¹Sa' jun chic li cutan que'xch'utub rib nabal li tenamit riq'uin li Jesús. Xban nak mâc'a' xcuaheb quixbokeb lix tzolom ut quixye reheb:

¹I de samme dager, da det atter var meget folk, og de ikke hadde noget å ete, kalte han sine disipler til sig og sa til dem:

²-Tok'obeb ru li q'uila tenamit a'in. Ac cuan oxib cutan roquiqueb arin cuiq'uin ut mâc'a' chic xcuaheb.

²Jeg ynkes inderlig over folket; for de har alt vært hos mig i tre dager, og de har ikke noget å ete;

³Cui tebintakla sa' rochocheb chi inc'a' te'cua'ak, naru neque'lub sa' be xban nak cuan najt xe'chal chak.-

³og lar jeg dem fare fastende hjem, vil de vansmekte på veien; nogen av dem er jo kommet langveisfra.

⁴Lix tzolom que'xye re: -¿Bar takatau cua sa' li na'ajej a'in re takaq'ueheb chi cua'ac? Arin mâc'a' cuan, chanqueb.

⁴Og hans disipler svarte ham: Hvorfra kan nogen få brød nok til å mette disse her i ørkenen?

⁵Ut li Jesús quixpatz' reheb: -¿Jarub li caxlan cua cuan êriq'uin? chan. -Cuukub ajcui', chanqueb.

⁵Og han spurte dem: Hvor mange brød har I? De sa: Syv.

⁶Tojo'nak quixye reheb li tenamit nak te'chunlâk chiru ch'och'. Quixchap li cuukub chi caxlan cua. Quixbantioxi chiru li Dios ut quixjachi. Ut quixq'ue reheb lix tzolom re nak te'xjeq'ui reheb li tenamit.

⁶Da bød han folket sette sig ned på jorden, og han tok de syv brød, takket og brøt dem og gav dem til sine disipler, forat de skulde dele dem ut; og de delte ut til folket.

⁷Ut cuan cuib oxib li coc' car riq'uineb. Nak quirosobtesi quixye reheb nak te'xjeq'ui ajcui' reheb li tenamit.

⁷Og de hadde nogen få småfisker, og han velsignet dem og bød at også de skulde deles ut.

⁸Que'cua'ac chi us ut que'c'ojla xch'ôl. Ut cuukub chacach chic li qui-ela'an.

⁸Og de åt og blev mette; og de tok op det som blev tilovers av stykkene, syv kurver.

⁹Cuanqueb na câhibak mil li que'cua'ac ut nak ac xe'cua'ac, que'chak'rabîc xban li Jesús.

⁹Men de var omkring fire tusen. Og han lot dem fare.

¹⁰Ut sa' junpât qui-oc li Jesús sa' li jucub rochbeneb lix tzolom ut que'côeb sa' li na'ajej xcuênt Dalmanuta.

¹⁰Og straks gikk han ut i båten med sine disipler, og kom til landet ved Dalmanuta.

¹¹Que'cuulac laj fariseo riq'uin li Jesús. Que'oc chixcuech'inquil yal re xyalbal. Que'xye re nak tixbânu junak milagro chiruheb re rilbal ma yâl na nak riq'uin li Dios nachal lix cuanquil.

¹¹Og fariseerne kom der ut og begynte å tviste med ham, idet de krevde et tegn fra himmelen av ham for å friste ham.

¹²Quixjik' xch'ôl li Jesús xban nak quititz' xbaneb, ut quixye: -Ca'aj cui' milagro yôqueb chixpatz'bal eb li tenamit a'in. Relic chi yâl tinye êre nak mâ jun milagro tinbânu chiruheb.-

¹²Og han sukket i sin ånd og sa: Hvorfor krever denne slekt tegn? Sannelig sier jeg eder: Ikke skal det gis denne slekt noget tegn.

¹³Qui-el riq'uineb laj fariseo. Qui-oc sa' li jucub rochbeneb lix tzolom. Yôqueb chi xic jun pac'al li palau.

¹³Og han forlot dem og gikk atter i båten, og fór over til hin side.

¹⁴Ut quisach sa' xch'ôleb xc'ambal xcuaheb. Ac cuanqueb sa' li jucub nak que'xq'ue retal nak jun ajcui' li caxlan cua cuan riq'uineb.

¹⁴Og de hadde glemt å ta brød med, og hadde ikke mere enn et eneste brød med sig i båten.

¹⁵Li Jesús quixye reheb: -Chebânu cuênt. Micuan xch'amal xcaxlan cuaheb laj fariseo êriq'uin chi moco xch'amal xcaxlan cua laj Herodes.-

¹⁵Og han bød dem: Se eder for, ta eder i vare for fariseernes surdeig og for Herodes' surdeig!

¹⁶Eb lix tzolom que'oc chi âtinac chi ribileb rib ut que'xye: -¿C'a'ru xyâlal a'in? ¿Ma xban nak mâc'a' li caxlan cua kiq'uin nak xye ke chi jo'can? chanqueb.

¹⁶Og de talte sig imellem: Det er fordi vi ikke har brød med.

¹⁷Li Jesús quixnau c'a'ru yôqueb chixyebal chi ribileb rib ut quixye reheb: -¿C'a'ut nak yôquex chixyebal nak mâc'a' êcua? ¿Ma inc'a' nequetau ru nak mâcua' chirix xch'amal li caxlan cua yôquin chi âtinac? Chirix ban xtijlebeb laj fariseo yôquin chi âtinac. Lâex c'ajo' xcacuil êch'ôl.

¹⁷Og da han merket det, sa han til dem: Hvorfor taler I med hverandre om at I ikke har brød med? Skjønner og forstår I ennu ikke? Er eders hjerte forherdet?

¹⁸Inc'a' nequetau xyâlal. Cuan xnak' êru ut inc'a' nequex-iloc. Cuan êxic ut inc'a' nequex-abin.

¹⁸Har I øine og ser ikke, har I ører og hører ikke? Kommer I ikke i hu

¹⁹¿Ma inc'a' najultico' êre nak xinjachi li ôb chi caxlan cua reheb li ôb mil chi cuînk? Ut, ¿jarub chacach qui-ela'an? chan reheb. -Cablaju, chanqueb.

¹⁹da jeg brøt de fem brød til de fem tusen, hvor mange kurver fulle av stykker I da tok op? De sa til ham: Tolv.

²⁰-¿Ma inc'a' najultico' êre nak xinjachi li cuukub chi caxlan cua reheb li câhib mil. Ut jarub chacach qui-ela'an? chan reheb. -Cuukub chacach, chanqueb.

²⁰Og da jeg brøt de syv til de fire tusen, hvor mange kurver fulle av stykker tok I da op? De sa: Syv.

²¹Ut li Jesús quixye reheb: -¿Ma toj mâji' ajcui' nequetau xyâlal chi jo'canan?-

²¹Og han sa til dem: Hvorledes går det da til at I ennu ikke forstår?

²²Que'cuulac li Jesús rochbeneb lix tzolom aran Betsaida. Quic'ame' chak jun li cuînk riq'uin. Mutz' ru li cuînk. Que'xtz'âma chiru nak tixq'ue li ruk' sa' xbên re nak tâilok.

²²Og de kom til Betsaida. Og de førte en blind til ham og bad ham røre ved ham.

²³Li Jesús quixchap li ruk' li mutz' ut quixc'am chire li tenamit. Ut quixchûba sa' xnak' ru li mutz'. Quixq'ue li ruk' sa' xbên ut quixpatz' re: -¿Ma nacat-iloc bayak anakcuan? chan re.

²³Og han tok den blinde ved hånden og førte ham utenfor byen, og han spyttet i hans øine og la sine hender på ham, og spurte ham om han så noget.

²⁴Li mutz' qui-iloc ut quixye: -Nin-iloc ca'ch'in. Nacuileb li cuînk chanchaneb li che' nak yôqueb chi bêc.-

²⁴Og han så op og sa: Jeg kan se mennesker; for jeg ser folk gå omkring likesom trær.

²⁵Tojo'nak li Jesús quixq'ue cui'chic li ruk' sa' li xnak' ru li mutz' ut quiq'uira li ru. Nak qui-iloc li cuînk, tz'akal chic naril chixjunil.

²⁵Så la han atter sine hender på hans øine, og han så klart, og han blev helbredet og kunde se alt tydelig på frastand.

²⁶Li Jesús quixtakla li cuînk sa' rochoch ut quixye re: -Matxic sa' li tenamit ut mâ ani aj e tâye nak xatinq'uirtesi, chan re.

²⁶Og han sendte ham hjem til hans hus og sa: Du skal ikke gå inn i byen eller si det til nogen i byen.

²⁷Chirix a'an cô li Jesús rochbeneb lix tzolom sa' li coc' tenamit xcuênt Cesarea Filipo. Nak yôqueb chi xic, quixpatz' reheb lix tzolom: -¿Anihin lâin nak neque'xye li tenamit? chan.

²⁷Og Jesus og hans disipler gikk ut til byene omkring Cesarea Filippi; og på veien spurte han sine disipler og sa til dem: Hvem sier folk at jeg er?

²⁸Que'xye re: -Cuan neque'yehoc re nak lâat laj Juan laj Cubsihom Ha' xcuacli cui'chic chi yo'yo. Ut cuan neque'yehoc re nak lâat li profeta Elías, li quicuan najter. Ut cuan cui'chic neque'yehoc re nak lâat jun chic li profeta, chanqueb.

²⁸De svarte ham: Nogen sier døperen Johannes, og andre Elias, andre igjen en av profetene.

²⁹-Ut lâex ¿anihin lâin nak nequeye? chan cui'chic reheb. Ut laj Pedro quixye: -Lâat li Cristo.-

²⁹Og han spurte dem: Men I, hvem sier I at jeg er? Peter svarte og sa til ham: Du er Messias.

³⁰Li Jesús quixye reheb nak mâ ani aj e te'xye nak a'an li Cristo.

³⁰Og han bød dem strengt at de ikke skulde si dette om ham til nogen.

³¹Li Jesús quixch'olob xyâlal chiruheb nak a'an li Alalbej ut nak nabal li raylal châlc re sa' xbên. Quixye reheb nak tâtz'ektânâk xbaneb li xakabanbileb chi c'anjelac sa' li templo. Tâtz'ektânâk ajcui' xbaneb li xbênil aj tij. Jo' ajcui' xbaneb laj tz'îb ut quixye ajcui' reheb nak tâcamsîk ut tâcuaclîk cui'chic chi yo'yo sa' rox li cutan.

³¹Og han begynte å lære dem at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes av de eldste og yppersteprestene og de skriftlærde og ihjelslåes og opstå tre dager efter.

³²Quixye chi tz'akal li c'a'ru tixc'ul. Nak quirabi a'an laj Pedro quirisi xjunes li Jesús ut qui-oc chixk'usbal ut quixye re: -Mâye chi jo'can Kâcua'.-

³²Og han talte rent ut om det. Da tok Peter ham til side og begynte å irettesette ham.

³³Ut li Jesús quixsuk'isi rib. Quirileb lix tzolom ut quixk'us laj Pedro. Quixye re: -Elen arin sa' xnak' cuu. Lâat chanchanat aj tza. Lâat inc'a' yôcat chixc'oxlanquil jo' naxc'oxla li Dios. Lâat yôcat chixc'oxlanquil jo' naxc'oxla li cuînk, chan.

³³Men han vendte sig om og så på sine disipler og irettesatte Peter og sa: Vik bak mig, Satan! for du har ikke sans for det som hører Gud til, men bare for det som hører menneskene til.

³⁴Tojo'nak quixbokeb li q'uila tenamit rochbeneb lix tzolom ut quixye reheb: -Li ani târaj inpâbanquil, tento nak tixtz'ektâna li c'a'ru naxrahi ru lix ch'ôl. Tixcuy xnumsinquil li raylal li tixc'ul usta tâcamsîk sa' inc'aba'. Ut chinixtâkehak.

³⁴Og han kalte folket til sig tillikemed sine disipler og sa til dem: Den som vil følge efter mig, han må fornekte sig selv og ta sitt kors op og følge mig.

³⁵Li ani tâtz'ektânânk cue re xcolbal lix yu'am arin sa' ruchich'och', tixtz'ek li junelic yu'am. A'ut li naxsach lix yu'am sa' inc'aba' lâin malaj ut sa' xc'aba' li evangelio, a'an târêchani li junelic yu'am.

³⁵For den som vil berge sitt liv, skal miste det; men den som mister sitt liv for min skyld og for evangeliets skyld, han skal berge det.

³⁶¿C'a'ru tixra junak cuînk nak târêchani chixjunil lix biomal li ruchich'och' ut tixtz'ektâna li junelic yu'am xban li biomal?

³⁶For hvad gagner det et menneske om han vinner den hele verden og tar skade på sin sjel?

³⁷¿Ma cuan ta bi' li c'a'ru tixtoj cui' li yu'am chi junelic?Li ani tâxutânâk chiruheb li tenamit aj mâc inban lâin malaj ut xban li cuâtin, lâin li Alalbej tinxutânâk ajcui' xbaneb nak tinchâlk chak riq'uin xnimal xlok'al lin Yucua' cuochbeneb li santil ángel.-

³⁷For hvad kan vel et menneske gi til vederlag for sin sjel?

³⁸Li ani tâxutânâk chiruheb li tenamit aj mâc inban lâin malaj ut xban li cuâtin, lâin li Alalbej tinxutânâk ajcui' xbaneb nak tinchâlk chak riq'uin xnimal xlok'al lin Yucua' cuochbeneb li santil ángel.-

³⁸For den som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slekt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved når han kommer i sin Faders herlighet med de hellige engler.