¹Laj Abimelec, li ralal laj Jerobaal, quicuulac Siquem chi âtinac riqßuineb li ras lix naß ut riqßuineb chixjunileb li cuanqueb saß rochoch lix yucuaß lix naß. Ut quixye reheb:

¹Og Abimelek, Jerubba'als sønn, drog til Sikem, til sin mors brødre; og han talte til dem og til hele sin morfars slekt og sa:

²—Nintzßâma chêru nak têpatzß reheb chixjunileb li cuanqueb Siquem cßaßru li kßaxal us chokß reheb. ¿Ma us nak li lajêb xcâcßâl chi ralal laj Jerobaal teßtaklânk saß xbêneb? ¿Malaj ut us nak jun ajcuiß tâtaklânk saß xbêneb? Chijulticokß êre nak lâin lê comon, chan.

²Tal til alle Sikems menn og si: Hvad er best for eder, at sytti menn, alle Jerubba'als sønner, hersker over eder, eller at én mann hersker over eder? Og kom i hu at jeg er av samme kjød og blod som I!

³Eb li ras lix naß laj Abimelec queßxserakßi chixjunil aßin reheb li cuanqueb Siquem. Ut queßxcßul xchßôleb nak laj Abimelec tâtaklânk saß xbêneb xban nak aßan xcomoneb, chanqueb.

³Da sa hans mors brødre alt dette om ham til alle Sikems menn; og deres hu vendte sig til Abimelek, for de tenkte: Han er jo vår bror.

⁴Queßrisi lajêb xcâcßâl chi tumin plata saß li rochoch li yîbanbil dios Baal-berit ut queßxsi re laj Abimelec. Laj Abimelec quixsiqßueb li cuînk li incßaß useb xnaßleb, li junes subuc cutan nequeßxbânu, ut riqßuin li tumin aßan quixtojeb chixtenkßanquil.

⁴Så gav de ham sytti sekel sølv fra Ba'al-Berits tempel; for dem leide Abimelek nogen løse og frekke menn, og de fulgte ham.

⁵Queßcôeb aran Ofra saß li rochoch laj Jerobaal lix yucuaß. Ut aran chiru jun chi pec queßxcamsiheb li lajêb xcâcßâl chi ralal laj Jerobaal, rîtzßineb rib riqßuin laj Abimelec. Caßaj cuiß laj Jotam li îtzßinbej quixmuk rib. Joßcan nak quicoleß.

⁵Og han kom til sin fars hus i Ofra og slo ihjel sine brødre, Jerubba'als sønner, sytti mann på én sten; men Jotam, Jerubba'als yngste sønn, blev igjen, for han hadde skjult sig.

⁶Chirix chic aßan, chixjunileb li cuanqueb Siquem queßxjunaji ribeb riqßuineb li cuanqueb Bet-milo ut queßcôeb bar cuan cuiß li cheß ji ut li pec li quixakabâc aran Siquem. Ut aran queßxxakab laj Abimelec chokß xreyeb.

⁶Da samlet alle Sikems menn sig og alle de som bodde i Millo*, og de gikk avsted og gjorde Abimelek til konge ved minnesmerkets ek i Sikem**. / {* Sikems borg, DMR 9, 46.} / {** JOS 24, 25. 26.}

⁷Nak laj Jotam quirabi resil li queßxbânu, quitakeß saß xbên li tzûl Gerizim. Ut toj aran quixjap chak re chixyebal: —Ex cuînk aj Siquem, cherabihak li cßaßru oc cue chixyebal ut chirabihak ta ajcuiß li Dios li cßaßru têye lâex.

⁷Da Jotam fikk vite dette, gikk han op på toppen av Gerisim-fjellet; der stod han og ropte høit og sa til dem: Hør på mig, I Sikems menn! Så skal Gud høre på eder.

⁸Saß jun li cutan queßxchßutub ribeb li cheß re nak teßxxakab junak lix reyeb, ut queßxye re li cheß olivo, “Tatkaxakab chi taklânc saß kabên”, chanqueb.

⁸Det hendte engang at trærne vilde salve sig en konge, og de sa til oljetreet: Vær konge over oss!

⁹Quichakßoc li cheß olivo ut quixye: ¿Ma tincanab ta biß xqßuebal li aceite li na-el saß lin cheßel yal re nak tinxic chi cßanjelac chokß êrey? Li aceite li ninqßue lâin, aßan nacßanjelac chiru li Dios ut chiruheb li cuînk, chan li cheß olivo.

⁹Men oljetreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min fedme, som Gud og mennesker ærer mig for, og gi mig til å svaie over trærne?

¹⁰Ut eb li cheß queßxye re li cheß higo: —Tatkaxakab lâat chokß karey, chanqueb re li higo.

¹⁰Da sa trærne til fikentreet: Kom du og vær konge over oss!

¹¹Ut li cheß higo quixye reheb: —Lâin incßaß naru nincanab rûchininquil li quißil kßên kßaxal châbil yal re nak tincßanjelak chokß êrey lâex, chan.

¹¹Men fikentreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min sødme og min gode frukt og gi mig til å svaie over trærne?

¹²Ut eb li cheß queßxye re lix cheßel li uvas: —Lâat tatkaxakab chokß karey, chanqueb.

¹²Da sa trærne til vintreet: Kom du og vær konge over oss!

¹³Aßut lix cheßel li uvas quixye reheb: —¿Cßaßut? ¿Ma naru ta biß tincanab xqßuebal li vino li nasahoß cuiß xchßôl li Kâcuaß ut eb li cuînk yal re nak tincßanjelak chokß êrey? chan.

¹³Men vintreet sa til dem: Skulde jeg gi avkall på min most, som gleder Gud og mennesker, og gi mig til å svaie over trærne?

¹⁴Tojoßnak eb li cheß queßxye re li tun qßuix: —Lâat tatkaxakab chokß karey, chanqueb.

¹⁴Da sa alle trærne til tornebusken: Kom du og vær konge over oss!

¹⁵Ut li tun qßuix quixye reheb: —Cui yâl nak lâex têraj nak lâin tin-oc chokß êrey, quimkex biß anakcuan. Qßuehomak êrib chi rubel lin mu. Cui ut incßaß nequeraj chi joßcan, chiêlk li xam cuiqßuin ut chixcßatak li chacalteß re Líbano, chan.

¹⁵Og tornebusken sa til trærne: Dersom det er eders opriktige mening at I vil salve mig til konge over eder, da kom og søk ly i min skygge! Men hvis ikke, da skal det utgå ild fra tornebusken og fortære Libanons sedertrær.

¹⁶Ut laj Jotam quixpatzß reheb: —¿Ma chi anchal êchßôl ut ma saß xyâlal xexakab laj Abimelec chokß rey? ¿Ma xebânu usilal re laj Gedeón ut reheb li ralal xcßajol joß nak laj Gedeón quixbânu usilal êre lâex?

¹⁶Så hør nu: Dersom I har gått opriktig og ærlig frem ved å gjøre Abimelek til konge, og dersom I har gjort vel imot Jerubba'al og hans hus, og dersom I har gjengjeldt ham det han gjorde

¹⁷Laj Gedeón lin yucuaß incßaß quixra lix yußam nak cô chi pletic riqßuineb laj Madián re êcolbal lâex.

¹⁷dengang min far stred for eder og vågde sitt liv og frelste eder av midianittenes hånd

¹⁸Abanan anakcuan lâex xebânu mâusilal reheb li ralal lin yucuaß. Chiru jun chi pec xecamsiheb li lajêb xcâcßâl chi ralal laj Gedeón. Ut xexakab laj Abimelec chokß êrey, xban nak aßan êrechßalal. Aßan ralal laj Gedeón riqßuin jun lix môs ixk.

¹⁸- men I har idag reist eder imot min fars hus og slått ihjel hans sønner, sytti mann på én sten, og gjort hans trælkvinnes sønn, Abimelek, til konge over Sikems menn, fordi han er eders bror -

¹⁹Cui xexcuan saß xyâlal riqßuin laj Gedeón ut riqßuineb li ralal xcßajol chiru li cutan aßin, naru texcuânk chi sa saß êchßôl riqßuin laj Abimelec. Ut laj Abimelec chicuânk chi sa saß xchßôl êriqßuin.

¹⁹dersom I nu idag har gått opriktig og ærlig frem imot Jerubba'al og hans hus, da gled eder over Abimelek, og da glede også han sig over eder!

²⁰Cui ut incßaß xexcuan saß xyâlal, chiêlk ta xam riqßuin laj Abimelec ut cheßcßatk ta chixjunileb li cuînk aj Siquem ut eb laj Bet-milo. Ut chiêlk ta xam riqßuineb laj Siquem ut eb laj Bet-milo ut chicßatk ta laj Abimelec, chan laj Jotam.

²⁰Men hvis ikke, da gå det ut ild fra Abimelek og fortære Sikems borgere og dem som bor i Millo, og ild fra Sikems menn og fra dem som bor i Millo, og fortære Abimelek.

²¹Ut xban nak laj Jotam quixucuac chiru laj Abimelec li ras, joßcan nak quiêlelic chiru ut cô chi cuânc saß li tenamit Beer.

²¹Så tok Jotam flukten, og han undkom og drog til Be'er; der slo han sig ned, så han kunde være i sikkerhet for sin bror Abimelek.

²²Oxib chihab queßcuan laj Israel rubel xcuanquilal laj Abimelec.

²²Abimelek regjerte over Israel i tre år.

²³Ut li Dios quixtakla jun chßaßajquilal saß xbêneb laj Abimelec ut eb laj Siquem re nak xicß chic teßril ribeb chi ribileb rib. Ut eb laj Siquem queßxkßetkßeti ribeb chiru laj Abimelec.

²³Da sendte Gud en ond ånd, som satte splid mellem Abimelek og Sikems menn, og Sikems menn falt fra Abimelek.

²⁴Li Dios quixbânu chi joßcan re nak laj Abimelec rochbeneb li cuînk aj Siquem teßxtoj rix li mâc li queßxbânu nak queßxcamsiheb li lajêb xcâcßâl chi ralal laj Jerobaal.

²⁴Dette skjedde forat voldsgjerningen mot Jerubba'als sytti sønner skulde komme over Abimelek og deres blod hevnes på ham, deres bror, som hadde slått dem ihjel, og på Sikems menn, som hadde støttet ham, så han kunde slå sine brødre ihjel.

²⁵Eb laj Siquem queßxxakabeb li cuînk re nak teßxmuk ribeb saß eb li tzûl. Ut queßrelkßa chixjunil li cßaßru cuan reheb li nequeßnumeß aran. Abanan laj Abimelec quirabi resil li cßaßru yôqueb chixbânunquil.

²⁵Og Sikems menn la folk på lur mot ham øverst oppe på fjellene, og de plyndret enhver som drog forbi dem på veien; dette blev sagt Abimelek.

²⁶Laj Gaal, li ralal laj Ebed, cô chi cuânc Siquem rochbeneb li ras ut eb li rîtzßin. Ut eb laj Siquem queßxserakßi re li cßaßru yôqueb chixbânunquil.

²⁶Så kom Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre og drog inn i Sikem; og Sikems menn satte lit til ham.

²⁷Queßcôeb chixsicßbal ru li uvas ut queßxyatzß re risinquil lix yaßal. Chirix aßan queßxbânu jun li ninkße saß rochoch lix dioseb. Nak yôqueb chi cuaßac ut chi ucßac, yôqueb chixmajecuanquil laj Abimelec.

²⁷De gikk ut på marken og høstet sine vingårder og perset druene og holdt gledesfest; så gikk de inn i sin guds hus og åt og drakk og bante Abimelek.

²⁸Ut laj Gaal, ralal laj Ebed, quixye: —¿Ani laj Abimelec ut aniho lâo nak takaqßue kib rubel xtakl? ¿Ma mâcuaß ta biß laj Abimelec ralal laj Jerobaal? Ut laj Zebul cuan rubel xtakl. ¿Cßaßut nak tocßanjelak chiru aßan? Tocßanjelak ban chiruheb li ralal xcßajol laj Hamor li quiyîban re li tenamit aßan.

²⁸Og Ga'al, Ebeds sønn, sa: Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem, at vi skulde tjene ham? Er han ikke Jerubba'als sønn, og Sebul hans foged? Tjen de menn som stammer fra Hemor*, Sikems far! Men hvorfor skulde vi tjene denne? / {* 1MO 34, 2.}

²⁹Cui ta lâin nintaklan saß êbên, ac xkasach raj ru laj Abimelec. Ac raj xinye re nak tixcauresiheb lix soldado re teßchâlk chi pletic kiqßuin, chan laj Gaal.

²⁹Hadde jeg bare dette folk i min hånd, så skulde jeg nok få Abimelek bort. Og han sa: Øk din hær, Abimelek, og dra ut!

³⁰Nak quirabi resil li cßaßru quixye laj Gaal, ralal laj Ebed, cßajoß nak quijoskßoß laj Zebul li nataklan saß xbêneb li tenamit aßan.

³⁰Da Sebul, byens høvedsmann, hørte hvad Ga'al, Ebeds sønn, hadde sagt, optendtes hans vrede,

³¹Saß mukmu quixtakla resil riqßuin laj Abimelec ut quixye re: —Laj Gaal, ralal laj Ebed, rochbeneb li ras ut eb li rîtzßin cuanqueb arin Siquem ut yôqueb chixtacchißinquileb li tenamit re nak incßaß chic teßabînk châcuu.

³¹og han sendte hemmelig bud til Abimelek og lot si: Ga'al, Ebeds sønn, og hans brødre er kommet til Sikem, og de egger byen op imot dig.

³²Joßcan nak chiru li kßojyîn aßin lâat âcuochbeneb li soldados texchâlk ut têmuk êrib chire li tenamit.

³²Bryt nu op ved nattetid med de folk du har hos dig, og legg dig i bakhold på marken,

³³Nak tâsakêuk cuulaj texcuaclîk ut tex-oc chi pletic saß li tenamit. Nak teßêlk laj Gaal rochbeneb lix soldado, lâat tâcuil cßaßru tâbânu riqßuineb, chan.

³³og tidlig imorgen, så snart solen står op, bryt da frem og overfall byen! Da vil han og de folk han har hos sig, dra ut mot dig, og du kan gjøre med ham som du får leilighet til.

³⁴Joßcan nak chiru kßojyîn laj Abimelec rochbeneb lix soldado queßcôeb chire li tenamit Siquem ut queßxmuk ribeb chirix li tenamit. Câhib chßûtal queßel nak queßxjachi ribeb.

³⁴Så brøt Abimelek op om natten med alle de folk han hadde hos sig, og de la sig i bakhold mot Sikem i fire hoper.

³⁵Nak laj Gaal qui-el ut quixakli chire li oquebâl re li tenamit, laj Abimelec ut eb li soldado queßel chak saß eb li naßajej li mukmûqueb cuiß.

³⁵Nu kom Ga'al, Ebeds sønn, ut og stilte sig i byporten, og Abimelek og de folk han hadde hos sig, brøt frem fra bakholdet.

³⁶Laj Gaal quirileb ut quixye re laj Zebul: —¡Il! Cuanqueb cuînk yôqueb chak chi cubec saß li tzûl, chan. Ut laj Zebul quixye: —Mâcuaßeb cuînk nacacuil. Yal mu nacßutun saß li tzûl, chan.

³⁶Da Ga'al så folkene, sa han til Sebul: Se, det kommer folk ned fra fjelltoppene! Men Sebul sa til ham: Det er skyggen av fjellene du tar for folk.

³⁷Laj Gaal quixye cuißchic: —Yâl nak cuînk yôqueb chak chi cubec saß li tzûl. Ut yôqueb ajcuiß chi châlc saß li be cuan cuiß li ji li nequeßcuan cuiß laj kße, chan.

³⁷Men Ga'al sa atter: Jo, det kommer folk ned fra midtfjellet, og én hop kommer på veien som fører til trollmanns-eken.

³⁸Laj Zebul quixye re: —¿Ma incßaß ta biß cau âcuib? ¿Ma incßaß ta biß yôcat chixhobbal laj Abimelec nak xaye, “¿Cßaßru aj e nak tocßanjelak chiru aßan?” chancat. Ayu chi pletic riqßuineb anakcuan, chan laj Zebul.

³⁸Da sa Sebul til ham: Hvor er nu dine store ord, du som sa: Hvem er Abimelek, at vi skulde tjene ham? Der er jo de folk du foraktet! Gå nu ut og strid imot dem!

³⁹Ut laj Gaal quicßamoc be chiruheb li cuînk aj Siquem nak queßcôeb chi pletic riqßuineb laj Abimelec.

³⁹Da drog Ga'al ut, og Sikems menn fulgte ham, og de stred imot Abimelek.

⁴⁰Laj Abimelec quirâlinaheb laj Gaal ut nabaleb queßcam nak yôqueb chi xic saß li oquebâl re li tenamit.

⁴⁰Men Abimelek slo ham på flukt og forfulgte ham, og det blev et stort mannefall helt bort til byporten.

⁴¹Ut laj Abimelec quicana chi cuânc saß li tenamit Aruma. Ut laj Zebul quirisi laj Gaal saß li tenamit Siquem rochbeneb li ras ut eb li rîtzßin re nak incßaß chic teßcuânk aran.

⁴¹Og Abimelek gav sig til i Aruma, og Sebul drev Ga'al og hans brødre bort, så de ikke blev boende lenger i Sikem.

⁴²Cuulajak chic laj Abimelec quirabi resil nak eb laj Siquem teßxic saß li cßalebâl.

⁴²Den næste dag gikk folket ut på marken; det fikk Abimelek vite.

⁴³Joßcan nak quixjachi lix soldado chi oxib chßûtal ut quixtaklaheb chixmukbal ribeb saß li cßalebâl roybeninquil nak teßêlk saß li tenamit Siquem. Nak queßel saß li tenamit, eb laj Abimelec queßel saß lix naßajeb ut queßxcamsiheb.

⁴³Da tok han og delte sine folk i tre hoper og la sig i bakhold på marken; og da han så at folket kom ut av byen, rykket han imot dem og slo dem.

⁴⁴Nak eb laj Abimelec ut eb li soldado li cuanqueb rochben yôqueb chi oc chi pletic saß li tenamit, li cuib chßûtal chic chi soldado yôqueb chixcamsinquileb li cuanqueb saß cßalebâl.

⁴⁴Abimelek og de hoper som var med ham, overfalt byen og stilte sig i porten, og de to hoper overfalt alle dem som var på marken, og slo dem.

⁴⁵Chiru chixjunil li cutan yôqueb chi pletic toj retal nak laj Abimelec quinumta saß xbêneb laj Siquem. Quixcamsiheb ut quixjucß li tenamit ut quixpaji atzßam saß li naßajej aßan.

⁴⁵Og Abimelek stred imot byen hele den dag og inntok byen, og folket som var der, slo han ihjel; og han rev byen ned og strødde salt over den.

⁴⁶Nak eb li cuanqueb saß li cab li najt xteram queßrabi li cßaßru yô chi cßulmânc, queßcube ut queßcôeb chixcolbal ribeb saß li cab cuan cuiß laj Baal-berit, lix dioseb.

⁴⁶Da mennene i Sikems borg hørte det, gikk de alle inn i tårnet som hørte til El-Berits* tempel. / {* d.s.s. Ba'al-Berit; se DMR 9, 4.}

⁴⁷Ut laj Abimelec quirabi resil nak chßutchßûqueb aran.

⁴⁷Så snart det blev meldt Abimelek at alle mennene i Sikems borg hadde samlet sig,

⁴⁸Cô rochbeneb lix soldado saß li tzûl Salmón. Quixchap lix mâl laj Abimelec ut quixyocß jun li rukß cheß ut quixqßue saß xbên xtel. Quixye reheb li rochben: —Chebânu joß xinbânu lâin. Ut sêbahomak êrib, chan.

⁴⁸gikk han op på Salmon-fjellet med alle de folk han hadde hos sig. Han tok en øks i hånden og hugg grener av trærne, tok dem op, la dem på skulderen og sa til de folk som var med ham: Skynd eder og gjør like ens som I så jeg gjorde!

⁴⁹Ut chixjunileb queßxyocß li rukß cheß ut queßxpako saß xbên xteleb ut queßcôeb chirix laj Abimelec saß li cab li chßutchßûqueb cuiß laj Siquem. Queßxqßue li rukß cheß chirix li cab ut queßxloch xxamlel ut queßcßateß li cuanqueb chi saß. Joßcan nak queßcam li cristian li cuanqueb Siquem. Numenak tana jun mil li queßcam, joß cuînk, joß ixk.

⁴⁹Da hugg alle folkene også hver sin bør med grener og gikk efter Abimelek; så la de grenene opefter tårnet og satte med dem ild på tårnet. Således omkom alle innbyggerne i Sikems borg, omkring tusen, menn og kvinner.

⁵⁰Chirix chic aßan laj Abimelec queßcôeb toj saß li tenamit Tebes ut queßxtiquib pletic toj retal queßrêchani li tenamit.

⁵⁰Derefter drog Abimelek til Tebes, og han kringsatte byen og inntok den.

⁵¹Saß li tenamit aßan cuan jun li nimla cab najt xteram re teßxcol cuiß ribeb. Chixjunileb li cuanqueb saß li tenamit queßcôeb aran, joß cuînk, joß ixk. Ut queßcôeb ajcuiß eb li nequeßtaklan saß li tenamit aßan. Queßxqßue saß lau lix puertil ut queßtakeß saß xbên li cab.

⁵¹Midt i byen var det et fast tårn; dit flyktet alle menn og kvinner, alle borgerne i byen, og de stengte efter sig og steg op på tårnets tak.

⁵²Laj Abimelec cô cuan cuiß li oquebâl re li cab aßan re tixcßat.

⁵²Så kom Abimelek til tårnet og kringsatte det; han gikk nær til tårnets inngang for å sette ild på det.

⁵³Abanan jun li ixk quixcut jun tokol li pec re li molino. Li pec aßan quinak saß xjolom laj Abimelec ut quijoreß lix jolom.

⁵³Da var det en kvinne som kastet en kvernsten ned på hans hode og knuste hans hjerneskall.

⁵⁴Laj Abimelec quixbok saß junpât li cuînk li nacßamoc re lix chßîchß ut quixye re: —Isi chak lâ chßîchß ut tinâcamsi re nak mâ ani tâyehok re nak ixk xcamsin cue, chan. Ut li cuînk quixnumsi lix chßîchß saß xsaß. Joßcaßin nak quicam laj Abimelec.

⁵⁴Abimelek ropte i hast på svennen som bar hans våben, og sa til ham: Dra ditt sverd og drep mig, så de ikke skal si om mig: En kvinne slo ham ihjel! Så stakk svennen sverdet igjennem ham og han døde.

⁵⁵Nak queßxqßue retal laj Israel nak ac xcam laj Abimelec, queßsukßi cuißchic saß li rochocheb.

⁵⁵Da nu Israels menn sa at Abimelek var død, gikk de hver hjem til sitt.

⁵⁶Joßcaßin nak quiqßueheß laj Abimelec xban li Dios chixtojbal rix li mâc quixbânu chiru lix naß xyucuaß nak quixcamsiheb li lajêb xcâcßâl li ras ut li rîtzßin.Ut li Dios quixqßueheb ajcuiß chixtojbal rix lix mâqueb li cuînk li cuanqueb Siquem. Queßxcßul joß quixye laj Jotam li ralal laj Jerobaal.

⁵⁶Således gjengjeldte Gud all den ondskap som Abimelek gjorde mot sin far dengang han slo sine sytti brødre ihjel.

⁵⁷Ut li Dios quixqßueheb ajcuiß chixtojbal rix lix mâqueb li cuînk li cuanqueb Siquem. Queßxcßul joß quixye laj Jotam li ralal laj Jerobaal.

⁵⁷Og all den ondskap som Sikems menn hadde gjort, lot Gud komme tilbake over deres hode, og Jotams, Jerubba'als sønns forbannelse rammet dem.