¹Laj Josué quixchßutubeb chixjunileb lix têpaleb laj Israel aran Siquem. Quixbokeb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb, ut eb li nequeßtaklan saß xbêneb, ut eb laj rakol âtin, joß eb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil. Queßxchßutub ribeb chiru li Dios.

¹Og Josva samlet alle Israels stammer i Sikem; og han kalte til sig Israels eldste og dets høvdinger og dets dommere og dets tilsynsmenn, og de trådte frem for Guds åsyn.

²Ut laj Josué quixye reheb chixjunileb li tenamit: —Aßan aßin li xye li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel: “Najter kße cutan eb lê xeßtônil yucuaß, laj Taré lix yucuaßeb laj Abraham, ut laj Nacor, queßcuan jun pacßal li nimaß Eufrates ut queßxlokßoniheb li jalanil dios.

²Og Josva sa til hele folket: Så sier Herren, Israels Gud: På hinside elven bodde fordum eders fedre, blandt dem Tarah, Abrahams og Nakors far, og de dyrket fremmede guder.

³Lâin quincßamoc re laj Abraham lâ xeßtônil yucuaß jun pacßal li nimaß Eufrates. Lâin quincßamoc be chiru nak quinumeß saß chixjunil li naßajej Canaán. Quinqßue laj Isaac li ralal ut quinqßue ajcuiß chi tâmc li ralal xcßajol.

³Og jeg tok eders far Abraham fra hin side elven og lot ham vandre om i hele Kana'ans land; og jeg gjorde hans ætt tallrik og gav ham Isak.

⁴Ut quinqßue cuib li ralal laj Isaac. Aßaneb laj Jacob ut laj Esaú. Re laj Esaú quinqßue li naßajej li tzûl ru. Ut laj Jacob ut li ralal xcßajol queßcôeb saß li naßajej Egipto.

⁴Og Isak gav jeg Jakob og Esau, og jeg gav Esau Se'ir-fjellene til eie; men Jakob og hans barn drog ned til Egypten.

⁵Mokon chic quintakla laj Moisés ut laj Aarón aran Egipto re risinquileb laj Israel aran. Ut nabal li raylal quintakla saß xbêneb laj Egipto toj retal quexcuisi saß li naßajej aßan.

⁵Siden sendte jeg Moses og Aron, og jeg slo Egypten med plager, således som I vet jeg gjorde der; og derefter førte jeg eder ut.

⁶Nak quicuisiheb lê xeßtônil yucuaß aran, eb laj Egipto queßxtâkeheb laj Israel saß lix carruaje ut chirixeb lix cacuây. Ut queßcuulac cuan cuiß li Caki Palau.

⁶Da jeg nu førte eders fedre ut av Egypten, kom I til havet; men egypterne forfulgte eders fedre med vogner og hestfolk til det Røde Hav.

⁷Ut eb lê xeßtônil yucuaß queßxjap re chixtzßâmanquil xtenkßanquil chicuu. Ut quinqßue li kßojyîn saß xyiheb aßan ut eb laj Egipto. Ut lâin quintakla li haß re nak tixjunaji rib saß xbêneb laj Egipto ut queßosoß. Lâex nequenau cßaßru quinbânu. Ut najt quexcuan saß li chaki chßochß.

⁷Da ropte de til Herren, og han satte et mørke mellem eder og egypterne og lot havet slå sammen over dem, så det skjulte dem; med egne øine så I hvad jeg gjorde i Egypten. Siden bodde I en lang tid i ørkenen.

⁸Chirix aßan quexincßam saß lix naßajeb laj amorreo li queßcuan jun pacßal li nimaß Jordán saß li este bar na-el chak li sakße. Eb aßan queßpletic êriqßuin, abanan lâin quexintenkßa chi numtâc saß xbêneb. Lâin quexintenkßa chixsachbal ruheb ut querêchani lix naßajeb.

⁸Så førte jeg eder inn i amorittenes land, de som bodde på hin side Jordan; de førte krig mot eder, men jeg gav dem i eders hånd, så I tok deres land i eie, og jeg utryddet dem for eder.

⁹Ut lix reyeb laj Moab, laj Balac li ralal laj Zipor, quipletic êriqßuin. Ut quixtakla xbokbal laj Balaam li ralal laj Beor re nak tixtzßâma mâusilal saß êbên.

⁹Da stod Balak, Sippors sønn, Moabs konge, op og stred mot Israel; og han sendte bud efter Bileam, Beors sønn, forat han skulde forbanne eder.

¹⁰Abanan lâin incßaß quinsume li cßaßru quixtzßâma chicuu laj Balaam. Joßcan nak nabal sut quixtzßâma êrosobtesinquil ut lâin xincoloc êre chiru laj Balac.

¹⁰Men jeg vilde ikke høre på Bileam, og han måtte velsigne eder, og jeg frelste eder av hans hånd.

¹¹Joßcan nak quexnumeß jun pacßal li nimaß Jordán ut quexcuulac saß li tenamit Jericó. Ut eb li cuanqueb aran queßpletic êriqßuin. Ut queßpletic ajcuiß êriqßuin eb laj amorreo, eb laj ferezeo, eb laj cananeo, eb laj heteo, eb laj gergeseo, eb laj heveo, ut eb laj jebuseo. Ut lâin xexintenkßa chi numtâc saß xbêneb.

¹¹Så gikk I over Jordan og kom til Jeriko, og innbyggerne i Jeriko stred mot eder, likeså amorittene og ferisittene og kana'anittene og hetittene og girgasittene, hevittene og jebusittene. Og jeg gav dem i eders hånd.

¹²Nak yôquex chi xic, lâin quinsach lix naßlebeb re nak târûk têrisiheb li cuib chi rey li nequeßtaklan saß xbêneb laj amorreo. Mâcuaß lâex li quexbânun re riqßuin lê tzimaj, chi moco riqßuin lê chßîchß. Lâin ban quin-isin reheb.

¹²Og jeg sendte hvepser foran eder, og de drev dem ut for eder likesom også begge amoritter-kongene; det var ikke med ditt sverd og ikke ned din bue de blev drevet ut.

¹³Lâin xinqßue li chßochß êre ac cßanjelanbil, ac aubil xsaß. Li tenamit li cuanquex cuiß anakcuan, moco toj xeyîb ta. Ac cuan ban nak xexcuulac. Ac aubil li uvas ut li cheß olivos nak xexcuulac. Moco toj xerau ta li yôquex chixtzacanquil anakcuan”, chan li Kâcuaß êre.

¹³Og jeg gav eder et land som du ikke har hatt møie med, og byer som I ikke har bygget, og I bosatte eder i dem; I eter av vingårder og oljetrær som I ikke har plantet.

¹⁴Laj Josué quixye ajcuiß reheb laj Israel: —Anakcuan ut chexucua ru li Kâcuaß ut chexcßanjelak chiru chi anchal lê chßôl ut chi tzßakal re ru. Isihomakeb saß êyânk li yîbanbil dios li queßxlokßoni lê xeßtônil yucuaß nak cuanqueb aran jun pacßal li nimaß Eufrates ut nak cuanqueb aran Egipto. Chexcßanjelak ban chiru li Kâcuaß chi anchal êchßôl.

¹⁴Så frykt nu Herren og tjen ham i opriktighet og troskap, og skill eder av med de guder som eders fedre dyrket på hin side elven og i Egypten og tjen Herren!

¹⁵Cui lâex nequecßoxla nak incßaß us cßanjelac chiru li Kâcuaß Dios, sicßomak ani têcßanjela ru. ¿Ma texcßanjelak chiruheb li yîbanbil dios li queßxcßanjela chak ru lê naß êyucuaß nak queßcuan jun pacßal li nimaß Eufrates, malaj ut texcßanjelak chiruheb lix dioseb laj amorreo li cuanqueb arin saß li naßajej aßin? Abanan, lâin joßqueb ajcuiß li cualal incßajol tocßanjelak chiru li Kâcuaß Dios, chan laj Josué.

¹⁵Men synes I ikke om å tjene Herren, så velg idag hvem I vil tjene, enten de guder eders fedre dyrket på hin side elven, eller amorittenes guder, i hvis land I bor! Men jeg og mitt hus vi vil tjene Herren.

¹⁶Ut eb li tenamit queßchakßoc ut queßxye: —Incßaß taxak takacanab li Kâcuaß li kaDios. Lâo incßaß naru takacanab xlokßoninquil li Kâcuaß yal xban xlokßoninquil li yîbanbil dios.

¹⁶Da svarte folket og sa: Det være langt fra oss å forlate Herren for å dyrke fremmede guder!

¹⁷Li Kâcuaß li kaDios, aßan li qui-isin chak reheb li kaxeßtônil yucuaß joß ajcuiß lâo saß li naßajej Egipto bar cocuan cuiß chak chokß rahobtesinbil môs. Aßan quixbânu qßuila milagro chiku ut aßan ajcuiß li qui-iloc ke nak quilajonumeß chak saß eb li naßajej aßan.

¹⁷For Herren vår Gud han var det som førte oss og våre fedre op av Egyptens land, av trælehuset, og som gjorde disse store tegn for våre øine og voktet oss på hele den vei vi gikk, og blandt alle de folk hvis land vi drog igjennem,

¹⁸Li Kâcuaß quikßaxtesin saß kukß chixjunileb li tenamit ut quixkßaxtesiheb ajcuiß laj amorreo li queßcuan saß li chßochß aßin. Joßcan nak lâo tocßanjelak ajcuiß chiru li Kâcuaß joß nacatcßanjelac lâat xban nak aßan li kaDios, chanqueb.

¹⁸og Herren drev ut for oss alle disse folk og de amoritter som bodde i landet. Også vi vil tjene Herren, for han er vår Gud.

¹⁹Ut laj Josué quixye reheb: —Lâex incßaß texrûk chi cßanjelac chiru li Kâcuaß xban nak aßan jun Dios Santo. Aßan incßaß tixcuy êmâc cui yôkex chixlokßoninquil li yîbanbil dios. Aßan incßaß tixcuy êmâc riqßuin lê kßetkßetil chi moco tixcuy êmâc riqßuin lê mâusilal.

¹⁹Og Josva sa til folket: I kan ikke tjene Herren, for han er en hellig Gud. En nidkjær Gud er han; han vil ikke bære over med eders overtredelser og synder.

²⁰Cui lâex têtzßektâna li Kâcuaß ut têlokßoni li yîbanbil dios, li Kâcuaß tâqßuehok êre chixtojbal rix lê mâc ut tixsach êru usta ac xexrosobtesi, chan laj Josué.

²⁰Når I forlater Herren og dyrker fremmede guder, da vil han vende sig bort og la det gå eder ille og tilintetgjøre eder, efterat han før har gjort vel mot eder.

²¹Ut eb li tenamit queßchakßoc ut queßxye: —Incßaß tâcßulmânk chi joßcan. Lâo tocßanjelak chiru li Kâcuaß, chanqueb.

²¹Men folket sa til Josva: Nei, Herren vil vi tjene.

²²Ut laj Josué quixye ajcuiß reheb: —Anakcuan xeye nak texcßanjelak chiru li Kâcuaß. Lâex ajcuiß xexyehoc re. Cheqßuehak retal lê râtin, chan. Queßchakßoc ut queßxye: —Yâl nak lâo xoyehoc re, chanqueb.

²²Da sa Josva til folket: Så er I da selv vidner imot eder at I har valgt Herren og vil tjene ham. De sa: Ja, det er vi vidner på!

²³Ut laj Josué quixye reheb: —Cui yâl nak têraj cßanjelac chiru li Kâcuaß, tento têrisiheb chi junaj cua chixjunileb li jalanil dios li cuanqueb saß êyânk. Ut chi anchal lê chßôl têkßaxtesi êrib chi cßanjelac chiru li Kâcuaß li kaDios lâo aj Israel, chan.

²³Josva sa: Så skill eder nu av med de fremmede guder som I har hos eder, og bøi eders hjerte til Herren, Israels Gud!

²⁴Ut queßxye re: —Lâo tocßanjelak chiru li Kâcuaß li kaDios ut takabânu li cßaßru tixye ke, chanqueb.

²⁴Og folket sa til Josva: Herren vår Gud vil vi tjene, og hans ord vil vi lyde.

²⁵Saß ajcuiß li cutan aßan saß li naßajej Siquem, laj Josué quixbânu jun li contrato riqßuineb laj Israel. Quixqßue li chakßrab reheb ut quixye reheb chanru teßxbânu.

²⁵Den dag gjorde Josva en pakt med folket i Sikem og satte lov og rett for dem.

²⁶Ut laj Josué quixtzßîba retalil li queßxbânu saß li hu li tzßîbanbil cuiß lix chakßrab li Dios. Ut quixchap jun li nimla pec ut quixxakab rubel jun tôn li ji li cuan aran chixcßatk li tabernáculo.

²⁶Og Josva skrev op disse ord i Guds lovbok; og han tok en stor sten og reiste den der under den ek som stod ved Herrens helligdom.

²⁷Ut quixye reheb laj Israel: —Li pec aßin tâcßanjelak êre chokß retalil nak lâex xesume xbânunquil chixjunil li joß qßuial xye ke li Kâcuaß Dios. Nak têril li pec aßin, tâjulticokß êre li cßaßru xeye cui incßaß yôquex chixbânunquil li cßaßru quesume xbânunquil. Li pec aßin tâcßanjelak re nak incßaß texcanâk chokß aj ticßtiß chiru li Kâcuaß li kaDios, chan laj Josué.

²⁷Og Josva sa til hele folket: Se, denne sten skal være et vidne mot oss, for den har hørt alle de ord som Herren har talt med oss; og den skal være et vidne mot eder, forat I ikke skal fornekte eders Gud.

²⁸Chirix aßan laj Josué quixtaklaheb chixjunjûnkaleb saß li naßajej li quiqßueheß reheb.

²⁸Så lot Josva folket fare, hver til sin arvelodd.

²⁹Nak ac xcßulman chixjunil li cßaßak re ru aßin, quicam laj Josué, laj cßanjel chiru li Dios. Laj Josué aßan li ralal laj Nun. Oßcßâl chihab riqßuin lajêb chihab cuan re nak quicam.

²⁹Nogen tid efter dette døde Josva, Nuns sønn, Herrens tjener, hundre og ti år gammel.

³⁰Quimukeß saß li tenamit Timnat-sera li quiqßueheß re, li cuan saß eb li tzûl Efraín. Li naßajej aßan cuan jun pacßal li tzûl Gaas saß xjayal li norte.

³⁰Og de begravde ham på hans arvelodds grunn i Timnat-Serah, som ligger i Efra'im-fjellene, nordenfor Ga'as-fjellet.

³¹Ut eb laj Israel queßcßanjelac chiru li Kâcuaß nak toj yoßyo laj Josué. Joßcan ajcuiß queßxbânu chiruheb laj cßamol be li toj queßcana nak quicam laj Josué xban nak eb aßan queßxnau chixjunil li joß qßuial li usilal quixbânu li Kâcuaß reheb laj Israel.

³¹Og Israel tjente Herren så lenge Josva levde, og så lenge alle de eldste levde som overlevde Josva, og som kjente til alle de gjerninger som Herren hadde gjort for Israel.

³²Eb laj Israel queßxcßam chak lix bakel laj José nak queßel chak Egipto ut queßxmuk aran Siquem saß li chßochß li quixlokß laj Jacob junxil riqßuineb li ralal laj Hamor. Laj Hamor, aßan lix yucuaß laj Siquem. Jun ciento chi tumin plata quixtoj cuiß laj Jacob ut li naßajej aßan quicana chokß xnaßajeb li ralal xcßajol laj José.Nak quicam laj Eleazar li ralal laj Aarón quimukeß aran saß jun li chßina tzûl li cuan saß li naßajej li quiqßueheß re laj Finees, li ralal laj Eleazar. Li naßajej aßan cuan saß xyânkeb li tzûl re laj Efraín.

³²Og Josefs ben, som Israels barn hadde ført op fra Egypten, begravde de ved Sikem på det jordstykke som Jakob hadde kjøpt av Hemors, Sikems fars sønner for hundre kesitter; og Josefs barn fikk det til arvedel.

³³Nak quicam laj Eleazar li ralal laj Aarón quimukeß aran saß jun li chßina tzûl li cuan saß li naßajej li quiqßueheß re laj Finees, li ralal laj Eleazar. Li naßajej aßan cuan saß xyânkeb li tzûl re laj Efraín.

³³Og Eleasar, Arons sønn, døde, og de begravde ham på den haug som hans sønn Pinehas hadde fått i Efra'im-fjellene.