1Tojoßnak li Kâcuaß Dios quixye re laj Josué: —Matxucuac chi moco chichßinânk âchßôl. Cßameb chixjunileb lâ soldado ut ayukex chirêchaninquil li tenamit Hai. Lâin tintenkßânk êre chi numtâc saß xbên lix reyeb ut saß xbêneb li tenamit. Li tenamit ut chixjunil li naßajej aßan êrehak chic.
1Og Herren sa til Josva: Frykt ikke og vær ikke redd, ta med dig alt krigsfolket, gjør dig rede og dra op mot Ai! Se, jeg har gitt kongen i Ai og hans folk og hans by og hans land i din hånd.
2Joß xabânu re li tenamit Jericó ut lix reyeb, joßcan cuißchic tâbânu re li tenamit Hai ut lix reyeb. Abanan anakcuan lâex naru nequexoc chokß êre lix quetômkeb joß ajcuiß chixjunil li cßaßru cuan reheb. Cauresihomak êrib chi oc saß li tenamit aßan chi mâcßaß saß xchßôleb. Texxic chirix li tenamit ut aran têmuk êrib, chan.
2Og du skal gjøre med Ai og dets konge som du gjorde med Jeriko og dets konge; bare hærfanget og feet der kan I ta for eder selv. Legg nu et bakhold mot byen, på vestsiden!
3Joßcan nak laj Josué quixchßutubeb lix soldado re tixtakla chi pletic riqßuineb li cuanqueb saß li tenamit Hai. Quixsicß ruheb lajêb xcaßcßâl mil chi soldado cauheb xchßôl chi pletic re tixtaklaheb chiru kßojyîn.
3Da gjorde Josva og alt krigsfolket sig rede til å dra op mot Ai, og Josva utvalgte tretti tusen mann, djerve stridsmenn, og sendte dem avsted om natten.
4Ut quixye reheb: —Abihomak chi us. Lâex texxic chirix li tenamit ut têmuk êrib nachß riqßuin li tenamit. Acak yôkex chi oybenînc jokße tex-oc chi pletic.
4Og han bød dem og sa: Nu skal I legge eder i bakhold mot byen, på vestsiden, ikke meget langt fra byen, og hold eder rede alle sammen!
5Lâin ut eb li soldado jun chßol chic toxic nachß riqßuin li tenamit. Ut nak eb li cuanqueb saß li tenamit Hai teßchâlk chi pletic kiqßuin joß xeßxbânu xbên cua, lâo toêlelik chiruheb.
5Men jeg og alt det folk som er med mig, vil dra nær innimot byen, og når de da drar ut mot oss likesom første gang, vil vi flykte for dem.
6Eb aßan toeßrâlina xban nak teßxcßoxla nak yôko chi êlelic joß kacßul xbên cua.
6Og de vil dra ut efter oss til vi får lokket dem bort fra byen; for de vil tenke: De flykter for oss likesom første gang. Men mens vi flykter for dem,
7Lâex têril nak ac xeßel saß li tenamit Hai. Tojoßnak tex-êlk chak saß li naßajej li mukmûkex cuiß ut tex-oc saß li tenamit chi pletic xban nak li Kâcuaß lê Dios tixkßaxtesi saß êrukß li tenamit aßan.
7skal I reise eder fra bakholdet og innta byen, og Herren eders Gud skal gi den i eders hånd.
8Ut nak acak xex-oc, têcßat li tenamit aßan joß xye li Kâcuaß. Aßin lê taklanquil tinqßue, chan laj Josué.
8Og når I har inntatt byen, skal I sette ild på den; I skal gjøre efter Herrens ord. Se, jeg har nu sagt eder hvad I skal gjøre.
9Chirix chic aßan laj Josué quixtaklaheb lix soldado re nak teßxic chixmukbal ribeb saß jun li naßajej li cuan saß xyi li cuib chi tenamit Bet-el ut Hai. Ut laj Josué quicana saß xyânkeb li jun chßol chic lix soldado chiru li kßojyîn aßan.
9Så sendte Josva dem avsted, og de gikk og la sig i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor Ai; men Josva selv blev den natt midt iblandt folket.
10Cuulajak chic laj Josué quicuacli toj ekßela ut quixchßutub lix soldado. Ut laj Josué rochbeneb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel, aßan eb li queßcßamoc be chiruheb li soldado nak queßcôeb chi pletic riqßuineb laj Hai.
10Morgenen efter stod Josva tidlig op og mønstret folket; og han og Israels eldste drog foran folket op til Ai.
11Ut eb li soldado li queßcôeb chi pletic rochben laj Josué queßcuulac nachß riqßuin li tenamit ut queßxyîb lix muhebâleb saß li ru takßa saß li norte li cuan chiru li oquebâl re li tenamit.
11Og alt krigsfolket som var med ham, drog op og rykket frem til de kom midt foran byen, og de slo leir nordenfor Ai med dalen mellem sig og Ai.
12b mil tana li soldado li quixtaklaheb re teßxmuk rib saß li naßajej li cuan saß li oeste saß xyi li cuib chi tenamit Bet-el ut Hai.
12Så tok han omkring fem tusen mann og la dem i bakhold mellem Betel og Ai, vestenfor byen,
13Joßcaßin nak quixjach ruheb lix soldado laj Josué. Jun chßûtal queßcana saß li norte cuan cuiß lix muhebâleb. Ut li jun chßûtal chic mukmûqueb chirix li tenamit Hai saß li oeste. Ut chiru li kßojyîn aßan laj Josué rochbeneb lix soldado queßcube saß li ru takßa.
13og de fylket krigsfolket, både hele leiren som var nordenfor byen, og den del som lå i bakhold vestenfor byen, og Josva gikk samme natt midt ned i dalen.
14Nak eb laj Josué cuanqueb saß li ru takßa, li rey re li tenamit Hai quirileb. Ut saß junpât quixchßutubeb lix soldado re nak teßxic chi pletic riqßuineb laj Israel saß li ru takßa Jordán. Abanan incßaß queßxnau nak cuanqueb ta yijach lix soldado eb aj Israel mukmûqueb chirix lix tenamiteb.
14Da kongen i Ai så dette, skyndte byens menn sig, han selv og hele hans folk, og drog tidlig om morgenen ut til strid mot Israel, til det fastsatte sted foran ødemarken; men han visste ikke at det lå et bakhold mot ham vestenfor byen.
15Laj Josué ut eb lix soldado queßxbânu rib joß yôqueb chi êlelic chiruheb li soldado re li tenamit Hai. Eb aßan queßcôeb saß li be li naxic saß li chaki chßochß.
15Og Josva og hele Israel lot sig slå av dem og flyktet bortimot ørkenen.
16Chixjunileb li soldado li cuanqueb Hai queßxchßutub rib re teßrâlinaheb lix soldado laj Josué. Xban râlinanquileb lix soldado laj Josué, chixjunileb queßxcanab lix tenamit.
16Da blev alt folket som var i byen, ropt sammen til å forfølge dem, og de forfulgte Josva og kom således lenger og lenger bort fra byen.
17Ut mâ jun chic li cuînk quicana saß li tenamit Hai chi moco saß li tenamit Bet-el. Chixjunileb ban queßcôeb chirâlinanquileb laj Israel. Ut queßxcanab lix tenamiteb chi mâ ani chic tâilok re.
17Det blev ikke en mann tilbake i Ai og Betel; for de drog alle ut efter Israel; de lot byen ligge åpen efter sig og forfulgte Israel.
18Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Josué: —Taksi lâ chßîchß cuan saß lâ cuukß re xyebal reheb nak teßoc saß li tenamit xban nak lâin tinkßaxtesi êre li tenamit Hai, chan. Laj Josué quixtaksi lix chßîchß cuan saß rukß saß xbên li tenamit Hai.
18Da sa Herren til Josva: Rekk spydet som du har i din hånd, ut mot Ai! For jeg vil gi byen i din hånd! Så rakte Josva spydet som han hadde i sin hånd, ut imot byen.
19Ut eb li soldados li mukmûqueb chak chirix li tenamit nak queßril nak quixtaksi lix chßîchß laj Josué saß junpât queßel chak ut queßoc saß li tenamit ut queßrêchani. Ut saß junpât queßoc xcßatbal li tenamit.
19Og med det samme han rakte sin hånd ut, reiste bakholdet sig fra sin plass og sprang avsted, og de kom inn i byen og inntok den, og de skyndte sig og satte ild på byen.
20Ut eb li soldado re li tenamit Hai queßiloc chirixeb ut queßxqßue retal nak lix tenamiteb yô chi cßatc. Yô chi takecß lix sibel saß choxa. Mâcßaß chic quiru queßxbânu. Mâ bar chic quiru queßêlelic xban nak eb li soldado aj Israel li yôqueb chi êlelic toj saß li chaki chßochß, queßsukßi saß xbêneb ut queßoc chi pletic riqßuineb.
20Da nu Ai-mennene vendte sig om, blev de var røken fra byen, som steg op imot himmelen, og de var ikke i stand til å flykte hverken hit eller dit, fordi de krigsfolk som var flyktet til ørkenen, nu vendte sig mot forfølgerne.
21Laj Josué ut eb lix soldados queßril nak eb li soldados li mukmûqueb chak ac xeßoc saß li tenamit chixcßatbal. Eb lix soldado laj Josué queßsukßi ut queßoc chi pletic riqßuineb li soldado re li tenamit Hai.
21For da Josva og hele Israel så at bakholdet hadde inntatt byen, og at røken steg op fra byen, vendte de om og slo Ai-mennene.
22Ut eb li soldados li queßoc chixcßatbal li tenamit queßel chak saß li tenamit ut queßoc ajcuiß chi pletic re nak eb li soldados aj Hai incßaß naru teßêlelik. Queßcana ban saß xyiheb laj Israel ut quilajeßcamsîc chixjunileb. Mâ jun chic queßcoleß.
22Og de andre drog ut av byen imot dem, så de kom midt imellem israelittene og fikk dem omkring sig på begge sider. Så slo de* dem og levnet dem ikke nogen som slapp unda eller blev frelst. / {* israelittene.}
23Caßaj cuiß li rey re li tenamit Hai incßaß quicamsîc. Quichapeß ban ut quicßameß riqßuin laj Josué.
23Men kongen i Ai blev tatt levende og ført til Josva.
24Nak queßrakeß chixcamsinquileb chixjunileb li soldado li queßâlinan reheb toj saß li chaki chßochß, eb li soldados aj Israel queßsukßi cuißchic saß li tenamit ut queßxcamsiheb li joß qßuial chic queßcana saß li tenamit Hai.
24Og da Israel hadde slått ihjel alle Ais innbyggere på slagmarken, ute i ørkenen, dit de hadde forfulgt dem, og de alle sammen var falt for sverdets egg til siste mann, da vendte hele Israel tilbake til Ai og slo alle som var der, med sverdets egg.
25Cablaju mil xqßuialeb chixjunileb li queßcamsîc saß li cutan aßan nak queßxsach chi junaj cua li tenamit Hai, joß cuînk joß ixk.
25Og de som falt på den dag, menn og kvinner, var tolv tusen, alle Ais innbyggere.
26Laj Josué incßaß quixcubsi lix chßîchß ut eb lix soldados incßaß queßxcanab pletic toj retal queßosoß chixjunileb li cuanqueb saß li tenamit Hai.
26Josva tok ikke til sig igjen hånden som han hadde rakt ut med spydet, før han hadde slått alle Ais innbyggere med bann.
27Abanan chixjunileb lix quetômk ut chixjunil li cßaßru cuan reheb laj Hai, queßxxoc laj Israel chokß reheb joß quixye li Dios re laj Josué.
27Bare feet og hærfanget i denne by tok Israel for sig selv efter Herrens ord, som han hadde talt til Josva.
28Laj Josué ut eb lix soldados queßxcßat li tenamit Hai. Queßxpoßi chi junaj cua toj chalen anakcuan.
28Og Josva brente op Ai og gjorde den til en grushaug for alle tider, til et øde sted, som den har vært til denne dag.
29Ut li rey li quicuan saß li tenamit Hai, yatzßbil queßxbânu re. Ut quixnumsi li cutan chi tßuytßu aran. Nak qui-ecuu laj Josué quixtakla xcubsinquil li camenak re teßxcut saß li oquebâl re li tenamit. Ut queßxtûb nabal li pec saß xbên. Toj tûbtu ajcuiß li pec aßan toj chalen anakcuan.
29Og kongen i Ai lot han henge op på et tre, og der blev han hengende til om aftenen; men da solen gikk ned, bød Josva dem ta hans døde legeme ned av treet og kaste det ved inngangen til byens port, og de kastet en stor stenrøs sammen over ham; den er der den dag idag.
30Laj Josué quixyîb jun li artal saß li tzûl Ebal re xlokßoninquil li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel.
30Ved denne tid bygget Josva et alter for Herren, Israels Gud, på Ebal-fjellet,
31Eb laj Israel queßxbânu joß quiyeheß reheb xban laj Moisés laj cßanjel chiru li Kâcuaß. Queßxyîb li artal joß tzßîbanbil saß li chakßrab li quiqßueheß re laj Moisés. Queßxyîb li artal riqßuin pec incßaß tîcobresinbil ru chi moco juchßbil riqßuin chßîchß. Ut queßxcßat lix mayejeb saß xbên li artal chiru li Kâcuaß. Queßmayejac re xcßambal ribeb saß usilal riqßuin li Kâcuaß.
31således som Moses, Herrens tjener, hadde befalt Israels barn, efter det som står skrevet i Mose lovbok, et alter av hele stener, som det ikke hadde vært brukt jern på; og på det ofret de brennoffer for Herren og slaktet takkoffer.
32Ut aran chiruheb chixjunileb, laj Josué quixjuchß chiruheb li pec li chakßrab li quiqßueheß re laj Moisés.
32Og han skrev der på stenene en avskrift av Mose lov, den lov som Moses hadde skrevet for Israels barns åsyn.
33Ut chixjunileb laj Israel, rochbeneb li nequeßcßamoc be chiruheb joß eb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil, ut eb laj rakol âtin, joß eb ajcuiß li jalan xtenamiteb, queßxakli saß xcaß pacßalil li Lokßlaj Câx li cuan cuiß lix contrato li Dios. Yôqueb chi iloc cuanqueb cuiß laj levita laj tij li yôqueb chi pakônc re li Lokßlaj Câx. Jun jachal li tenamit cuanqueb saß xjayal li tzûl Gerizim ut li jun jachal chic cuanqueb saß xjayal li tzûl Ebal. Queßxbânu joß quiyeheß reheb junxil xban laj Moisés laj cßanjel chiru li Dios re nak teßosobtesîk xban li Kâcuaß.
33Og hele Israel med sine eldste og tilsynsmenn og sine dommere stod på begge sider av arken midt imot de levittiske prester, som bar Herrens pakts-ark, hele Israel, både de fremmede og de innfødte, den ene halvdel av dem mot Garisim-fjellet, og den andre halvdel mot Ebal-fjellet, således som Moses, Herrens tjener, før hadde befalt å velsigne Israels folk.
34Ut laj Josué quiril xsaß li chakßrab chiruheb. Quiril chi tzßakal chixjunil li tzßîbanbil saß li chakßrab chirix li osobtesîc ut li majecuâc.Laj Josué quiril xsaß li chakßrab chiruheb li tenamit. Mâ jun li âtin li quixtzßîba laj Moisés incßaß ta qui-ileß chiruheb chixjunileb laj Israel, joß cuînk, joß ixk, joß cocßal, joßeb ajcuiß li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß xyânkeb laj Israel.
34Derefter leste han op alle lovens ord, velsignelsen og forbannelsen, i ett og alt således som skrevet er i lovens bok.
35Laj Josué quiril xsaß li chakßrab chiruheb li tenamit. Mâ jun li âtin li quixtzßîba laj Moisés incßaß ta qui-ileß chiruheb chixjunileb laj Israel, joß cuînk, joß ixk, joß cocßal, joßeb ajcuiß li jalaneb xtenamit li cuanqueb saß xyânkeb laj Israel.
35Det var ikke et ord av alt det Moses hadde befalt, som Josva ikke leste op for hele Israels menighet med kvinner og barn og for de fremmede som fulgte med dem.