¹Eb li ralal xcßajol laj Efraín queßjoskßoß ut queßxcuechßi laj Gedeón ut queßxye re: —¿Cßaßut nak xabânu chi joßcan? ¿Cßaßut nak incßaß xatakla kabokbal nak xcôex chi pletic riqßuineb laj Madián? chanqueb re.

¹Og Efra'ims menn sa til ham: Hvad har du gjort imot oss! Hvorfor sendte du ikke bud efter oss da du drog i strid mot midianittene? Og de gikk sterkt i rette med ham.

²Ut laj Gedeón quixye reheb: —¿Cßaßru xinbânu lâin? ¿Ma mâcuaß ta biß lâex nabal xebânu chiku lâo? Lâo caßchßin ajcuiß xkabânu. Abanan lâex nabal xebânu.

²Men han sa til dem: Hvad har jeg gjort her som kan lignes med det I har gjort? Er ikke Efra'ims efterhøst bedre enn Abiesers vinhøst?

³Li Dios quixkßaxtesi saß êrukß lâex laj Oreb ut laj Zeeb, li cuib li nequeßtaklan saß xbêneb laj Madián. Lâex nabal xebânu chiru li xkabânu lâo, chan. Riqßuin li quixye laj Gedeón, quinumeß lix joskßileb.

³I eders hånd gav Gud midianittenes fyrster, Oreb og Se'eb, og hvad har jeg maktet å gjøre som kan lignes med det I har gjort? Da han talte således, la deres vrede sig, og de lot ham være i fred.

⁴Laj Gedeón rochbeneb li oxib ciento chi cuînk queßcuulac chire li nimaß Jordán ut queßnumeß jun pacßal. Lublûqueb ut tacuajenakeb, abanan toj queßxqßue xchßôl chixchapbaleb li xicß nequeßiloc reheb.

⁴Gideon kom til Jordan og gikk over, han og de tre hundre mann som var med ham, trette som de var blitt ved å forfølge fienden.

⁵Nak queßcuulac saß li tenamit Sucot, laj Gedeón quixye reheb li cuanqueb aran: —Nintzßâma chêru nak têbânu li usilal. Têqßue xtzacaêmkeb li cuînk li cuanqueb cuochben xban nak tacuajenakeb. Lâo yôco chirâlinanquileb re takachapeb laj Zeba ut laj Zalmuna lix reyeb laj Madián, chan.

⁵Da sa han til mennene i Sukkot: Kjære, gi de folk som følger mig, nogen brød! De er trette, og jeg holder på å forfølge Sebah og Salmunna, midianittenes konger.

⁶Abanan eb li nequeßtaklan aran Sucot queßxye re: —¿Cßaßut nak takaqßue xcuaheb lâ soldado? ¿Ma ac xechapeb ta biß laj Zeba ut laj Zalmuna? chanqueb.

⁶Men høvdingene i Sukkot sa: Har du da alt Sebahs og Salmunnas hender i din hånd, så vi skulde gi din hær brød?

⁷Laj Gedeón quixye reheb: —Nak li Kâcuaß acak xkßaxtesiheb saß kukß laj Zeba ut laj Zalmuna, lâin tinsukßîk êriqßuin ut tinqßue êlôb ut texinrahobtesi riqßuin li qßuix li nacuan saß li chaki chßochß, chan.

⁷Da sa Gideon: Nuvel, når Herren gir Sebah og Salmunna i min hånd, da vil jeg treske eders kjøtt med ørkenens torner og med tistler.

⁸Ut laj Gedeón rochbeneb lix soldado queßcôeb Peniel. Ut quixtzßâma cuißchic usilal chiruheb joß quixbânu aran Sucot. Ut eb li cuanqueb Peniel queßxye re joß li queßxye li cuanqueb aran Sucot.

⁸Og han drog derfra op til Pnuel og talte til dem på samme måte; men mennene i Pnuel svarte ham som mennene i Sukkot hadde svart.

⁹Joßcan nak laj Gedeón quixye reheb: —Nak acak xonumta saß xbêneb li xicß nequeßiloc ke, lâo tosukßîk arin, ut takatßan li ochoch aßin li najt xteram, chan.

⁹Da sa han til dem og: Når jeg kommer vel hjem igjen, vil jeg rive ned dette tårn.

¹⁰Laj Zeba ut laj Zalmuna cuanqueb saß li naßajej Carcor rochbeneb oßlaju mil lix soldado. Caßaj cuiß eb aßan li toj yoßyôqueb. Li jun ciento mil riqßuin junmay mil chic ac queßcamsîc saß li plêt.

¹⁰Men Sebah og Salmunna lå i Karkor med sine hærer, omkring femten tusen mann; det var alt som var igjen av hele østerlendingenes hær; men de falne var hundre og tyve tusen mann som kunde dra sverd.

¹¹Laj Gedeón rochbeneb lix soldado yôqueb chi xic saß li be li cuan saß xnubâl li chaki chßochß li cuan saß xjayal li oriente riqßuineb li tenamit Noba ut Jogbeha. Nak mâcßaß saß xchßôleb laj Madián, laj Gedeón rochbeneb lix soldado queßoc chi pletic riqßuineb.

¹¹Og Gideon drog op ad teltboernes vei østenfor Nobah og Jogbea; og han slo hæren mens den var trygg.

¹²Laj Zeba ut laj Zalmuna li cuib chi xreyeb laj Madián, queßoc chi êlelic chiruheb, abanan eb laj Gedeón queßrâlinaheb toj retal queßxchap laj Zeba ut laj Zalmuna. Ut eb lix soldado queßsach xchßôleb xban xxiuheb.

¹²Sebah og Salmunna flyktet, og han forfulgte dem; og han tok begge midianittenes konger, Sebah og Salmunna, til fange og skremte fra hverandre hele hæren.

¹³Nak laj Gedeón li ralal laj Joás queßsukßi chak chi pletic, queßnumeß saß li be li naxic saß li naßajej Heres.

¹³Og Gideon, Joas' sønn, vendte tilbake fra striden, fra Heres-skaret.

¹⁴Ut aran queßxchap jun li sâj al aj Sucot ut queßxpatzß re ani xcßabaßeb li nequeßtaklan aran Sucot. Li al quixtzßîba xcßabaßeb li cuuklaju xcâcßâl chi cuînk li nequeßtaklan joß eb ajcuiß li nequeßcßamoc be saß li tenamit aßan.

¹⁴Og han fikk fatt på en ung mann som hørte hjemme i Sukkot, og spurte ham ut; og han skrev op for ham høvdingene og de eldste i Sukkot, syv og sytti mann.

¹⁵Ut laj Gedeón rochbeneb lix soldado queßcôeb Sucot. Laj Gedeón quixye reheb li cuanqueb aran: —¿Ma jultic êre chanru nak xinêhob saß xcßabaß laj Zeba ut laj Zalmuna? ¿Ma toj cuan saß êchßôl nak incßaß xeqßue xcuaheb lin soldado, usta tacuajenakeb, nak xinpatzß êre? “¿Ma ac xexnumta ta biß saß xbêneb laj Zeba ut laj Zalmuna?” chanquex ke. Arin cuanqueb anakcuan, chan laj Gedeón.

¹⁵Og han kom til mennene Sukkot og sa: Se, her er Sebah og Salmunna, for hvis skyld I hånte mig og sa: Har du da alt Sebahs og Salmunnas hender i din hånd, så vi skulde gi dine trette menn brød?

¹⁶Laj Gedeón quixchap li qßuix li nacuan saß li chaki chßochß. Ut riqßuin aßan quixrahobtesiheb li nequeßtaklan aran Sucot.

¹⁶Og han grep byens eldste, og han tok ørkenens torner og tistler og tuktet med dem mennene i Sukkot.

¹⁷Ut queßxjucß ajcuiß li cab li najt xteram aran Peniel ut queßxcamsiheb li cuînk li cuanqueb saß li tenamit aßan.

¹⁷Og tårnet i Pnuel rev han ned og slo ihjel byens menn.

¹⁸Laj Gedeón quixpatzß reheb laj Zeba ut laj Zalmuna: ¿Chanruheb li cuînk li quecamsiheb aran Tabor? chan. Queßxye re: —Chanchaneb ajcuiß lâat. Chanchaneb ralal rey, chanqueb.

¹⁸Og han sa til Sebah Og Salmunna: Hvordan så de ut de menn som I slo ihjel på Tabor? Og de sa: De var som du, hver av dem som en kongesønn å se til.

¹⁹Laj Gedeón quixye reheb: —Aßaneb li cuas. Junaj li kanaß. Saß xcßabaß li Dios ninye êre, cui ta incßaß quecamsiheb incßaß raj texincamsi lâex, chan.

¹⁹Da sa han: Det var mine brødre, min mors sønner; så sant Herren lever, dersom I hadde latt dem leve, skulde jeg ikke slått eder ihjel.

²⁰Ut laj Gedeón quixye re laj Jeter li xbên ralal: —Camsiheb anakcuan, chan. Abanan laj Jeter incßaß quirisi lix chßîchß. Quixucuac ban chixcamsinquileb xban nak toj sâj al.

²⁰Og han sa til Jeter, sin førstefødte sønn: Kom og slå dem ihjel! Men gutten drog ikke sitt sverd; han var redd, fordi han var ennu bare en gutt.

²¹Tojoßnak laj Zeba ut laj Zalmuna queßxye re: —Choâcamsi lâat. ¿Ma mâcuaß ta biß lâat li cuînk cau âcuib? chanqueb. Joßcan nak laj Gedeón quixcamsiheb ut quixcßam chokß re li xsahob ruheb lix camellos li nacuan saß xcuxeb.

²¹Da sa Sebah og Salmunna: Kom selv og hugg oss ned! For som mannen er, så er hans styrke. Så gikk Gideon frem og slo Sebah og Salmunna ihjel, og han tok de halvmåner som deres kameler hadde om halsen.

²²Chirix chic aßan, eb laj Israel queßxye re laj Gedeón: —Lâat chic tattaklânk saß kabên joßqueb ajcuiß lâ cualal âcßajol xban nak lâat xatcoloc ke saß rukßeb laj Madián, chanqueb.

²²Da sa Israels menn til Gideon: Hersk over oss, både du og din sønn og din sønnesønn! For du har frelst oss av midianittenes hånd.

²³Laj Gedeón quixye reheb: —Chi moco lâin, chi moco li cualal tâtaklânk saß êbên. Aß ban li Kâcuaß Dios tâtaklânk saß êbên, chan.

²³Men Gideon sa til dem: Jeg vil ikke herske over eder, og min sønn skal ikke herske over eder; Herren skal herske over eder.

²⁴Laj Gedeón quixye ajcuiß reheb: —Jun ajcuiß li nintzßâma chêru. Li junjûnk êre têkßaxtesi cue li caß xic li xexoc riqßuineb laj Madián li ralal xcßajoleb laj Ismael, chan. (Eb li queßcuan saß li chaki chßochß cßaynakeb chirocsinquil li caßxic yîbanbil riqßuin oro.)

²⁴Og Gideon sa til dem: Jeg vil be eder om noget: at I alle vil gi mig de ringer I har tatt til bytte! For midianittene gikk med gullringer; de var ismaelitter.

²⁵Eb laj Israel queßxye re chi saheb saß xchßôl: —Takaqßue âcue li caßxic, chanqueb. Ut queßxhel saß chßochß jun li tßicr ut aran queßxqßue li caßxic li quexoc chixjûnkaleb.

²⁵Og de sa: Vi vil gjerne gi dig dem. Og de bredte ut et klæde, og på det kastet hver av dem de ringer han hadde tatt til bytte.

²⁶Aßan aßin xqßuial li râlal li caßxic oro: Numenak caßcßâl libra xbisbal li caßxic aßan. Incßaß queßxqßue li jun chßol chic joß li kßol ut li tertôquil pec, chi moco li châbil akßej yîbanbil riqßuin li tßicr púrpura li nequeßrocsi lix reyeb laj Madián. Chi moco queßxqßue li kßol li nequeßrocsi saß xcuxeb li camello.

²⁶Og vekten av de gullringer han hadde bedt om, var et tusen og syv hundre sekel gull foruten de halvmåner og øresmykker og purpurklær som midianittenes konger hadde på sig, og foruten de kjeder som deres kameler hadde om halsen.

²⁷Ut riqßuin li caßxic li quikßaxtesîc re, laj Gedeón quixyîb jun li efod oro ut quixqßue aran Ofra saß lix tenamit. Ut chixjunileb laj Israel queßxcanab xlokßoninquil li Kâcuaß lix Dioseb. Aß chic li efod queßxqßue xlokßal. Joßcan nak laj Gedeón quixbalakßi rib ut quixbalakßiheb ajcuiß li ralal xcßajol.

²⁷Og Gideon gjorde en livkjortel av gullet og stilte den op i sin by i Ofra; og hele Israel drev der avgudsdyrkelse med den; og den blev en snare for Gideon og hans hus.

²⁸Eb laj Israel queßnumta saß xbêneb laj Madián. Ut incßaß chic queßpletic riqßuineb laj Israel. Chiru caßcßâl chihab eb laj Israel queßcuan saß tuktûquil usilal nak toj yoßyo laj Gedeón.

²⁸Således blev midianittene ydmyket under Israels barn, og de løftet ikke mere sitt hode, og landet hadde ro i firti år, så lenge Gideon levde.

²⁹Laj Gedeón li ralal laj Joás, li nequeßxye ajcuiß Jerobaal re, quisukßi saß li rochoch ut aran quicana chi cuânc.

²⁹Så drog Jerubba'al, Joas' sønn, hjem til sitt hus og blev boende der.

³⁰Ut queßcuan lajêb xcâcßâl li ralal xban nak nabaleb li rixakil.

³⁰Gideon hadde sytti sønner som var kommet av hans lend; for han hadde mange hustruer.

³¹Quicuan jun li ralal riqßuin jun reheb li ixk li nequeßcuan riqßuin. Li ixk aßan cuan aran Siquem. Aj Abimelec quixqßue chokß xcßabaß li ralal aßan.

³¹Og han hadde en medhustru som bodde i Sikem; med henne fikk han også en sønn og kalte ham Abimelek.

³²Laj Gedeón, li ralal laj Joás, ac tîx chic chi us nak quicam. Quimukeß saß li naßajej li quimukeß cuiß laj Joás lix yucuaß. Li muklebâl aßan cuan saß li tenamit Ofra, lix tenamiteb li ralal xcßajol laj Abiezer.

³²Og Gideon, Joas' sønn, døde i høi alder og blev begravet i sin far Joas' grav i Ofra, som tilhørte Abiesers ætt.

³³Nak ac xcam laj Gedeón, eb laj Israel queßoc cuißchic chixbânunquil li mâusilal. Queßxlokßoniheb li yîbanbil dios Baal. Ut queßxsicß ru chokß xdioseb laj Baal-berit xcßabaß.

³³Men da Gideon var død, begynte Israels barn igjen å drive avgudsdyrkelse med Ba'alene, og de tok sig Ba'al-Berit til gud.

³⁴Ut eb laj Israel incßaß chic quijulticoß reheb li Kâcuaß Dios li quicoloc reheb chiruheb li xicß nequeßiloc reheb, li cuanqueb chi xjun sutam lix naßajeb.Chi moco queßxbantioxi chiruheb li ralal xcßajol laj Gedeón chixjunil li usilal li quixbânu reheb.

³⁴Israels barn kom ikke i hu Herren sin Gud, som hadde frelst dem av alle deres fienders hånd rundt omkring,

³⁵Chi moco queßxbantioxi chiruheb li ralal xcßajol laj Gedeón chixjunil li usilal li quixbânu reheb.

³⁵og heller ikke viste de Jerubba'als, Gideons, hus nogen kjærlighet til gjengjeld for alt det gode han hadde gjort mot Israel.