1Li Kâcuaß quixcanabeb lix xicß nequeßiloc reheb saß lix naßajeb laj Israel re xyalbal rixeb li ralal xcßajol eb laj Israel li toj teßyoßlâk mokon xban nak incßaß queßpletic chirêchaninquil li naßajej Canaán.
1Dette er de folk som Herren lot bli for ved dem å prøve Israel, alle de israelitter som ikke selv hadde vært med i nogen av Kana'anskrigene,
2Quixbânu chi joßcan yal re nak teßxtzol rib chi pletic eb laj Israel, li mâjiß nequeßyoßla nak quicuan li plêt junxil.
2bare forat de kommende slekter i Israel skulde få kjennskap til krig og bli oplært deri, alle de som ikke før hadde vært med:
3Aßaneb aßin li tenamit li queßcanabâc saß li naßajej Canaán: eb li ôb chi rey li queßtaklan saß xbêneb laj filisteo, chixjunileb laj cananeo, eb laj Sidón, ut eb laj heveo li queßcuan saß eb li tzûl re Líbano, li naticla saß li tzûl Baal-hermón toj saß li naßajej Hamat.
3Filistrenes fem fyrster og alle kana'anittene og sidonierne og hevittene, som bodde på Libanon-fjellene, fra Ba'al-Hermon-fjellet til der hvor veien går til Hamat.
4Eb aßan queßcanabâc aran re xyalbal rixeb laj Israel ut re rilbal ma teßxbânu na li cßaßru tzßîbanbil saß li chakßrab li quiqßueheß re laj Moisés xban li Kâcuaß reheb lix xeßtônil xyucuaßeb.
4Ved dem var det Israel skulde prøves, så det kunde kjennes om de vilde lyde Herrens bud, som han hadde gitt deres fedre ved Moses.
5Joßcan nak eb laj Israel queßcuan saß xyânkeb laj cananeo, eb laj hiteo, eb laj amorreo, eb laj ferezeo, eb laj heveo ut eb laj jebuseo.
5Men da Israels barn nu bodde midt iblandt kana'anittene, hetittene og amorittene og ferisittene og hevittene og jebusittene,
6Ut eb laj Israel queßxsumubeb li ralal xcßajol riqßuineb li ralal xcßajoleb li tenamit li queßcana aran. Ut queßxcßam ribeb saß usilal riqßuineb ut queßxlokßoni ajcuiß lix dioseb.
6tok de deres døtre til hustruer og gav sine døtre til deres sønner og dyrket deres guder.
7Eb laj Israel queßxbânu li mâusilal chiru li Kâcuaß. Queßxcanab xlokßoninquil li Kâcuaß lix Dioseb. Aß chic eb li yîbanbil dios Baal ut eb li yîbanbil dios Asera queßxlokßoni.
7Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine; de glemte Herren sin Gud og dyrket Ba'alene og Astarte-billedene.
8Xban li mâusilal queßxbânu, cßajoß nak quijoskßoß li Dios saß xbêneb ut quixcanabeb saß rukßeb laj Cusan-risataim, lix reyeb laj Mesopotamia. Joßcan nak eb laj Israel queßcuan rubel xtakl li rey aßan chiru cuakxakib chihab.
8Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han solgte dem i Kusan-Risata'ims hånd, som var konge i Mesopotamia; og Israels barn tjente Kusan-Risata'im i åtte år.
9Tojoßnak eb laj Israel queßxyâba xcßabaß li Kâcuaß. Ut li Kâcuaß quixsicß ru jun li cuînk re tâcolok reheb chiruheb li xicß nequeßiloc reheb. Li cuînk aßan, aßan laj Otoniel, li ralal laj Cenaz. Laj Cenaz, aßan li rîtzßin laj Caleb.
9Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste Israels barn en frelser, og han frelste dem; det var kenisitten Otniel, Kalebs yngre bror.
10Lix musikß li Kâcuaß cuan riqßuin laj Otoniel ut aßan chic laj cßamol be chiruheb laj Israel. Laj Otoniel quipletic riqßuin laj Cusan-risataim. Ut li Kâcuaß quixtenkßa laj Otoniel chi numtâc saß xbêneb.
10Og Herrens Ånd kom over ham; han blev dommer i Israel og drog ut til strid, og Herren gav Kusan-Risata'im, kongen i Mesopotamia, i hans hånd, så han vant over Kusan-Risata'im.
11Incßaß chic quicuan li pletic chiru caßcßâl chihab nak toj yoßyo laj Otoniel li ralal laj Cenaz.
11Og landet hadde ro i firti år; da døde Otniel, Kenas' sønn.
12Queßmâcob cuißchic chiru li Kâcuaß eb laj Israel. Joßcan nak li Kâcuaß quixqßue xmetzßêu laj Eglón chi numtâc saß xbêneb. Laj Eglón, aßan lix reyeb laj Moab. Kßaxal cau rib laj Eglón chiruheb laj Israel.
12Men Israels barn gjorde atter det som var ondt i Herrens øine; og Herren gav Eglon, kongen i Moab, makt over Israel, fordi de gjorde det som var ondt i Herrens øine.
13Eb laj Eglón queßxjunaji ribeb riqßuineb li ralal xcßajol laj Amón ut riqßuineb li ralal xcßajol laj Amalec. Queßcuulac chi pletic riqßuineb laj Israel ut queßrêchani li tenamit Jericó li cuan cuiß nabal li cheß palmera.
13Han fikk med sig Ammons barn og Amalek og drog ut og slo Israel, og de inntok Palmestaden.
14Chiru cuakxaklaju chihab eb laj Israel queßcuan rubel xtakl laj Eglón lix reyeb laj Moab.
14Og Israels barn tjente Eglon, kongen i Moab, i atten år.
15Ut eb laj Israel queßxyâba cuißchic xcßabaß li Kâcuaß Dios. Ut li Kâcuaß quixsicß ru jun li cuînk re tâcolok reheb chiruheb laj Moab. Li cuînk li quisiqßueß ru, aßan laj Aod li ralal laj Gera ut xcomoneb li ralal xcßajol laj Benjamín. Laj Aod nacßanjelac riqßuin lix tzße ukß. Eb laj Israel queßxtakla laj Aod riqßuin laj Eglón lix reyeb laj Moab re tixqßue jun lix mâtan.
15Da ropte Israels barn til Herren, og Herren opreiste dem en frelser, benjaminitten Ehud, Geras sønn, en kjevhendt mann. Israels barn sendte ham engang med en gave til Eglon, kongen i Moab;
16Laj Aod quixyîb jun lix chßîchß caß pacßal xkßesnal. Mero vara tana li rok. Quixchßic saß xcßâmal xsaß saß li rakß saß lix nim.
16da gjorde Ehud sig et tveegget, alenlangt sverd og bandt det om sig under sine klær ved sin høire hofte.
17Tojoßnak cô chixkßaxtesinquil lix mâtan laj Eglón, li kßaxal nim xtibel.
17Så førte han gaven frem til Eglon, kongen i Moab; men Eglon var en meget fet mann.
18Nak ac xqßue lix mâtan laj Eglón, laj Aod quixtaklaheb cuißchic saß rochocheb li cuînk li queßcßamoc chak re li mâtan.
18Og da han hadde gitt gaven fra sig, lot han folkene som hadde båret gaven, dra hjem.
19Nak quicuulac nachß riqßuin li naßajej Gilgal bar cuanqueb cuiß li jalam ûch, laj Aod quisukßi riqßuin li rey Eglón ut quixye re: —At rey, cuan cßaßru nacuaj xyebal âcue âjunes, chan. Tojoßnak li rey Eglón quixye reheb li cuanqueb rochben nak teßxcanab xjunes. Ut eb aßan queßel chixjunileb.
19Men selv vendte han tilbake fra stenbruddene ved Gilgal og lot si: Jeg har et hemmelig ord til dig, konge! Da sa kongen: Hysj! Så gikk de ut alle de som stod om ham.
20Nak cßojcßo xjunes li rey saß xcaß tasal li rochoch li naxnumsi cuiß li sakßehil, laj Aod quinachßoc riqßuin ut quixye re: —Li Kâcuaß Dios quinixtakla chixyebal âcue li âtin aßin, chan. Ut li rey Eglón quicuacli chirabinquil.
20Og Ehud kom inn til ham, mens han satt alene i sin kjølige sal, og Ehud sa: Jeg har et ord fra Gud til dig. Da reiste han sig op fra sin stol.
21Ut laj Aod quixchßic lix tzße ukß rubel li rakß ut quirisi saß rochoch lix chßîchß ut quixchßic chi cau saß xsaß laj Eglón.
21Men Ehud rakte ut sin venstre hånd og tok sverdet fra sin høire hofte og støtte det i hans buk;
22Kßaxal cau quixchßic saß lix saß toj retal qui-oc chixjunil li chßîchß rech xxiquic lix chapbal. Ut qui-el lix cßamcßot. Incßaß chic quicßutun lix chßîchß xban nak kßaxal nim xtibel laj Eglón. Ut aran quicana li chßîchß. Laj Aod incßaß chic quirisi.
22og heftet gikk inn efter bladet, og fettet lukket til om bladet, for han drog ikke sverdet ut av hans buk; det gikk ut baktil.
23Ut laj Aod quixqßue saß lau li puerta nak qui-el saß li ventana.
23Og Ehud gikk ut i buegangen, og han lukket døren til salen hvor han var, og låste den.
24Nak ac x-el laj Aod, eb lix môs li rey Eglón queßsukßi. Queßxqßue retal nak cuan saß lau li puerta. Abanan queßxcßoxla nak li rey quiqßuehoc re saß lau re nak tâxic chi chußuc.
24Og da han var gått ut, kom tjenerne inn, og da de så at døren til salen var låst, sa de: Han har visst et ærend i svalkammeret.
25Najt queßroybeni, abanan nak incßaß quixte li puerta li rey, queßoc xcßaßuxeb. Queßxsicß li lau ut queßxte li puerta ut queßxtau li rey tßantßo aran. Camenak chic.
25Og de ventet meget lenge, men han lukket ikke op døren til salen; da tok de nøklen og lukket op, og se, deres herre lå død på gulvet.
26Nak eb li môs toj yôqueb chi oybenînc, laj Aod quiêlelic, ut cô chi najt. Quinumeß cuißchic cuanqueb cuiß li jalam ûch ut aran quixcol rib saß li naßajej Seirat.
26Mens de gav sig tid, slapp Ehud bort; han var allerede kommet forbi stenbruddene og kom frem til Se'ira.
27Nak quicuulac saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru, laj Aod quixyâbasi li trompeta re xbokbaleb laj Israel. Ut chixjunileb queßcôeb chirix. Laj Aod yô chi cßamoc be chiruheb.
27Da han kom dit, støtte han i basunen på Efra'im-fjellet; og Israels barn drog ned med ham fra fjellene, og han foran dem.
28Laj Aod quixye reheb: —Tinêtâke. Li Kâcuaß ac xkßaxtesi saß kukß eb laj Moab, li xicß nequeßiloc ke, chan. Joßcan nak eb laj Israel queßxtâke laj Aod. Li Dios quixtenkßaheb chi pletic ut queßrêchani li naßajej bar nequeßnumeß cuiß junpacßal li nimaß Jordán. Mâ jun queßxcanab chi numecß jun pacßal li nimaß.
28Og han sa til dem: Skynd eder efter mig! For Herren har gitt eders fiender, moabittene, i eders hånd. Så drog de ned efter ham, og de satte folk ved vadestedene over Jordan til Moab og lot ingen komme over.
29Saß li cutan aßan eb laj Israel queßxcamsi lajêb mil tana lix soldado laj Moab, li kßaxal cauheb rib. Mâ jun quiru quiêlelic chiruheb laj Israel.
29Dengang slo de omkring ti tusen mann av Moab, som alle var sterke og djerve menn; ikke én slapp bort.
30Joßcaßin nak eb laj Israel queßnumta saß xbêneb laj Moab saß li cutan aßan. Ut incßaß chic queßpletic chiru câcßâl chihab.Li jun chic li quicßamoc be chiruheb laj Israel, aßan laj Samgar li ralal laj Anat. Laj Samgar quicoloc reheb laj Israel chiruheb laj filisteo xban nak quixcamsi cuakib ciento aj filisteo riqßuin lix cheß re xberesinquil bôyx.
30Så blev da Moab på den dag ydmyket under Israels hånd, og landet hadde ro i åtti år.
31Li jun chic li quicßamoc be chiruheb laj Israel, aßan laj Samgar li ralal laj Anat. Laj Samgar quicoloc reheb laj Israel chiruheb laj filisteo xban nak quixcamsi cuakib ciento aj filisteo riqßuin lix cheß re xberesinquil bôyx.
31Efter ham kom Samgar, Anats sønn; han slo seks hundre mann av filistrene med en oksedrivers stav; også han frelste Israel.