1Nak ac xcam laj Abimelec, jun li cuînk xcomoneb li ralal xcßajol laj Isacar qui-oc chi tenkßânc reheb laj Israel. Li cuînk aßan aj Tola xcßabaß. Cuan saß li tenamit Samir li nacana saß lix naßajeb li ralal xcßajol laj Efraín, li tzûl ru. Laj Tola, aßan li ralal laj Fúa. Ut laj Fúa, aßan li ralal laj Dodo.
1Efter Abimelek stod Tola frem og frelste Israel; han var sønn av Pua, Dodos sønn, av Issakars stamme, og bodde i Samir på Efra'im-fjellet.
2Laj Tola quitaklan saß xbêneb laj Israel chiru oxib xcaßcßâl chihab toj nak quicam ut quimukeß saß li tenamit Samir.
2Han dømte Israel i tre og tyve år, og han døde og blev begravet i Samir.
3Nak ac xcam laj Tola, laj Jair Galaad xtenamit qui-oc chi taklânc saß xbêneb laj Israel. Ut aßan quitaklan saß xbêneb li tenamit cuib xcaßcßâl chihab.
3Efter ham stod gileaditten Ja'ir frem og dømte Israel i to og tyve år.
4Ut queßcuan lajêb xcaßcßâl li ralal laj Jair. Junes chirix bûr nequeßbêc. Queßtaklan saß xbêneb lajêb xcaßcßâl chi tenamit saß li naßajej Galaad. Toj chalen anakcuan nequeßxye “Lix tenamit laj Jair” reheb li tenamit aßan.
4Han hadde tretti sønner, som red på tretti asenfoler og hadde tretti byer; disse kalles den dag idag Ja'irs byer; de ligger i Gileads land.
5Ut quicam laj Jair, ut quimukeß saß li tenamit Camón.
5Og Ja'ir døde og blev begravet i Kamon.
6Ut eb laj Israel queßxbânu cuißchic li mâusilal chiru li Kâcuaß Dios. Queßxlokßoniheb li yîbanbil dios Baal ut Astarot. Ut queßxlokßoniheb ajcuiß lix dioseb laj Siria, ut lix dioseb laj Sidón, joß ajcuiß lix dioseb laj Moab. Ut queßxlokßoniheb lix dioseb laj Amón ut eb laj filisteo. Eb laj Israel queßxtzßektâna li Kâcuaß Dios ut incßaß chic queßcßanjelac chiru.
6Og Israels barn gjorde atter det som var ondt i Herrens øine, og dyrket Ba'alene og Astarte-billedene og Arams guder og Sidons guder og Moabs guder og ammonittenes guder og filistrenes guder; de forlot Herren og tjente ham ikke.
7Ut li Kâcuaß Dios quijoskßoß saß xbêneb laj Israel. Joßcan nak quixkßaxtesiheb saß rukßeb laj filisteo ut saß rukßeb laj Amón.
7Da optendtes Herrens vrede mot Israel, og han solgte dem i filistrenes hånd og i ammonittenes hånd,
8Eb laj filisteo ut eb laj Amón queßnumta saß xbêneb. Cuakxaklaju chihab queßrahobtesîc laj Israel aran Galaad jun pacßal li nimaß Jordán saß xnaßajeb laj amorreo.
8og de begynte i samme år å trenge og undertrykke Israels barn; i atten år trengte de alle Israels barn som bodde på hin side Jordan, i amorittenes land, i Gilead.
9Ut eb laj Amón queßnumeß jun pacßal li nimaß Jordán chi pletic riqßuineb li ralal xcßajol laj Judá, ut eb li ralal xcßajol laj Benjamín, joß ajcuiß li ralal xcßajol laj Efraín. Ut kßaxal ra queßxcßul eb laj Israel.
9Og Ammons barn satte også over Jordan for å stride mot Juda og mot Benjamin og mot Efra'ims hus; og Israel kom i stor trengsel.
10Joßcan nak eb laj Israel queßxyâba cuißchic xcßabaß li Kâcuaß ut queßxye: —At Kâcuaß, at kaDios, lâo xomâcob châcuu xban nak xatkatzßektâna. Xomâcob châcuu xban nak xkalokßoniheb li yîbanbil dios Baal, chanqueb.
10Da ropte Israels barn til Herren og sa: Vi har syndet mot dig; vi har forlatt vår Gud og dyrket Ba'alene.
11Li Kâcuaß quixye reheb: —¿Ma incßaß ta biß quexrahobtesîc xbaneb laj Egipto ut eb laj amorreo? ¿Ma incßaß ta biß quexrahobtesîc xbaneb laj Amón ut xbaneb laj filisteo?
11Og Herren sa til Israels barn: Har jeg ikke frelst eder fra egypterne og amorittene og Ammons barn og filistrene?
12Ut, ¿ma incßaß ta biß quexrahobtesîc xbaneb laj Sidón ut eb laj Amalec, joßqueb ajcuiß laj Madián? ¿Ma incßaß ta biß xexincol saß rukßeb nak xetzßâma chicuu nak texintenkßa?
12Og da sidonierne og Amalek og Maon undertrykte eder, og I ropte til mig, frelste jeg eder av deres hånd.
13Abanan, lâex xinêtzßektâna ut xelokßoniheb li jalanil dios. Joßcan nak lâin incßaß chic texincol saß rukßeb li xicß nequeßiloc êre.
13Men I forlot mig og dyrket andre guder; derfor vil jeg ikke frelse eder mere.
14Ayukex ut yâbahomak xcßabaßeb li jalanil dios li xesicß ruheb. Mâre eb aßan chic teßcolok êre chiru li raylal li cuanquex cuiß anakcuan, chan li Dios.
14Gå bort og rop til de guder I har valgt eder! La dem frelse eder, nu da I er i slik trengsel!
15Eb laj Israel queßxye re li Dios: —Lâo xomâcob châcuu. Bânu li cßaßru tâcuaj kiqßuin. Caßaj cuiß nakatzßâma châcuu nak toâcol anakcuan, chanqueb.
15Da sa Israels barn til Herren: Vi har syndet! Gjør med oss hvad der tykkes dig godt; bare du vil frelse oss denne gang!
16Ut queßrisi eb li jalanil dios saß xyânkeb ut queßxlokßoni li Kâcuaß. Ut li Dios quirahoß xchßôl chirilbal li raylal li cuanqueb cuiß.
16Og de hadde de fremmede guder bort fra sig og tjente Herren; da kunde han ikke tåle å se på Israels nød.
17Queßxchßutub ribeb laj Amón ut queßxyîb lix muhebâleb aran Galaad. Ut joßcan ajcuiß eb laj Israel. Queßxchßutub ribeb ut queßxyîb lix muhebâleb aran Mizpa.Ut eb laj Israel li cuanqueb Galaad ut eb li nequeßcßamoc be chiruheb queßxye chi ribileb rib: —¿Ani tâcßamok be chiku nak topletik riqßuineb li ralal xcßajol laj Amón? Li ani tâcßamok be chiku, aßan li tâtaklânk saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb Galaad, chanqueb.
17Og Ammons barn blev kalt til våben og leiret sig i Gilead; og Israels barn samlet sig og leiret sig i Mispa.
18Ut eb laj Israel li cuanqueb Galaad ut eb li nequeßcßamoc be chiruheb queßxye chi ribileb rib: —¿Ani tâcßamok be chiku nak topletik riqßuineb li ralal xcßajol laj Amón? Li ani tâcßamok be chiku, aßan li tâtaklânk saß xbêneb chixjunileb li cuanqueb Galaad, chanqueb.
18Da sa krigsfolket, høvdingene i Gilead, til hverandre: Hvor er den mann som vil gå først i striden mot Ammons barn? Han skal være høvding over alle som bor i Gilead.