¹Saß li cutan aßan, lix Débora ut laj Barac li ralal laj Abinoam queßbichan ut queßxye chi joßcaßin:

¹Dengang sang Debora og Barak Abinoams sønn, denne sang:

²—Cheqßuehak taxak xlokßal li Kâcuaß chêjunilex lâex xban nak saß li tenamit Israel toj cuanqueb cuînk cauheb xchßôl chi pletic ut xban ajcuiß nak toj cuanqueb cuînk teßraj oquênc saß li plêt.

²Lov Herren, fordi fyrstene i Israel gikk først i striden fordi folket møtte villig frem!

³Chinêrabihak lâex rey. Chinêrabihak lâex li nequextaklan saß xbêneb li tenamit. Cheqßuehak retal xban nak lâin oc cue chi bichânc re xqßuebal xlokßal li Kâcuaß. Tinbicha xlokßal li nimajcual Dios li nakalokßoni lâo aj Israel.

³Hør, I konger! Lytt til, I høvdinger! Jeg - jeg vil synge om Herren; jeg vil lovsynge Herren, Israels Gud.

⁴At Kâcuaß, nak cat-el saß li naßajej Seir, qui-ecßan li ruchichßochß saß xnaßaj. Ut nak cat-el saß li naßajej Edom, cßajoß li hab quixqßue.

⁴Herre, da du gikk ut fra Se'ir, da du skred frem fra Edoms mark, da bevet jorden, himlene dryppet, skyene dryppet av vann.

⁵At Kâcuaß, xban nak nim âcuanquil, eb li tzûl quilajeßecßan saß xnaßaj. Li tzûl Sinaí qui-ecßan saß xnaßaj xban lâ cuanquil lâat, at kaDios lâo aj Israel.

⁵Fjellene skalv for Herrens åsyn, Sinai der borte skalv for Herrens, Israels Guds åsyn.

⁶Saß eb li cutan nak queßcuan laj Samgar, li ralal laj Anat, ut lix Jael, eb laj cßay incßaß chic queßnumeß saß li nim be ut eb laj viaje junes jalbe aj chic queßnumeß cuiß.

⁶I Samgars, Anats sønns dager, i Jaels dager var stiene øde, de veifarende gikk på krokete stier.

⁷Eb li queßcuan saß li cocß tenamit li cuanqueb saß xcuênt Israel quilajeßel. Eb li naßajej queßcana chi mâ ani cuan aran toj nak lâin lix Débora xin-oc chixtenkßanquileb. Chanchanin lix naßeb laj Israel nak xin-oc chixtenkßanquileb.

⁷Det fantes ingen fører i Israel, nei, ingen før jeg, Debora, stod frem, før jeg stod frem, en mor i Israel.

⁸Nak nequeßoc chixlokßoninquil li jalanil dios, naticla cuißchic li plêt. Ut mâ jun saß xyânkeb li caßcßâl mil chi cuînk quicuan xchßîchß malaj xlâns re teßxcol cuiß ribeb nak queßchal chi pletic li xicß nequeßiloc reheb.

⁸De valgte nye guder, da var der kamp ved portene; ei såes skjold, ei heller spyd blandt firti tusen i Israel.

⁹Junelic ninqßue inchßôl chixtenkßanquileb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb laj Israel, li xoleßxqßue rib chi anchaleb xchßôl saß xyânkeb li queßpletic re xcolbaleb laj Israel. Chinimâk taxak ru li Kâcuaß.

⁹Mitt hjerte slår for Israels høvdinger og for dem som villig møtte frem blandt folket. Pris Herren!

¹⁰Cheyehak resilal chêjunilex lâex li nequexxic chirixeb li bûr li sak rixeb ut lâex li nequexrakoc âtin. Cheyehak ajcuiß resilal lâex li nequexxic chêrok.

¹⁰Syng, I som rider på lyse aseninner, I som sitter på eders tepper, og I som vandrer på veien!

¹¹Chicuulak ta xyâb lix bicheb toj saß eb li naßajej li cuan cuiß li haß. Najt riqßuineb li nequeßpletic, cheßxbicha resil li usilal quilajxbânu li Kâcuaß reheb laj Israel. Cheßxbicha resil chanru nak quixtenkßaheb laj Israel chixcolbal ribeb. Ut lix tenamit li Dios queßcôeb saß li oquebâl re li tenamit.

¹¹Bueskytternes røst lyder ved brønnene; der priser de Herrens rettferdige verk, hans styrelses rettferdige verk i Israel. Dengang steg de ned til portene, Herrens folk.

¹²Chacuabi, at Débora. Chacuabi. Bicha junak li bich. Ut lâat, at Barac, ralal laj Abinoam, ayu. Cßameb chixjunileb li tenamit li queßchapeß chak saß li plêt.

¹²Våkn op, våkn op, Debora, våkn op, våkn op, stem i en sang! Stå op, Barak, og før dine fanger i fangenskap, du Abinoams sønn!

¹³Eb laj Israel queßcôeb chi pletic. Eb laj Israel, lix tenamit li Dios, queßcôeb chi pletic riqßuineb li cuanqueb xcuanquil.

¹³Dengang lød det: Stig ned, du lille flokk, stig ned til heltene, du folk! Herre, stig ned og strid for mig blandt kjempene!

¹⁴Eb li ralal xcßajol laj Efraín li cuanqueb saß li naßajej li queßcuan cuiß laj Amalec, queßcôeb saß li ru takßa. Queßcôeb ajcuiß li ralal xcßajol laj Benjamín. Ut queßcôeb li nequeßtaklan saß xyânkeb laj Maquir, joß eb ajcuiß li cuanqueb xcuanquil saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Zabulón.

¹⁴Av Efra'im steg de ned, de som har sin rot på Amaleks fjell; efter dig kom Benjamin blandt dine folk; av Makir steg høvdinger ned, og av Sebulon de som drar frem med hærførerstav,

¹⁵Eb li nequeßcßamoc be saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Isacar queßcôeb rochben lix Débora. Queßcôeb laj Isacar joß nak cô laj Barac. Eb li ralal xcßajol laj Isacar queßxtâke laj Barac toj saß li ru takßa. Abanan eb li ralal xcßajol laj Rubén queßchßinan xchßôleb. Incßaß queßcôeb chi pletic.

¹⁵og fyrster i Issakar med Debora, og som Issakar, så Barak; i dalen styrter de avsted i hans følge. Ved Rubens bekker holdtes store rådslagninger.

¹⁶¿Cßaßut nak incßaß queßcôeb li ralal xcßajol laj Rubén? ¿Cßaßut nak queßcana chirabinquil lix carner nak nequeßyâbac? Eb li ralal xcßajol laj Rubén cauheb raj rib. Abanan queßxucuac.

¹⁶Hvorfor blev du sittende mellem fehegnene og hørte på hyrdefløitene? Ved Rubens bekker holdtes store rådslagninger.

¹⁷Incßaß queßcôeb li ralal xcßajol laj Galaad li cuanqueb jun pacßal li nimaß Jordán saß li este. Ut incßaß queßcôeb li ralal xcßajol laj Dan li nequeßcßanjelac saß li nînki jucub. Chi moco queßcôeb li ralal xcßajol laj Aser li cuanqueb saß li naßajej chire li nimla palau.

¹⁷Gilead - hinsides Jordan blev han i ro, og Dan - hvorfor dvelte han ved skibene? Aser blev sittende ved havets bredd, og ved sine bukter blev han i ro.

¹⁸Abanan eb li ralal xcßajol laj Zabulón ut eb li ralal xcßajol laj Neftalí incßaß queßxra lix yußameb. Queßcôeb ban chi pletic.

¹⁸Sebulon er et folk som ringeakter sitt liv inntil døden, likeså Naftali på sine fjell.

¹⁹Queßchal eb li rey aj Canaán chi pletic saß li tenamit Taanac, li cuan nachß riqßuin li haß li cuan Meguido. Abanan mâcßaß queßrêchani.

¹⁹Konger kom, de stred, dengang stred Kana'ans konger ved Ta'anak, ved Megiddos vann; hærfang av sølv fikk de ikke.

²⁰Eb li chahim li cuanqueb saß choxa queßpletic. Nak queßxbeni ribeb chiru choxa queßpletic riqßuin laj Sísara.

²⁰Fra himmelen stred de, stjernene fra sine baner, de stred mot Sisera.

²¹Quilajeßcßameß xban haß nak quibutßir li nimaß Cisón, li junelic cau rok. Lâin tinpletik. Incßaß tâchßinânk inchßôl, chan lix Débora.

²¹Kisons bekk rev dem bort, den eldgamle bekk, Kisons bekk. Skrid frem, min sjel, med kraft!

²²Kßaxal cau xyâb rokeb li cacuây nak queßâlinac chi cau. Nequeßtßilicbac nak yôqueb chi xic.

²²Da trampet hestenes hover under kjempenes jagende, jagende fart.

²³Lix ángel li Kâcuaß quixye, “Chetzßektânaheb li cuanqueb saß li tenamit Meroz xban nak incßaß queßcôeb chi pletic. Chetzßektânaheb xban nak incßaß queßxtenkßaheb lix soldado li Kâcuaß nak queßpletic riqßuineb li cuanqueb xcuanquil.”

²³Forbann Meros, sa Herrens engel, forbann, forbann dets folk, fordi de ikke kom Herren til hjelp, Herren til hjelp blandt kjempene.

²⁴Us xak re lix Jael li rixakil laj Heber laj Ceneo. Qßuebil taxak xlokßal saß xyânkeb li ixk li nequeßcuan saß eb li muhebâl yîbanbil riqßuin tßicr.

²⁴Priset fremfor kvinner være Jael, kenitten Hebers hustru! Fremfor kvinner i telt være hun priset!

²⁵Laj Sísara quixtzßâma li haß re târucß ut lix Jael quixqßue leche re târucß. Châbil lech quixqßue re saß jun châbil secß.

²⁵Vann bad han om, melk gav hun ham; i prektig skål bar hun frem fløte.

²⁶Ut quixchap jun li cheß kßes rußuj li naxxakab cuiß li muhebâl. Ut riqßuin li rukß jun quixchap li martillo. Quixten li cheß chi cau riqßuin li martillo toj retal quinumeß saß xjolom laj Sísara ut quijoreß lix bakel xjolom.

²⁶Sin hånd rekker hun ut efter teltpluggen og sin høire hånd efter arbeidshammeren; hun slår Sisera med hammeren, knuser hans hode, sønderslår og gjennemborer hans tinning.

²⁷Laj Sísara yô chixtolcßosinquil rib chi rok lix Jael ut aran quicam. Quicana chi tßantßo saß chßochß.

²⁷For hennes føtter seg han ned, falt han, lå han; for hennes føtter seg han ned, falt han; der han seg ned, der lå han fellet.

²⁸Yô chi iloc saß ventana lix naß laj Sísara. Aran saß lix ventana yô chi iloc ut yô chixyebal, “¿Cßaßut nak xbay chak laj Sísara? ¿Cßaßut nak incßaß nequeßxsêba chak ribeb li cacuây li yôqueb chi quelônc re lix carruaje?” chan.

²⁸Gjennem vinduet skuer hun og roper, Siseras mor, ut gjennem gitteret: Hvorfor venter hans vogn med å komme? Hvorfor dveler hans traveres skritt?

²⁹Ut eb li ixk li kßaxal cuanqueb xnaßleb li nequeßochbenin re queßxsume li quixye. Ut junaj ru lix cßaßux li naßbej riqßuineb.

²⁹De klokeste av hennes fruer svarer henne, og selv gir hun sig svar på sine ord:

³⁰Queßxye re, “¿Ma incßaß ta biß yôqueb chixjeqßuinquil chi ribileb rib li queßrêchani saß li plêt? Jun malaj cuib chi ixk li teßxcßul li junjûnk chi soldado. Laj Sísara tixcßul li châbil tßicr li cuan xsahob ru li nabal xbonol. Teßxcßul li tßicr li yîbanbil chi us saß xcaß pacßalil eb li queßtaklan saß xbêneb li soldados saß li plêt.”Joßcaßin taxak nak cheßosokß chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue, at Kâcuaß. Ut eb li nequeßrahoc âcue, chanchanakeb taxak li sakße nak nalemtzßun cuaßleb, chanqueb saß lix bich. Nak ac xnumeß li plêt aßin, li tenamit Israel queßcuan saß usilal chiru caßcßâl chihab.

³⁰Til visse finner de hærfang og skifter: En kvinne, to kvinner til manns, hærfang av farvede klær for Sisera, hærfang av farvede klær, utsydde klær, én farvet klædning, to utsydde halsduker for hver av de hærtatte kvinner!

³¹Joßcaßin taxak nak cheßosokß chixjunileb li xicß nequeßiloc âcue, at Kâcuaß. Ut eb li nequeßrahoc âcue, chanchanakeb taxak li sakße nak nalemtzßun cuaßleb, chanqueb saß lix bich. Nak ac xnumeß li plêt aßin, li tenamit Israel queßcuan saß usilal chiru caßcßâl chihab.

³¹Måtte alle dine fiender omkomme således, Herre, og de som elsker ham, være som solen når den går frem i sin kraft! - Og landet hadde ro i firti år.