¹Laj Josué, li ralal laj Nun, toj Sitim quixtakla cuibeb laj qßuehol etal chi mukmu ut quixye reheb: —Ayukex xqßuebal retal li naßajej Canaán ut li tenamit Jericó, chan. Eb aßan queßcôeb ut queßcuulac saß rochoch jun li ixk xcomoneb li nequeßxcßayi rib, xRahab xcßabaß. Ut aran queßcana chixnumsinquil li kßojyîn.

¹Josva, Nuns sønn, sendte hemmelig to speidere fra Sittim og sa: Gå avsted og se eder om i landet og særlig i Jeriko! De gikk avsted og kom inn i huset til en skjøge som hette Rahab, og de lå der om natten.

²Abanan cuan li queßyehoc resil re li rey li cuan Jericó. Ut queßxye: —Cuanqueb aj Israel xeßchal chixqßuebal retal li tenamit chiru li kßojyîn aßin, chanqueb.

²Da blev det meldt til kongen i Jeriko: Nogen menn av Israels barn er kommet hit i natt for å utspeide landet.

³Ut li rey quixtakla xyebal re lix Rahab: —Isiheb li cuînk aßan li cuanqueb saß lâ cuochoch xban nak eb aßan xeßchal chi qßuehoc etal, chan.

³Så sendte kongen i Jeriko bud til Rahab og lot si: Kom hit med de menn som kom til dig og tok inn i ditt hus! De er kommet for å utspeide hele landet.

⁴Abanan lix Rahab quixmukeb li cuînk ut quixye reheb li takl: —Yâl nak xeßcßulun li cuînk cuiqßuin. Abanan incßaß xinnau bar xeßchal chak.

⁴Men kvinnen tok og skjulte de to menn, og så sa hun: Det er så at disse menn kom til mig, men jeg visste ikke hvor de var fra;

⁵Nak x-ecuu, xcôeb xban nak saß li ôr aßan nequeßxtzßap li oquebâl re li tenamit ut incßaß ninnau bar xcôeb. Cui lâex texxic chirixeb saß junpât mâre toxêtauheb, chan lix Rahab.

⁵og i mørkningen da porten skulde lukkes, gikk mennene ut; jeg vet ikke hvor de tok veien. Skynd eder og sett efter dem, så når I dem nok igjen.

⁶Abanan lix Rahab ac xtaklaheb li cuib chi cuînk saß xbên li cab bar yô cuiß chixchinanquil lix cheßel li acuîmk lino. Ut quixmukeb saß xyânk li lino.

⁶Men hun hadde latt dem stige op på taket og skjult dem under linstenglene som hun hadde liggende utbredt der på taket.

⁷Li cuînk li quixtaklaheb li rey chixtâkenquileb laj qßuehol etal côeb toj chire li nimaß Jordán bar incßaß cham li haß. Nak ac xeßcôeb li soldado li quixtaklaheb li rey, queßxtzßap li oquebâl re li tenamit.

⁷Så satte mennene efter dem på veien til Jordan, til vadestedene; og porten blev lukket, så snart de som satte efter dem, var gått ut.

⁸Nak toj mâjiß nequeßcuar laj qßuehol etal, cô lix Rahab saß xbên li cab chirilbaleb ut quixye reheb:

⁸Før speiderne hadde lagt sig, gikk hun op til dem på taket,

⁹—Lâin ninnau nak li Kâcuaß xqßue êre li naßajej aßin. Ut aßan ajcuiß xqßuehoc kaxiu chikajunilo. Chixjunileb li cuanqueb arin câmqueb re xban xxiuheb êban lâex.

⁹og hun sa til dem: Jeg vet at Herren har gitt eder landet, og at redsel for eder er falt på oss, og at alle landets innbyggere forgår av angst for eder.

¹⁰Lâo nakanau nak quex-el chak Egipto li Dios quixchakihobresi li haß saß li Caki Palau re nak texnumekß jun pacßal. Ut nakanau ajcuiß nak lâex quesach ruheb chi junaj cua li cuib chi rey laj Sehón ut laj Og, lix reyeb laj amorreo li cuanqueb jun pacßal li nimaß Jordán.

¹⁰For vi har hørt at Herren tørket ut vannet i det Røde Hav foran eder da I drog ut av Egypten, og vi har hørt hvad I gjorde med begge amoritter-kongene på hin side Jordan, Sihon og Og, som I slo med bann.

¹¹Cßajoß nak coxucuac nak xkanau nak mâ ani naru napletic êriqßuin lâex xban nak li Kâcuaß lê Dios cuan xcuanquil saß choxa ut cuan ajcuiß xcuanquil saß ruchichßochß.

¹¹Da vi hørte det, blev vårt hjerte fullt av angst, og nu er det ikke mere nogen som har mot til å møte eder; for Herren eders Gud han er Gud både i himmelen der oppe og på jorden her nede.

¹²Joßcan nak lâin nintzßâma chêru nak têbânu li juramento saß xcßabaß li Kâcuaß lê Dios nak têbânu usilal reheb li cuechßalal joß nak xinbânu usilal êre lâin. Têqßue junak retalil cue re nak tinnau nak yâl nak têbânu li cßaßru yôquin chixtzßâmanquil chêru.

¹²Så sverg mig nu til ved Herren, siden jeg har vist barmhjertighet mot eder, at også I vil vise barmhjertighet mot min fars hus, og gi mig således et tegn på eders ærlighet,

¹³Checol rix xyußam lin naß ut lin yucuaß joß ajcuiß eb li cuas ut eb li cuîtzßin joß ixk joß cuînk ut chixjunil li cßaßruheb re. Choêcol taxak re nak incßaß tocâmk, chan lix Rahab.

¹³og la min far og min mor og mine brødre og mine søstre og alle som hører dem til, leve, og frels vårt liv fra døden!

¹⁴Ut eb aßan queßxye: —Joß nak xacol rix li kayußam lâo, joßcan ajcuiß nak takacol rix lê yußam lâex cui mâ ani aj e tâye li cßaßru yôco chixbânunquil. Ut nak ac xkßaxtesi saß kukß li naßajej aßin li Kâcuaß, lâo takabânu usilal êre ut saß xyâlal tocuânk êriqßuin, chanqueb.

¹⁴Da sa mennene til henne: Med vårt eget liv skal vi svare for eders liv! Så sant I ikke lar nogen få vite noget om vårt ærend, skal vi, når Herren gir oss landet, vise barmhjertighet og trofasthet mot dig.

¹⁵Li rochoch lix Rahab, aßan yîbanbil saß xbên li tzßac li sutsu cuiß li tenamit. Joßcan nak quixcubsiheb li cuînk saß li ventana riqßuin jun li nimla cßâm.

¹⁵Så firte hun dem ned gjennem vinduet med et rep; for hennes hus lå ved byens mur, så hun bodde like ved muren.

¹⁶Ut quixye reheb: —Ayukex saß li naßajej li tzûl ru re nak incßaß textaßekß xbaneb li yôqueb chi sicßoc êre. Mukumak êrib aran chiru oxib cutan. Nak ac xeßsukßi chak li soldado saß li tenamit, naru nequexxic lâex, chan.

¹⁶Og hun sa til dem: Gå op i fjellene, så at de som forfølger eder, ikke treffer på eder, og hold eder skjult der i tre dager, til forfølgerne kommer tilbake; siden kan I gå hvor I vil.

¹⁷Eb aßan queßchakßoc ut queßxye: —Lâo takabânu li cßaßru xkaye saß li juramento joß xatzßâma chiku.

¹⁷Mennene svarte: Vi holder oss for å være løst fra denne ed som du tok av oss,

¹⁸Nak to-oc chirêchaninquil li tenamit aßin, lâat tâtßuyub li caki cßâm aßin saß li ventana, li xoâcubsi cuiß. Ut tâchßutubeb saß lâ cuochoch lâ naß ut lâ yucuaß rochbeneb lâ cuas ut eb lâ cuîtzßin, ut chixjunileb li cuanqueb saß rochoch lâ yucuaß.

¹⁸hvis du ikke, når vi kommer inn i landet, binder denne snor av skarlagenfarvet tråd i det vindu som du har firet oss ned igjennem, og så samler din far og din mor og dine brødre og hele din slekt i huset hos dig.

¹⁹Abanan cui tâêlk junak saß lâ cuochoch, aßan cuan xmâc cui nacam. Mâcuaß chic kamâc lâo. Lâo cuan kamâc cui junak nacuulac chixcamsinquil junak reheb li cuanqueb saß lâ cuochoch.

¹⁹Enhver som går ut av din husdør, hans blod komme over hans eget hode, og vi er skyldfri; men enhver som er hos dig i huset, hans blod komme over vårt hode, dersom der blir lagt hånd på ham.

²⁰Cui lâat toâjit, lâo incßaß chic tento takabânu li cßaßru xkaye saß li juramento li xkabânu âcuiqßuin, chanqueb.

²⁰Og dersom du lar nogen få vite noget om vårt ærend, så er vi løst fra den ed du tok av oss.

²¹—Us. Joßcan takabânu, chan li ixk ut quixchakßrabiheb. Eb aßan queßcôeb. Chirix aßan li ixk quixbacß li caki cßâm saß lix ventana.

²¹Hun sa: La det være som I sier! Så lot hun dem gå, og de drog avsted; siden bandt hun den skarlagenfarvede snor i vinduet.

²²Li cuibeb laj qßuehol etal queßcôeb saß li naßajej li tzûl ru ut aran queßxmuk ribeb chiru oxib cutan. Ut eb li soldado yôqueb chixsicßbal yalak bar. Ut mâ bar queßxtauheb. Joßcan nak queßsukßi Jericó eb li soldado.

²²De gikk til de kom op i fjellene; der blev de i tre dager, inntil de som forfulgte dem, var vendt tilbake; og forfølgerne lette på hele veien, men fant dem ikke.

²³Ut eb laj qßuehol etal queßcube saß li naßajej li tzûl ru ut queßcôeb. Queßxkßax li nimaß Jordán ut coxeßxtau laj Josué. Queßxserakßi re li cßaßru queßxcßul.Queßxye re: —Li Kâcuaß xkßaxtesi saß kukß li naßajej aßan xban nak chixjunileb li cuanqueb saß li naßajej aßan câmqueb re xban xxiuheb kaban lâo, chanqueb.

²³Så vendte de to menn om og gikk ned fra fjellene og satte over elven og kom til Josva, Nuns sønn, og fortalte ham alt det som hadde hendt dem.

²⁴Queßxye re: —Li Kâcuaß xkßaxtesi saß kukß li naßajej aßan xban nak chixjunileb li cuanqueb saß li naßajej aßan câmqueb re xban xxiuheb kaban lâo, chanqueb.

²⁴Og de sa til Josva: Herren har gitt hele landet i vår hånd; alle landets innbyggere holder endog på å forgå av angst for oss.