¹Quicuacli toj ekßela laj Gedeón, li nequeßxye ajcuiß Jerobaal re. Ut chixjunileb li queßcôeb chirix queßxchßutub ribeb cuan cuiß li yußam haß Harod. Lix muhebâleb laj Madián cuan saß li norte jun pacßal li tzûl More saß li ru takßa.

¹Og Jerubba'al, det er Gideon, og alt folket som var med ham, tok tidlig ut og leiret sig ved Harodkilden; men midianittenes leir lå nordenfor, fra More-høiden og ned i dalen.

²Ut li Kâcuaß Dios quixye re laj Gedeón: —Kßaxal nabaleb li soldado cuanqueb âcuochben. Cui tincanabeb chi numtâc saß xbêneb laj Madián, teßxye nak xjuneseb xeßxbânu ut teßxqßue xlokßal xjuneseb rib ut incßaß teßxqßue inlokßal lâin.

²Da sa Herren til Gideon: Du har for mange folk med dig til at jeg skulde gi midianittene i deres hånd; for da kunde Israel rose sig mot mig og si: Min egen hånd har frelst mig.

³Tâye reheb chi joßcaßin: “Li joß qßuialex li yô êxiu texsukßîk saß lê rochoch. Ut eb li ani incßaß yôqueb xxiu teßcanâk arin saß li tzûl Galaad cuochben lâin, chaßkat reheb,” chan li Dios. Ut laj Gedeón quixbânu joß quiyeheß re xban li Dios. Joßcan nak queßsukßi saß rochocheb li cuib xcaßcßâl mil chi cuînk. Ut li lajêb mil chic queßcana rochben laj Gedeón.

³La nu utrope for folket: Den som er fryktsom og redd, kan vende om og fare hjem igjen fra Gileadfjellet! Da vendte to og tyve tusen av folket om, og ti tusen blev igjen.

⁴Ut li Kâcuaß quixye cuißchic re laj Gedeón: —Toj nabaleb li soldado li cuanqueb âcuochben. Cßameb chire li nimaß chi ucßac. Ut aran tinyal rixeb. Lâin tinye âcue bar cuan li teßxic châcuix ut bar cuan li incßaß teßxic châcuix, chan li Dios.

⁴Men Herren sa til Gideon: Ennu er det for mange folk; la dem gå ned til vannet, så vil jeg prøve dem for dig der, og den som jeg sier skal gå med dig, han skal gå med dig; men hver den som jeg sier ikke skal gå med dig, skal ikke gå.

⁵Laj Gedeón quixcßameb chire li haß. Ut li Kâcuaß Dios quixye re: —Chixjunileb li nequeßxlec chi rukßeb li haß ut nequeßxrekß joß nequeßxbânu li tzßiß tâcuisiheb saß xyânkeb li nequeßxcuikßib ribeb chi ucßac, chan.

⁵Så lot han folket gå ned til vannet, og Herren sa til Gideon: Alle som lepjer vannet i sig med tungen likesom hunden, skal du stille for sig selv, og likeså alle som legger sig på kne for å drikke.

⁶Oxib ciento ajcuiß chi cuînk li queßxlec li haß chi rukßeb ut queßxrekß. Ut eb li jun chßol chic queßxcuikßib ribeb chi ucßac.

⁶Og tallet på dem som lepjet med hånden til munnen, var tre hundre; men hele resten av folket la sig på kne og drakk av vannet.

⁷Li Kâcuaß quixye re laj Gedeón: —Eb li oxib ciento chi cuînk li queßxrekß li haß, aßan eb li teßxic châcuix chi pletic riqßuineb laj Madián. Ut eb li jun chßol chic, taklaheb saß rochocheb. Lâin tincolok êre chiruheb laj Madián ut tinkßaxtesiheb saß êrukß lâex, chan.

⁷Da sa Herren til Gideon: Med de tre hundre mann som lepjet, vil jeg frelse eder og gi midianittene i din hånd; men resten av folket kan gå hver til sitt.

⁸Joßcan nak laj Gedeón quixtaklaheb chixjunileb saß lix muhebâleb. Caßaj chic li oxib ciento queßcana rochben. Ut quicana rochbeneb li cßaßru tâcßanjelak chiruheb joßqueb ajcuiß li trompeta. Lix muhebâleb laj Israel cuan takecß ut lix muhebâleb laj Madián cuan saß li ru takßa.

⁸Så tok de til sig folkets matforråd og deres basuner, og alle de andre Israels menn lot han fare hver til sitt telt; men de tre hundre mann lot han bli igjen hos sig. Og midianittenes leir var lenger nede i dalen.

⁹Saß ajcuiß li kßojyîn aßan li Dios quixye re laj Gedeón: —Ayu cuan cuiß lix muhebâleb laj Madián xban nak anakcuan tinkßaxtesiheb aßan saß âcuukß.

⁹Og samme natt sa Herren til ham: Stå op og dra ned imot leiren! Jeg har gitt den i din hånd.

¹⁰Abanan cui nacatxucuac chi pletic riqßuineb, ayu âcuochben laj Fura lâ môs cuan cuiß lix muhebâleb.

¹⁰Men er du redd for å dra ned, så gå med din tjener Pura ned til leiren

¹¹Tâcuabi nak yôkeb chi âtinac eb laj Madián. Nak tâcuabi li cßaßru yôkeb chixyebal, tâcacuûk âchßôl chi pletic riqßuineb, chan li Dios. Ut laj Gedeón rochben laj Fura lix môs queßcôeb cuanqueb cuiß lix muhebâleb laj Madián.

¹¹Og hør efter hvad de sier; så skal du kjenne dig så sterk at du tør dra ned imot leiren. Og han og hans tjener Pura gikk ned til de krigsfolk som holdt vakt ytterst i leiren.

¹²Eb laj Madián ut eb laj Amalec ut eb li queßchal saß li oriente chanchaneb jun tûb chi aj sâcß saß li ru takßa xban nak kßaxal nabaleb. Nabaleb lix camellos. Chanchan xqßuial li samaib li cuan chire li palau.

¹²Men midianittene og amalekittene og alle Østens barn lå der i dalen så tett som gresshopper, og det var ikke tall på deres kameler; de var tallrike som sanden på havets bredd.

¹³Nak quicuulac aran, laj Gedeón quirabi nak jun li cuînk yô chixserakßinquil lix matcß re li jun chic. Quixye re: —Joßcaßin xinmatqßue. Saß lin matcß xcuil nak jun li caxlan cua yîbanbil riqßuin cebada yô chak chi tolcßoc chiru tzûl. Quichal arin saß li kanaßaj. Quixtochß jun li kamuhebâl ut li muhebâl quitßaneß saß chßochß, chan.

¹³Med det samme Gideon kom, var der en mann som fortalte en annen en drøm og sa: Jeg hadde en drøm, og se, et byggbrød kom rullende imot midianittenes leir, og da det kom til teltet, støtte det til det, så det falt; det kastet det over ende, og teltet lå der.

¹⁴Ut li rochben quixye re: —Aßan retalil lix chßîchß laj Gedeón, li ralal laj Joás laj Israel. Li Kâcuaß Dios toxkßaxtesi chikajunilo lâo aj Madián saß rukß aßan, chan.

¹⁴Da svarte den andre og sa: Dette er ikke noget annet enn israelitten Gideons, Joas' sønns sverd; Gud har gitt midianittene og hele leiren i hans hånd.

¹⁵Nak laj Gedeón quirabi lix matcß li cuînk ut lix yâlal, quixlokßoni li Dios. Quisukßi cuanqueb cuiß lix muhebâleb laj Israel. Quixye reheb: —Cuaclinkex chi junpât. Li Kâcuaß Dios toxtenkßa chi numtâc saß xbêneb lix soldado laj Madián, chan.

¹⁵Og da Gideon hørte denne drøm fortalt og hvorledes den blev tydet, tilbad han. og han vendte tilbake til Israels leir og sa: Stå op! Herren har gitt midianittenes leir i eders hånd.

¹⁶Laj Gedeón quixchßutubeb li oxib ciento chi soldado. Oxib chßûtal quirisiheb. Ut quixqßueheb junjûnk xtrompeta saß rukßeb chixjunileb ut quixqßue ajcuiß junjûnk xcuqueb cuan xam chi saß.

¹⁶Og han delte de tre hundre mann i tre flokker og gav dem alle sammen basuner i hendene og tomme krukker, og inne i krukkene var det fakler.

¹⁷Ut quixye reheb: —Têqßue retal li cßaßru tinbânu lâin. Nak acak xocuulac cuan cuiß lix muhebâleb, lâex têbânu li cßaßru tinbânu lâin.

¹⁷Og han sa til dem: I skal se på mig og gjøre som jeg; når jeg kommer til utkanten av leiren, så skal I gjøre som jeg gjør.

¹⁸Nak tinyâbsi li trompeta lâin cuochbeneb li cuanqueb cuochben, têyâbasi ajcuiß lê re lâex li cuanquex chi xjun sutam lix muhebâleb laj Madián. Ut têjap êre chixyebal: “Saß xcßabaß li Dios ut saß xcßabaß ajcuiß laj Gedeón tonumtâk saß êbên,” chaßkex.—

¹⁸Når jeg støter i basunen, jeg og alle de som er med mig, da skal også I støte i basunene rundt omkring hele leiren og rope: For Herren og for Gideon!

¹⁹Ut queßcuulac jun pacßal lix muhebâleb laj Madián laj Gedeón rochbeneb li jun ciento chi soldado li queßcôeb chirix. Tuktu kßojyîn queßcuulac laj Gedeón. Tojeß ajcuiß teßxjal ribeb li soldado aj Madián li nequeßcßacßalen re li naßajej aßan. Queßxyâbasi lix trompeta laj Gedeón ut eb li rochben ut queßxjor li cuc li yôqueb chixcßambal saß rukßeb.

¹⁹Så kom Gideon og hundre mann som var med ham, til utkanten av leiren ved begynnelsen av den mellemste nattevakt; de hadde just satt ut vaktpostene. Og de støtte i basunene og slo i stykker krukkene som de hadde i hånden.

²⁰Ut li oxib chßûtal chi soldado quilajeßxyâbasi lix trompeta ut quilajeßxjor lix cuqueb. Saß lix nim ukßeb cuan lix trompeta ut saß lix tzße ukßeb cuan lix xameb. Ut queßxjap reheb chixyebal: —Saß xcßabaß li Dios ut saß xcßabaß ajcuiß laj Gedeón tonumtâk saß êbên, chanqueb.

²⁰Og alle de tre flokker støtte i basunene og slo i stykker krukkene; med venstre hånd grep de faklene og med høire hånd basunene og støtte i dem og ropte: Sverd for Herren og for Gideon!

²¹Ut chixjunileb lix soldado laj Gedeón queßcana saß xnaßajeb chi xjun sutam lix muhebâleb laj Madián. Ut eb li soldado aj Madián japjôqueb re xban xxiuheb nak yôqueb chi êlelic.

²¹Og de blev stående hver på sitt sted rundt omkring leiren; da begynte alle i leiren å løpe og skrike og flykte.

²²Ut eb li oxib ciento chi soldado yôqueb chixyâbasinquil lix trompeta. Ut li Kâcuaß quixsach xnaßlebeb li soldado aj Madián ut chi ribileb rib queßxcamsi ribeb. Joß qßuial li incßaß queßxcamsi ribeb queßêlelic ut queßcôeb toj Bet-sita saß xjayal li naßajej Zerera ut queßcuulac toj saß li naßajej Abel-mehola li cuan nachß riqßuin Tabat.

²²Og de støtte i de tre hundre basuner, og Herren vendte den enes sverd imot den andre i hele leiren; og de som var i leiren, flyktet til Bet-Hasitta bortimot Serera, til elvebredden ved Abel-Mehola forbi Tabbat.

²³Laj Gedeón quixtakla xbokbaleb laj Israel. Aßan eb li ralal xcßajol laj Neftalí, joßqueb ajcuiß li ralal xcßajol laj Aser ut eb li ralal xcßajol laj Manasés. Ut côeb chirixeb laj Madián chixchapbaleb.

²³Og Israels menn av Naftali og av Aser og av hele Manasse blev kalt til våben og forfulgte midianittene.

²⁴Ut laj Gedeón quixtakla lix takl saß lix naßaj laj Efraín, li tzûl ru, ut quixye reheb: —Cauresihomak êrib chixcßulbaleb laj Madián. Texxic saß eb li naßajej Bet-bara bar incßaß cham chi us li haß, ut têram xbeheb laj Madián re nak incßaß teßnumekß jun pacßal li nimaß Jordán, chan. Ut eb li ralal xcßajol laj Efraín queßxbânu joß quiyeheß reheb.Ut queßxchap cuibeb li nequeßtaklan saß xyânkeb laj Madián. Aßaneb laj Oreb ut laj Zeeb. Laj Oreb queßxcamsi saß li sakônac Oreb xcßabaß. Ut queßxcamsi laj Zeeb saß li naßajej li naxyatzß cuiß lix uvas laj Zeeb. Nak queßsukßi chak chirâlinanquileb laj Madián, queßxcßam chak lix jolomeb laj Oreb ut laj Zeeb ut queßxkßaxtesi re laj Gedeón jun pacßal li nimaß Jordán.

²⁴Og Gideon sendte bud omkring på hele Efra'im-fjellet og lot si: Dra ned imot midianittene og avsteng dem fra vannene like til Bet-Bara og Jordan! Så blev da hver mann i Efra'im kalt til våben, Og de stengte veien til vannene like til Bet-Bara og Jordan.

²⁵Ut queßxchap cuibeb li nequeßtaklan saß xyânkeb laj Madián. Aßaneb laj Oreb ut laj Zeeb. Laj Oreb queßxcamsi saß li sakônac Oreb xcßabaß. Ut queßxcamsi laj Zeeb saß li naßajej li naxyatzß cuiß lix uvas laj Zeeb. Nak queßsukßi chak chirâlinanquileb laj Madián, queßxcßam chak lix jolomeb laj Oreb ut laj Zeeb ut queßxkßaxtesi re laj Gedeón jun pacßal li nimaß Jordán.

²⁵De tok to av midianittenes fyrster, Oreb og Se'eb, og de drepte Oreb på Orebs klippe, og Se'eb drepte de i Se'ebs vinperse; så forfulgte de midianittene. Orebs og Se'ebs hoder hadde de med sig til Gideon på den andre side av Jordan.