¹Li Kâcuaß Dios quiâtinac riqßuineb laj Moisés ut laj Aarón ut quixye reheb:

¹Og Herren talte til Moses og Aron og sa til dem:

²—Yehomak chi joßcaßin reheb laj Israel. Saß xyânkeb li xul li cuanqueb saß ruchichßochß sicßbil ru li naru têtiu xtibel.

²Tal til Israels barn og si: Dette er de dyr som I kan ete av alle firføtte dyr på jorden:

³Naru nequetiu xtibeleb li xul li jun xxâla rok ut cuib rixißijeb, li nequeßxhab xcuaheb xcaß sut.

³Alle de firføtte dyr som har klover og har klovene kløvd helt igjennem, og som tygger drøv, dem kan I ete.

⁴Abanan, eb li xul li incßaß nequeßxhab xcuaheb xcaß sut ut eb li mâcßaß cuib rixißij incßaß naru nequetzaca. Incßaß naru nequetzaca li camello xban nak usta naxhab xcua xcaß sut, moco cuib ta rixißij.

⁴Det er bare disse I ikke skal ete blandt dem som tygger drøv, og blandt dem som har klover: kamelen, for den tygger vel drøv, men den har ikke klover, den skal være uren for eder,

⁵Incßaß naru nequetzaca li xul tejón xcßabaß xban nak usta naxhab xcua xcaß sut, abanan moco jun ta xxâla rok. Aßan jun li xul incßaß us têtzaca.

⁵og fjellgrevlingen, for den tygger vel drøv, men har ikke klover, den skal være uren for eder,

⁶Joßcan ajcuiß li imul. Incßaß naru nequetzaca xban nak usta naxhab xcua xcaß sut, abanan moco jun ta xxâla rok. Aßan jun li xul incßaß us têtzaca.

⁶og haren, for den tygger vel drøv, men har ikke klover, den skal være uren for eder,

⁷Joßcan ajcuiß li âk. Incßaß naru nequetzaca xban nak usta jun ajcuiß lix xâla rok, abanan incßaß naxhab xcua xcaß sut. Aßan jun li xul incßaß us chokß êre.

⁷og svinet, for det har vel klover og har klovene kløvd helt igjennem, men det tygger ikke drøv, det skal være urent for eder.

⁸Incßaß naru nequetiu xtibeleb li xul aßin ut incßaß ajcuiß naru nequechßeß nak camenakeb xban nak cui nequechßeß, muxbil chic êru texcanâk.

⁸Av disse dyrs kjøtt skal I ikke ete, og ved deres døde kropper skal I ikke røre; de skal være urene for eder.

⁹Saß xyânkeb chixjunileb li xul li cuanqueb saß li palau ut saß eb li nimaß naru nequetzaca eb li car li cuan xxicß ut li cuan xta rix.

⁹Dette kan I ete av alt det som er i vannet: Alt det i vannet - i havene og i elvene - som har finner og skjell, det kan I ete.

¹⁰Abanan eb li xul li cuanqueb saß eb li nimaß ut li palau incßaß têtzaca cui mâcßaßeb xxicß ut mâcßaßeb xta rix. Tzßektânanbilak êban.

¹⁰Men det som ikke har finner og skjell av alt det som finnes i havene og i elvene, av alt det som vrimler i vannet, og av alt levende som er i vannet, det skal være en vederstyggelighet for eder.

¹¹Incßaß naru têtzaca. Tzßektânanbilak ban êban. Incßaß têtiu lix tibeleb, chi moco têchßeß cui camenak.

¹¹En vederstyggelighet skal de være for eder; av deres kjøtt skal I ikke ete, og deres døde kropper skal I holde for en vederstyggelighet.

¹²Chixjunileb li xul li cuanqueb saß haß tzßektânanbilakeb êban cui mâcßaßeb xxicß ut mâcßaßeb xta rix.

¹²Alt i vannet som ikke har finner og skjell, det skal være en vederstyggelighet for eder.

¹³Chixjunileb li xul aßin li nequeßrupupic, tzßektânanbilak êban ut incßaß naru têtiu lix tibeleb; li tßiu, li soßsol li kßek rix, ut li soßsol li cak rix;

¹³Dette er de fugler I skal holde for en vederstyggelighet, de skal ikke etes, de er en vederstyggelighet: landørnen og havørnen og fiskeørnen

¹⁴li cßuch li kßek rix joß ajcuiß li cak rix;

¹⁴og glenten, og falken efter sine arter,

¹⁵joß eb ajcuiß li qßuila pây ru chi tzßok;

¹⁵alle ravner efter sine arter,

¹⁶joß ajcuiß li nimla xul avestruz, ut li cuarom ut li jotz, joß eb ajcuiß li qßuila pây ru chi cßuch;

¹⁶og strutsen og gjøken og måken, og høken efter sine arter,

¹⁷li qßuila pây ru li cuarom ut li qßuila pây ru li xul jotz;

¹⁷og kattuglen og dykkeren og hubroen

¹⁸lix patux haß, ut li pelícano, ut jun pây chic ru li soßsol;

¹⁸og nattravnen og pelikanen og gribben

¹⁹li cigueña, li sakiquil, li xul abubilla, joß ajcuiß li sotzß.

¹⁹og storken, og heiren efter sine arter, og hærfuglen og flaggermusen.

²⁰Incßaß naru têtzaca li cocß xul li cuanqueb xxicß ut cuanqueb câhib li rokeb. Tzßektânanbilak êban.

²⁰Alt kryp som har vinger og går på fire føtter, skal være en vederstyggelighet for eder.

²¹Abanan cuanqueb li xul li cuanqueb xxicß ut cuanqueb rok naru têtzaca. Aßaneb li xul li nequeßpiscßoc.

²¹Av alt kryp som har vinger og går på fire føtter, må I bare ete dem som har springben ovenfor sine føtter til å hoppe på marken med.

²²Naru têtzaca laj sâcß joß eb ajcuiß li jun chßol chic ut naru têtzaca ajcuiß li cuib pây ru li chiliß ut li jun chßol chic li nequeßpiscßoc.

²²Av dem kan I ete: arbe efter sine arter og solam efter sine arter og hargol efter sine arter og hagab efter sine arter*. / {* d.e. forskjellige slags gresshopper.}

²³Abanan incßaß naru têtzaca li jun chßol chic li xul li cuanqueb xxicß ut cuanqueb câhib rok. Tzßektânanbilak êban.

²³Men alt annet kryp som har vinger og fire føtter, skal være en vederstyggelighet for eder.

²⁴Cuanqueb li xul camenak incßaß naru têchßeß. Cui têchßeß, têmux êrib ut muxbil chic ru texcanâk toj tâoc li kßojyîn.

²⁴Ved disse dyr blir I urene; enhver som rører ved deres døde kropper, skal være uren til om aftenen,

²⁵Li ani tixcuaclesi li camenak xul aßin, tento nak tixpuchß li rakß ut li jun aßan muxbil chic ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn.

²⁵og enhver som har båret slik en død kropp, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen.

²⁶Aßaneb aßin li xul aßin: eb li xul li cuanqueb cuib li rixißij, abanan mâcßaß xxâla li rok ut eb li incßaß nequeßxhab xcuaheb xcaß sut. Muxbil ru tâcanâk li ani tâchßeßok re li camenak xul xcomoneb aßan.

²⁶Ethvert firføtt dyr som vel har klover, men ikke har klovene kløvd helt igjennem og ikke tygger drøv, skal være urent for eder; enhver som rører ved dem, blir uren.

²⁷Incßaß naru têtzaca li xul li cuanqueb câhib li rok cui nequeßbêc tzßakal saß xyi li rokeb. Li ani tâchßeßok re junak li camenak xul xcomoneb aßan, muxbil chic ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn.

²⁷Og alle firføtte dyr som går på labber, skal være urene for eder; enhver som rører ved deres døde kropper, skal være uren til om aftenen,

²⁸Li ani tixcuaclesi junak li camenak xul xcomoneb aßan, tento nak tixpuchß li rakß ut li jun aßan muxbil chic ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn.

²⁸og den som har båret deres døde kropper, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen; de skal være urene for eder.

²⁹Saß xyânkeb li xul li nequeßbêc chi cßachcßo saß ruchichßochß, aßaneb aßin li incßaß naru têtzaca: li sakbin, li chßo, ut li amoch;

²⁹Og blandt de smådyr som kryper på jorden, skal disse være de ureneste for eder: muldvarpen og musen og alle slags firben,

³⁰li qßuix ûch, li ahin, li tôlococ, ut li chujchuj joß ajcuiß li pereßmâl.

³⁰og pinnsvinet og jordrotten og padden og sneglen og kameleonen*. / {* Betydningen av de hebraiske navn er usikker.}

³¹Aßaneb aßin li xul li incßaß naru têtzaca xcomoneb li nequeßbêc saß chßochß. Li ani tâchßeßok re jun li camenak xul xcomoneb aßan muxbil chic ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn.

³¹Disse skal være de ureneste for eder blandt alle smådyr; enhver som rører ved dem når de er døde, skal være uren til om aftenen.

³²Ut cui li camenak xul tâtßanekß saß xbên li cßaß re ru, li quinak cuiß muxbilak chic ru, usta cheß, usta tßicr, usta tzßûm, usta kßes ru tßicr ut yalak cßaßru chi cßanjelebâl. Muxbilak chic ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn. Ut tento nak tâqßuehekß saß haß re nak incßaß chic muxbilak ru.

³²Og alt det som noget av disse dyr faller på når de er døde, blir urent, enten det er et trekar eller klær eller skinn eller sekker, eller hvad redskap det kan være som det gjøres noget arbeid med; det skal legges i vann og være urent til om aftenen; da er det rent.

³³Cui jun li camenak xul tâtßanekß chi saß li chßochß ucßal, muxbil chic ru tâcanâk li ucßal joß ajcuiß li cuan chi saß. Tento nak têjor li ucßal aßan.

³³Og om noget av dem faller i et lerkar, så blir alt det som er i karet urent, og karet selv skal I slå i stykker;

³⁴Ut cui li haß li cuan saß li ucßal aßan tânak saß li tzacaêmk, muxbil chic ru tâcanâk li tzacaêmk. Ut chixjunil li haß li cuan saß li ucßal aßan, muxbil chic ru tâcanâk.

³⁴all mat som folk eter, og som tillages med vann, blir da uren, og alt drikke som folk drikker, blir urent, hvad kar det enn er i.

³⁵Aß yal cßaßru tânak cuiß li camenak xul muxbil chic ru tâcanâk ut lix naßaj li xam malaj ut li horno yîbanbil riqßuin chßochß muxbileb chic ru ut tento têjucß.

³⁵Og alt det som slik en død kropp faller på, blir urent; enten det er ovn eller gryte, skal de brytes i stykker, de er urene og skal være urene for eder.

³⁶Abanan moco muxbilak ta ru li yußam haß ut li becbil haß li tânak cuiß li camenak xul. Abanan li ani tâchßeßok re jun li camenak xul, muxbil chic ru tâcanâk.

³⁶Bare kilder og brønner som det samler sig vann i, blir like rene; men den som rører ved deres døde kropper, blir uren.

³⁷Cui li camenak xul tâtßanekß saß xbên li iyaj li oc re raubal, li iyaj aßan moco muxbil ta ru.

³⁷Og om slik en død kropp faller på korn som skal såes, er kornet like rent;

³⁸Abanan cui ac qßuebil saß haß li iyaj nak li camenak xul tâtßanekß saß xbên, li iyaj aßan muxbil chic ru tâcanâk.

³⁸men slåes det vann på såkornet, og en av de døde kropper faller på det, da skal kornet være urent for eder.

³⁹Cui junak li xul tâcâmk xcomoneb li nequetiu, li ani tâchßeßok re tixmux rib. Ut muxbilak ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn.

³⁹Dør noget av de firføtte dyr som er til føde for eder, da skal den som rører ved dets døde kropp, være uren til om aftenen,

⁴⁰Ut cui junak tixtiu xtibel li camenak xul, li jun aßan tento nak tixpuchß li rakß. Abanan muxbilak ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn. Ut li ani tixpako li camenak xul tixmux rib. Tento nak tixpuchß li rakß ut muxbilak ru tâcanâk toj tâoc li kßojyîn.

⁴⁰og den som har ett av dets døde kropp, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen; og den som har båret dets døde kropp, skal tvette sine klær og være uren til om aftenen.

⁴¹Incßaß naru têtzaca li xul li nequeßxjucu ribeb saß chßochß. Tzßektânanbilak ban êban.

⁴¹Alle smådyr som kryper på jorden, skal være en vederstyggelighet; de skal ikke etes.

⁴²Incßaß naru têtzaca li xul li nequeßxjucuqui ribeb saß chßochß, chi moco li nequeßbêc chi cßachcßo, joß ajcuiß li cuanqueb nabal rokeb.

⁴²Hverken det som kryper på buken, eller det som går på fire føtter, eller det som har flere føtter iblandt alle smådyr som kryper på jorden, må I ete; det skal være en vederstyggelighet.

⁴³Mêmux êrib riqßuin xtzacanquileb li xul aßin. Mêmux êrib riqßuineb chi moco têqßue êrib chi muxecß xbaneb.

⁴³Gjør ikke eder selv vederstyggelige ved noget sådant kryp, og la eder ikke smitte ved dem, så I blir urene!

⁴⁴Lâin li Kâcuaß lê Dios. Santobresihomak êrib re nak santakex xban nak santin lâin. Mêmux êrib xbaneb li xul li nequeßxjucu ribeb saß chßochß.

⁴⁴For jeg er Herren eders Gud, og I skal hellige eder, og I skal være hellige, for jeg er hellig; I skal ikke gjøre eder selv urene ved noget av det kryp som rører sig på jorden.

⁴⁵Lâin li Kâcuaß Dios. Lâin li quin-isin chak êre aran Egipto. Lâin lê Dios. Santobresinbilakex lâex xban nak santin lâin.

⁴⁵For jeg er Herren, som førte eder op fra Egyptens land for å være eders Gud, og I skal være hellige, for jeg er hellig.

⁴⁶Aßan aßin li chakßrab tinqßue chirixeb chixjunileb li xul li cuanqueb saß ruchichßochß, joß li nequeßrupupic, joß ajcuiß li cuanqueb saß li haß, joß eb ajcuiß li nequeßxjucuqui ribeb saß chßochß.Riqßuin aßin têqßue retal cßaßru li muxbil ru ut cßaßru li incßaß muxbil ru. Tento nak tênau bar cuan li xul li naru têtzaca ut bar cuan li xul li incßaß naru têtzaca, chan li Dios.

⁴⁶Dette er loven om de firføtte dyr og fuglene og alle de liv som rører Sig i vannet, og om alle de dyr som kryper på jorden,

⁴⁷Riqßuin aßin têqßue retal cßaßru li muxbil ru ut cßaßru li incßaß muxbil ru. Tento nak tênau bar cuan li xul li naru têtzaca ut bar cuan li xul li incßaß naru têtzaca, chan li Dios.

⁴⁷så I kan skille mellem urent og rent, mellem dyr som kan etes, og dyr som ikke skal etes.