¹Saß eb li cutan aßan toj mâcßaßak rey aran Israel. Eb li ralal xcßajol laj Dan yôqueb chixsicßbal lix naßajeb xban nak toj mâjiß nequeßxcßul lix naßajeb saß xyânkeb li cablaju xtêpaleb li ralal xcßajol laj Israel.

¹I de dager var det ingen konge i Israel; og i de samme dager søkte danittenes stamme sig en arvelodd til å bo i, for det var ikke til den dag tilfalt dem nogen arv blandt Israels stammer*. / {* d.e. den dem ifølge JOS 19, 40 fg. tildelte arv var ennu ikke kommet i deres eie.}

²Joßcan nak eb li ralal xcßajol laj Dan queßxsicß ruheb ôb chi cuînk cauheb xchßôl saß xyânkeb ut queßxtaklaheb chixqßuebal retal chanru li naßajej. Queßxye reheb: —Ayukex ut qßuehomak chak retal chanru li naßajej, chanqueb. Queßel saß eb li tenamit Zora ut Estaol ut queßcôeb saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru, ut queßxnumsi li kßojyîn saß li rochoch laj Micaía.

²Og Dans barn sendte ut fem menn av hele sin ætt, djerve menn fra Sora og Estaol, for å speide og utforske landet, og de sa til dem: Dra avsted og utforsk landet! Og de kom til Efra'im-fjellet, til Mikas hus, og blev der om natten.

³Nak yôqueb chi nachßoc riqßuin li rochoch laj Micaía, queßrabi nak yô chi âtinac li sâj cuînk. Queßxqßue retal nak aßan aj Leví xban li râtinobâl. Nak queßcuulac queßxye re: —¿Cßaßru yôcat arin? ¿Ani xcßamoc chak âcue arin? ¿Cßaßru aj e nak cuancat arin? chanqueb.

³Da de var tett ved Mikas hus, kjente de den unge manns - levittens - røst, bøide av fra veien og gikk bort til ham og sa: Hvem har ført dig hit, og hvad gjør du her, og hvorledes har du det her?

⁴Li sâj cuînk quixye: —Laj Micaía quixye cue nak tincßanjelak chiru chokß aj tij ut niquinixtoj, chan.

⁴Han svarte: Så og så har Mika gjort mot mig; han har leid mig til å være prest for sig.

⁵Ut eb li cuînk queßxye re: —Patzß re li Dios ma us tâêlk chiku li yôco chixbânunquil arin, chanqueb.

⁵Da sa de til ham: Kjære, spør Gud for oss, sa vi kan få vite om den reise vi nu gjør, skal lykkes!

⁶Laj tij quichakßoc ut quixye reheb: —Naru nequexxic chi mâcßaß êcßaßux. Li Kâcuaß tâtenkßânk êre saß lê viaje yalak bar texxic, chan.

⁶Da sa presten til dem: Far i fred! Gud har øie med eder på den reise I gjør.

⁷Ut eb li ôb chi cuînk queßel aran ut queßcôeb saß li tenamit Lais. Nak queßcuulac aran, queßxqßue retal nak eb li tenamit cßojcßôqueb xchßôl. Chanchaneb laj Sidón. Cuanqueb saß xyâlal ut mâ ani nachßißchßißin reheb. Cuan chixjunil li cßaßruheb re. Najt xyânkeb riqßuineb laj Sidón. Ut incßaß nequeßlokßoc chi moco nequeßcßayin riqßuineb li jalaneb xtenamit.

⁷De fem menn drog nu sin vei og kom til La'is, og de så at folket der levde sorgløst på samme vis som sidonierne, rolig og sorgløst; det var ingen makthaver i landet som gjorde dem noget mén; de var langt borte fra sidonierne og hadde intet å gjøre med noget menneske.

⁸Li ôb chi cuînk queßsukßi saß eb li tenamit Zora ut Estaol. Ut eb lix comon queßxpatzß reheb: —¿Cßaßru xeril chak? chanqueb.

⁸Da de så kom tilbake til sine brødre i Sora og Estaol, sa deres brødre til dem: Hvorledes er det gått eder?

⁹Eb li ôb chi cuînk queßxye: —Yoßkeb chi pletic riqßuineb li cuanqueb Lais. Xkaqßue retal chi us li naßajej. Aßan châbil naßajej. ¿Cßaßut nak tocanâk chi mâcßaß takabânu? Sêbahomak êrib. Yoßkeb chirêchaninquil li naßajej aßan, chanqueb.

⁹De sa: Kom, la oss dra op mot dem! Vi har sett landet: Det er et ypperlig land. Og I sitter bare og tier? Vær ikke sene til å dra avsted, så I kan komme dit og innta landet!

¹⁰Tocuulak chi pletic riqßuineb chi mâcßaß saß xchßôleb li cuanqueb aran. Toxkatau jun nimla naßajej. Saß li naßajej aßan mâcßaß pâlt. Cuan ban chixjunil. Li Dios ac xkßaxtesi li naßajej aßan saß kukß, chanqueb.

¹⁰Når I kommer dit, kommer I til et sorgløst folk, og landet strekker sig til alle sider vidt ut; Gud har gitt det i eders hånd - et land hvor det ikke er mangel på nogen verdens ting.

¹¹Joßcan nak queßcôeb li cuakib ciento chi cuînk xcomoneb li ralal xcßajol laj Dan. Queßel saß eb li tenamit Zora ut Estaol. Cuanqueb lix chßîchß re pletic riqßuineb nak queßcôeb.

¹¹Så brøt seks hundre menn av danittenes ætt fullt væbnet op derfra, fra Sora og Estaol.

¹²Queßcôeb ut eb li ralal xcßajol laj Dan ut queßxyîb lix muhebâleb nachß riqßuin li naßajej Quiriat-jearim li cuan saß xcuênt Judá saß xjayal li na-oc cuiß li sakße. Li naßajej aßan nequeßxye re: “Xnaßaj xmuhebâleb laj Dan” toj chalen anakcuan.

¹²De drog op og leiret sig i Kirjat-Jearim i Juda; derfor har folk kalt dette sted Dans leir til denne dag, det ligger vestenfor Kirjat-Jearim.

¹³Nak queßel aran queßcôeb saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Ut queßcuulac saß li rochoch laj Micaía.

¹³Derfra drog de over til Efra'im-fjellet og kom til Mikas hus.

¹⁴Li ôbeb chi cuînk li queßcôeb chi qßuehoc etal saß li naßajej Lais queßxye reheb lix comon: —Cßoxlahomak cßaßru têbânu xban nak saß li rochoch li cuînk aßan cuan jun li efod ut cuanqueb li yîbanbil dios. Ut cuan lix dios yîbanbil riqßuin cheß ut li ru yîbanbil riqßuin plata. ¿Cßaßru nequecßoxla? ¿Cßaßru takabânu? chanqueb.

¹⁴Og de fem menn som hadde draget avsted for å utspeide La'islandet, tok til orde og sa til sine brødre: Vet I at i disse hus er det en livkjortel og husguder og et utskåret billede med et støpt fotstykke til? Så skjønner I vel hvad I har å gjøre?

¹⁵Joßcan nak queßoc saß li rochoch laj Micaía chi âtinac riqßuin li sâj cuînk aj levita. Ut queßxpatzß re chanru cuan.

¹⁵Så bøide de av fra veien og gikk bort til den unge manns - levittens - hus, til Mikas hus, og hilste på ham.

¹⁶Nak yô chi cßulmânc aßin, eb li cuakib ciento chi soldado xcomoneb li ralal xcßajol laj Dan cuanqueb saß li oquebâl. Ac cauresinbileb re teßpletik.

¹⁶Men de seks hundre fullt væbnede menn av Dans barn stod ved inngangen til porten.

¹⁷Ut eb li ôb chi aj qßuehol etal queßoc saß li rochoch laj Micaía ut queßxcßam lix efod ut queßxcßam ajcuiß lix dios yîbanbil riqßuin cheß joß ajcuiß li dios yîbanbil riqßuin plata. Queßxcßam chixjunil li yîbanbil dios. Ut laj tij xakxo saß li oquebâl rochbeneb li cuakib ciento chi soldado.

¹⁷Og de fem menn som hadde draget avsted for å utspeide landet, steg op og gikk inn og tok det utskårne billede og livkjortelen og husgudene og det støpte fotstykke, mens presten stod ved inngangen til porten sammen med de seks hundre fullt væbnede menn.

¹⁸Nak laj tij quiril nak li ôb chi cuînk queßoc saß li rochoch laj Micaía ut yôqueb chixcßambal chixjunileb li yîbanbil dios ut li efod, quixye reheb: ¿Cßaßru yôquex chixbânunquil? chan.

¹⁸Da nu de fem menn hadde gått inn i Mikas hus og hadde tatt det utskårne billede med livkjortelen og husgudene og det støpte fotstykke, sa presten til dem: Hvad er det I gjør?

¹⁹Ut eb aßan queßxye re: —Matchokin. Yoßo chikix. Lâo takaj nak tatcßanjelak chokß aj tij kiqßuin. Chanchanakat kayucuaß nak tatcuânk. ¿Ma incßaß ta biß us nak tatcßanjelak chokß aj tij chiruheb li jun chßûtal chi ralal xcßajol laj Israel chiru nak yôkat chi cßanjelac chiru jun cabal ajcuiß? chanqueb re.

¹⁹De sa til ham: Ti, legg din hånd på din munn og kom med oss og vær far og prest for oss! Hvad er best for dig, å være prest for en manns hus eller for en hel stamme og ætt i Israel?

²⁰Li cßaßru queßxye eb aßan quicuulac chiru laj tij. Joßcan nak quixchapeb li yîbanbil dios ut li efod joß ajcuiß li dios li queßxtakla xyîbanquil. Ut cô chirixeb li ralal xcßajol laj Dan.

²⁰Da blev presten vel til mote; han tok livkjortelen og husgudene og det utskårne billede og gav sig i lag med folkene.

²¹Queßxqßue chi ubej eb li cocßal, li quetômk ut chixjunil li cßaßru cuan reheb ut queßcôeb.

²¹Så vendte de sig og drog bort, og de lot barna og buskapen og sine eiendeler være fremst i toget.

²²Najt ac xeßbêc nak laj Micaía quixbokeb li rech cabal re teßxic rochben chi pletic riqßuineb li ralal xcßajol laj Dan.

²²Da de alt var kommet langt fra Mikas hus, blev mennene i Mikas grend kalt sammen, og de innhentet Dans barn.

²³Queßxtauheb ut queßxjap reheb chixbokbaleb. Ut eb li ralal xcßajol laj Dan queßxsukßisi ribeb ut queßxye re laj Micaía: —¿Cßaßru nequecßul? ¿Cßaßut nak nequejap êre chikix? chanqueb.

²³De ropte efter Dans barn, og disse vendte sig om og sa til Mika: Hvad vil du siden du har kalt dine folk sammen?

²⁴Laj Micaía quixye reheb: —¿Ma incßaß ta biß xecßam lin dios li xinyîb lâin? ¿Ma incßaß ta biß xecßam chêrix laj tij li yô chi cßanjelac chicuu? ¿Cßaßut nak nequepatzß cue cßaßru nincßul? chan.

²⁴Han svarte: I har tatt mine guder som jeg har gjort mig, og presten med, og har draget bort; hvad har jeg så tilbake? Hvorledes kan I da spørre mig hvad jeg vil?

²⁵Eb li ralal xcßajol laj Dan queßxye re: —Matchokin chic. Cuanqueb cuînk arin kßaxal joskßeb. Mâchikß xjoskßileb. Naru teßxtiquib pletic êriqßuin. Naru tatcamsîk lâat ut teßcamsîk ajcuiß chixjunileb lâ cuechßalal, chanqueb.

²⁵Da sa Dans barn til ham: La oss ikke høre et ord av dig mere, ellers kunde rasende menn falle over eder, så du kom til å volde undergang både for dig og dine.

²⁶Laj Micaía quixqßue retal nak nabaleb li ralal xcßajol laj Dan ut incßaß quiraj pletic riqßuineb. Tîc quisukßi saß rochoch. Ut eb li ralal xcßajol laj Dan queßoc cuißchic chi xic.

²⁶Så drog Dans barn sin vei, og da Mika så at de var sterkere enn han, vendte han om og drog tilbake til sitt hus.

²⁷Queßxcßam li cßaßru re laj Micaía. Queßxcßameb li dios li quixyîb ut queßxcßam ajcuiß laj tij. Queßcôeb saß li naßajej Lais. Eb li cuanqueb aran cuanqueb saß xyâlal ut mâcßaß nequeßxcßoxla. Abanan eb li ralal xcßajol laj Dan queßxcamsiheb chi chßîchß li cristian ut queßxcßat lix tenamiteb.

²⁷Da de nu hadde tatt de ting som Mika hadde latt gjøre, og presten som var hos ham, kom de over La'is - over et folk som levde rolig og sorgløst. De slo dem med sverdets egg, og byen brente de op.

²⁸Mâ ani quicoloc reheb li cuanqueb Lais xban nak najt cuan li tenamit Sidón riqßuineb ut xban ajcuiß nak mâ ani aj iqßuin nequeßxcßam ribeb. Li tenamit Lais cuan saß li ru takßa chixcßatk li tenamit Bet-rehob. Eb li ralal xcßajol laj Dan queßxyîb cuißchic li tenamit ut aran queßcana chi cuânc.

²⁸Og der var ingen som kom dem til hjelp; for byen lå langt fra Sidon, og de hadde intet å gjøre med noget menneske. Den lå i dalen ved Bet-Rehob. De bygget den op igjen og bosatte sig der.

²⁹Queßxjal xcßabaß li tenamit aßan. Incßaß chic queßxye “Lais” re. “Dan” chic queßxqßue chokß xcßabaß xban nak aj Dan xcßabaß lix xeßtônil xyucuaßeb. Laj Dan, aßan li ralal laj Jacob.

²⁹Og de kalte byen Dan efter sin stamfar Dan, Israels sønn; før het den La'is.

³⁰Ut eb li ralal xcßajol laj Dan queßxxakab li yîbanbil dios re teßxlokßoni. Ut laj Jonatán, li ralal laj Gersón, rochben li ralal xcßajol queßcßanjelac chokß aj tij chiruheb li ralal xcßajol laj Dan chalen toj nak queßchapeß ut queßcßameß chi najt. Laj Gersón, aßan li ralal laj Moisés.Ut li yîbanbil dios, li quixyîb laj Micaía, quicuan saß xyânkeb laj Dan joß najtil quicuan li rochoch li Kâcuaß Dios aran Silo.

³⁰Der satte Dans barn op det utskårne billede; og Jonatan, sønn av Gersom, Moses' sønn*, og hans efterkommere var prester for danittenes stamme like til den dag da landets innbyggere blev bortført. / {* 2MO 2, 22; 18, 3.}

³¹Ut li yîbanbil dios, li quixyîb laj Micaía, quicuan saß xyânkeb laj Dan joß najtil quicuan li rochoch li Kâcuaß Dios aran Silo.

³¹Det utskårne billede som Mika hadde gjort, hadde de stående hos sig hele den tid Guds hus var i Silo.