1Eb li ralal xcßajol laj Israel queßxbânu jun li juramento aran Mizpa ut queßxye nak mâ jun reheb teßxsumub lix rabineb riqßuineb li ralal xcßajol laj Benjamín.
1I Mispa hadde Israels menn svoret: Ingen av oss skal gi nogen i Benjamin sin datter til hustru.
2Ut chixjunileb laj Israel queßxchßutub ribeb aran Bet-el. Queßxnumsi li cutan aßan chiru li Kâcuaß toj qui-ecuu. Queßyâbac chi cau ut queßxye:
2Men da folket kom til Betel, satt de der for Guds åsyn til om aftenen, og de gråt høit og lenge
3—At Kâcuaß, lâat li kaDios lâo aj Israel. ¿Cßaßut nak xkacßul chi joßcaßin? ¿Cßaßut nak teßosokß chi junaj cua li jun xtêpaleb laj Israel? chanqueb.
3og sa: Herre, Israels Gud, hvorfor har dette hendt i Israel at det i dag fattes en hel stamme av Israel?
4Cuulajak chic eb laj Israel queßcuacli ekßela ut queßxyîb jun li artal. Queßxqßue lix cßatbil mayej ut queßmayejac re nak teßxcßam cuißchic rib saß usilal riqßuin li Kâcuaß.
4Den følgende dag stod folket tidlig op og bygget et alter der og ofret brennoffer og takkoffer.
5Queßxye chi ribileb rib: —¿Ma cuanqueb kacomon incßaß queßcuulac nak kachßutub kib aran Mizpa re xlokßoninquil li Kâcuaß? Lâo kabânu li juramento nak teßcamsîk li incßaß queßcuulac chixchßutubanquil ribeb Mizpa, chanqueb.
5Og Israels barn sa: Hvem var det blandt alle Israels stammer som ikke kom op til Herren med menigheten? For de hadde svoret en dyr ed at den som ikke kom op til Herren i Mispa, han skulde late livet.
6Ut queßyotßeß xchßôleb xban li cßaßru queßxcßul eb li ralal xcßajol laj Benjamín ut queßxye: —Anakcuan teßosokß li jun xtêpaleb laj Israel.
6Det gjorde Israels barn ondt for Benjamin, deres bror, og de sa: Idag er det hugget bort en stamme av Israel.
7¿Cßaßru takabânu re nak teßcuânk rixakileb li ralal xcßajol laj Benjamín li toj yoßyôqueb? Lâo ac xkabânu li juramento nak incßaß takasumub li karabin riqßuineb, chanqueb.
7Hvad skal vi gjøre for dem som er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden vi har svoret ved Herren at vi ikke vil gi dem nogen av våre døtre til ekte?
8Ut queßxye chi ribileb rib: —¿Ma cuanqueb saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Israel li incßaß queßxchßutub ribeb chiru li Kâcuaß arin Mizpa? chanqueb. Ut queßxqßue retal nak eb li cuanqueb Jabes-galaad incßaß queßcuan aran nak queßxchßutub ribeb.
8Så sa de: Var det nogen blandt Israels ætter som ikke kom op til Herren i Mispa? Da fikk de vite at fra Jabes i Gilead var ingen kommet til leiren, til møtet.
9Queßxnau nak mâ aniheb xban nak queßpatzßeß xcßabaßeb ut mâ jun re li tenamit Jabes-galaad queßchakßoc xban nak mâ aniheb.
9For da folket blev mønstret, viste det sig at ingen av innbyggerne i Jabes i Gilead var der.
10Ut eb li chßutchßûqueb aran queßxsiqßueb ru cablaju mil lix soldado li kßaxal cauheb rib chi pletic ut queßxye reheb: —Texxic aran Jabes-galaad ut têcamsiheb chixjunileb li cuanqueb aran, joß ixk, joß cocßal.
10Da sendte menigheten tolv tusen mann av krigsfolket dit og bød dem: Dra avsted og slå innbyggerne i Jabes i Gilead med sverdets egg, også kvinner og barn!
11Têcamsiheb ajcuiß chixjunileb li cuînk ut eb li ixk li ac cuanjenakeb riqßuin cuînk, chanqueb.
11Således skal I gjøre: Alt mannkjønn og hver kvinne som har hatt samleie med nogen mann, skal I slå med bann.
12Câhib ciento li tukß ix li mâjiß cuanjenakeb riqßuin cuînk li queßxtau aran. Ut queßxcßameb saß li muhebâl li cuan aran Silo xcuênt Canaán.
12Da fant de blandt innbyggerne i Jabes i Gilead fire hundre jomfruer som ikke hadde vært nær nogen mann og hatt samleie med ham; dem tok de med sig til leiren i Silo i Kana'ans land.
13Ut eb li chßutchßûqueb queßxtakla resil riqßuineb li ralal xcßajol laj Benjamín li cuanqueb saß li sakônac aran Rimón. Queßxbokeb re nak teßxcßam cuißchic ribeb saß usilal.
13Og hele menigheten sendte bud til Benjamins barn, som var på Rimmons klippe, og lovte dem fred.
14Joßcan nak eb li ralal xcßajol laj Benjamín queßsukßi cuißchic ut eb li tukß ix li incßaß queßcamsîc aran Jabes-galaad queßqßueheß reheb chokß rixakileb. Abanan incßaß quitzßakloc xban nak nabaleb li cuînk.
14Da vendte Benjamin med én gang tilbake, og de gav dem de kvinner som de hadde latt bli i live blandt kvinnene i Jabes i Gilead; men det blev ikke nok for dem.
15Ut eb laj Israel queßrahoß xchßôleb chirixeb li ralal xcßajol laj Benjamín xban nak jun têp li ralal xcßajoleb laj Israel incßaß chic tzßakal ruheb.
15Og det gjorde folket ondt for Benjamin; for Herren hadde gjort et skår i Israels stammer.
16Ut eb li nequeßtaklan saß xyânkeb queßxye: —¿Cßaßru takabânu riqßuineb li ralal xcßajol laj Benjamín li mâcßaß rixakileb xban nak quilajeßcamsîc chixjunileb li ixk? chanqueb.
16Og menighetens eldste sa: Hvad skal vi gjøre for dem som ennu er tilbake, så de kan få sig hustruer, siden alle kvinner i Benjamin er utryddet?
17Tento nak tâcuânk ralal xcßajoleb li ralal laj Benjamín re nak incßaß teßêlk saß xyânkeb laj Israel li xtêpaleb li ralal xcßajol laj Benjamín, chanqueb.
17Og de sa: Benjamins arvedel skal høre de undkomne til, så ikke en hel stamme i Israel skal utslettes.
18Queßxye ajcuiß: —Lâo incßaß naru takaqßueheb li karabin reheb xban nak xkabânu li juramento ut xkaye nak tzßektânanbilakeb li ani teßxqßueheb xrabin chokß rixakileb li ralal xcßajol laj Benjamín.
18Men vi kan ikke gi dem nogen av våre døtre til ekte. For Israels barn har svoret: Forbannet være den som gir nogen av Benjamin sin datter til hustru!
19Rajlal chihab nacuan jun li ninkße aran Silo re xlokßoninquil li Kâcuaß, chanqueb. Li tenamit Silo cuan saß xyiheb li cuib chi tenamit Bet-el ut Lebona. Bet-el nacana saß li sur. Lebona nacana saß li norte. Ut nachß riqßuin li tenamit Silo, saß li oriente, nanumeß li be li naxic toj Siquem.
19Så sa de: År for år holdes det jo en høitid for Herren i Silo, som ligger nordenfor Betel, østenfor alfarveien som fører fra Betel op til Sikem, og sønnenfor Lebona.
20Eb li nequeßtaklan saß xbêneb li tenamit queßxtakla resil riqßuineb li ralal xcßajol laj Benjamín ut queßxye reheb: —Ayukex aran Silo ut mukumak êrib saß xyânk li acuîmk uvas. Aran yôkex chi oybenînc.
20Og de sa til Benjamins barn: Gå og legg eder på lur i vingårdene
21Kßesak êru chi iloc. Nak yôkeb chi ninkßeîk, eb li xkaßal teßêlk chi chßûtal re teßxajok. Chêjunilex lâex tex-êlk saß li naßajej li mukmûkex cuiß. Ut chi jûnkal têchap jûnkak lê rixakil saß xyânkeb li yôkeb chi xajoc ut texxic chi junpât saß lê tenamit.
21og pass på, og når I ser Silos døtre gå ut til dans, da skal I springe frem fra vingårdene og røve eder hver sin hustru blandt Silos døtre og så dra hjem til Benjamins land.
22Ut cui teßcuulak lix yucuaßeb malaj ut li raseb chixyebal ke cßaßut nak xcßulman chi joßcaßin, lâo takaye reheb, “Nakatzßâma chêru nak têbânu usilal reheb, ut têcanabeb li xkaßal chokß rixakileb. Lâo xocuulac saß li plêt ut incßaß xoru chixtaubal tzßakal li ixk re takaqßue chokß rixakileb. Moco xekßet ta li contrato li xebânu, xban nak moco lâex ta xexqßuehoc reheb. Yal elkßanbil ban xeßxbânu,” chaßko reheb.—
22Og når deres fedre eller brødre kommer og vil gå i rette med oss, da skal vi si til dem: Unn oss dem! For vi har ikke alle fått oss hustruer i krigen*, og I har jo ikke selv gitt dem pikene; da vilde I nu være skyldige**. / {* nemlig mot Jabes (v. 10-14); de eldste taler disse første ord i benjaminittenes navn.} / {** DMR 21, 1. 7.}
23Ut eb li ralal xcßajol laj Benjamín queßxbânu joß quiyeheß reheb. Queßrelkßa li xkaßal re teßxcßam chokß rixakileb nak yôqueb chi xajoc li tukß ix. Queßsukßi saß li naßajej li quiqßueheß reheb junxil ut queßxyîb cuißchic lix tenamiteb ut aran queßcana chi cuânc.
23Og Benjamins barn gjorde således og tok sig hver sin hustru, så mange som de var, blandt de dansende kvinner som de røvet; og de drog avsted og vendte tilbake til sin arvedel og bygget op igjen byene og blev boende der.
24Ut chixjunileb li ralal xcßajol laj Israel queßsukßi saß lix naßajeb, li quiqßueheß reheb junxil bar cuan cuiß li rochocheb ut eb li ralal xcßajol.Saß eb li cutan aßan mâcßaß xreyeb laj Israel. Chixjunileb queßxbânu li cßaßru queßraj xbânunquil xjuneseb.
24På samme tid reiste Israels barn også derfra, hver til sin stamme og sin ætt; de drog bort derfra, hver til sin arvedel.
25Saß eb li cutan aßan mâcßaß xreyeb laj Israel. Chixjunileb queßxbânu li cßaßru queßraj xbânunquil xjuneseb.
25I de dager var det ingen konge i Israel; hver mann gjorde hvad rett var i hans øine.