¹Ut eb laj Israel queßxbânu cuißchic li mâusilal chiru li Kâcuaß. Joßcan nak li Kâcuaß quixkßaxtesiheb saß rukßeb laj Madián chiru cuukub chihab.

¹Og Israels barn gjorde det som var ondt i Herrens øine, og Herren gav dem i midianittenes hånd i syv år.

²Eb laj Madián cßajoß nak queßxrahobtesiheb laj Israel. Joßcan nak eb laj Israel queßxmuk ribeb saß eb li ochoch pec ut saß eb li tzûl. Queßxyîb lix muhebâleb saß eb li naßajej bar incßaß teßtaßekß cuiß.

²Og midianittenes hånd blev overmektig over Israel; det var for midianittenes skyld Israels barn gjorde sig de hulninger som finnes i fjellene, og hulene og fjellborgene.

³Rajlal nak eb laj Israel yôqueb chi âuc, eb laj Madián, ut eb laj Amalec rochbeneb li cuanqueb saß li oriente queßxjunaji ribeb, ut queßcôeb chi pletic riqßuineb laj Israel.

³Hver gang Israel hadde sådd, kom midianittene og amalekittene og Østens barn og drog op mot dem;

⁴Nequeßxyîb lix muhebâleb ut nequeßcuan aran. Nequeßxsach ru chixjunil li racuîmkeb laj Israel nacuulac toj saß li naßajej Gaza. Ut nequeßcßameß eb lix carner, eb lix bûr, ut eb lix cuacaxeb laj Israel. Ut nequeßcanabâc chi mâcßaß xtzacaêmkeb.

⁴de leiret sig mot dem og ødela landets grøde like til Gasa og levnet ikke noget å leve av i Israel, heller ikke småfe eller storfe eller asener.

⁵Nak nequeßxic eb laj Madián chixsachbal chixjunil li cßaßru cuan reheb laj Israel, queßxcßam chirixeb lix quetômk ut eb lix muhebâl. Chanchaneb laj sâcß nak queßchal xban nak kßaxal cuißchic nabaleb. Incßaß naru rajlanquileb chi moco naru rajlanquileb lix camello.

⁵For de drog op med sine hjorder og sine telt; de kom som gresshopper i mengde; det var ikke tall på dem og deres kameler, og de kom inn i landet og herjet det.

⁶Eb laj Israel nequeßcanabâc saß nebaßil xbaneb laj Madián. Joßcan nak queßxtzßâma cuißchic xtenkßanquil chiru li Kâcuaß Dios.

⁶Og Israel blev rent utarmet ved midianittene; da ropte Israels barn til Herren.

⁷Queßxyâba xcßabaß li Kâcuaß eb laj Israel xban li raylal li yôqueb chixcßulbal saß rukßeb laj Madián.

⁷Og da Israels barn ropte til Herren for midianittenes skyld,

⁸Joßcan nak li Kâcuaß quixtakla jun li profeta riqßuineb. Li profeta quixye reheb: —Joßcaßin xye êre li Kâcuaß lix Dioseb laj Israel, “Lâin quin-isin chak êre aran Egipto saß li naßajej li quexcuan cuiß chokß rahobtesinbil môs.

⁸da sendte Herren en profet til Israels barn, og han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Jeg førte eder op fra Egypten og hentet eder ut av trælehuset,

⁹Lâin quexincol chiruheb laj Egipto ut quexincol ajcuiß chiruheb li queßrahobtesin êre. Lâin quin-isin reheb saß li naßajej li cuanquex cuiß ut quinqßue êre lix naßajeb.

⁹jeg fridde eder av egypternes hånd og av alle deres hånd som undertrykte eder, jeg drev dem bort for eder og gav eder deres land.

¹⁰Ut quinye ajcuiß êre nak lâin li Kâcuaß lê Dios. Quinye êre nak incßaß têlokßoni lix dioseb laj amorreo li cuanqueb saß li naßajej li xex-oc cuiß chi cuânc. Abanan lâex incßaß quebânu li cßaßru quinye êre,” chan li Dios.—

¹⁰Og jeg sa til eder: Jeg er Herren eders Gud; I skal ikke frykte de guder som dyrkes av amorittene, i hvis land I bor. Men I hørte ikke på min røst.

¹¹Ut quichal lix ángel li Kâcuaß ut quicßojla rubel jun tôn li ji cuan saß li tenamit Ofra. Li naßajej aßan re laj Joás xcomoneb li ralal xcßajol laj Abiezer. Laj Gedeón, li ralal laj Joás, yô chixpuxinquil ru li trigo saß li naßajej bar nequeßxyatzß cuiß li uvas re nak incßaß tâilekß xbaneb laj Madián.

¹¹Og Herrens engel kom og satte sig under den ek som står i Ofra, der hvor Joas av Abiesers ætt rådet. Gideon, hans sønn, stod da og tresket hvete i vinpersen for å berge den for midianittene.

¹²Quixcßutbesi rib lix ángel li Kâcuaß chiru laj Gedeón ut quixye re: —At cuînk, li Kâcuaß cuan âcuiqßuin. Lâat cau âchßôl ut cau âcuib, chan.

¹²Og Herrens engel åpenbarte sig for ham og sa til ham: Herren er med dig, du djerve kjempe!

¹³Quichakßoc laj Gedeón ut quixye re: —At Kâcuaß, cui li Dios cuan kiqßuin, ¿cßaßut nak yôco chixcßulbal li raylal aßin? ¿Bar cuan li milagros queßxserakßi ke li kanaß kayucuaß nak queßxye: “¿Ma incßaß ta biß xorisi chak li Kâcuaß Egipto?” chanqueb. Anakcuan li Kâcuaß xoxtzßektâna ut xoxkßaxtesi saß rukßeb laj Madián, chan.

¹³Men Gideon sa til ham: Hør på mig, Herre! Er Herren med oss, hvorfor har da alt dette rammet oss, og hvor er alle hans undergjerninger som våre fedre har fortalt oss om, idet de sa: Førte ikke Herren oss op av Egypten? Men nu har Herren forlatt oss og gitt oss i midianittenes hånd.

¹⁴Ut li Kâcuaß quiril laj Gedeón ut quixye re: —Ayu ut tâcoleb laj Israel riqßuin lâ metzßêu chiruheb laj Madián. ¿Ma mâcuaß ta biß lâin yôquin chi taklânc âcue? chan.

¹⁴Da vendte Herren sig til ham og sa: Gå avsted, så sterk som du er, så skal du frelse Israel av midianittenes hånd; har jeg ikke sendt dig?

¹⁵Quichakßoc laj Gedeón ut quixye: —Chacuy inmâc, at Kâcuaß. ¿Chan ta cuiß ru nak tincoleb li tenamit Israel? Lin naß inyucuaß, aßaneb li kßaxal nebaßeb saß xyânkeb li ralal xcßajol laj Manasés. Ut lâin caßchßin incuanquil saß xyânkeb li cuanqueb saß rochoch lin yucuaß, chan.

¹⁵Men han sa til ham: Hør på mig, Herre! Hvorledes skal jeg frelse Israel? Min ætt er jo den ringeste i Manasse, og jeg er den yngste i min fars hus.

¹⁶Ut li Kâcuaß quixye re: —Lâin cuânkin âcuiqßuin. Lâat tatnumtâk saß xbêneb laj Madián. Chanchanakeb jun chi cuînk nak tâsacheb ru, chan li Kâcuaß.

¹⁶Da sa Herren til ham: Jeg vil være med dig, og du skal slå midianittene ned som én mann.

¹⁷Quichakßoc laj Gedeón ut quixye: —At Kâcuaß, cui sa âchßôl cuiqßuin, qßue junak retalil re nak lâin tinnau nak relic chi yâl lâat li Kâcuaß li yôcat chi âtinac cuiqßuin.

¹⁷Da sa Gideon til ham: Dersom jeg har funnet nåde for dine øine, da gi mig et tegn på at det er du som taler med mig!

¹⁸Bânu usilal. Chinâcuoybeni junpâtak. Toj xic cue chixcßambal lin mayej re tinqßue âcue, chan laj Gedeón. Ut li Kâcuaß quixye: —Arin cuânkin châcuoybeninquil, chan.

¹⁸Gå ikke herfra før jeg kommer ut til dig med min gave og legger den frem for ditt åsyn! Og han sa: Jeg skal bli her til du kommer tilbake.

¹⁹Ut laj Gedeón cô saß rochoch ut quixcamsi jun li chibât toj sâj ut quixchik. Riqßuin junmay litro li harina quixyîb li caxlan cua mâcßaß xchßamal. Quixqßue li tib saß jun li chacach ut quixqßue li caldo saß jun li ucßal. Quixcßam chixjunil aran rubel li cheß ji ut quixqßue re li ángel.

¹⁹Så gikk Gideon inn og laget til et kje og en efa mel til usyrede kaker; kjøttet la han i en kurv, og suppen hadde han i en krukke og bar det ut til ham under eken og satte det frem.

²⁰Ut lix ángel li Kâcuaß quixye re: —Qßue li tib ut li caxlan cua saß xbên li pec aßin ut tâhoy li caldo saß xbên, chan. Ut laj Gedeón quixbânu joß quiyeheß re.

²⁰Da sa Guds engel til ham: Ta kjøttet og de usyrede kaker og legg det på stenen der, og hell suppen over! Og han gjorde så.

²¹Ut li ángel quixchßeß li tib ut li caxlan cua riqßuin li rußuj li xukß li cuan saß rukß. Ut quiloch xxamlel li pec ut quixcßat li tib ut li caxlan cua. Ut incßaß chic qui-ileß ru li ángel xban laj Gedeón.

²¹Og Herrens engel rakte ut staven han hadde i hånden, og rørte med enden av den ved kjøttet og de usyrede kaker; da steg det ild op fra stenen og fortærte kjøttet og de usyrede kaker, mens Herrens engel fór bort for hans øine.

²²Laj Gedeón quixqßue retal nak relic chi yâl aßan lix ángel li Kâcuaß Dios ut cßajoß nak quixucuac. Quixye: —At nimajcual Dios, lâin xcuil ru chi tzßakal lâ ángel, chan.

²²Da så Gideon at det var Herrens engel, og han sa: Ve mig, Herre, Herre, jeg som har sett Herrens engel åsyn til åsyn!

²³Ut li Kâcuaß quixye re: —Matxucuac xban nak incßaß tatcâmk. Chicuânk taxak âcuiqßuin li tuktûquil usilal, chan.

²³Men Herren sa til ham: Fred være med dig! Frykt ikke! Du skal ikke dø.

²⁴Laj Gedeón quixyîb jun li artal saß li naßajej aßan re xlokßoninquil li Kâcuaß ut Jehová-salom quixqßue chokß xcßabaß. Chalen anakcuan toj cuan ajcuiß li artal aßan saß li naßajej Ofra li cuan saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Abiezer.

²⁴Da bygget Gideon der et alter for Herren og kalte det: Herren er fred. Det står ennu den dag idag i Abieser-ættens Ofra.

²⁵Saß ajcuiß li kßojyîn aßan, li Kâcuaß quixye re laj Gedeón: —Cßam lix toro lâ yucuaß, li xcab toro li cuan cuukub chihab re. Tâjucß li artal li quixyîb lâ yucuaß re xlokßoninquil li yîbanbil dios Baal. Ut tâyocß ajcuiß li cheß li nequeßxlokßoni cuiß lix Asera lix dioseb li cuan chixcßatk li yîbanbil dios Baal.

²⁵Samme natt sa Herren til ham: Ta din fars okse, den andre syvårsgamle okse, og du skal rive ned det Ba'als-alter som din far har, og hugge ned det Astarte-billede som står ved siden av det,

²⁶Ut tâyîb chi châbil jun chic li artal saß xbên li bol aßin re inlokßoninquil lâin li Kâcuaß lâ Dios. Ut saß li artal li tâyîb, tâcßat li toro chokß âmayej. Lix cheßel li dios Asera li xayocß, aßan li tâcßanjelak chokß âsiß re xcßatbal li toro, chan li Kâcuaß.

²⁶og du skal bygge et alter for Herren din Gud øverst på denne faste plass og legge alt til rette; så skal du ta den andre okse og ofre den som brennoffer med veden av Astarte-billedet som du skal hugge ned.

²⁷Ut laj Gedeón, rochbeneb lajêb lix môs, queßxbânu joß quixye li Kâcuaß. Abanan incßaß quixbânu chi cutan. Chiru kßojyîn ban quixbânu xban nak quixucuac chiruheb lix comon ut chiruheb ajcuiß li cuînk li cuanqueb saß li tenamit aßan.

²⁷Da tok Gideon ti av sine tjenere med sig og gjorde som Herren hadde sagt til ham; og da han av frykt for sin slekt og for mennene i byen ikke torde gjøre det om dagen, gjorde han det om natten.

²⁸Nak quisakêu, eb li cuanqueb saß li tenamit queßcuacli ut queßril nak jucßbil chic lix artal laj Baal. Ut queßxqßue retal nak yocßbil li cheß li queßxlokßoni cuiß li yîbanbil dios xAsera. Ut queßxqßue ajcuiß retal nak quicßateß li toro li cuukub chihab cuan re saß xbên li artal li tojeß quiyîbâc aran.

²⁸Da mennene i byen stod op tidlig om morgenen, fikk de se at Ba'als alter var nedrevet, og at Astarte-billedet som stod ved siden av, var hugget ned, og at den andre okse var ofret på det alter som var bygget.

²⁹Queßxye chiribileb rib: —¿Ani xbânun re aßin? chanqueb. Queßtziloc âtin chirix toj retal queßxnau nak laj Gedeón li ralal laj Joás, aßan li quibânun re.

²⁹Da sa de sig imellem: Hvem har gjort dette? Og de spurte og ransaket, og de sa: Gideon, Joas' sønn, har gjort det.

³⁰Ut eb li cuînk li cuanqueb saß li tenamit aßan queßxye re laj Joás: —Cßam chak lâ cualal kiqßuin. Takacamsi xban nak aßan quixjucß lix artal li dios Baal ut quixyocß ajcuiß li cheß re li dios Asera li cuan chixcßatk li artal, chanqueb.

³⁰Da sa mennene i byen til Joas: Før din sønn ut, han skal dø! Han har revet ned Ba'als alter, og han har omhugget Astarte-billedet som stod ved siden av.

³¹Laj Joás quixye reheb li cuînk li yôqueb chi sutuc re: —¿Ma tex-oquênk chirix laj Baal? ¿Ma têyal xcolbal rix? Li ani tixyal xcolbal rix camenak chic nak tâsakêuk cuulaj. Cui yâl nak Dios laj Baal, chixcolak rib chiruheb li queßjucßuc re lix artal, chan laj Joás.

³¹Men Joas sa til alle dem som stod omkring ham: Vil I stride for Ba'al, vil I hjelpe ham? Den som strider for ham, skal miste livet innen imorgen. Er han Gud, da la ham stride for sig selv, siden de har revet ned hans alter.

³²Chalen saß li cutan aßan “Jerobaal” quiyeheß re laj Gedeón xban nak saß li âtinobâl hebreo, aßan naraj naxye: “Laj Baal, aßan li tixyal xcolbal rib”. Queßxye chi joßcan xban nak laj Gedeón, aßan li quijucßuc re lix artal.

³²Den dag fikk Gideon navnet Jerubba'al*, fordi de sa: La Ba'al stride mot ham, fordi han har revet ned hans alter. / {* d.e. Ba'al stride!.}

³³Queßxjunaji ribeb li ralal xcßajol laj Madián ut eb li ralal xcßajol laj Amalec, joß eb ajcuiß chixjunileb li cuanqueb saß li oriente ut coleßxyîb lix muhebâleb saß li ru takßa re Jezreel li cuan jun pacßal li nimaß Jordán.

³³Og alle midianittene og amalekittene og Østens barn slo sig sammen og drog over Jordan, og de leiret sig i Jisre'el-dalen.

³⁴Ut lix musikß li Kâcuaß quichal riqßuin laj Gedeón ut quixcßut chiru cßaßru tixbânu. Joßcan nak laj Gedeón quixyâbasi lix xucub re xbokbaleb chixjunileb li ralal xcßajol laj Abiezer.

³⁴Men Herrens Ånd kom over Gideon; han støtte i basunen, og Abieser-ætten samlet sig og fulgte ham.

³⁵Ut quixtakla xbokbaleb chixjunileb li ralal xcßajol laj Manasés. Queßchal ut queßxchßutub ribeb riqßuin laj Gedeón. Ut quixtakla ajcuiß xbokbaleb li ralal xcßajol laj Aser, eb li ralal xcßajol laj Zabulón ut eb li ralal xcßajol laj Neftalí. Eb aßan queßchal ut queßxchßutub ribeb riqßuin.

³⁵Og han sendte bud omkring i hele Manasse, og de samlet sig også og fulgte ham; og han sendte bud til Aser og til Sebulon og til Naftali, og de drog dem i møte.

³⁶Laj Gedeón quixye re li Dios: —Cui yâl nak lâat tattenkßânk cue chixcolbaleb laj Israel, cßut chicuu junak li retalil.

³⁶Da sa Gideon til Gud: Dersom du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt,

³⁷Lâin tinqßue jun rix li carner saß li naßajej bar nequeßxpuxi cuiß ru li trigo. Cui tßaktßakak rix li xul nak tâsakêuk ut incßaß tâtßakâk li chßochß chi xjun sutam li rix li xul, aßanak li retalil chicuu nak lâat tattenkßânk cue chixcolbaleb laj Israel joß xaye, chan laj Gedeón.

³⁷så legger jeg nu denne avklippede ull på treskeplassen; dersom det da kommer dugg på ullen alene, og hele marken er tørr, da vet jeg at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt.

³⁸Ut li Dios quixbânu joß quixtzßâma laj Gedeón. Nak quisakêu, laj Gedeón quixtau li rix li xul chi tßaktßak. Quixyatzß li rix li xul ut jun secß li haß quirisi saß li rix.

³⁸Og således blev det; da han den næste morgen stod tidlig op og krystet ullen, krystet han ut dugg av den, en skål full av vann.

³⁹Ut laj Gedeón quixye cuißchic re li Dios: —Chacuy inmâc, at inDios. Incßaß taxak tatjoskßok cuiqßuin. Tintzßâma châcuu nak tâcßut jun chic li retalil chicuu. Tinqßue cuißchic li rix li carner. Ut anakcuan nacuaj nak incßaß tâtßakâk li rix li carner. Caßaj cuiß chi xjun sutam tâtßakresi li chßochß, chan laj Gedeón re li Dios.Ut saß li kßojyîn aßan li Dios quixbânu joß quixtzßâma laj Gedeón. Li rix li xul incßaß quitßaka. Caßaj cuiß li chßochß chi xjun sutam quitßaka.

³⁹Og Gideon sa til Gud: La ikke din vrede optendes mot mig, om jeg taler ennu en gang! Jeg vilde bare få gjøre én prøve til med ullen! La ullen alene være tørr, og la det være dugg over hele marken!

⁴⁰Ut saß li kßojyîn aßan li Dios quixbânu joß quixtzßâma laj Gedeón. Li rix li xul incßaß quitßaka. Caßaj cuiß li chßochß chi xjun sutam quitßaka.

⁴⁰Og natten efter gjorde Gud således; ullen alene var tørr, men over hele marken var det dugg.