¹Saß eb li cutan nak eb laj Israel toj mâcßaß xreyeb quicuan jun li cuînk xcomoneb li ralal xcßajol laj Leví saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Li cuînk aßan quixsicß jun li ixk re tâcuânk riqßuin. Li ixk aßan, Belén xtenamit xcuênt Judá.

¹På denne tid da det ingen konge fantes i Israel, var det en mann av Levi stamme som opholdt sig som fremmed langt inne på Efra'imfjellet. Han tok sig en medhustru fra Betlehem i Juda.

²Abanan li ixk aßan incßaß us xnaßleb. Quixcanab li cuînk, ut quisukßi Belén saß rochoch lix yucuaß ut aran quicuan chiru câhib po.

²Men hans medhustru var utro mot ham og reiste fra ham og hjem til sin fars hus i Betlehem i Juda. Der blev hun en tid, en fire måneder.

³Nak ac cuan aran câhib po, cô li cuînk aj levita chi âtinac riqßuin chixtzßâmanquil chiru nak tâxic cuißchic riqßuin. Quixcßam jun lix môs chirix ut quixcßam ajcuiß cuib li bûr. Li ixk quirocsi li cuînk saß rochoch lix yucuaß.

³Da tok hennes mann avsted og reiste efter henne for å tale kjærlig til henne og få henne til å komme tilbake, og han hadde med sig sin dreng og et par asener. Hun førte ham inn i sin fars hus, og da den unge kvinnes far så ham, gikk han ham glad i møte.

⁴Li yucuaßbej quixqßue xsahil xchßôl ut quixye re nak tâcanâk riqßuineb. Ut li cuînk aj levita quicana aran oxib cutan. Quiqßueheß xcua ut quiqßueheß rucßa ut quiqßueheß ajcuiß xnaßaj re tâcuârk.

⁴Og hans svigerfar - den unge kvinnes far - holdt på ham, så han blev hos ham i tre dager; og de åt og drakk og blev der natten over.

⁵Saß li xcâ li cutan nak quisakêu, queßcuacli toj ekßela ut laj levita quixcauresi rib re tâxic saß xtenamit. Abanan lix yucuaß li ixk quixye re: —Cuaßin cuan, tojoßnak tatxic re nak cauhak âcuib chi bêc, chan.

⁵Den fjerde dag stod de tidlig op om morgenen, og han gjorde sig ferdig til å reise. Da sa den unge kvinnes far til sin svigersønn: Få dig først litt mat til å styrke dig med! Så kan I siden ta avsted.

⁶Ut queßchunla chi xcaßbichaleb ut queßcuaßac ut queßucßac. Ut li yucuaßbej quixye re li cuînk: —Bânu usilal, chanumsi li kßojyîn arin ut chisahokß saß âchßôl, chan.

⁶De satte sig da begge to og åt og drakk sammen, og den unge kvinnes far sa til mannen: Vær nu så snild og bli her natten over og hygg dig her!

⁷Cuulajak chic quicuacli laj levita re tâxic. Abanan li yucuaßbej quixpuersi chi canâc. Ut li cuînk quixsume canâc jun kßojyîn chic.

⁷Og da mannen reiste sig og vilde ta avsted, nødde svigerfaren ham, så han gav efter og blev der natten over.

⁸Saß roß li cutan quicuacli ekßela re tâxic. Abanan lix yucuaß li ixk quixye: —Bânu usilal, cuaßin cuan tojoßnak tatxic, chan. Ut chi xcaßbichaleb queßoc chi cuaßac toj retal quicuaßleboß.

⁸Den femte dag stod han atter tidlig op om morgenen og vilde reise sin vei. Da sa den unge kvinnes far: Kjære, få dig først noget å styrke dig med, og så får I bie til det lider over middag. Så åt de begge sammen.

⁹Ut li cuînk rochben li ixk queßoc cuißchic chi xic saß lix viaje rochben lix môs. Abanan li yucuaßbej quixye reheb: —Qßuehomak retal. Ac yô chi ecuûc. Chenumsi li kßojyîn arin ut cuulaj ekßela naru nequexxic saß lê rochoch, chan.

⁹Siden gjorde da mannen sig ferdig til å reise med sin medhustru og sin dreng; men hans svigerfar - den unge kvinnes far - sa til ham: Nu lider det mot aften; bli her natten over! Du ser dagen heller, bli her inatt og hygg dig her! Så kan I tidlig imorgen gi eder på veien, så du kan komme hjem igjen.

¹⁰Abanan li cuînk incßaß quixcßul xchßôl nak teßcanâk jun kßojyînak chic. Quixcßam li ixk ut lix môs ut li cuib chi bûr. Nak ac nachß cuanqueb riqßuin li tenamit Jebús, li nayeman Jerusalén re,

¹⁰Men mannen vilde ikke bli natten over. Han gjorde sig ferdig og drog avsted og kom på sin vei til midt imot Jebus, det er Jerusalem. Han hadde med sig et par asener med kløv, og hans medhustru var med ham.

¹¹lix môs quixye re laj levita: —¿Ma incßaß raj us nak toxic saß li tenamit Jebús? Takanumsi li kßojyîn saß li tenamit aßan saß xyânkeb laj jebuseo, chan.

¹¹Da de var ved Jebus, var det alt sent på dagen og drengen sa til sin herre: Kom, la oss ta inn i jebusittenes by og bli der inatt!

¹²Abanan li cuînk quixye re: —Incßaß tocanâk chi cuârc saß junak tenamit mâcuaß xcomoneb laj Israel. Toxic ban toj Gabaa, chan.

¹²Men hans herre sa til ham: Vi vil ikke ta inn i en by hvor det bare bor fremmede og ikke nogen av Israels barn; vi vil dra videre til Gibea.

¹³Quixye ajcuiß re lix môs: —Kayalak kakße chi xic toj Gabaa malaj ut toj Ramá re nak aran tocanâk chi cuârc, chan.

¹³Så sa han til drengen: Kom, la oss se til å nå en av de andre byer og bli natten over i Gibea eller Rama!

¹⁴Ut queßnumeß saß li tenamit Jebús ut queßcôeb. Ac x-ecuu chi us nak queßcuulac Gabaa, li cuan saß xcuênt lix naßajeb li ralal xcßajol laj Benjamín.

¹⁴Så drog de da videre frem, og da solen gikk ned, var de tett ved Gibea, som hører Benjamin til.

¹⁵Queßoc saß li tenamit Gabaa re teßxnumsi li kßojyîn aran. Queßcßojla saß xyi li tenamit, abanan mâ ani quiyechißin xnaßajeb re teßcuârk cuiß.

¹⁵Der bøide de av for å gå inn i Gibea og bli der natten over. Da han kom inn i byen, blev han på gaten, for det var ingen som vilde ta dem inn i sitt hus for natten.

¹⁶Quinumeß jun li chêquel cuînk quisukßi chak saß cßalebâl chi cßanjelac. Yô chi xic saß rochoch. Li cuînk aßan cuan Gabaa, aban chalenak chak saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Eb li cristian li cuanqueb saß li tenamit Gabaa, aßan xcomoneb li ralal xcßajol laj Benjamín.

¹⁶Da kom det ut på aftenen en gammel mann hjem fra sitt arbeid på marken. Mannen var fra Efra'im-fjellet og opholdt sig som fremmed i Gibea; men folket der på stedet var benjaminitter.

¹⁷Li chêquel cuînk quiril li cuînk li yal numecß yô chunchu saß xyi li tenamit. Quixpatzß re: —¿Bar xatchal? Ut, ¿bar xic âcue? chan re.

¹⁷Da han så op, fikk han øie på den veifarende mann på byens gate. Da sa den gamle mann: Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?

¹⁸Laj levita quixye re: —Yal numecß yôco arin. Belén xochal chak, li cuan xcuênt Judá. Xic ke saß kochoch. Najt cuanco chak toj saß xnaßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Xincuulac chak Belén ut anakcuan xic ke saß rochoch li Dios. Mâ ani nayechißin kanaßaj re tocuârk cuiß.

¹⁸Han svarte: Vi kommer fra Betlehem i Juda og skal langt inn i Efra'im-fjellene; der er jeg fra, og derfra drog jeg til Betlehem i Juda; jeg er nu på veien til Herrens hus*, men det er ingen som vil ta mig inn i sitt hus. / {* DMR 18, 31.}

¹⁹Cuan kacaxlan cua ut cuan vino chokß cue lâin ut reheb ajcuiß li cuixakil ut lin môs. Ut cuan ajcuiß richaj li kabûr. Mâcßaß pâlt ke.—

¹⁹Jeg har både halm og fôr til våre asener og likeledes brød og vin for mig og for din tjenerinne og for drengen som dine tjenere har med sig; vi mangler ingen ting.

²⁰Li chêquel cuînk quixye reheb: —Cßulbilex saß li cuochoch. Naru nequexxic chi cuârc saß li cuochoch. Incßaß naru nequexincanab arin. Lâin tinqßue êre chixjunil li cßaßru têraj, chan.

²⁰Da sa den gamle mann: Fred være med dig! La bare mig sørge for alt det du trenger, men på gaten må du ikke bli natten over.

²¹Ut quixcßameb saß li rochoch ut quixqßue richaj lix bûreb. Li cuînk ut eb li cuanqueb rochben queßxchßaj li rokeb ut queßcuaßac ut queßucßac.

²¹Så førte han ham inn i sitt hus og blandet fôr for asenene, og de tvettet sine føtter og åt og drakk.

²²Nak sa saß xchßôleb, queßcuulac jun chßûtal li cuînk li incßaß useb xnaßleb. Queßxsut li cab ut yôqueb chixtßochbal li puerta ut queßxye re li chêquel cuînk, laj êchal re li cab: —Isi chak li cuînk li xacßul saß lâ cuochoch. Takaj mâcobc riqßuin, chanqueb.

²²Mens de nu gjorde sig til gode, kom mennene i byen, ugudelige folk som de var, og omringet huset; de banket sterkt på døren og ropte til den gamle mann som eide huset: La den mann som har tatt inn i ditt hus, komme ut, så vi kan få vår vilje med ham!

²³Li chêquel cuînk qui-el chirix cab ut quixye reheb: —Ex cuas cuîtzßin, mêbânu li mâc aßan. Li cuînk aßin cuulaß. Mêbânu mâusilal re.

²³Men mannen - han som eide huset - gikk ut til dem og sa: Ikke så, mine brødre! Gjør ikke så ond en gjerning! Siden denne mann nu er kommet i mitt hus, så bær eder ikke så skammelig at!

²⁴Cuan jun li ixk riqßuin ut cuan ajcuiß lin rabin mâjiß cuanjenak riqßuin cuînk. Lâin tinkßaxtesiheb saß êrukß ut naru têbânu li cßaßru têraj riqßuineb. Abanan mêbânu mâusilal re li cuînk aßin, chan.

²⁴Se, her er min datter, som er jomfru, og hans medhustru; la mig føre dem ut, så kan I krenke dem og gjøre med dem som I finner for godt! Men mot denne mann må I ikke bære eder så skammelig at!

²⁵Abanan eb li cuînk incßaß queßrabi li cßaßru quixye li chêquel cuînk. Joßcan nak laj levita quirisi chirix cab li ixk. Queßxbatzßune ut queßxbânu li cßaßru queßraj re chixjunil li kßojyîn toj quisakêu.

²⁵Men mennene vilde ikke høre på ham. Da tok mannen sin medhustru og førte henne ut på gaten til dem, og de lå hos henne og fór ille med henne hele natten til om morgenen og slapp henne ikke før det begynte å lysne.

²⁶Li ixk cô cuißchic saß rochoch li cuînk ut quitßaneß chire xpuertil li cab li cuan cuiß laj levita. Aran cuan nak quicutanoß.

²⁶Ved daggry kom kvinnen og falt om ved inngangen til den manns hus hos hvem hennes herre var, og der blev hun liggende til det blev lyst.

²⁷Nak quicuacli laj levita, quixte li puerta re tâxic. Quiril li ixk tßantßo aran chire li puerta. Yô raj xyalbal xtebal li puerta.

²⁷Da hennes herre stod op om morgenen og lukket op husets dør og gikk ut for å reise videre, da lå kvinnen, hans medhustru, ved inngangen til huset med hendene på dørtreskelen.

²⁸Li cuînk quixye re: —Cuaclin, yoßo, chan. Abanan li ixk incßaß quichakßoc xban nak ac camenak chic. Li cuînk quixqßue li camenak chirix li bûr ut cô saß rochoch.

²⁸Han sa til henne: Stå op og la oss ta avsted! Men det var ingen som svarte. Da løftet mannen henne op på asenet og gav sig på veien til sitt hjem.

²⁹Nak quicuulac saß rochoch quixchap jun lix chßîchß ut quixseti li camenak ut cablaju jachal qui-el. Quixtakla lix tibel li camenak saß lix tenamiteb laj Israel. Jun jachal quixtakla riqßuineb li junjûnk xtêpaleb laj Israel re teßril.Chixjunileb li queßiloc re aßan queßxye: —Mâ jun cua kilom aßin chalen kelic chak Egipto. ¿Cßaßru xcßulman? Tento takacßoxla chi us cßaßru takabânu, chanqueb.

²⁹Og da han kom til sitt hus, grep han en kniv og tok sin medhustru og skar henne op, lem for lem, i tolv stykker og sendte henne omkring i hele Israels land.

³⁰Chixjunileb li queßiloc re aßan queßxye: —Mâ jun cua kilom aßin chalen kelic chak Egipto. ¿Cßaßru xcßulman? Tento takacßoxla chi us cßaßru takabânu, chanqueb.

³⁰Og hver den som så det, sa: Slikt har ikke hendt og er ikke sett like fra den dag Israels barn drog op fra Egyptens land, og til denne dag; tenk over det, hold råd og si eders mening!