for han vilde ikke gå omkring i Judea, fordi jødene stod ham efter livet.
2Yô chi cuulac xk'ehil li nink'e nak eb laj judío neque'xyîb lix coc' muhebâl.
2Og jødenes høitid, løvsalenes fest, var nær.
3Eb li rîtz'in li Jesús que'xye re: -Elen sa' li na'ajej a'in. Ayu Judea re nak eb li neque'tâken âcue te'rileb li milagro li nacabânu.
3Hans brødre sa da til ham: Dra bort herfra og gå til Judea, forat også dine disipler kan få se de gjerninger som du gjør!
4Mâ ani junak tixbânu lix c'anjel chi mukmu cui naraj nak tâna'lîk ru. Cui tâbânu li milagro a'in, c'utbesi lâ c'anjel chiruheb chixjunileb, chanqueb.
4for ingen gjør noget i lønndom og attrår dog selv å være almindelig kjent; gjør du sådanne ting, da åpenbar dig for verden!
5Yal ta eb li rîtz'in neque'pâban re nak a'an taklanbil chak xban li Dios.
5For heller ikke hans brødre trodde på ham.
6Quixye li Jesús reheb: -Toj mâji' nacuulac xk'ehil nak tinxic. Lâex naru texxic yalak jok'e.
6Jesus sier til dem: Min tid er ennu ikke kommet; men eders tid er alltid forhånden.
7Eb li cuanqueb sa' ruchich'och' xic' niquine'ril xban nak lâin ninye reheb nak inc'a' us li yôqueb chixbânunquil. Abanan lâex inc'a' xic' nequex-ile' xbaneb.
7Verden kan ikke hate eder; men mig hater den fordi jeg vidner om den at dens gjerninger er onde.
8Ayukex lâex sa' li nink'e. Lâin inc'a' tinxic xban nak toj mâji' nacuulac xk'ehil nak tinxic, chan li Jesús.
8Dra I op til høitiden! jeg drar ikke op til denne høitid; for min tid er ennu ikke fullkommet.
9Nak quixye reheb a'in, li Jesús toj quicana aran Galilea.
9Da han hadde sagt dette til dem, blev han i Galilea.
10Nak ac xcôeb li rîtz'in sa' li nink'e aran Jerusalén, li Jesús cô ajcui'. Abanan moco quixye ta rib. Chanchan sa' mukmu cô.
10Men da hans brødre hadde draget op til høiden, da drog også han der op, dog ikke åpenbart, men som i lønndom.
11Eb li neque'taklan sa' xyânkeb laj judío yôqueb chixsic'bal li Jesús sa' li nink'e. -¿Bar anchal cuan li cuînk a'an? chanqueb.
11Jødene lette da efter ham på høitiden og sa: Hvor er han?
12Nabaleb li cuanqueb aran yôqueb chixcuech'inquil rib chirix li Jesús. Cuan yôqueb chi yehoc re: -Châbil cuînk a'an, chanqueb. Ut cuan cui'chic yôqueb chi yehoc: -Inc'a'. Li cuînk a'an naxbalak'iheb li tenamit, chanqueb.
12Og det blev mumlet meget om ham blandt folket; nogen sa: Han er en god mann, men andre sa: Nei, han fører folket vill.
13Abanan mâ ani quiâtinac chi cau xban nak que'xucuac chiruheb li neque'taklan sa' xyânkeb laj judío.
13Dog talte ingen fritt ut om ham, av frykt for jødene.
14Nak ac yô li nink'e li Jesús cô sa' li templo ut qui-oc chixch'olobanquil lix yâlal chiruheb li cuanqueb aran.
14Men da det allerede var midt i høitiden, gikk Jesus op i templet og lærte.
15Que'sach xch'ôleb li neque'taklan sa' xyânkeb laj judío chirabinquil li c'a'ru quixye li Jesús. Que'xye: -¿Chanru nak naxnau li cuînk a'in chixjunil li c'a'ak re ru a'in? A'an moco tzolbil ta, chanqueb.
15Jødene undret sig da og sa: Hvor har han sin lærdom fra, han som ikke er oplært?
16Quixye li Jesús reheb: -Li tijleb li yôquin chixc'utbal mâcua' cue. A' li Dios li quitaklan chak cue, a'an li quic'utuc chicuu li yôquin chixyebal, chan.
16Jesus svarte dem og sa: Min lære er ikke min, men hans som har sendt mig;
17Li ani tâajok xbânunquil li c'a'ru naraj li Dios, a'an tixnau ma re li Dios li tijleb li yôquin chixc'utbal malaj ut yal inc'a'ux injunes.
17vil nogen gjøre hans vilje, han skal kjenne om læren er av Gud, eller om jeg taler av mig selv.
18Cui junak naxch'olob xyâlal li naxc'oxla xjunes, li jun a'an naraj nak tâq'uehek' xlok'al xbaneb li neque'abin re. Abanan li ani naraj nak tâq'uehek' xlok'al li quitaklan chak re, li jun a'an tîc xch'ôl ut mâc'a' balak'ic riq'uin.
18Den som taler av sig selv, søker sin egen ære; men den som søker hans ære som har sendt ham, han er sanndru, og det er ikke urettferdighet i ham.
19¿Ma inc'a' ta bi' quixq'ue êre li chak'rab laj Moisés? ¿C'a'ut nak mâ jun sa' êyânk naxbânu chi tz'akal li c'a'ru naxye li chak'rab? Ut, ¿c'a'ut nak têraj incamsinquil? chan li Jesús.
19Har ikke Moses gitt eder loven? Og ingen av eder holder loven. Hvorfor står I mig efter livet?
20Eb a'an que'chak'oc ut que'xye re: -Cuan na li mâus aj musik'ej âcuiq'uin. ¿Ani tâajok âcamsinquil? chanqueb re.
20Folket svarte: Du er besatt; hvem står dig efter livet?
21Quixye li Jesús reheb: -Lâin xinbânu jun li milagro sa' li hilobâl cutan ut sachso êch'ôl xexcana xban.
21Jesus svarte og sa til dem: En gjerning gjorde jeg, og I undrer eder alle over den.
22Laj Moisés quixye êre nak tento têbânu li circuncisión reheb lê ralal. (Mâcua' laj Moisés li quitiquiban re. A' lê xe'tônil yucua', a'aneb li que'tiquiban re xbânunquil li circuncisión.) Usta hilobâl cutan, lâex nequebânu li circuncisión.
22Moses har gitt eder omskjærelsen - ikke så at den er fra Moses, men fra fedrene - og I omskjærer et menneske på sabbaten;
23Cui lâex nequebânu li circuncisión usta hilobâl cutan re nak inc'a' têk'et li chak'rab li quiq'uehe' re laj Moisés, ¿c'a'ut nak xexjosk'o' cuiq'uin nak xinq'uirtesi jun li cuînk sa' li hilobâl cutan?
23når nu et menneske blir omskåret på sabbaten, forat Mose lov ikke skal brytes, harmes I da på mig fordi jeg har gjort et helt menneske friskt på sabbaten?
24Mexrakoc âtin jo' nequeraj lâex yal êjunes. Chexrakok ban âtin sa' xyâlal, chan li Jesús.
24Døm ikke efter synet, men døm en rettferdig dom!
25Cuanqueb aj Jerusalén que'xye: -¿Ma mâcua' ta bi' a'in li cuînk li te'raj xcamsinquil eb li neque'taklan sa' kayânk lâo aj judío?
25Nogen av dem som hørte hjemme i Jerusalem, sa da: Er det ikke ham de står efter livet?
26Q'uehomak retal. Cuan arin ut yô chi âtinac chiruheb chixjunileb li tenamit ut mâc'a' neque'xye re. Mâre xe'xnau nak a'an li Cristo.
26Og se, han taler fritt ut, og de sier ikke et ord til ham; skulde virkelig våre rådsherrer være blitt overtydet om at han er Messias?
27¿Chanru nak a'anak li Cristo? ¿Ma inc'a' ta bi' nakanau bar xtenamit li cuînk a'in? Nak tâchâlk li Cristo, mâ ani tâna'ok re chi tz'akal bar tâchâlk chak, chanqueb.
27Men om denne mann vet vi hvor han er fra; men når Messias kommer, vet ingen hvor han er fra.
28Nak li Jesús yô chixch'olobanquil lix yâlal sa' li templo, quixye chi cau xyâb xcux: -Yâl nak nequenau cuu. Ut nequenau bar intenamit. Abanan inc'a' nequenau chi tz'akal bar xinchal chak. Lâin inc'a' xintakla chak cuib yal injunes. Li Dios, li tîc xch'ôl, a'an li xtaklan chak cue. Lâex inc'a' nequenau ru a'an.
28Mens nu Jesus lærte i templet, ropte han ut: Både kjenner I mig, og I vet hvor jeg er fra; og av mig selv er jeg dog ikke kommet; men det er i sannhet en som har sendt mig, han som I ikke kjenner.
29Ca'aj cui' lâin ninna'oc ru xban nak riq'uin a'an xinchal chak. Li Dios, a'an li quitaklan chak cue, chan li Jesús.
29Jeg kjenner ham; for fra ham er jeg, og han har utsendt mig.
30Ut que'raj raj xchapbal re nak te'xq'ue sa' tz'alam. Abanan inc'a' ajcui' que'xchap xban nak toj mâji' nacuulac xk'ehil nak tâchapek'.
30De søkte da å få grepet ham; men ingen la hånd på ham, for hans time var ennu ikke kommet.
31Nabaleb li tenamit que'xpâb li Cristo ut que'xye: -Lâo nakanau nak tâc'ulûnk li Cristo, nabaleb li milagro tixbânu. Li cuînk a'in nabal li milagro yô chixbânunquil. Cui ta mâcua' li Cristo, ¿chan ta cui' ru nak tixbânu li milagro li yô chixbânunquil?
31Men av folket var det mange som trodde på ham, og de sa: Når Messias kommer, mon han da vil gjøre flere tegn enn denne har gjort?
32Eb laj fariseo que'rabi li yôqueb chixyebal chirix li Jesús. Jo'can nak eb a'an, rochbeneb li xbênil aj tij, que'xtakla li neque'c'ac'alen sa' li templo chixchapbal li Jesús re te'xq'ue sa' tz'alam.
32Fariseerne hørte folket mumle dette om ham, og yppersteprestene og fariseerne sendte tjenere avsted for å gripe ham.
33Li Jesús quixye reheb: -Toj mâji' tinêchap. Toj tincuânk chic ca'ch'inak sa' êyânk, tojo'nak tinsuk'îk cui'chic riq'uin li quitaklan chak cue.
33Jesus sa da: Ennu en kort tid er jeg hos eder, så går jeg bort til ham som har sendt mig.
34Tinêsic' ut inc'a' tinêtau xban nak bar cuânkin lâin, lâex inc'a' texrûk chi xic, chan.
34I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme.
35Ut eb laj judío que'oc chi âtinac chi ribileb rib ut que'xye: -¿Bar anchal tâxic li cuînk a'in nak inc'a' târûk takatau? Mâre tâxic riq'uineb laj judío li cuanqueb sa' xtenamiteb laj griego. Malaj tâoc chixtzolbaleb laj griego.
35Jødene sa da til hverandre: Hvor vil han gå bort, siden vi ikke skal finne ham? Mon han vil gå til dem som er spredt omkring blandt grekerne, og lære grekerne?
36A'an xye, "Tinêsic' ut inc'a' tinêtau. Inc'a' naru texxic bar cuânkin cui'," chan. ¿C'a'ru xyâlal a'an? chanqueb.
36Hvad er dette for et ord han sa: I skal lete efter mig og ikke finne mig, og der hvor jeg er, kan I ikke komme?
37Li roso'jic li nink'e, a'an li cutan li k'axal lok' chiruheb. Sa' li hônal a'an, li Jesús quixakli chiruheb ut quixye chi cau xyâb xcux: -Li ani tâchakik re, châlk cuiq'uin. Lâin tinq'ue ruc'a.
37Men på den siste, den store dag i høitiden stod Jesus og ropte ut: Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38Xban nak jo'ca'in tz'îbanbil retalil sa' li Santil Hu: Chixjunileb li ani te'pâbânk cue lâin, li Santil Musik'ej li naq'uehoc junelic yu'am tâcuânk riq'uineb. Chanchan jun li yu'am ha' li inc'a' na-oso'.-
38Den som tror på mig, av hans liv skal det, som Skriften har sagt, rinne strømmer av levende vann.
39Nak quixye a'in, li Jesús yô chi âtinac chirix li Santil Musik'ej li tâcuânk riq'uineb li te'pâbânk re. Sa' li cutan a'an, li Santil Musik'ej toj mâji' nac'ulun xban nak li Jesús toj mâji' naxic sa' choxa chixc'ulbal lix lok'al.
39Dette sa han om den Ånd som de skulde få som trodde på ham; for Ånden var ennu ikke kommet, fordi Jesus ennu ikke var herliggjort.
40Nak que'rabi li c'a'ru quixye li Jesús, cuan que'yehoc: -Relic chi yâl li cuînk a'in profeta.-
40Nogen av folket sa nu, da de hørte disse ord: Dette er i sannhet profeten.
41Ut cuanqueb ajcui' que'xye: -Li cuînk a'in, a'an li Cristo.- Abanan cuanqueb cui'chic li que'chak'oc ut que'xye: -¿Ma Galilea ta bi' tâchâlk li Cristo li yechi'inbil ke?
41Andre sa: Dette er Messias. Andre igjen sa: Messias kommer da vel ikke fra Galilea?
42Tz'îbanbil retalil sa' li Santil Hu nak li Cristo li Mesías tâchâlk sa' xyânkeb li ralal xc'ajol li rey David. Tâchâlk aran Belén li quicuan cui' li rey David najter, chanqueb.
42Har ikke Skriften sag at Messias kommer av Davids ætt og fra Betlehem, den by hvor David var?
43Jo'can nak li tenamit que'xjachi ribeb xban nak jalan jalânk yôqueb chixc'oxlanquil chirix li Jesús.
43Det blev da splid iblandt folket for hans skyld.
44Cuanqueb li que'ajoc xchapbal li Jesús abanan inc'a' ajcui' que'xbânu.
44Og nogen av dem vilde gripe ham; men ingen la hånd på ham.
45Nak que'suk'i li que'taklâc chixchapbal li Jesús, eb laj fariseo ut eb li xbênil aj tij que'xpatz' reheb: -¿C'a'ut nak inc'a' xec'am chak li cuînk a'an? chanqueb.
45Tjenerne kom da til yppersteprestene og fariseerne, og disse sa til dem: Hvorfor har I ikke ført ham hit?
46Eb li neque'c'ac'alen sa' li templo que'chak'oc ut que'xye: -¡Mâ jun cua kabiom junak cuînk chi âtinac jo' naâtinac li cuînk a'an! Ch'ina'us li c'a'ru naxye, chanqueb.
46Tjenerne svarte: Aldri har noget menneske talt således som denne mann.
47Ut eb laj fariseo que'xye reheb: -¿Ma xeq'ue ajcui' êrib lâex chixbalak'i li cuînk a'an?
47Fariseerne svarte dem da: Har også I latt eder dåre?
48¿Ma cuan ta bi' junak xcomoneb li neque'taklan sa' kayânk li xpâb li c'a'ru naxye a'an? Ut, ¿ma cuan ta bi' junak kacomon lâo aj fariseo xpâban re?
48Har vel nogen av rådsherrene trodd på ham, eller nogen av fariseerne?
49Eb li q'uila tenamit a'in inc'a' neque'xnau c'a'ru naxye sa' li chak'rab li quiq'uehe' re laj Moisés. ¿C'a'ru te'oc cui' eb a'an? chanqueb laj fariseo.
49Men denne hop som ikke kjenner loven, er forbannet.
50Cuan aran laj Nicodemo li quicuulac riq'uin li Jesús chi k'ek. A'an jun reheb laj fariseo. Quixye reheb:
50Nikodemus, han som før engang var kommet til ham, og som var en av dem, sier til dem:
51-Naxye sa' li kachak'rab nak inc'a' naru rakoc âtin sa' xbên junak cuînk chi toj mâji' naxye ma cuan xmâc malaj ut inc'a'. Tento takanau chi tz'akal c'a'ru lix mâc, chan laj Nicodemo.
51Vår lov dømmer da vel ikke nogen uten at de først har hørt ham og fått vite hvad han har gjort?
52Que'chak'oc ut que'xye re: -¿Ma lâat ajcui' aj Galilea lâat? Tzol âcuib chi us sa' li Santil Hu re tâq'ue retal nak mâ jun profeta chalenak chak Galilea, chanqueb.Ut chirix chic a'an, chixjunileb que'côeb sa' rochocheb.
52De svarte ham: Kanskje du også er fra Galilea? Ransak, så skal du se at ingen profet kommer fra Galilea!
53Ut chirix chic a'an, chixjunileb que'côeb sa' rochocheb.
53Og de gikk hver til sitt.