¹Li naßajej Canaán quiqßueheß chokß reheb laj Israel xbaneb laj Eleazar laj tij, ut laj Josué li ralal laj Nun, rochbeneb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb lix têpaleb li ralal xcßajol laj Israel.

¹Og dette er de arvelodder som Israels barn fikk i Kana'ans land, og som Eleasar, presten, og Josva, Nuns sønn, og overhodene for familiene i Israels barns stammer delte ut iblandt dem

²Riqßuin bûlic quijeqßuîc reheb li naßajej aßan, joß quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß Dios. Queßxjeqßui reheb li belêb têp li ralal xcßajol laj Israel ut li yijach chic li ralal xcßajol laj Manasés.

²ved loddkasting, så de fikk hver sin arv, således som Herren hadde befalt ved Moses. Det var de ni og en halv stamme som dengang fikk arv;

³Li cuib têp chi ralal xcßajol laj Israel ac xeßxcßul li reheb aßan jun pacßal li nimaß Jordán rochbeneb li yijach li ralal xcßajol laj Manasés. Eb li ralal xcßajol laj Leví incßaß quiqßueheß xchßochßeb.

³for de to og en halv stamme hadde Moses gitt arv på hin side* Jordan; men levittene hadde han ikke gitt arv iblandt dem. / {* østenfor.}

⁴Cuib têp li ralal xcßajol laj José. Aßaneb li ralal xcßajol laj Manasés ut eb li ralal xcßajol laj Efraín. Ut incßaß queßqßueheß xchßochßeb li ralal xcßajol laj Leví. Caßaj cuiß quiqßueheß xnaßajeb bar naru teßcuânk saß eb li tenamit ut quiqßueheß ajcuiß xnaßajeb re teßxqßuiresi xquetômkeb.

⁴For Josefs barn utgjorde to stammer, Manasse og Efra'im; og levittene fikk ikke nogen del i landet, men bare nogen byer til å bo i med tilhørende jorder for deres buskap og fe.

⁵Eb laj Israel queßxjeqßui li chßochß joß quiyeheß re laj Moisés xban li Kâcuaß.

⁵Som Herren hadde befalt Moses, således gjorde Israels barn og skiftet landet.

⁶Saß jun li cutan queßcuulac Gilgal li ralal xcßajol laj Judá chi âtinac riqßuin laj Josué. Laj Caleb, li ralal laj Jefone, Cenaz xtenamit, quixye re laj Josué: —Lâat ac nacanau li cßaßru quixye li Kâcuaß re laj Moisés, laj cßanjel chiru, nak quiâtinac riqßuin saß li naßajej Cades-barnea châcuix lâat ut chicuix ajcuiß lâin.

⁶Da trådte Judas barn frem for Josva i Gilgal, og Kaleb, Jefunnes sønn, kenisitten, sa til ham: Du vet hvad Herren sa til Moses, den Guds mann, om mig og om dig i Kades-Barnea.

⁷Caßcßâl chihab cuan cue nak cuanquin Cades-barnea ut laj Moisés laj cßanjel chiru li Dios quinixtakla chak chirilbal li naßajej aßin. Ut nak quinsukßi quinchßolob chi tzßakal chiru li cßaßru quicuil chak saß li naßajej aßan ut li cßaßru cuan saß inchßôl.

⁷Jeg var firti år gammel da Moses, Herrens tjener, sendte mig fra Kades-Barnea for å utspeide landet; og jeg kom tilbake til ham med svar, efter mitt beste skjønn.

⁸Eb li queßcuulac chicuix queßxqßue xxiuheb li tenamit riqßuin li cßaßru queßxye chirix li naßajej aßan. Abanan lâin quinbânu joß li quixye li Kâcuaß lin Dios.

⁸Mine brødre, som hadde draget op med mig, gjorde folket motløst; men jeg holdt mig trolig til Herren min Gud.

⁹Saß li cutan aßan laj Moisés quixye cue chi joßcaßin: “Chi yâl tinye âcue, li naßajej li bar xatnumeß cuiß, âcuehak lâat ut rehakeb ajcuiß lâ cualal âcßajol chi junelic, xban nak xabânu li cßaßru quiyeheß âcue xban li Kâcuaß lin Dios,” chan.

⁹Den dag svor Moses og sa: Sannelig, det land som din fot trådte på, skal være din og dine barns arv til evig tid, fordi du trolig holdt dig til Herren min Gud.

¹⁰Anakcuan ac xnumeß ôb roxcßâl chihab nak li Dios quixye aßin re laj Moisés nak toj yôqueb chak chi numecß saß li chaki chßochß eb laj Israel. Joß quixyechißi chak cue, chalen anakcuan toj yô chixqßuebal inyußam. Anakcuan ôb roßcßâl chihab chic cuan cue.

¹⁰Og nu ser du at Herren har gjort med mig som han sa, og latt mig leve i fem og firti år fra den tid Herren talte disse ord til Moses - all den tid Israel vandret i ørkenen; og idag er jeg fem og åtti år gammel.

¹¹Abanan lin metzßêu toj cuan ajcuiß anakcuan joß saß li cutan aßan nak quinixtakla laj Moisés chixqßuebal retal li naßajej. Chanru lin metzßêu saß li cutan aßan, joßcan ajcuiß xcacuilal inmetzßêu anakcuan. Toj cau cuib re xic chi pletic, malaj ut re xbânunquil li cßaßru tincuaj.

¹¹Jeg er ennu like sterk som jeg var den dag Moses sendte mig ut; min styrke er den samme nu som den var dengang, både i strid og til å gå ut og inn.

¹²Joßcan nak nintzßâma châcuu nak tâqßue chokß cue li naßajej li tzûl ru joß quixyechißi chak cue li Kâcuaß. Lâat ac nacanau nak cuanqueb li ralal xcßajol laj Anac saß li naßajej aßan. Cuanqueb nînki tenamit ut cauheb rib chi pletic. Abanan lâin ninnau nak li Dios tâcuânk cuiqßuin ut tinixtenkßa chirisinquileb saß li naßajej aßan joß quixye chak cue, chan laj Caleb.

¹²Så gi mig nu denne fjellbygd som Herren den dag talte om; for du hørte selv dengang at anakittene bor der, og at der er store, faste byer; kanskje Herren er med mig, så jeg får drevet dem bort, således som Herren har sagt.

¹³Ut laj Josué quixye re laj Caleb li ralal laj Jefone: —Aß taxak li Dios chi-osobtesînk âcue, chan. Ut quixqßue li tenamit Hebrón re aßan ut reheb ajcuiß li ralal xcßajol.

¹³Da velsignet Josva ham, og han gav Kaleb, Jefunnes sønn, Hebron til arv.

¹⁴Joßcan nak li tenamit Hebrón quicana chokß re laj Caleb li ralal laj Jefone aj cenezeo. Ut quicana ajcuiß reheb li ralal xcßajol toj chalen anakcuan xban nak laj Caleb quixbânu chi tzßakal li quiraj li Kâcuaß, lix Dios eb laj Israel.Najter kße cutan lix cßabaß li tenamit Hebrón, aßan Quiriat-arba, xban nak laj Arba, aßan jun cuînk kßaxal naßno ru saß xyânkeb laj anaceo. Ut nak ac xeßrêchani li tenamit Hebrón, incßaß chic quicuan li plêt saß li naßajej aßan.

¹⁴Således fikk Kaleb, Jefunnes sønn, kenisitten, Hebron til arv, som det er den dag idag, fordi han trolig holdt sig til Herren, Israels Gud.

¹⁵Najter kße cutan lix cßabaß li tenamit Hebrón, aßan Quiriat-arba, xban nak laj Arba, aßan jun cuînk kßaxal naßno ru saß xyânkeb laj anaceo. Ut nak ac xeßrêchani li tenamit Hebrón, incßaß chic quicuan li plêt saß li naßajej aßan.

¹⁵Men Hebrons navn var før Kirjat-Arba*; Arba var den største mann blandt anakittene. Og landet hadde nu ro for krig. / {* Arbas by.}