1Saß eb li cutan aßan eb li cuînk joßqueb ajcuiß li ixk queßoc chixcuechßbal rixeb li rech tenamitil.
1Men det reiste sig et stort skrik fra folket og deres hustruer mot deres jødiske brødre.
2Cuan queßyehoc re: —Lâo nabalo ut nabaleb ajcuiß li kalal kacßajol ut tzacânc teßraj. Tento takasicß bar takatau katrigo re tocuaßak ut incßaß tocâmk.—
2Nogen sa: Vi med våre sønner og døtre er mange; la oss få korn, så vi kan ete og berge livet!
3Ut cuan ajcuiß queßyehoc re: —Xban li cueßej xkaqßue chi prenda li kachßochß joß ajcuiß li kacuîmk ut li kochoch re târûk takalokß katrigo re tocuaßak.—
3Andre sa: Våre marker og vingårder og hus må vi sette i pant; la oss få korn til å stille vår hunger!
4Ut cuan cuißchic queßyehoc re: —Lâo xkapatzß katumin chi toß re târûk takatoj li tento xtojbal re li rey. Ut xkaqßue li kachßochß chi prenda joß ajcuiß li kacuîmk, chanqueb.
4Atter andre sa: Vi har lånt penger på våre marker og vingårder for å betale skatten til kongen;
5—Lâo kacomon kib riqßuineb li biom. Ut li kalal kacßajol juntakßêteb ajcuiß riqßuineb li ralal xcßajol eb aßan. Moco jalaneb ta chic aßan chiku lâo. Abanan lâo tento nak takacßayiheb li kalal kacßajol chokß xmôseb aßan. Cuanqueb karabin ac xkacßayiheb chokß xmôseb aßan ut incßaß chic naru nakisiheb riqßuineb xban nak mâcßaß chic cuan ke. Li kachßochß ut li kacuîmk jalan chic aj e, chanqueb.
5og dog er vi av samme kjød og blod som våre brødre, og våre barn som deres barn; men vi må la våre sønner og døtre bli træler, ja, nogen av våre døtre er alt blitt trælkvinner, og det står ikke i vår makt å hindre det; for våre marker og vingårder hører andre til.
6Ut lâin, cßajoß nak quichal injoskßil nak quicuabi li cßaßru queßxye.
6Da jeg hørte deres klagerop og disse deres ord, blev jeg meget vred.
7Quincßoxla chi us cßaßru tinbânu. Ut quinkßuseb li biomeb ut li nequeßtaklan saß xbêneb li tenamit ut quinye reheb: —¿Ma us nak nequepatzß ral li tumin li nequetoßoni reheb lê rech tenamitil?— Ut quinye ajcuiß reheb nak teßxchßutub ribeb re nak takacßûb ru cßaßru takabânu.
7Jeg overveide saken med mig selv, og så irettesatte jeg de fornemme og forstanderne og sa til dem: I krever rente av eders brødre! Så sammenkalte jeg et stort folkemøte mot dem.
8Ut quinye reheb: —Xkisiheb rubel xcuanquil li jalan tenamit li kech tenamitil. Xkabânu li joß qßuial coru xbânunquil. Ut lâex chic yôquex chi rahobtesînc reheb li kech tenamitil. Ut anakcuan, ¿ma toj takisiheb cuißchic rubel êcuanquil lâex? chanquin reheb. Ut mâ jun reheb quichakßoc xban nak incßaß chic queßxtau cßaßru queßxye.
8Og jeg sa til dem: Vi har, så vidt vi kunde, løskjøpt våre jødiske brødre som var solgt til hedningene, og så vil I selge eders brødre, og de må selge sig til oss! Da tidde de og fant ikke et ord til svar.
9Ut quinye ajcuiß reheb: —Li cßaßru yôquex chixbânunquil, aßan incßaß us. Lâex incßaß nequexucua ru li Dios. Yôquex ban chixbânunquil joß nequeßxbânu li jalan tenamit li xicß nequeßiloc ke, re nak incßaß texrahobtesîk xban eb aßan.
9Så sa jeg: Det er ikke rett det I gjør; burde I ikke vandre i frykt for vår Gud, så ikke hedningene, våre fiender, skal få grunn til å håne oss?
10Lâin ut eb li cuechßalal joßqueb ajcuiß li nequeßcßanjelac chicuu yôco ajcuiß chixqßuebaleb xtrigo ut xtumineb chi toß. Abanan nintzßâma chêru nak incßaß chic takapatzß reheb lix cßaseb.
10Også jeg og mine brødre og mine folk har lånt dem penger og korn; la oss eftergi denne gjeld!
11Ut nintzßâma ajcuiß chêru nak anakcuan ajcuiß têkßaxtesi cuißchic reheb lix chßochßeb, li racuîmkeb uvas ut olivos, joß ajcuiß li rochocheb. Ut têkßaxtesi ajcuiß reheb li ral li tumin li ac xecßul joß ajcuiß li trigo, li aceite ut li uvas li ac xecßul.—
11Gi nu I dem på denne dag deres marker, vingårder, oljehaver og hus tilbake og eftergi dem rentene av pengene og kornet og mosten og oljen som I har lånt dem!
12Ut eb aßan queßchakßoc ut queßxye: —Takakßaxtesi reheb chixjunil li ac xkacßul ut incßaß chic takapatzß reheb. Takabânu joß xaye ke, chanqueb. Joßcan nak quinbokeb laj tij re nak chiruheb aßan teßxye riqßuin juramento nak teßxbânu li cßaßru ac xeßxye.
12Da sa de: Vi vil gi det tilbake og ikke kreve noget av dem; vi vil gjøre som du sier. Og efterat jeg hadde tilkalt prestene, lot jeg dem sverge på at de vilde gjøre som de hadde sagt.
13Ut quinchikß ru li cuakß chiruheb ut quinye reheb: —Joßcaßin taxak tixbânu li Kâcuaß Dios nak târisi saß rochoch ut saß lix cßanjel li ani incßaß tâbânûnk re li cßaßru xye. Chi-isîk ta chi mâcßaß chic cuan re, chanquin reheb. Ut chixjunileb li tenamit queßxye: —Joßcan taxak tâuxmânk, chanqueb. Ut chixjunileb li tenamit queßxbânu joß queßxye ut queßxlokßoni li Kâcuaß.
13Jeg rystet også ut brystfolden* på min kjortel og sa: Således skal Gud ryste hver mann som ikke holder dette sitt ord, ut av hans hus og gods - så utrystet og tom skal han bli! Og hele forsamlingen sa: Amen! Og de priste Herren, og folket gjorde efter det som var sagt. / {* den tjente som lomme.}
14Ac yô chic junmay chihab roquic laj Artajerjes chokß rey nak quinixxakab chi taklânc saß xbêneb laj Judá. Chalen saß li cutan aßan toj quicuulac li cablaju xcaßcßâl chihab roquic chokß rey, chi moco lâin, chi moco li cuechßalal kacßul li tzacaêmk li kacßulub raj xtzacanquil joß queßxtzaca li nequeßtaklan. Chiru li cablaju chihab nak cuanquin chi taklânc incßaß quinpuersi li tzacaêmk incßulub raj xcßulbal.
14Fra den dag jeg blev utnevnt til stattholder i Juda land, fra kong Artaxerxes' tyvende år til hans to og trettiende år, i hele tolv år, har hverken jeg eller mine brødre nytt noget av den kost som stattholderen kunde kreve.
15Eb li queßcuan chi taklânc saß xbêneb li tenamit nak toj mâjiß nin-oc lâin, kßaxal cuißchic nabal li tumin queßxpatzß reheb li tenamit. Rajlal cutan numenak caßcßâl chi tumin plata queßxpatzß re xcuaheb ut xvino. Ut eb li nequeßcßanjelac chiruheb queßxrahobtesi li tenamit. Abanan lâin incßaß quinbânu chi joßcan xban nak ninxucua ru li Dios.
15De forrige stattholdere, de som var før mig, falt folket til byrde og tok brød og vin av dem foruten firti sekel sølv, og endog deres tjenere trykket folket; men jeg gjorde ikke så, for jeg fryktet Gud.
16Ut lâin quinqßue inchßôl chi cßanjelac riqßuin xyîbanquil li tzßac li sutsu cuiß li tenamit. Ut eb li nequeßtrabajic chicuu queßxqßue ajcuiß xchßôleb chi oquênc saß li cßanjel. Ut incßaß kacßoxla xlokßbal kachßochß.
16Jeg var også selv med i arbeidet på denne mur, og noget jordstykke har vi ikke kjøpt; og alle mine folk har vært samlet til arbeidet der.
17Jun ciento riqßuin mero ciento laj judío li nequeßcuaßac saß li cuochoch. Saß xyânkeb aßan cuanqueb li nequeßcßamoc be saß li tenamit. Ut mâcßaßeb saß ajl li nequeßchal chak saß eb li tenamit li cuanqueb chi nachß kiqßuin.
17Og jødene og forstanderne, hundre og femti mann, åt ved mitt bord, foruten dem som kom til oss fra hedningefolkene rundt omkring.
18Chixjunil li nasachman rajlal cutan re li katzacaêmk, aßan aßin xqßuial: jun cuacax, cuakib châbil carner xcomoneb li sicßbil ruheb, ut queßxyîb ajcuiß caxlan. Rajlal lajêb cutan nequeßxcßam chak chi nabal li vino. Usta nabal li nasachman, abanan mâ jun sut xinpatzß reheb li tenamit li cßaßru tento raj xincßul lâin, joß li queßxcßul li queßcuan chi taklânc saß li tenamit nak kßaxal nabal li îk cuan saß xbêneb li tenamit.Chinjulticokß taxak âcue, at inDios, riqßuin li joß qßuial li us li xinbânu reheb li tenamit aßin.
18Og det som blev tillaget for hver dag, var en okse og seks utvalgte stykker småfe foruten fugler, og alt dette kostet jeg selv; og en gang hver tiende dag var det overflod av all slags vin; og allikevel krevde jeg ikke den kost som stattholderen hadde rett til; for arbeidet lå tungt på dette folk.
19Chinjulticokß taxak âcue, at inDios, riqßuin li joß qßuial li us li xinbânu reheb li tenamit aßin.
19Kom mig i hu, min Gud, og regn mig til gode alt det jeg har gjort for dette folk!